| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljø- og sundhedsforhold for plastmaterialer

28 Miljø- og sundhedsvurderinger

Se også:

Brandegenskaber for plast

Referencer

Indholdsfortegnelse

Oversigtsfigur

28.1 Introduktion til miljø- og sundhedsvurderinger

Der forekommer mange stoffer i livsforløbet af plastmaterialer. Produktion af råvarer sker ved mere eller mindre komplicerede synteseprocesser, hvor der ofte anvendes katalysatorer, ligesom der kan være en lang række mellemprodukter. Ved forarbejdningen tilsættes der en bred vifte af additiver med forskellige formål, og i forarbejdningsprocessen dannes der forskellige nedbrydningsprodukter alt efter hvilken kombination af materiale, additiv(er) og proces, der er tale om. I brugsfasen kan nogle af udgangsstofferne (monomerer) og additiver afdampe, migrere eller smitte af på hud og slimhinder, og ved en eventuel affaldsforbrænding nedbrydes plasten med afgivelse af forbindelser, der er relateret til indholdet af grundstoffer.

Det er ikke realistisk at give et bare nogenlunde operationelt billede af de mange stoffers mulige effekter på mennesker og miljø indenfor denne rapports rammer. I stedet er det valgt at pege eksplicit på de stoffer, hvor man med stor sikkerhed ved, at de har problematiske egenskaber, og henvise til videnkilder, hvor man kan finde uddybende information. Her er det i første række Miljøstyrelsens vurderinger, der anvendes, f.eks. i form af specifikke hjemmesider om ”hormonforstyrrende stoffer” og ”PVC og phthalater”.

Til vurdering af de potentielle virkninger af stoffer, der ikke har været så meget i fokus for myndighedsinitiativer, kan man tage udgangspunkt i deres tilstedeværelse på diverse lister. Dette giver en hurtig indikation af, om et givet stof er problematisk, men giver sjældent en uddybende forklaring på, hvorfor dette er tilfældet.

En sådan forklaring kan man få, hvis man anvender kriteriedokumenter, primært på engelsk, der netop er lavet med henblik på at give en fyldestgørende baggrundsviden om stoffernes miljø- og sundhedsmæssige egenskaber. Derudover findes der internationalt accepterede sammenfatninger af stofvurderinger i form af datablade, der kort og præcist beskriver stoffernes potentielle effekter, giver anvisning på deres håndtering og ofte forslag til en grænseværdi i arbejdsmiljøet. Det skal bemærkes, at selvom der generelt er international enighed om, hvordan et stofs egenskaber skal vurderes, er der også eksempler på vurderinger, hvor enkeltlandes (f.eks. Danmark) holdning afviger fra den, der er afspejlet i dokumentet. I sådanne tilfælde er det naturligvis den danske holdning og vurdering, der som udgangspunkt skal lægges til grund.

28.2 Kemiguiden

Kemiguiden (www.kemiguiden.dk) giver et nemt og hurtigt overblik over hvilke lister, et givet stof findes på. Den samme information kan findes i henholdsvis Miljøstyrelsens og Arbejdstilsynets publikationer og på deres hjemmeside, men dette kræver enkeltvis søgning i de enkelte lister. Kemiguiden omfatterfølgende lister over stoffer, der anses for at være mere eller mindre problematiske i en given sammenhæng.

28.2.1 Listen over farlige stoffer (LOFS)

Listen over farlige stoffer indeholder 7.000 opslag til kemiske stoffer og stof-grupper, som er vurderet og klassificeret efter EU's fælles regler for klassificering og mærkning. Listen er senest opdateret den 3. juni 2002.

Entydig definerede stoffer på listen er angivet med CAS-nummer. Der er ca. 3.000 forskellige CAS-numre på listen, og således langt flere opslag end CAS-numre. Det skyldes blandt andet at stofgrupper som eksempelvis blyalkyler og blyforbindelser ikke er angivet med CAS-nummer.

På Miljøstyrelsens hjemmeside, http://www.mst.dk/kemi/02010100.htm, er der adgang til selve bekendtgørelsen samt mulighed for at søge i listen. Som søgekriterium kan man anvende CAS nummer, Index nummer, EF nummer og stofnavn.

Ved undersøgelse af, om et givet stof står på listen, er det vigtigt at vide, at især nye stoffer i EU kan være klassificeret og optaget på EU's liste over farlige stoffer uden at have fået tildelt et CAS-nummer. Der er således ca. 130 stoffer på den nuværende liste uden CAS-nummer.

28.2.2 Effektlisten

Effektlisten danner udgangspunkt for Listen over uønskede stoffer. Effektlisten består af ca. 6400 stoffer, som er udvalgt efter af Miljøstyrelsen fastsatte kriterier. Stofferne er udtrukket fra Listen over farlige stoffer (2002), EU's liste over stoffer med dokumentation for hormonforstyrrende effekter, som er prioriteret til yderligere testning, højtonnage stoffer som man i EU har mistanke om har PBT (persistente, bioakkumulerende og toksiske) og vPvB (meget persistente meget bioakkumulerende) egenskaber, og Miljøstyrelsens Vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer. Listen – og baggrunden for udvælgelse af stofferne på listen, kan findes på http://www.mst.dk/effektliste/.

28.2.3 Listen over uønskede stoffer (LOUS)

LOUS er en bearbejdet signalliste over kemiske stoffer. Udgangspunktet er LOUS 2004, der er udgivet af Miljøstyrelsen og indeholder 68 enkeltstoffer og stofgrupper. Publikationen kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/2004/87-7614-312-0/html.

Kemiguidens bearbejdede LOUS indeholder enkeltstofferne fra Miljøstyrelsens LOUS og ca. 500 forslag til enkeltstoffer, der tilhører de forskellige stofgrupper på Miljøstyrelsens liste.

28.2.4 Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer

Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer. Listen, der kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside (http://www.mst.dk/kemi/02040300.htm), indeholder vejledende klassificeringer for 20.624 stoffer. Klassificeringerne er baseret på computerberegninger med brug af såkaldte QSAR-modeller (Quantitative Structure-Activity Relationship). Selvom det er computerbaserede vurderinger er værktøjet anbefalelsesværdigt, fordi det er en nem vej til information om rigtig mange stoffer. Miljøstyrelsen anser i øvrigt QSAR-vurderingerne som meget troværdige, fordi de med dagens viden og teknologi kan baseres på komplekse, men veldokumenterede sammenhænge mellem kemiske stoffers struktur og deres effekter. Listen er endvidere et godt værktøj, fordi den også giver forslag til klassificering af miljømæssige egenskaber.

Det kan middelbart virke svært at søge i listen, men en god måde er at bruge ”CTRL+F”, hvorved man kan skrive en søgestreng i form af for eksempel CAS-nummeret på et givet stof).

28.2.5 Arbejdstilsynets grænseværdiliste

Listen er offentliggjort som bilag i At-vejledning C.0.1, oktober 2000 (http://www.at.dk/graphics/at/pdf/at-vejledninger/gv-liste-april-2005.pdf). Listen indeholder Arbejdstilsynets administrative normer for luftforureningen i form af grænseværdier (GV) for en række stoffer og materialer, hvor der foreligger dokumentation for, at de er sundhedsfarlige. Grænseværdien udtrykker værdien for stoffets gennemsnitskoncentration i løbet af en ottetimers arbejdsdag, men omfatter herudover også korttidsværdier og loftværdier.

28.2.6 Arbejdstilsynets kræftliste

Listen er offentliggjort som bilag 3.6 i At-vejledning C.0.1, oktober 2000 (http://www.at.dk/graphics/at/pdf/at-vejledninger/gv-liste-april-2005.pdf). Stofferne på listen opfylder de kriterier, som er beskrevet i Arbejdsmiljøinstituttets rapport nr. 7/1981 om kræft og kemiske stoffer, og bygger i øvrigt på lister over stoffer, der er offentliggjort af WHO's kræftforskningsinstitut IARC (International Agency for Research on Cancer) samt vurderinger foretaget af EU.

Stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende er desuden markeret med et K i kolonnen "Anmærkninger" i grænseværdilisten.

28.2.7 Arbejdstilsynets liste over organiske opløsningsmidler

Listen er offentliggjort som bilag i At-vejledning C.0.1, oktober 2000 (http://www.at.dk/graphics/at/pdf/at-vejledninger/gv-liste-april-2005.pdf) og indeholder de stoffer, som Arbejdstilsynet anser for at være organiske opløsningsmidler.

Sikkerhedsdatablade for produkter, der indeholder 0,5% eller mere af opløsningsmidler, som optræder på listen, skal forsynes med information om indholdet og navnet på opløsningsmidlerne, hvis de indgår med mere end 1%.

28.2.8 921-listen

Denne liste er bilag 2 til Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 921 fra 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet. Listen repræsenterer således stoffer der må forventes at blive stillet særlige krav til bl.a. i forbindelse med ansøgninger om spildevandstilladelser og miljøgodkendelser.

Det skal bemærkes, at listen i sin form i Kemiguiden kun består af CAS-numre, hvilket vanskeliggør søgning og vurdering. Den originale bekendtgørelse med forudsætninger og kvalitetskrav kan findes på http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/B19960092105-REGL.

28.2.9 OSPAR-listen (List of Substances of Possible Concern)

OSPAR kommissionen arbejder med at beskytte havmiljøet og har i den forbindelse udarbejdet denne liste med stoffer, der giver anledning til bekymring. Indsatsen med at begrænse anvendelsen og dermed udledninger bliver løbende prioriteret, og nye stoffer bliver løbende optaget på listen. Listen, der kan downloades fra http://www.ospar.org/, er således dynamisk og bliver løbende opdateret

28.3 Sikkerhedsdatablade (MSDS)

Alle producenter skal udarbejde sikkerhedsdatablade (engelsk: Material Safety Data Sheets (MSDS)) for deres kemiske stoffer og præparater. Databladene er bygget op omkring en fast skabelon, der blandt andet omfatter sammensætning af produktet, fareidentifikation, førstehjælpsforanstaltninger, brandbekæmpelse, forholdsregler ved udslip og uheld, sundhedsfarlige egenskaber, miljøoplysninger, reaktivitet og nedbrydningsprodukter, m.v.

Sikkerhedsdatabladene, der skal findes på arbejdspladsen, kan dermed være kilde til de mest basale miljø- og sundhedsoplysninger, men kan også give input i form af stofnavne og CAS-numre, der kan bruges i en udvidet informationssøgning. Det er også værd at notere sig, at sikkerhedsdatabladene indeholder oplysninger om mængder, således at man forholdsvis enkelt kan beregne, hvor store udslip der i værste fald kan være tale om.

28.4 International Chemical Safety Cards

International Chemical Safety Cards udarbejdes af WHO, IPCS (International Programme for Chemical Safety) og ILO (International Labour Organisation). Der findes datablade for en lang række kemiske stoffer, der hver især indeholder information om eller vurdering af følgende aspekter:

-        Synonymer

-        Faretyper (brand og eksplosion)

-        Eksponering (inhalation, hudkontakt, øjne, indtagelse)

-        Håndtering af spild

-        Opbevaring

-        Emballering, mærkning og klassificering

-        Effekter på mennesker (eksponeringsveje, risiko ved inhalation, effekter af korttids- og langtids/gentagen ekspoering)

-        Grænseværdier i arbejdsmiljøet (for flere lande/regioner)

-        Fysisk-kemiske data

-        Miljømæssige effekter

Databladene, der findes på en række sprog (dog ikke dansk), kan downloades fra adressen www.ilo.org/public/english/protection/
safework/cis/products/icsc/dtasht/index.htm

For at finde det ”rigtige” dokument skal man anvende et af de registrerede synonymer eller stoffets CAS-nummer. Fra det ovennævnte link er det dog også muligt at komme til en alfabetisk oversigt over, hvilke stoffer der findes datablade for.

28.5 IRIS (Integrated Risk Information System)

IRIS er en database med information om, hvilke sundhedseffekter, der kan forekomme som følge af udsættelse for kemiske stoffer i miljøet. IRIS er udviklet (og vedligeholdes) af den amerikanske miljøstyrelse, EPA. Den findes i elektronisk version på http://www.epa.gov/iris/, men kun i en engelsksproget udgave.

Databasen henvender sig til personer uden specielt toksikologisk uddannelse, men kræver dog sundhedsfaglig viden på en række områder. Den kan på denne baggrund ikke anbefales som simpelt opslagværk til alle, men mere som en mulighed for at finde information, der understøtter vurderingen i de mere strømlinede værktøjer som de ovennævnte lister.

IRIS indeholder vurderinger af mere end 500 kemiske stoffer, herunder både udgangsmonomerer for plastproduktion og nogle af de nedbrydningsprodukter, der typisk forekommer ved plastforarbejdning. Nogle af de kemiske stoffer, der indgår i plastadditiver, er også med i IRIS. Den umiddelbare indgang til databasen er via den alfabetiske oversigt over de stoffer, der er med i databasen.

28.6 Vurderinger fra ATSDR (Agency for Toxic Substances and Disease Registry)

ATSDR (Agency for Toxic Substances and Disease Registry) udarbejder på mandat af den amerikanske kongres toksikologiske profiler for kemiske stoffer. Indtil nu er der udarbejdet ca. 275 profiler, der giver et meget detaljeret billede af de kemiske stoffers potentiale for at forårsage uønskede virkninger på mennesker.

Vurderingerne er tilgængelige via internettet (www.atsdr.cdc.gov/toxprofiles/), og det er meget enkelt at finde frem til, om et stof er blevet vurderet af ATSDR. Den umiddelbare indgang til databasen er via den alfabetiske oversigt over de stoffer, der er med i databasen. I relation til miljø- og sundhedsvurderinger af kemiske stoffer, der forekommer i forbindelse med plastforarbejdning, er ATSDR-dokumenternes styrke, at de i en sammenfatning fortæller i et ligefremt sprog (engelsk), hvilke effekter et givet stof kan forårsage, og ved hvilke koncentrationer. Niveauet for denne information skønnes at være relevant i en dialog mellem myndigheder og virksomheder, men databladene kan også bruges som udgangspunkt for information til mennesker, der af en eller anden grund har behov for at vide mere end hvad der for eksempel kan udledes fra diverse stoflister.

28.7 EPA’s Ecotox database

Den amerikanske miljøstyrelse EPA har samlet information om de økotoksikologiske egenskaber ved kemiske stoffer i en database, ECOTOX (http://www.epa.gov/ecotox/). Databasen, der primært er baseret på originale videnskabelige artikler og arbejder, giver oplysninger om giftigheden af stoffer overfor både vand- og jordlevende organismer samt planter.

Indgangsnøglen til databasen er enten et kemisk stofnavn eller et CAS-nummer, og oplysningerne i databasen genererer en rapport, der efterfølgende kan skrives ud. Rapporten indeholder en opsummering af den artikel, der ligger til grund, samt EPA’s ”oversættelse” af de vigtigste fund i form af end-point-værdier, f.eks. for EC50, LC50 og LD50.

EPA understreger, at det er tilrådeligt at konsultere originalarbejdet, for at være sikker på at få placeret et resultat i den rigtige sammenhæng. For et givet stof giver det simple output fra databasen dog en god indikation af stoffets virkning på økosystemer.

28.8 PubChem-databasen

PubChem-databasen indeholder blandt meget andet synonymer, fysisk-kemiske egenskaber og strukturformler, men giver desuden en lang række links til informationskilder om andre egenskaber.

Databasen, der findes på http://pubchem.ncbi.nlm.nih.gov/, er etableret af det amerikanske National Center for Biotechnology Information (NCBI). Den er primært baseret på videnskabelige originalartikler, men giver for nogle stoffer også en kort opsummering fra anerkendte lærebøger.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Juli 2006, © Miljøstyrelsen.