| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Analyse af Danmarks muligheder for at reducere emissionerne af NOx i 2010

2 Nationale kilder

• 2.1 Opgørelsesmetode for stationære forbrændingsanlæg
  • 2.1.1 Energiproducenttællingen
• 2.2 Opgørelsesmetode for mobile anlæg

Årlige nationale oversigter over emissionen af NO_x udarbejdes af DMU og sendes i henhold til de internationale aftaler til EU-Kommissionens Miljøagentur og til Genève-konventionen (LRTAP) under UNECE. Dette kapitel bygger på den seneste danske indberetning til UNECE, som er foretaget af DMU i FEBRUAR 2006. Indberetningen omfatter de historiske emissioner fra årene 1985-2004. I den periode er NO_x-emissionen i Danmark faldet med ca. 110.000 tons eller ca. 38 %, som vist i tabellen nedenfor. Vejtrafikken og produktion af el og varme har bidraget med de største reduktioner.

Tabel 2.1 NO_x–emission i 1000 ton i udvalgte år

Kilde: DMU’s indberetning til UNECE, februar 2006

Emissionerne fra fremstilling af el og varme er reduceret med omkring 77.000 tons eller svarende til 61 % fra 1985-2004. Inden for el- og varmesektoren er det især udbygning med NO_x-rensningsanlæg for elværkerne og direktivet om store fyringsanlæg, der i perioden 1995 – 2004 har medvirket til reduktion på 56 % fra 71.000 tons NO_x til 31.000 tons NO_x. Endvidere er naturgasforsyningen udbygget og etablering af vindmøller og forbedringen af energieffektiviteten bl.a. ved udbygning af den decentrale kraftvarme har ligeledes bidraget.. Hertil kommer Luftvejledningens regulering af industriens energianlæg og kraftvarmeanlæg under 50 MW. Opgørelserne er ikke korrigeret for eleksport og udsvingene i NO_x-emissionen fra år til år følger netop fluktuationen i el-handlen med udlandet. I 2004 havde Danmark en nettoeksport af elektricitet på 10,3 PJ svarende til 7,1 % af den danske elproduktion.

Fremstillingsvirksomhed og byggeri har samlet set reduceret emissionerne med ca. 20 %, idet cementindustrien har øget emissionen af NO_x med ca. 36 %. De samlede emissioner fra offshore er - trods anvendelsen af mere energieffektive gasturbiner på nyere anlæg - mere end tredoblet på grund af en øget produktion. Det skal bemærkes, at NO_x-emissionen fra offshore sektoren i tabel 2.1 er overvurderet, idet den er beregnet med en emissionsfaktor for flaring, der efterfølgende er nedjusteret.

Som det ses af tabel 2.1 har NO_x-emissionen fra de mobile kilder i transportsektoren været faldende. Vejtrafikkens NO_x-emission er faldet med mere end 30.000 tons i perioden 1995 – 2004 på trods af en kraftig stigning i antallet af benzinbiler. Langt det største bidrag til faldet kommer fra benzinbilerne og skyldes at siden 1990 har de nyindregistrerede biler opfyldt emissionsnormer, der krævede installation af katalysatorer. For 2004 skønnes andelen af benzinbiler at udgøre 90 % af den samlede bestand af personbiler.

I tabel 2.2 er NO_x-emissionen for 2004 yderligere specificeret for at vise fordelingen mellem forskellige sektorer og mellem stationære og mobile kilder. Ved stationære kilder forstås fyringsanlæg, hvor der sker en forbrænding med henblik på at producere el- eller varme inklusiv forbrænding i stationære motorer. Ved mobile kilder i transportsektoren forstås motorer i køretøjer til vejtransport, arbejdsmaskiner, søfart fly m.v.

To kildetyper, falder uden for dette: Flaring og Industrielle processer. Flaring er afbrænding af gas uden at energien nyttiggøres, men af sikkerhedsmæssige og produktionstekniske grunde. Det sker fx. på offshoreanlæg, hvor der udvindes olie og gas samt på olieraffinaderier. Industrielle processer dækker over emissioner, der stammer fra andre processer end forbrænding af brændsler og brændstoffer. I opgørelsen for 2003 er det alene kemisk industri, der er indberettet under Industrielle processer. Den eneste danske virksomhed i den kategori, Kemira, indstillede produktionen i 2004.

Tabel 2.2 Historisk NO_x-emission for 2004 i tons NO_x

Kilde: DMU’s indberetning til UNECE, februar 2006.

Emissioner fra mobile kilder udgjorde i 2004 tilsammen 103.013 tons NO_x, eller hvad der svarer til 57 pct. af den samlede emission på 181.368 tons. Transport står med sine ca. 71.000 tons for 39 pct. af den samlede emission. Dermed er transportområdet langt den største kilde og hvoraf vejtrafikken alene står for 33 pct. af den samlede NO_x-emission.

Stationære forbrændingsanlæg udledte i 2004 tilsammen 74.928 tons NO_x, hvilket svarer til 41 pct. af de samlede danske kilder. El- og varmeværkerne står alene for 24 pct. og er dermed den næststørste kilde.

For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at bunkring ikke indgår i tabel 2.2 Bunkring er brændstofforbrug til international søfart og luftfart. Emissioner fra bunkring indgår ikke i de nationale emissionslofter under NEC-direktivet. Fra salg af brændstof i Danmark, er NO_x-emissionen i 2004 fra international luftfart estimeret til at være 10.440 tons og fra international søfart til at være 69.700 tons.

2.1 Opgørelsesmetode for stationære forbrændingsanlæg

Dannelsen af NO_x afhænger af hvilket brændsel, der anvendes og af anlægsudformningen. Den danske emissionsopgørelse udmærker sig ved i relativ stor udstrækning at være baseret på emissionsfaktorer, der refererer til anlægs- eller sektorspecifikke forhold. For de kilder, hvor der ikke er ”nationale” emissionsfaktorer til rådighed anvendes internationale emissionsfaktorer i henhold til vejledningerne herom.

Der indgår mere end 60 virksomheders anlægsspecifikke data for brændselsforbrug og dermed også for emissionen af NO_x. Disse inkluderer alle anlæg større end 50 MW indfyret effekt og alle affaldsforbrændingsanlæg og omfatter elværker, kraftvarmeværker samt større industrielle anlæg, herunder olieraffinaderier.

For en række af anlæggene er der til NO_x-opgørelsen desuden anvendt anlægsspecifikke NO_x-emissionsfaktorer. For elværker over 25 MW_el er opgørelsen baseret på de målinger, som indberettes hvert år til Energistyrelsen i overensstemmelse med bestemmelserne i Kvotebekendtgørelsen. For øvrige anlægs vedkommende er der anvendt anlægsspecifikke oplysninger om brændselsforbrug og generelle/gennemsnitlige NO_x-emissionsfaktorer.

For alle øvrige stationære anlæg – herunder fx. små fjernvarme- og kraftvarmekedler, blokvarmecentraler og små industrielle anlæg – gøres NO_x op på en anden måde. Brændselsforbruget for disse mindre anlæg fremkommer ved at trække de store anlægs brændselsforbrug fra det samlede brændselsforbrug, der opgøres af Danmarks Statistik/Energistyrelsen.

For en række af de små anlæg, er emissionsfaktorerne baseret på undersøgelser eller andre oplysninger, der specifikt relaterer sig til de danske kilder. Dette omfatter bl.a. en kortlægning af emissionerne fra decentrale kraftvarmeværker og en undersøgelse af forbrænding af træ. For andre anlæg anvendes grænseværdierne i Luftvejledningen eller i relevante bekendtgørelser og - i relativt få tilfælde - er det nødvendigt at anvende de internationalt udarbejdede retningslinier^[1].

2.1.1 Energiproducenttællingen

Energistyrelsen indsamler hvert år en lang række oplysninger om fyringsanlæggene i Danmark. Det gælder alle el- og varme producerende anlæg, der er tilknyttet et offentligt distributionsnet. Data for år 2002, er samlet i ”Energitælling 2002”. Da også anlæggenes emission af NO_x er beregnet i Energitælling 2002, er det herfra muligt at foretage en sammenligning mellem Energitællingens opgørelse af anlæggenes NO_x-emission og DMU’s emissionsoversigter. Sammenligningen vil kunne afsløre eventuelle udeladelser eller mangler i de to opgørelser.

Sammenligningen viser, at der er en forskel mellem Energitællingen og DMU’s opgørelse på kun 2 %, Det må anses for at være særdeles tilfredsstillende og dokumenterer, at alle relevante anlæg er inkluderet i DMU’s opgørelse. At der forekommer betydelig større variation på et større detaljeringsniveau skyldes forskelle i kildekategoriseringen.

Endvidere er det vurderet, hvorledes den emitterede mængde NO_x forholder sig til den producerede energi (ton NO_x/TJ output) med henblik på at sikre at anlæg i Energitællingen er tillagt korrekte emissionsfaktorer. Der synes ikke på baggrund af analysen at være anlæg, der er tillagt afvigende emissionsfaktorer. På den anden side kan det konstateres, at der er en række klare forskelle i NO_x-emissionen, i forhold til hvilke brændsler og anlægstyper, der betragtes. Eksempelvis skiller biogasmotorerne til elproduktion sig ud ved at have meget høje emissionsfaktorer.

2.2 Opgørelsesmetode for mobile anlæg

Emissionerne for vejtrafik beregnes med den europæiske emissionsmodel COPERT III (COmputer Programme to calculate the Emissions from Road Transport). I modellen beregnes emissionerne for køretøjer med driftsvarme motorer, under koldstart og som følge af brændstoffordampning. Modellen tager også højde for de forøgede emissioner som følge af katalysatorslid. Input data for køretøjsbestand og årskørsler oplyses af Vejdirektoratet og køretøjerne grupperes i henhold til gennemsnitligt brændstofforbrug og emissioner.

For luftfart opgøres emissionerne for 2001 - 2003 per enkeltflyvning. Til beregningerne bruges flydata fra Statens Luftfartsvæsen samt emissionsfaktorer per fløjet distance for flyvning henholdsvis under 3000 fod og over 3000 fod fra EMEP/CORINAIR (European Evaluation and Monitoring Programme/CORe INventory on AIR emissions). For internationale flyvninger medregnes kun emissioner for flyvning under 3000 fod i de nationale statistikker. For indenrigsflyvninger tæller både flyvning over og under 3000 fod.

Emissioner fra Ikke-vejgående arbejdsredskaber- og maskiner samt fra fritidsfartøjer beregnes som produktet af antallet af maskiner, belastningsfaktorer, motorstørrelser, årlige driftstider og emissionsfaktorer. I tabel 2.2 indgår emissionen fra haveredskaber og entreprenørmaskiner henholdsvis under husholdninger og industri. Emissionen fra småbåde og fritidsfartøjer er inkluderet i National søfart. .

Data for energiforbrug stammer fra Energistyrelsens energistatistik. For vejtransport og luftfart justeres emissionsberegningerne ud fra en brændstofbalance. Dermed sikres at hele det oplyste brændstofsalg ligger til grund for emissionsopgørelserne. For militær - der i tabel 2.2 er inkluderet i Øvrig forbrænding med energiudnyttelse – samt for jernbane, søfart og fiskeri beregnes emissionerne som produktet af brændstofsalg og emissionsfaktorer.

Fodnoter

^[1]  EMEP/Corinair Guidebook for petroleumskoks, kerosen og raffinaderigas samt IPCC Reference Manual for naturgas/LPG.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.