Miljø- og sundhedsforhold for plastmaterialer

26 Brandegenskaber for udvalgte plasttyper

Se også:

Emissioner ved forarbejdning af termoplast

Emissioner ved forarbejdning af hærdeplast

Kemiske belastninger i arbejdsmiljøet

Miljø- og sundhedsvurderinger

Referencer

Indholdsfortegnelse

Oversigtsfigur

26.1 Introduktion

Dette kapitel om brandegenskaber er i al væsentlighed baseret på Hilado (1998). Hvor andre kilder er anvendt, er dette nævnt. Kapitlets fokus er på, hvilke stoffer, der dannes når en given plasttype brænder, og deres sundhedsmæssige egenskaber.

Som udgangspunkt er det den grundlæggende kemiske sammensætning af en polymer, der er bestemmende for, hvilke stoffer, der dannes, når den nedbrydes med eller uden tilstedeværelse af ilt. Temperaturen – og hastigheden af temperaturændringer - spiller også en rolle, men vil ikke blive diskuteret nærmere her.

26.2 Væsentligste nedbrydningsprodukter ved brand i plast

Den følgende tabel giver et overblik over de almindeligst forekommende gasformige nedbrydningsprodukter ved brand i plast, der er bygget omkring forskellige grundstoffer:

Grundstof Eksempel på plasttype Nedbrydningsprodukter
Carbon (C) Alle plasttyper indeholder kulstof Carbon dioxid (CO2)
Carbon monoxid (CO)
Hydrogen (H) Alle plasttyper indeholder brint Vanddamp (H2O)
Chlor (Cl) PVC, PVDC, chloreret PE Hydrogenchlorid (HCl)
Phosgen (COCl2)
(Dioxin)
Svovl (S) PPS, PSU, visse gummityper Svovldioxid (SO2)
Hydrogensulfid (H2S)
Nitrogen (N) PA6, PA6.6, PUR Ammoniak (NH3)
Nitrogenoxider (NO, NO2)
Fluor PTFE, FEP Hydrogenfluorid (HF)

Tabel 1. Almindeligt forekommende nedbrydningsprodukter ved brand i plast.

Foruden de stoffer, der er nævnt i Tabel 1, dannes der en lang række andre stoffer, om end i mindre mængder. En indikation af, hvilke stoffer, der er tale om, kan fås ved at kigge på nedbrydningsprodukterne ved forarbejdning af plast (se kapitlerne om emissioner/arbejdsmiljø ved forarbejdning af termo- og hærdeplast).

26.3 Nedbrydningsprodukternes effekter på mennesker

Nedbrydningsprodukternes effekter på mennesker er velkendte. I de følgende tabeller opsummeres kort sammenhængen mellem koncentrationen af et stof og de symptomer og effekter, det har på mennesker.

26.3.1 Carbondioxid

Koncentration Symptom
250-300 ppm Normal koncentration i atmosfærisk luft
900-1500 ppm Ingen effekt
18.000 ppm Åndedrættet øges med 50%
25.000 ppm Åndedrættet øges med 100%
30.000 ppm Svag narkotisk virkning. Øgning af puls og blodtryk, manglende skarphed i hørelsen
50.000 ppm Forgiftningssymptomer efter 30 minutter. Hovedpine, svimmelhed.
80.000 ppm Svimmelhed, sløvhed, bevistløshed
120.000 ppm Øjeblikkelig bevidstløshed. Døden indtræffer i løbet af minutter.
200.000 ppm Øjeblikkelig bevidstløshed, død ved kvælning

Tabel 2. Symptomer og effekter ved udsættelse for carbondioxid.

26.3.2 Carbonmonoxid (kulilte)

Koncentration (ppm) Symptom
100 Ingen symptomer, heller ved længerevarende udsættelse
200 Hovedpine efter 2-3 timer, kollaps efter 4-5 timer
300 Hovedpine efter 1,5 time, udtalt forgiftning efter 2-3 timer, Kollaps efter 3 timer
400 Udtalt forgiftning, frontal hovedpine og kvalme efter 1-2 timer, kollaps efter 2 timer, døden indtræffer efter 3-4 timer
500 Hallucinationer efter 30-120 minutter
800 Kollaps efter 1 time, døden indtræffer efter 2 timer
1500 Døden indtræffer efter 1 time
3000 Døden indtræffer efter 30 minutter
>8000 Øjeblikkelig kvælningsdød

Tabel 3. Symptomer og effekter ved udsættelse for carbonmonoxid.

26.3.3 Hydrogenchlorid

Koncentration (ppm) Symptom
1-5 Lugtgrænse
5-10 Mild irritation af slimhinder
35 Irritation af halsen ved kort eksponering
50-100 Knap udholdeligt
1000 Risiko for lungeødemer efter kort tids eksponering

Tabel 4. Symptomer og effekter ved udsættelse for hydrogenchlorid.

26.3.4 Svovldioxid

Koncentration (ppm) Symptom
3-5 Lugtgrænse
8-12 Let irritation af øjne og hals, øget luftvejsmodstand
20 Hoste og øjenirritation
30 Øjeblikkelig og stærk irritation, vedblivende ubehageligt
100-250 Livstruende
600-800 Døden indtræffer i løbet af få minutter

Tabel 5. Symptomer og effekter ved udsættelse for svovldioxid.

26.3.5 Hydrogensulfid

Koncentration (ppm) Symptom
20-30 Øjenbetændelse
50 Øget lysfølsomhed, tåredannelse
50-500 Irritation af luftvejene
200-400 Lette forgiftningssymptomer efter flere timers udsættelse
250-600 Lungeødemer og lungebetændelse efter længere tids udsættelse
1000 Akut forgiftning
>2000 Akut, dødelig forgiftning

Tabel 6. Symptomer og effekter ved udsættelse for hydrogensulfid.

26.3.6 Ammoniak

Koncentration (ppm) Symptom
1-50 Genkendelig lugt
100 Let irritation af næse, hals og øjne
200 Irritation af slimhinderne
500-1000 Stærk irritation af de øvre luftveje
>1000 Dødelig

Tabel 7. Symptomer og effekter ved udsættelse for ammoniak.

26.3.7 Hydrogencyanid

Koncentration (ppm) Symptom
0,5-5,1 Lugtgrænse
18-36 Lette symptomer, hovedpine efter flere timers udsættelse
45-54 Kan udholdes 0,5-1 time uden besvær
100 Dødelig i løbet af en time
135 Dødelig efter 30 minutter
181 Dødelig efter 10 minutter
280 Øjeblikkelig dødelig

Tabel 8. Symptomer og effekter ved udsættelse for hydrogencyanid.

26.3.8 Hydrogenfluorid

Koncentration (ppm) Symptom
3-5 Irritation af næse og øjne efter en uges udsættelse, rødme af huden
32 Irritation af øjne og næse
60 Hudkløen, irritation af luftvejene efter 1 minuts udsættelse
120 Irritation af luftvejene kan lige udholdes i 1 minut
50-100 Livstruende efter få minutters udsættelse

Tabel 9. Symptomer og effekter ved udsættelse for hydrogenfluorid.

26.3.9 Dioxin

Dannelse af dioxin er et potentielt problem ved brand i chlorholdig plast. Schleicher og Jensen (2004) har i en rapport til Miljøstyrelsen analyseret effekterne af en række ukontrollerede brande, hvor man ved eller har mistanke om, at større mængder PVC er brændt.

Ved to brande i plastforarbejdende virksomheder blev der efterfølgende fundet dioxin i omgivelserne i koncentrationer, der ikke overstiger Miljøstyrelsens grænseværdi for dioxin i jord. Det samme var tilfældet ved analysen af en lossepladsbrand.

Schleicher og Jensen (2004) vurderer, at selvom der i særlige tilfælde kan være meget høje koncentrationer af dioxin i røgen fra en brand, vil det være umuligt direkte at indånde så store mængder røg, som der skal til for at give akutte virkninger af dioxiner, uden først at pådrage sig svære skader forårsaget af andre stoffer i røgen.

Indånding af fortyndet røg og luft fra røgfanens influensområde vil medføre indtagelse af en forøget mængde dioxin, men mængden vil alligevel være lille i forhold til den normale daglige indtagelse af dioxin via føden.

Det anses derfor kun at være relevant at vurdere langtidsvirkningen af eventuelle udledte dioxiner og andre miljøskadelige stoffer, som f.eks. bromerede dioxiner, PCB, PAH og tungmetaller fra brande.

Schleicher og Jensen (2004) nævner også, at det fra udlandet vides, at både legal og illegal afbrænding af kabelskrot kan være en meget væsentlig kilde til dioxinforurening. Herhjemme har vi ingen legal afbrænding af kabelskrot. En mindre, ikke publiceret, undersøgelse af jord fra en illegal afbrænding af kabelskrot viste et indhold af hepta- og octa- PCDD+F congenere på 25.700 ng/kg tør jord, hvilket var 50 gange baggrundsniveauet1. Undersøgelsen viser tydeligt, at der alene på grund af indholdet af kabler i en bygningsbrand kan dannes dioxiner.

26.4 Røgens giftighed

Neviaser og Gann (2004) har lavet et review af den eksisterende litteratur om giftigheden af brandrøg under forskellige betingelser. De deler brandbetingelserne op i følgende hovedgrupper:

-        Oxidativ pyrolyse, hvor materialerne ophedes uden selv at bryde i flammer

-        Velventileret forbrænding med flammedannelse

-        Forbrænding med begrænset ventilation

-        Ulmende ild

Til at vurdere toksiciteten af røgen anvender de LC50-værdier, der angiver hvor stor en koncentration af røgen, der medfører at 50 % af de eksponerede dyr omkommer. Da de sammenstiller data fra mange forsøgsserier, har de også beregnet et konfidensinterval, der blandt andet tager usikkerheden som følge af forskellige eksponeringstider i betragtning.

Neviaser og Gann’s beregninger er sammenfattet i Tabel 10.

Materiale Vel-ventileret forbrænding Forbrænding med begrænset ventilation Oxidativ pyrolyse
Polyethylen 36,8 (30,1-43,0)   5,8 (3,5-8,9)
Polystyrenskum 35,6 (33,4-37,9)   43,5 (41,1-45,6)
PVC 20,0 (16,8-23,2)   16,1 (13,2-19,3)
PVC (blødgjort) 26,2 (20,1-33,2) 16,0 (13,7-17,5) 22,9 (11,8-34,4)
PUR (stift) 13,0 (11,6-14,5) 14,0 (13,4-14,5) 29,5 (25,2-33,9)
PUR (fleksibel) 35,4 (31,8-38,9) 20,4 (16,0-24,9) 29,9 (26,5-33,0)

Tabel 10. Estimerede LC50-værdier (g/m³) med tilhørende konfidensintervaller, Efter Nevasier og Gann (2004).

26.5 Andre brandegenskaber

Foruden de giftige gasser er der en række andre faktorer, der spiller ind ved en vurdering af, hvor farlig en brand er for mennesker. Hilado (1998) peger på følgende:

-        Nedsat iltkoncentration. Forbrændingsprocessen bruger ilt, og samtidig kan anstrengelse og ophidselse medføre et øget behov for ilt hos mennesker, der oplever en brand. Resultatet er i visse tilfælde kvælning – et iltindhold på 10 % regnes for minimumsgrænsen for overlevelse.

-        Flammer. Mennesker får brandsår, hvis hudtemperaturen er over 66 °C i et sekund. Meget høje flammetemperaturer eller strålevarme kan være øjeblikkelig dødelig.

-        Varme. Varme påvirker ikke bare mennesker, der er direkte udsat for brand, men eventuelt også mennesker, der opholder sig i nærheden. Varm luft kan medføre brandsår, dehydrering og eventuelt ødemer, der blokerer luftvejene.

-        Røg. Den største risiko ved røgudvikling er, at den hindrer beboeres flugt og samtidigt forhindrer brandfolk i at trænge ind i en brændende bygning og slukke ilden. Røg medvirker også til at skabe panik på grund af dens synsnedsættende og irritative effekter.

-        Nedsættelse af strukturers styrke. Brand og varme kan nedsætte styrken af bygningsstrukturen (gulve, vægge, lofter), hvilket bevirker sammenstyrtninger.

Det ligger udenfor denne rapports rammer at give en nærmere vurdering af, hvordan de enkelte plasttyper opfører sig under en brand. Det er dog muligt at give et overblik over nogle af de (risiko)faktorer, man analyser ved de enkelte materialer

Plasttype
Faktor
PE PP PVC PS UP PUR
Nedbrydningstemperatur (°C) 335-450 328-410 200-300 285-440 - -
Selvantændelsestemperatur (flammeeksponering)(°C) 341-357 - 391 345-360 346-399 310
Selvantændelsestemperatur (varmeeksponering)(°C) 349 570 454 488-496 483-488 416
Oxygen Index (%) 17,3-30,2 17,0-29,2 20,6-80,7 17,0-23,5 20-60 -
”Tid til døden indtræffer” i minutter (v. Dome Chamber Toxicity Test) 17,3±3,7 20,9±0,8 16,6±0,3 23,1±4,3 - 15,5±4,1
LC50 (mg/l)(v. Dome Chamber Toxicity Test) 11,8-14,9 - - - - 13,2-16,6
Minimum antændelsestemperatur for støvlag (°C) 380 - 290-400 470-500 - 390-400
Minimum antændelsestemperatur for støvskyer (°C) 410-450 420-460 660-730 490-500 - 510-550
Minimum koncentration for støveksplosioner (g/m³) 20-25 20-55 >200 15-25 - 25-30

Tabel 11. Faktorer, der kan være vigtige i en vurdering af materialers brandegenskaber.

Det skal bemærkes, at Tabel 11 er en simplificering og sammenstilling af en lang række tabeller i Hilado (1998). Som for produktion, forarbejdning, brug og bortskaffelse er der store variationer mellem de enkelte egenskaber alt efter mængde og type af de additiver, der er tilsat. Værdierne i tabellen afspejler den spredning, som Hilado (1998) har fundet ved forskellige forsøg, men det ligger udenfor rapportens rammer at give mere præcise oplysninger om, hvilke modifikationer, der er foretaget på de materialeprøver, der ligger til grund for analyserne. Det ligger også udenfor rapportens rammer at beskrive de (standard)betingelser og –procedurer, der anvendes ved de enkelte tests, men deres betydning beskrives kort i de følgende afsnit.

26.5.1 Nedbrydningstemperatur

Nedbrydningstemperaturen er vigtig i en vurdering af, om en de bærende egenskaber kan være ændret. Det skal bemærkes, at plasttyperne ved de givne temperaturer er flydende, idet temperaturerne er over den normale forarbejdningstemperatur.

26.5.2 Selvantændelsestemperatur

Selvantændelsestemperaturen, både hvis materialet er udsat for direkte flammer eller hvis det alene er udsat for varme, er et udtryk for, hvor let et materiale bliver antændt.

26.5.3 Oxygen Index

Oxygen Index angiver, hvor stor en koncentration af ilt, der skal være til stede for at et materiale vedbliver at brænde under veldefinerede testbetingelser.

26.5.4 ”Tid til døden indtræffer”

”Tid til døden indtræffer” er et mål for, hvor giftige, der gasser, der dannes ved en brand i et materiale, er. Som for de andre parametre i tabellen findes værdierne under standardiserede testbetingelser, og de er derfor mest egnede til at vurdere forskellige materialer i forhold til hinanden.

26.5.5 LC50

LD50 er et andet mål for forbrændingsprodukternes giftighed. Det angiver, hvor høj en koncentration af røgen fra en standardiseret forbrændingsproces, der skal til for at halvdelen af en gruppe forsøgsdyr omkommer. En sammenligning mellem Tabel 10 og Tabel 11 viser, at der er signifikante forskelle mellem de to kilder, der citeres. Der er ikke gjort forsøg på at finde eller forklare disse forskelle.

26.5.6 Minimum antændelsestemperatur for støvlag og støvskyer

Den mindste antændelsestemperatur for støvlag og støvskyer giver en indikation af risikoen for støveksplosioner. Med i dette billede hører også ”støvkoncentrationer”, der er et udtryk for hvor stor en koncentration af materialet, der skal til før det udgør en risiko.

 



Version 1.0 Juli 2006, © Miljøstyrelsen.