| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljø- og sundhedsvurdering af kemiske stoffer i industrielle og institutionsanvendte rengøringsmidler

2 Metoder

• 2.1 Miljøvurderingsmetode
• 2.2 Sundhedsvurderingsmetode
• 2.3 Officielle kemikalielister
• 2.4 Miljømærkede produkter
  • 2.4.1 Svanemærket
  • 2.4.2 'Blomsten'
  • 2.4.3 Revision af miljømærkekriterier og kemikalielister

For at udpege de mest problematiske stoffer, der anvendes i I&I branchen, er det nødvendigt at anvende et simpelt og logisk prioriteringssystem, der giver et overblik over stoffernes miljø- og sundhedsmæssige egenskaber. Til dette formål har DHI og DTC udviklet et scoringssystem for henholdsvis miljø- og sundhedsfare. Scoringssystemet tager udgangspunkt i EU's direktiv for klassificering og mærkning af kemiske stoffer, der ”oversættes” til en score fra 1 til 5. Stoffer med miljø- eller sundhedsscore 5 vurderes til at være de mest problematiske stoffer, mens stoffer med miljø- eller sundhedsscore 1 vurderes som relativt uproblematiske. Dette scoringssystem er grundlaget for miljø- og sundhedsvurderingen af indholddstofferne i SPT's Kemidatabase.

2.1 Miljøvurderingsmetode

Vurderingen af stoffernes miljømæssige egenskaber bygger på de kriterier, der anvendes i forbindelse med EU's direktiv for miljøfareklassificering (Direktiv 67/548/EEC). Miljøvurderingsmetoden er tilpasset OECD's oplæg til globalt harmoniserede kriterier for miljøfareklassificering, som er en videreudvikling af EU's klassificeringssystem. EU's miljøfareklassificering angives med risikosætninger (R) og miljøfaresymbolet N, mens OECD's miljøfareklassificering angives som graden af akut eller kronisk toksicitet (akut I-III og kronisk I-III). I det scoringssystem, der er anvendt i dette projekt, bruges kriterierne for miljøfareklassificering til at inddele stofferne i fem grupper i henhold til deres iboende farlighed over for vandmiljøet. Denne rangordning er baseret på oplysninger om stoffernes bionedbrydelighed, potentielle bioakkumulerbarhed og skadelige effekter over for vandlevende organismer. Stofferne gives en score fra 1-5, hvor 1 er bedst. Rangordningen skal betragtes som en screening af de kemiske stoffers relative miljøfarlighed. For stoffer, hvor datagrundlaget er utilstrækkeligt, angives ”ND” for No Data. Scoringssystemet fremgår af tabel 2.1.

Tabel 2.1 Miljøscoringssystem for kemiske stoffer

Det skal bemærkes, at der ud over klassificeringsbetegnelsen er enkelte forskelle mellem EU's miljøfareklassificering og OECD's globale klassificeringssystem:

1. Ifølge EU's kriterier for miljøfareklassificering anses kemiske stoffer for at være potentielt bioakkumulerbare, hvis log K_OW ≥ 3 eller BCF > 100. I OECD's globale klassificeringssystem anses stoffer for at være potentielt bioakkumulerbare, hvis log K_OW ≥ 4 eller BCF > 500.
2. Ifølge EU's kriterier for miljøfareklassificering anvendes sætningen ”kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet” udelukkende for stoffer med akut toksicitet svarende til EC/LC50 fra 10-100 mg/l, der ikke er let bionedbrydelige. I OECD's kriterier for miljøfareklassificering sammenkædes en toksicitet svarende til EC/LC50 fra 10-100 mg/l både med manglende let bionedbrydelighed og/eller potentiel bioakkumulerbarhed gennem klassificeringen ”Kronisk III”.

Scoringssystemet, der anvendes i vurderingen af I&I branchens stoffer, er baseret på OECD's globale klassificeringssystem, da dette systems kriterier for potentiel bioakkumulerbarhed anses for at være en bedre indikator for denne parameter, når log K_OW og BCF anvendes til en relativ rangordning af kemiske stoffer. Desuden antages det, at EU's kriterier for miljøfareklassificering bliver tilpasset OECD's globalt harmoniserede kriterier.

2.2 Sundhedsvurderingsmetode

Vurderingen af de kemiske stoffers sundhedsmæssige egenskaber bygger på almindeligt accepterede kriterier og datafortolkning, som anvendes i forbindelse med sundhedsfareklassificering. Metoden er tilpasset kriterierne i det europæiske klassificeringssystem. Disse kriterier er fastlagt i EU af Direktiv 67/548/EEC om tilnærmelse af lovgivningen om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer. Direktivet er i Danmark udmøntet i Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter.

På samme måde som beskrevet under miljømetoden (se afsnit 2.1) bruges stoffernes sundhedsklassificering til at tildele kemiske stoffer sundhedsscorer ud fra forskellige typer af effekter. De effekter, der tages højde for, er:

• Akut toksicitet
• Irritation
• Sensibilisering*
• Carcinogenicitet*
• Reprotoksicitet*
• Mutagenicitet*
• Toksicitet efter gentagen dosering*

De stoffer, der kan udvise kroniske effekter (markeret med * ovenfor) som f.eks. kræft eller sensibilisering, vurderes som mest farlige. Sagt på en anden måde, de effekter, det er svært at beskytte sig imod, vægtes tungt.

Metoden, der er baseret på stoffernes iboende egenskaber, åbner mulighed for at pege på de stoffer, der besidder det største potentiale for at påvirke mennesker. For at sundhedsscore produkter efter denne metode skal man kende produktets klassificering. Produkter kan altså ikke tildeles en sundhedsscore ud fra et kendskab til sundhedsscorerne for indholdsstofferne. En vurdering af, hvordan produkterne anvendes og i hvor store koncentrationer bør indrages, når man skal pege på de stoffer, der udgør en risiko i arbejdsmiljøet.

Sundhedsscoresystemet er vist i tabel 2.2.

Mange tensider klassificeres i dag efter CESIO med R41 ”Risiko for alvorlig øjenskade”. Som vist i tabellen ovenfor skal et sådant tensid tildeles sundhedsscoren 3. Branchen valgte derfor sammen med DTC at udbygge sundhedsvurderingsmetoden for netop at kunne differentiere mellem tensider. Sundhedsscore 3 blev opdelt i tre underklasser, henholdsvis 3a-c, gældende for tensider, hvoraf 3a er de mindst potentielt skadelige. Denne opdeling er fortaget ud fra følgende antagelse: Risiko for indtagelse er ringe for institutionelle rengøringsmidler, hvorfor ætsningsfare (R34) og øjenirritation (R38 ”Irriterer huden”) vurderes strengere end stoffer, der er farlige ved indtagelse (R22 ”Farlig ved indtagelse”). Forudsætning for at tildele sundhedsscoren 3a, 3b eller 3c er altså, at stoffet i forvejen opfylder kriterierne for sundhedsscore 3.

Tabel 2.3 Kriterier for opdeling af tensider med sundhedsscore 3

2.3 Officielle kemikalielister

I SPT's Kemidatabase angives resultatet af miljø- og sundhedsvurderingen af kemiske stoffer der anvendes i I&I branchen. Databasen indeholder desuden oplysninger om hvorvidt de enkelte stoffer findes på forskellige officielle kemikalielister, herunder listen over farlige stoffer (LOFS), listen over uønskede stoffer (LOUS) samt listerne over stoffer, der er kræftfremkaldende, reproduktionsskadende, allergifremkaldende, eller som kan give skader på nervesystemet (KRAN-listerne).

• Listen over farlige stoffer (LOFS) indeholder kemiske stoffer og stofgrupper, som er klassificeret i henhold til EU's regler for klassificering og mærkning af kemiske stoffer. Stofferne er vurderet for deres farlighed med hensyn til brand- og eksplosionsfare, sundhed, vandmiljø og ozonlaget, hvilket angives med risikosætninger (R) og sikkerhedssætninger (S) samt faresymboler.
• Effektlisten og listen over uønskede stoffer (LOUS) indeholder de stoffer og stofgrupper, som af Miljøstyrelsen anses for at have problematiske effekter på sundhed og/eller miljø. Disse lister betragtes som en rettesnor for f.eks. virksomheder og indkøbere om hvilke stoffer, der bør nedprioriteres eller tages ud af anvendelse. LOUS indeholder de stoffer, der optræder på Effektlisten, og som benyttes i en mængde på mere end 100 ton/år i Danmark. Dertil er tilføjet en række stoffer, som Miljøstyrelsen enten anser for særligt problematiske, eller som Danmark via internationale aftaler er forpligtiget til at reducere brugen af.
• KRAN-listerne er en samlet betegnelse for fire lister med henholdsvis potentielt kræftfremkaldende, reproduktionsskadende, allergifremkaldende og neurotoksiske stoffer, som fremgår af en række AMI-rapporter, som Arbejdsmiljøinstituttet udgav i starten af 1990erne. Stoffer, som optræder på disse lister, bliver ofte kaldt KRAN-stoffer. Siden 1990 er nogle af stofferne officielt blevet vurderet og klassificeret som allergifremkaldende, reproduktionstoksiske eller neurotoksiske og placeret på Miljøministeriets liste over farlige stoffer. Kræftlisten bliver løbende opdateret i form af Arbejdstilsynets liste over stoffer, som anses for at være kræftfremkaldende. Listen over neurotoksiske stoffer er næsten identisk med Arbejdstilsynets liste over organiske opløsningsmidler. Arbejdstilsynets liste over stoffer, som anses for at være kræftfremkaldende, og listen over organiske opløsningsmidler er samlet publiceret i AT-anvisning nr. C.0.1. Grænseværdier for stoffer og materialer. De øvrige lister, A-listen og R-listen, må i dag anses for noget forældede. En grundig gennemgang af disse stoffer med inddragelse af ny dokumentation er tiltrængt.

2.4 Miljømærkede produkter

Et af formålene med brancheprojektet er at gøre det nemmere for virksomhederne at udvikle og ansøge om miljømærkede produkter. Flere af de deltagende virksomheder markedsfører allerede miljømærkede produkter. SPT databasens miljø- og sundhedsdata og de tilhørende vurderinger er i høj grad relevante i forhold til dokumentationskravene for miljømærkning. I de følgende kapitler henvises der flere steder til de krav der stilles til de kemiske stoffer i miljømærkede produkter, herunder det nordiske Svanemærke samt det europæiske miljømærke, 'Blomsten'. I nedenstående tabel 2.4 ses hvilke I&I produktgrupper, der p.t. kan mærkes med enten 'Svanen' eller 'Blomsten'.

Tabel 2.4 Miljømærkekriterier for I&I produktgrupper

I det følgende gives en kort generel beskrivelse af de europæiske og nordiske miljømærkekriterier i relation til de krav, der stilles til de kemiske indholdsstoffer i miljømærkede produkter. Det skal bemærkes, at kriterierne kan variere alt efter produkttypen.

2.4.1 Svanemærket

Svanemærket anvender en matrix til beregning af giftigheds- og nedbrydelighedspoint for summen af indholdsstoffer, baseret på data om let aerob bionedbrydelighed og akut toksicitet over for vandlevende organismer for de enkelte ingredienser. Giftigheds- og nedbrydelighedspoint (GN) for produktets ingredienser beregnes udfra følgende princip:

hvor

NF = nedbrydningsfaktor
AI = totalt aktivt indhold af organiske stoffer (g) i produktet
SF = sikkerhedsfaktor
ToxI = toksicitetsindex

Oplysninger om NF, SF og ToxI findes på Nordisk Miljømærknings kemikalieliste for en række stoffer. Alternativt beregnes disse parametre efter de principper, der er beskrevet i kriteriedokumentet. Summen af GN må ikke overstige det maksimum, der er defineret for den enkelte produkttype. Dertil stilles særlige krav til totalindholdet af ikke let nedbrydelige organiske stoffer samt ikke anaerobt nedbrydelige stoffer. For tensider gælder endvidere, at de skal være både let nedbrydelige og anaerobt nedbrydelige (med undtagelse af kriterierne for maskinopvaskemidler, hvor det er summen af ikke anaerobt nedbrydelige organiske stoffer der afgør, om produktet lever op til kriterierne). Der stilles specifikke krav/forbud m.h.t. anvendelsen af forskellige stofgrupper som opløsningsmidler, konserveringsmidler, kompleksdannere, parfume, farvestoffer og pH-regulatorer m.fl. F.eks. er parfume og farve ikke tilladt i visse produkttyper.

Generelt må svanemærkede produkter ikke være klassificeringspligtige i nogen af fareklasserne miljøfarlig, meget giftig, giftig, sundhedsskadelig, ætsende, lokalirriterende med R41, sensibiliserende, kræftfremkaldende, mutagen, reproduktionstoksisk, eksplosiv, brandnærende, yderst brandfarlig, meget brandfarlig eller brandfarlig. For enkelte produkttyper er stoffer, der er klassificeret som ætsende, tilladt i miljømærkede produkter.

2.4.2 'Blomsten'

Blomstkriterierne anvender en anden metode til beregning af indholdstoffernes miljøbelastning i f.eks. detergentprodukter. 'Blomsten' anvender parameteren ”kritisk fortyndingsvolumen” (KFVtox) som udtryk for, hvor meget produktet skal fortyndes for at undgå uønskede effekter i vandmiljøet. Det kritiske fortyndingsvolumen for summen af ingredienser beregnes ud fra følgende princip:

hvor

LF = belastningsfaktoren
LTE = den koncentration hvor ingrediensen medfører en langtidseffekt

LF-parameteren er et udtryk for hvor stor en andel af et stof, der forventes at blive udledt til miljøet efter at have passeret et renseanlæg. LF inkluderer både nedbrydelighed og fjernelse ved adsorption til slam. LTE er et udtryk for stoffets kroniske toksicitet over for vandlevende organismer. LF- og LTE-værdier for en række stoffer findes i Detergents Ingredients Database (DID) list, som er en integreret del af de enkelte kriteriedokumenter. Alternativt beregnes LF og LTE efter principper beskrevet i kriteriedokumentet. KFVtox må ikke overstige det maksimum, der defineres for den enkelte produkttype. For tensider gælder endvidere, at de skal være både let nedbrydelige og anaerobt nedbrydelige. Der stilles dertil specifikke krav til anvendelsen af forskellige stofgrupper som flygtige organiske forbindelser, konserveringsmidler, kompleksdannere, parfume, farvestoffer og pH-regulatorer m.fl

Generelt må blomstmærkede produkter ikke indeholde ingredienser der er klassificeret som miljøfarlig, meget giftig, giftig, sundhedsskadelig, ætsende, lokalirriterende med R41, sensibiliserende, kræftfremkaldende, mutagen, reproduktionstoksisk, eksplosiv, brandnærende, yderst brandfarlig, meget brandfarlig eller brandfarlig.

2.4.3 Revision af miljømærkekriterier og kemikalielister

Der har været rettet en del kritik af, at kriterierne for henholdsvis 'Svanen' og 'Blomsten' ikke er kompatible, og at der anvendes forskellige parametre som udtryk for miljøbelastningen i henholdsvis 'Svanens' og 'Blomstens' kriteriesæt. Eksempelvis anvender 'Svanen' data for akut toksicitet, mens 'Blomsten' anvender data for kronisk toksicitet til beregning af ingrediensernes miljøbelastning. Dette medfører, at et datasæt til ansøgning under 'Svanen' ikke nødvendigvis er anvendeligt til 'Blomstens' kriterier og vice versa. Desuden kan der argumenteres for, om den ene beregningsmetode er mere lempelig end den anden. Bl.a. har 'Blomstens' LF-parameter været kritiseret for at medføre en accept af organiske stoffer, der ikke er let nedbrydelige, men som adsorberes til slam. Dette kan medføre, at svært nedbrydelige stoffer kan indgå i produkter, der mærkes med 'Blomsten', hvilket i kritikernes øjne ikke er foreneligt med tanken om miljøvenlige produkter. Omvendt lægger Svanemærkekriterierne op til, at indholdet af ikke let nedbrydelige organiske stoffer ikke må overstige en vis grænse og accepterer dermed et minimum af ikke let nedbrydelige organiske stoffer. EU Kommissionen har sammen med Miljøstyrelsen og Stiftelsen Miljømerkning i Norge iværksat et projekt til revision af DID-listen, der også vil søge en harmonisering med den nordiske kemikalieliste. Dette projekt forventes afsluttet i 2004.

Kemikalielisterne indeholder endnu ikke data for alle de stoffer der anvendes i rengøringsmidler. De parametre der anvendes til at estimere giftighed og nedbrydelighed skal derfor beregnes for stoffer der ikke findes på listerne.

De miljø- og sundhedsdata, der ligger til grund for vurderingen af branchens stoffer, og som fremgår af SPT's Kemidatabase, vil kunne anvendes til at supplere miljømærkernes kemikalielister for stoffer, der ikke optræder på 'Svanens' og 'Blomstens' kemikalielister.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2005, © Miljøstyrelsen.