Miljøhensyn ved udvikling af fødevareprodukter

5 Forslag til handlingsplan

På baggrund af identificeringen af styrker, svagheder, muligheder og trusler i forbindelse med integration af miljø i produktudviklingen i AFS og AFD, præsenteres der i dette kapitel et forslag til handlingsplan. Handlingsplanen indeholder konkrete forslag til indsatsområder [9], der kan sikre forankringen af miljøhensynet i produktudviklingen af primært konsumprodukter - dvs. i hhv. AFD og AFS. Der er for de enkelte tiltag henvist til SWOT-analysen. For oste- og pulverprodukter skal det derfor afklares, om konklusioner og anbefalinger er generelt anvendelige.

5.1 Mål og rammer for handlingsplan

Det overordnede mål med handlingsplanen er at inddrage miljøhensyn i produktudviklingen, hvor det vurderes at være værdiskabende for Arla Foods (Mulighed 4) - det vil sige, hvor det skaber:

  • bæredygtige og etisk forsvarlige produkter og derved også mindre miljøbelastende produkter.
  • understøtte et eventuelt markedstræk baseret på produktets miljøprofil, hvis dette er muligt og relevant.
  • risikominimering ved dokumentation af produktets miljøprofil i forhold til kundernes og forbrugernes forventninger.
  • minimering og forebyggelse af driftsomkostninger ved at gennemtænke produktets sammensætning og produktionens indretning.

Minimering og forebyggelse af driftsomkostninger kan f.eks. være relateret til spild af råvare og produkt, vand- og energiforbrug, intern og ekstern støj, arbejdspladsers indretning i forhold til tunge løft og ensidigt gentaget arbejde.

Det specifikke mål er, at der foretages bevidste valg vedrørende integration af miljø i produktudviklingen blandt de væsentligste interessenter (Svaghed 6), og hvis det er nødvendigt, at der dokumenteres og handles på baggrund af disse valg.

  • Med udgangspunkt i dette udmøntes handlingsplanen i følgende forslag:
  • Udformning af produktorienterede miljømål.
  • Integration af bevidste valg vedrørende miljøhensyn i produktudviklingen (check- og dokumentationslister).
  • Gennemførsel af et informations- og uddannelsesprogram til at understøtte integration af miljøhensyn i produktudviklingen.
  • Organisering og ansvarsfordeling for integration af forskellige miljøhensyn.

Figur 5.1: Væsentlige aktører og kommunikationsveje i produktudviklingen.

Figur 5.1: Væsentlige aktører og kommunikationsveje i produktudviklingen.

I figur 5.1 er relevante aktører med relation til produktudviklingen præsenteret. Marketing, Innovation og Produktion er de primære aktører i produktudviklingen. Herudover betragtes Globalt Indkøb og Koncernmiljø som væsentlige interne interessenter, der supporterer i forbindelse med udviklingsprocessen.

5.2 Produktorienterede miljømål

Projektgruppen anbefaler, at der opstilles værdiskabende produktorienterede koncernmiljømål (Svaghed 2) med tilknytning til leverandørerne og den resterende del af produktkæden, som kan supplere de eksisterende produktionsorienterede koncernmiljømål. Opstilling af produktorienterede mål vil synliggøre ledelsesmæssige prioriterede temaer, hvilket har været efterspurgt i interviewundersøgelsen (Svaghed 5 og Trussel 1).

Klik her for at se Figur 5.2

5.2.1 Mælkeleverandører

Jf. Mulighed 8 og 9 i SWOT'en.

Den absolut væsentligste miljøbelastning i forbindelse med produktion af mejeriprodukter fremkommer i forbindelse med mælkeproduktionen. Effekter fra emballage, produktion på mejeriet og transport er sekundære. Med kvalitetsprogrammet "Arlagården" fastsætter Arla Foods krav og anbefalinger til mælkeleverandører bl.a. med henblik på at optimere udnyttelsen af næringsstoffer og reduktionen af pesticider.

Arla Foods har med kvalitetsprogrammet sat fokus på den allervigtigste del af produktkæden i forhold til produkternes miljøbelastning.

Projektgruppen anbefaler, at Arla Foods fortsat udvikler samarbejdet med mælkeleverandørerne. Her er det største potentiale for at reducere mejeriprodukters miljøbelastning. Dokumentation af de væsentligste miljøeffekter pr. kg mælk produceret vurderes som relevant. Informationer fra de lovpligtige gødningsplaner i Danmark og Sverige samt fremtidige myndighedskrav til grønne regnskaber (danske landbrug) vil kunne udnyttes i denne sammenhæng. Det kunne overvejes, om det vil være særligt værdiskabende at igangsætte initiativer vedr. udarbejdelse af grønne regnskaber [10] for økologiske mælkeleverandører med henblik på at understøtte markedsføringen af økologiske produkter.

Målsætning med et miljømål relateret til mælk:

Udover de overordnede tiltag er det nødvendigt at synliggøre intern og eksternt, at Arla Foods arbejder systematisk med at nedbringe miljøpåvirkningen i hele produktkæden og specifikt med den væsentligste del - hos landmanden. Aftale om udarbejdelse af grønne regnskaber for de økologiske landmænd kan muligvis medvirke til at styrke profilen af de Ø-mærkede produkter.

Et eksempel på et miljømål baseret på udarbejdelse af grønne regnskaber fra økologiske landmænd kunne være:

Fra 200X dokumenteres bidrag til CO2- og NOx-emissioner fra Arla Foods økologiske mælkeleverandører pr. kg mælk produceret [11].

5.2.2 Emballage

Jf. Mulighed 9 i SWOT'en.

Den danske vægtbaserede emballageafgift er baseret på, hvor stor miljøbelastningen er for de enkelte emballagematerialer i hele deres livscyklus. Det vil sige jo højere miljøbelastning jo højere emballageafgift. Endvidere fylder emballage ifølge de interviewede personer fra Marketing meget i forbrugernes bevidsthed. Det er således værdiskabende for Arla Foods at tage hensyn til, hvor stor miljølastningen er for de emballager, der anvendes. Der findes ingen formaliserede mål på koncernniveau, men der er udarbejdet et mål for AFS.

Målsætning med et miljømål relateret til emballage:

I forhold til forbrugerne er der stor signalværdi knyttet til emballagen, og miljøpåvirkningen er ligeledes betydende afhængig af materialevalg. Det anbefales derfor at udforme et miljømål, der med udgangspunkt i Arla Foods egne forventninger til fremtidens emballager, kan understøtte Arla Foods produktorienterede miljøpolitik og prioriteringen af materialer, som afspejles i emballageafgifterne.

Et eksempel på et miljømål kunne være:

Aluminium skal inden år 200X udgøre XX% af det samlede forbrug af højbarriere emballagemateriale i AFD/AFS i forhold til referenceåret.

5.2.3 Andre leverandører

Jf. Mulighed 9 i SWOT'en.

I forbindelse med indkøb af kemikalier stiller bl.a. Globalt Indkøb via specifikationer fra produktion og innovation krav til produkternes miljøbelastning/-profil i sammenhæng med andre kvalitetskrav og prisen. Det foreslås, at der tilsvarende indarbejdes miljørelaterede specifikationer i samarbejde med bl.a. Koncernmiljø for indkøb af f.eks. emballage, ingredienser, hjælpestoffer og maskiner. Opstilling af krav til f.eks. arbejdspladsens indretning, støj m.m. for nye maskiner kan forebygge omkostninger.

Målsætning med et miljømål relateret til indkøb:

Globalt indkøb gennemfører indkøb på basis af specifikationer udformet af typisk produktion og innovation. Som led i det produktorienterede miljøarbejde foreslås det, at der arbejdes med procedurer for opstilling af specifikationer, hvor relevante miljøhensyn medtages. Endvidere bør det overvejes for hvilke leverandører, det vil være relevant at stille krav til deres interne miljøindsats.

Eksempler på miljømål kunne være:

Miljø og arbejdsmiljø indgår i alle relevante specifikationer ved indkøb af varer efter 200X.

Inden år 200X skal 50% af leverandørerne være ISO 14001 certificerede.

5.3 Miljøhensyn i produktudviklingsforløbet

5.3.1 Miljø i risiko-analysen

Jf. Mulighed 7 i SWOT'en.

I den indledende del af produktudviklingsprocessen (planlægningsfasen) foretages en indledende risikovurdering af projektet/produktet. I den forbindelse mener projektgruppen, at det er væsentligt at få synliggjort miljøtemaet i risiko-checklisten. Derved vil der være en større bevidsthed om risici, der er knyttet til miljøforhold.

Konkret kunne der anvendes et støtteskema, således at miljømæssige risici ved produktet afdækkes. Skemaet bør indgå som et delelement i en bred risikoafdækning i en opdateret checkliste i produktudviklingsmanualen. Dele af spørgsmålene i et sådant skema kunne se ud som følger:

Spørgsmål til afdækning af miljømæssige risici Ja/Nej
For økologiske produkter: Er miljøbelastningen for emballagen på produktet for høj i forhold til kundernes ønske?  
Vil kunderne have fokus på produktets generelle miljøbelastning?  
Er der behov for at lancere mere miljøvenlige alternativer end konkurrenten?  
Er der behov for nogen form for miljødokumentation for produktet?  

Tabel 5.1: Skema til brug i risikoanalyse.

5.3.2 Miljøcheckliste

Jf. Muligheder 6, 7 og Svagheder 6, 7.

Projektgruppen anbefaler, at der udarbejdes en miljøcheckliste, som sikrer bevidste valg om produktets miljøprofil og eventuelt sørger for dokumentation herfor. Det kan f.eks. ske, hvis der via risikoanalysen er fremkommet information, der viser et behov for dokumentation af f.eks. emballagens miljøbelastning.

Miljøchecklisten skal opfattes som et dynamisk dokument, der dels skal give overblik, referere til relevant dokumentation og dokumentere bevidste valg.

Miljø checkliste
Projektnavn og nummer: Cheasy vanillie, 70640
Udarbejdet af: Margit Jørgensen, projektleder, afd. Xy
Kvalitetssikret af: Bjarne Iversen, koncernmiljø
  Ikke vurderet Vurderet Baggrundsmateriale anvendt ved vurdering Er der behov for handling?
Ja/nej
Ansvarlig for handling
1. Emballage   X Vurdering er foretaget på baggrund af beregning er foretaget med LCI-værktøjet - se dokument (Indsæt link). Nej  
2. Spild   X Vurderinger er fortaget på baggrund af en varekalkulation - se dokument (Indsæt link). Ja, der er behov for at have at optimere spildet for produktet Henrik Petersen fra Mejeri XY
3. Vandforbrug   X Vurderinger er fortaget på baggrund af en varekalkulation - se dokument (Indsæt link). Nej  
4. Energiforbrug   X Vurderinger er fortaget på baggrund af en varekalkulation - se dokument (Indsæt link). Nej  
5. Rengøringskemikalier   X Vurderingen er foretaget på baggrund af Arla Foods Kemikalievurderingssystem se dokument (indsæt link). Nej  
6. Arbejdspladsens
indretning
  X APV er gennemført for relevante arbejdspladser på Mejeri XY . Nej  
7. Andet X        
Reference til basisprodukt med MKB eller miljøcheckliste Ingen forefindes

Tabel 5.2: Eksempel på udfyldt miljøcheckliste for et fiktivt produkt. baggrunden for udformningen kan ses i bilag D.

Miljøchecklisten udfyldes for samtlige produkter. Det vil sige, at projektlederen sammen med projektgruppen med udgangspunkt i risikoanalysen vurderer, hvorvidt der er behov for en vurdering.

Miljøchecklisten tænkes anvendt fra planlægningsfasen baseret på input fra risikoafdækningen frem til ”hand-over”. Ved afslutning af planlægningsfasen skal der tages stilling til, hvilke forhold det er relevant at vurdere, og hvorvidt der allerede eksisterer baggrundsinformation, der redegør for miljøpåvirkningen og om der er behov for handling i analysefasen. Såfremt der ikke skal gennemføres vurdering, afkrydses der under ”Ikke vurderet”.

I de tilfælde, hvor der ønskes dokumentation for nogle udvalgte forhold, skal projektlederen inddrage de relevante faggrupper og værktøjer til at udarbejde baggrundsdokumentation. Projektgruppen anbefaler i den forbindelse følgende:

  • Emballage - Innovation varetager vurderingen af emballagens miljøbelastning. Det kan ske ved hjælp af LCI-værktøjet, som anvendes i Sverige. Hvis dette er tilfældet foreslås det, at værktøjet videreudvikles med input fra produktudviklerne, således at det bliver mere brugervenligt.
  • Spild, vand og energi - Produktion og deres tilknyttede økonomer - anvender budget- og varekalkulationer til opgørelse af for spild, energi og vandforbrug.
  • Rengøringskemikalier - Globalt Indkøb og Koncernmiljø opstiller miljøkrav i forbindelse med indkøb af kemikalier.
  • Arbejdspladens indretning - Produktionen og koncernmiljø varetager alle forhold, der vedrører vurdering af arbejdspladsens indretning. Det kan f.eks. være relevant at vurdere om emballagen til et produkt giver anledning til en speciel håndtering, hvilket kan medføre f.eks. ensidigt gentaget arbejde, tunge løft, støjgener etc. Udarbejdelse af en Arbejdspladsvurdering (APV) kan være relevant i nogle tilfælde.
  • Andet - under denne kategori kan andre miljøforhold, der skønnes relevante i forbindelse med det pågældende produkt, behandles. Det kan eksempelvis være ekstern støj.

5.4 Information og uddannelse

Der er et behov for information og uddannelse af udvalgte aktører i udviklingsforløbet vedrørende værdiskabelse og miljø. Det forslås, at Koncernmiljø planlægger og gennemfører et sådan forløb. Nøglepersoner fra Marketing, Innovation, Produktion og Indkøb, som deltager i produktudviklingen, inviteres.

Fokus kunne være eksemplificering og tematisering af værdiskabelse. Det vil sige, der redegøres for, hvordan integration af miljø i produktudviklingen kan skabe :

  • bæredygtige og etisk forsvarlige produkter og derved også mindre miljøbelastende produkter
  • understøtte et eventuelt markedstræk baseret på produktets miljøprofil, hvis dette er muligt og relevant.
  • risikominimering ved dokumentation af produktets miljøprofil i forhold til kundernes og forbrugernes forventninger.
  • minimering og forebyggelse af driftsomkostninger ved at gennemtænke produktets sammensætning og produktionens indretning.

Dette bør gøres ved eksempler fra Arla Foods' organisation. For at få en fælles forståelse blandt alle deltagere kan det være en ide at vise eksempler, hvor miljø kapitaliseres.

Herudover bør forløbet omfatte undervisning i de værktøjer, der forventes introduceret - eksempelvis:

  • Risikoafdækning af miljøforhold
  • Anvendelse af miljøcheckliste
  • Leverandørstyring (specifikationer ved indkøb m.m.)
  • Anvendelse af LCI-værktøjet i tilknytning til bestemmelse af emballagens miljøbelastning
  • Anvendelse af varekalkulationer
  • Arbejdspladsvurderinger

5.5 Miljø og aktører i produktudviklingsprocessen

For at relatere og summere de gennemgåede aktiviteter i forhold til et produktudviklingsforløb, er der i det følgende vist en oversigt der angiver, hvilke aktører der er involveret i afdækning af miljøforhold i udviklingsforløbet:

R&D Checkliste
Stage/GATE
Stage/GATE
Mål og aktiviteter
Aktører og miljø involveret
IDEA Generering af ide. En idégenerator fra Marketing eller Innovation.
Exploration Beskrive ide kort.
Udpegning af sponsor.
Idégenerator beskriver.
INITIATION Evaluering af Ide - kan den bruges ?
Projektleder udpeges.
Markedschef, sponsor og projektleder.
Planning Præcisering af rammerne for projektet. Hvem gør hvad, hvornår, hvordan etc., hvilke overordnede risici vil der være ved projektet, økonomisk, hygiejne- lovgivningsmæssig etc. Projektleder:. Projektleder sammensætter projektgruppe, der udarbejder risikovurdering, hvor miljø indgår. Projektgruppen kan bestå af marketing- og innovationsfolk.
Projektgruppen vurderer, hvorvidt der er forhold i miljøchecklisten, som skal vurderes.
KICK-OFF Præcisering og diskussion af projektet med dets opgaver og ansvarsområde Projektgruppen vurderer om der er forhold i miljøchecklisten, der skal dokumenteres i analysefasen.
Analysis Definering brand, koncept og design for forskellige løsningsmuligheder.
Detailanalyse af muligheder og risici i den forbindelse.
Budgetlægningen og varekalkulationer gennemføres.
Forhold i miljøchecklisten dokumenteres , hvis det skønnes nødvendigt.
Afhængig af hvilke forhold der skal afdækkes i ht. miljøchecklisten:
Innovation: Udformning af emballage, beregning af miljøbelastningen af emballagen via en modificeret version af LCI værktøjet i relation til emballageafgifter eller andre relevante værktøjer.
Produktion: Spild, energi, vand, arbejdsmiljø, Budget og varekalkulationer
Miljø: Skal være supportfunktion og sørge for at de enkelte faggrupper har de rigtige værktøjer til rådighed og forstår at anvendes dem.
SELECTION Udvælgelse af 2-3 løsninger der skal arbejdes videre med Projektlederen.
Design Identificering af den bedste løsning via tests, analyser etc. Projektgruppen.
Andre faggrupper inddrages efter behov.
ACCEPT Valg af optimal løsning. Projektleder, projektgruppen, sponsor og styregruppe.
Implementation Detaljeret planlægning af det videre forløb og realisering af dette. Innovation/Produktion: Udarbejder specifikation for indkøb og eventuelle specifikke miljøhensyn indgår.
Indkøb: Sikre at indkøb sker efter specifikationer og sikre generelle miljøkrav stilles til leverandør.
HANDOVER Overdragelse af projektet til produktion samt erfaringsudveksling. Projektgruppen.
Andre faggrupper inddrages efter behov.
Evaluation Evaluering af hele processen. Projektlederen og projektgruppen.
CLOSURE Formel afslutning af projektet. Projektlederen.

5.6 Implementering af handlingsplan

Nærværende projekt har været afgrænset til en analyse af erfaringerne inden for AFS og AFD, og dermed har der primært været fokuseret på erfaringer med udvikling af konsumprodukter. Såfremt Styregruppen helt eller delvist ønsker at implementere forslaget til handlingsplan, bør det overvejes at sikre opbakning fra den del af koncernen, der vil blive omfattet af de udvalgte tiltag. Såfremt alle tiltag i handlingsplanen ønskes implementeret foreslås det, at det sker i følgende to spor:

  • Integrering af miljøhensyn i produktudviklingen
  • Produktorienterede koncernmiljømål.

5.6.1 Integrering af miljøhensyn i produktudviklingen

Innovation har planlagt en opdatering af produktudviklingsmanualen – ”R&D Project Checklist”. I forbindelse med integrering af miljøhensyn foreslås det, at der gennemføres følgende aktiviteter:

Innovation, Marketing og Koncernmiljø udformer ”spørgsmål”, som kan anvendes til afdækning af miljømæssige risici (jf. afsnit 5.3.1).

Koncernmiljø, Innovation, Marketing og Produktion udarbejder en endelig Miljøcheckliste, som med en vejledning kan indgå i den opdaterede produktudviklingsmanual.

I forbindelse med frigivelsen af den opdaterede produktudviklingsmanual foreslås det, at Innovation i samarbejde med Koncernmiljø udarbejder og gennemfører et ”informations- og uddannelsesprogram” vedrørende værdiskabelse i forbindelse med integrering af miljøhensyn i produktudviklingen.

5.6.2 Produktorienterede Koncernmiljømål

Med henblik på at understøtte produktorienteringen i Arla Foods' miljøarbejde foreslås det i første omgang at gennemføre en nøjere afklaring af værdien ved at opstille koncernmiljømål rettet mod leverandørerne:

Koncernmiljø, Div. Medlemmer og Marketing afklarer værdien af at fastsætte produktorienterede miljømål i forhold til mælkeleverandørerne.

Koncernmiljø, Innovation og Marketing afklarer værdien af at fastsætte produktorienterede krav på emballageområdet.

Koncernmiljø og Globalt Indkøb afklarer værdien af at fastsætte generelle leverandørkrav.


Fodnoter

[9] For øvrige tiltag/værktøjer som kunne være brugt henvises til bilag C

[10] Direktoratet for Fødevareerhverv i Danmark giver tilskud til frivillig udarbejdelse af grønne regnskaber (7.500 kr. pr. år i fem år for bedrifter på 25 ha eller mere).

[11] Ved at fokusere på CO2 og NOx har Arla Foods en reel mulighed for at måle udviklingen af emissionen år for år, idet der findes baggrundsdate for dette.

 



Version 1.0 August 2005, © Miljøstyrelsen.