| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Miljøhensyn ved udvikling af fødevareprodukter
Bilag C
Bilag C - Værktøjer til integration af miljøhensyn
For at give et billede af, hvilke alternative værktøjer der kan anvendes i Arla Foods, opremses og beskrives et udsnit af værktøjer til integration af miljø i produktudviklingen i det følgende. Der er taget
udgangspunkt i, at værktøjerne er forholdsvis enkle og tilgodeser de behov og funktioner, som de enkelte faggrupper har i produktudviklingsforløbet hos Arla Foods.
Livscyklustræ
Livscyklustræet har til formål at skabe overblik over produktets livscyklus. Det sker ved at skitserer de hovedprocesser, der indgår i produktet igennem hele dets livscyklus, det vil sige fra udvinding af
råvarer, produktion, brug og til bortskaffelse af produktet. Livscyklustræet skitseres med udgangspunkt i den viden, som den etablerede projektgruppe har, og suppleres op med information, som de enkelte
deltagere i projektgruppen indhenter.
Livscyklustræet henvender sig tilsyneladende til alle niveauer og faggrupper, da det er en enkeltproces, hvor alle deltagere i projektet får en fælles forståelse for produktet og dets livscyklus. /Lisbeth Skytte
et al., 2003/.
SWOT-screening
SWOT-screening har til formål at afdække et nuværende eller kommende produkts miljømæssige styrker, svagheder samt eksterne muligheder og trusler i hele produktets livscyklus.
Det er intentionen at projektgruppen skal afdække styrker, svagheder, muligheder og trusler fra hhv. virksomhedens og kunders, myndigheders samt andre eksterne parters synsvinkel. Når disse elementer er
kortlagt, skal projektgruppen på baggrund af deres viden samt evt. eksisterende kriterier i virksomheden vurdere, hvilke miljømæssige styrker, svagheder, muligheder og trusler der kan betragtes som Hot
Spots i en fremtidige optimering/udvikling af produktet.
Det er erfaringen, at SWOT-screeningen henvender sig ligeledes til alle faggrupper og niveauer, men tiltaler mest den del af projektgruppen, som arbejder med strategier, målsætninger og udadrettede
aktiviteter - dvs. marketing og salg samt ledelse. Disse faggrupper føler en tryghed i brugen af denne systematik, da de er vant til at anvende den i deres daglige arbejde. De føler derfor, at denne tilgang er
med til at afmystificere miljø og integrere det på lige fod med andre parametre i produktudviklingen. /Lisbeth Skytte et al., 2003/.
Designregler
Miljørigtige designregler har til formål at give inspiration til miljørigtig produktoptimering og produktudvikling uden forudgående analyse. Dette sker ved brug af designregler, som identificerer miljømæssige
indsatsområder for råvarefasen, produktionsfasen, brugsfasen, transportfasen samt bortskaffelsesfasen. For Mejeriprodukter vil designregler for emballagen f.eks. være:
Råvarefasen
Brug fornyelige emballage (f.eks. pap) i stedet for plastic og aluminium.
Hvis plastic anvendes brug, da f.eks. LDPE og HDPE i stedet for PET.
Brugsfasen
Opfordre til på emballagen at folk tager cyklen hen til det sted, hvor der skal handles i stedet for bilen.
Det er erfaringen, at de miljørigtige designregler henvender sig til alle, der skal have retningslinier for, hvordan de kan integrere miljø- og livscyklustankegangen konkret i produktudviklingen. /Lisbeth Skytte
et al., 2003/.
Checkliste
Formålet med miljøtjeklister er at have en tjekliste der holder styr på, om man har overvejet de relevante miljøforhold i forbindelse med udviklingen af produktet.
Tjeklister henvender sig primært til designere og andre der er involveret i integrationen af miljø i produktudviklingen.
Se endvidere på Dansk design centers hjemmeside på: www.ddc.dk/demi.
IT-værktøj
GaBi-værktøjet er et PC-værktøj, der bl.a. kan anvendes til at bestemme materialers og produkters miljøbelastning i form af forbrug og emissioner eller miljøeffekter - f.eks. drivhuseffekt, forsuring etc. Ved
få klik kan brugeren få præsenteret produktets miljøbelastning vha. tal eller på grafisk form. Forudsætningerne for at anvende værktøjet er at man har kendskab til metoden, der ligger bag vurderingerne i
værktøjet, og har fået en introduktion til bruges af selve værktøjet.
For mere info se www.lca-center.dk
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 August 2005, © Miljøstyrelsen.
|