| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Analyse af Danmarks muligheder for at reducere emissionerne af NOx i 2010

1 Indledning

• 1.1. Baggrund
• 1.2 Redegørelsens formål
• 1.3 Redegørelsens omfang og indhold
• 1.4 Situationen for EU15

1.1. Baggrund

Med Geneve-konventionens vedtagelse i 1979 under FN’s økonomiske komité for Europa, UNECE, blev det første vigtige skridt taget i relation til bekæmpelse af den grænseoverskridende luftforurening. Allerede i 1960’er påviste forskere, at der måtte være en sammenhæng mellem emissionen af især svovlforbindelserne og forsuringen af de skandinaviske søer. Samtidig blev det anerkendt, at disse miljøproblemer kun kunne løses gennem et internationalt samarbejde på tværs af landegrænserne. Siden konventionens ikrafttrædelse i 1983 blev der vedtaget adskillige protokoller.

Den første protokol – European Monitoring and Evaluation Programme (EMEP) - har til formål løbende at forbedre vores viden om den grænseoverskridende transport af luftforurening. De seneste beregninger viser, at kun 12 % af det svovl, der i 2002 blev emitteret til luften fra danske kilder, blev deponeret i Danmark. De vigtigste recipienter var Østersøen, 20 %: Sverige og Nordsøen med hver 15 %; samt Norge og Rusland med hver 6 %.  På den anden side var Tyskland og U.K. de største bidragydere til svovldepositionen i Danmark med 15 % for hver. Det danske bidrag var mindre end halvdelen, 6 %. For kvælstof – emitteret som NO_x – blev 15 % deponeret i det nordøstlige Atlanterhav, 13 % deponeret i Sverige, 12 % i Rusland og 10 % i hhv. Nordsøen og Østersøen. De største bidragydere til depositionen af kvælstof emitteret som NO_x, var UK med 19 %, Tyskland med 18 % Nordsøen med 13 % og Frankrig med 10 %. Disse tal dokumenterer meget klart, hvor grænseoverskridende luftforureningen er og nødvendigheden af internationalt samarbejde.

De efterfølgende protokoller har indeholdt målsætninger om reduktion af emissionen af hhv. svovldioxid(SO₂), kvælstofoxider(NO_x) og flygtige organiske kulbrinter(VOC’er). Den første af disse trådte i kraft i 1985, og deres målsætninger om emissionsreduktioner udløb i slutningen 1990’erne. Disse protokoller sigtede mod reduktion af emissionen af et enkelt stof, og i Danmark blev de opfyldt gennem nationale initiativer.

Gøteborgprotokollen.

I 1999 blev afløseren for de tidligere protokoller, Gøteborg-protokollen, vedtaget i december og trådte i kraft i maj 2005. Især takket være tilgængeligheden af langt større computer-ressourcer end tidligere, udvikling af bedre modeller og den stadig forbedrede viden om de kemiske processer i atmosfæren, var det muligt at håndtere både flere stoffer (SO₂, NO_x, VOC og ammoniak) samtidigt og også integrere flere miljøproblemer – forsuring, eutrofiering og ozondannelse - i løsningsmodellerne. Dette giver mulighed for at optimere løsningerne på en langt mere omkostningseffektiv måde end tidligere, idet samspillet mellem stofferne dermed kan inddrages.

Grundlaget for beregningerne af kravet til reduktionerne i emissionerne af de nævnte stoffer er vurderinger af, hvilken belastning miljøet kan tåle sammenholdt med de faktiske muligheder for at reducere emissionerne. Landenes forpligtelser i Gøteborg-protokollen er opstillet som emissionslofter individuelt for de enkelte lande for hvert af de fire stoffer. Emissionslofterne skal være opfyldt fra og med 2010.

NEC-direktivet

Samtidig med forhandlingerne i UNECE om Gøteborg-protokollen fandt der parallelle forhandlinger sted inden for EU15 om reduktion af de samme fire stoffer. Det videnskabelig grundlag for Kommissionens forslag til direktiv om nationale emissionslofter er næsten identisk med det materiale, der lå til grund for Gøteborg-protokollen, men omfattede kun de daværende 15 medlemslande. I oktober 2001 vedtog EU’s miljøministre direktivet om nationale emissionslofter, direktiv 2001/81/EF (NEC-direktivet). Direktivet er implementeret i dansk lov ved bekendtgørelse nr. 21 af 8. januar, 2003. I direktivet er lofterne for den danske emission af SO₂, NO_x, VOC og NH₃ fastsat til henholdsvis 55.000 tons, 127.000 tons, 85.000 tons og 69.000 tons, der skal være opfyldt fra og med 2010. For Danmark er emissionslofterne i NEC-direktivet og i Gøteborg-protokollen identiske.

For at sikre at lofterne bliver overholdt har Danmarks Miljøundersøgelser i samarbejde med Miljøstyrelsen opstillet og udviklet dynamiske modeller til fremskrivning af emissionen af de fire stoffer. Ifølge de senest foreliggende fremskrivninger af emissionen i 2010 forventes der ikke at være problemer med at opfylde loftet for SO₂, VOC eller ammoniak. Men for NO_x indikerede fremskrivningerne, at det ikke kunne udelukkes, at danske emissioner af NO_x i 2010 ville ligge betydeligt over loftet på de 127.000 tons.

I rapporten vil der i det følgende udelukkende blive refereret til NEC-direktivets emissionsloft for NO_x, idet direktivet har en retslig status, der er mere tungtvejende end protokollen.

1.2 Redegørelsens formål

Ifølge direktivet skal medlemsstaterne senest 1.oktober 2006 udarbejde nationale programmer for gradvis reduktion af de fire stoffer, således at lofterne kan overholdes inden udgangen af 2010. Kommissionen skal senest 31. december 2006 underrettes om de nationale programmer.

På den baggrund har formålet med nærværende projekt været:

”at skabe det bedst mulige beslutningsgrundlag set både ud fra en teknisk synsvinkel og en samfundsøkonomisk vurdering for, hvordan Danmark kan opfylde det nævnte loft på 127.000 tons NO_x i 2010…” (Citat fra ”Kommissorium for projektet ”Belysning af de tekniske muligheder og økonomiske konsekvenser for reduktion af NO_x-emissionen i Danmark”, se bilag A.)

For at kunne opfylde ovenstående målsætning og udarbejde denne redegørelse besluttede Miljøstyrelsen i 2003 at nedsætte en arbejdsgruppe med alle involverede parter. Gruppens sammensætning fremgår af bilag A. Arbejdsgruppen havde sit første møde i januar 2004 og afsluttede sit arbejde i foråret 2006.

1.3 Redegørelsens omfang og indhold

Ifølge arbejdsgruppens kommissorium skal de væsentligste elementer i det beslutningsgrundlag, som arbejdsgruppen skal tilvejebringe, være:

1. En detaljeret redegørelse for de nationale kilder til emission af NO_x fra såvel faste som mobile kilder
2. En gennemgang af de vedtagne og planlagte tiltag for reduktion af NO_x fra faste og mobile kilder
3. Den forventede emission frem til 2010 og efter 2010 baseret på den forventede udvikling i energiforbrug m.m.. i kombination med de vedtagne og planlagte reduktionstiltag
4. En gennemgang af de tekniske muligheder for reduktion af emissionen af NO_x fra de faste anlæg og de dermed forbundne direkte omkostninger
5. De samfundsøkonomiske omkostninger ved udvalgte tiltag for både faste og mobile kilder

Denne rapport er opbygget som følger:

Udviklingen i emissioner fra de nationale kilder for perioden 1985-2004 er præsenteret i kapitel 2. Der tages udgangspunkt i den historiske emission af NO_x siden 1985, som den er indberettet af DMU under Geneve-konventionen om grænseoverskridende luftforurening.

I kapitel 3 beskrives i Danmark gældende og vedtagne kommende reguleringer af kilder til NO_x-emissionen. Udover regulering, der direkte er rettet mod at begrænse emissionen af NO_x, berøres væsentlige tiltag som potentielt kan have betydning for NO_x-emissionen, selvom hovedsigtet er et andet. Effekten af vedtagne og planlagte reduktionstiltag indgår i fremskrivningen som præsenteres i kapitel 4.

I kapitel 4 præsenteres fremskrivningen af NO_x-emissionen for perioden 2005-2030. Fremskrivning for stationære og mobile kilder gennemgås først for sig, hvorefter den samlede fremskrivning for alle danske kilder præsenteres og sammenholdes med emissionsloftet fastlagt af EU-kommissionen.

I kapitel 5 gennemgås udvalgte, potentielle NO_x-reduktionstiltag inklusiv de skønnede samfundsøkonomiske omkostninger ved hvert af de tekniske tiltag. Kapitlet tager udgangspunkt i en baggrundsrapport udarbejdet af Miljøstyrelsen.

Bilag A er arbejdsgruppens kommissorium.

Bilag B indeholder grænseværdier og emissionsnormer for stationære og mobile anlæg.

Bilag C indeholder en liste over organisationer mv. der har deltaget i arbejdsgruppen.

1.4 Situationen for EU15.

Direktivet stiller krav om, at medlemslandene første gang skal indberette fremskrivninger for år 2010 ved udgangen af 2002. Tabel 1.1 er opstillet på basis af de oplysninger, der var indberettet til Kommissionen pr. 31. december 2002.  Som det fremgår af tabellen, måtte flere lande på dette tidspunkt forvente at skulle udarbejde planer for nye tiltag for at kunne nå emissionsloftet for NO_x i 2010. Ud over Danmark drejer det sig om Østrig, Irland, Luxembourg, Frankrig, Belgien, Spanien, Holland, Tyskland og Italien. Det skal understreges, at som for Danmark kan situationen have ændret sig for de enkelte lande siden december 2002.

Tabel 1.1 Sammenligning mellem de nationale fremskrivninger og emissionslofterne i NEC-direktivet for EU15 pr. 31. december 2002

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.