Fjernelse af jordforurening ved og under huse - Priskatalog

2 Grundlæggende forhold

2.1 Generelt

I dette kapitel gennemgås forhold med betydning for oprensningen. De medtagne forhold er anført som grundlag for det følgende kapitel om oprensningsmetoder, samt for de i kataloget medtagne og prissatte eksempler, og skal derfor ikke opfattes som en komplet lærebog.

Jordbunds- og grundvandsforholdene har afgørende betydning både for en forurenings udbredelse og for funderingen af den aktuelle bygning og dermed for afværgeforanstaltningernes gennemførelse. Ligeledes har bygningens størrelse, udformning og kvalitet samt forureningens placering i forhold hertil afgørende betydning.

I nedenstående gennemgang tages der derfor udgangspunkt i disse forhold. Øvrige forhold af betydning er indpasset i denne gruppering; rækkefølgen er imidlertid ikke afgørende, idet de fleste forhold griber ind i hinanden.

De intakte og bæredygtige jordlag opdeles endvidere blot i 'fast ler' og 'sand' med væsensforskellige egenskaber. I praksis skal der selvsagt tages behørigt hensyn til overgangsjordarterne 'stærkt sandet ler' og 'stærkt leret sand', der især under grundvandsspejlet kan medføre betydelige problemer.

2.2 Jordbunds- og grundvandsforhold

Topografi

Et skrånende terræn har betydning for bevægelser af overfladevand/nedbør til og fra bygningen. Eventuelle senere terrænreguleringer har sammen med hegn, belægninger og beplantninger samt bygningsudformning endvidere betydning for fremkommeligheden for undersøgelses- og entreprenørudstyr.

Til iagttagelser af topografien hører også en større eller mindre omegn af den aktuelle bygning, idet fx dybtliggende vejunderføringer radikalt kan ændre de oprindelige grundvandsstrømme, eller nærtliggende naboejendomme kan begrænse valget af udførelsesmetoder.

Fast lerjord eller sand

Som 'fast lerjord', regnes her ler, eventuelt med et vist indhold af silt, sand og/eller grus og med en udrænet forskydningsstyrke større end 80 kPa, hvilket svarer til funderingsnormens minimumskrav til funderingsjord i 'Lempet funderingsklasse'. I kataloget er det betegnet som moræneler.

Bæreevnen af fundamenter på moræneler er stort set uafhængig af fundamentets dybde, mens bæreevnen af fundamenter på sand er forsvindende på overfladen og tiltager med dybden. Sætninger fra (moderat) statisk last kan oftest lade ude af betragtning for begge jordarter, mens vibrationer (fra pæleramning eller komprimering) kan medføre betydelig volumenreduktion og dermed sætninger i (løst) sand.

Stabiliteten i ler er høj og lav i sand. Kortvarige udgravninger i ler kan således udføres med tilnærmelsesvis lodrette sider, mens sand kræver udgravningsskråninger fladere end 1:1. Ler er mindre egnet som fyldjord, da større tilfyldninger af ler sætter sig; sand er velegnet, da velkomprimeret sand i praksis er sætningsfrit.

Den hydrauliske ledningsevne (permeabiliteten) i ler er lav og høj i sand. Det medfører, at forureningsudbredelsen kan være lille i ler og stor i sand. I ler vil fylden i ledningsgrave hyppigt ændre disse forhold.

Blødbund

Ud over egentlig blødbund som tørv og gytje regnes her også med muld, løs fyld og slap ler med en udrænet forskydningsstyrke mindre end 40 kPa.

Blødbund har ringe bæreevne og medfører store sætninger ved belastning. Stabiliteten er lav, og jorden er uanvendelig som fyld. Permeabiliteten er lav i blød ler og gytje, men sædvanligvis høj i tørv.

Belastning kan opstå på grund af reduceret opdrift på jordlag forårsaget af grundvandssænkning. Dette er årsagen til, at omfanget af blødbund under nærliggende bygninger og anlæg også skal vurderes/undersøges, såfremt der skal udføres grundvandssænkning under oprensningen.

Bygninger, der er placeret på blød bund, vil som regel være funderet med en form for pælefundering og have selvbærende dæk.

Grundvand

Med et højtliggende grundvandsspejl (over udgravningsbund) kan særlige grundvandssænkningsforanstaltninger ofte kan undgås i ler, men vil være nødvendige i sand.

Uanset om det primære grundvandsspejl er dybtliggende, må der i de sædvanligvis forekommende, vekslende jordlag med lerindhold påregnes større eller mindre sekundære grundvandsansamlinger hidrørende fra nedsivende nedbør. Bygninger og belægninger kan reducere disse, mens nedsivningsanlæg (faskiner) lokalt kan øge dem.

Mens grundvandsspejlet oftest bidrager til at sprede en forurening horisontalt, vil det reducere nedsivning fx olie og benzin i dybden. Men frem for alt vanskeliggør det udgravninger – især i sand.

Geografisk placering

Den geografiske placering af lokaliteten har betydning på grund af forskellene i de geologiske forhold; fx er der stor forskel på den slappe moræneler i den østjyske randmoræne og den fastere bundmoræne i Køge Bugt-området.

Men også afstanden til jordbehandlingsanlæg spiller en stor rolle for økonomien i en forureningssag. Entreprenørpriserne for oprensning kan også varierer afhængig af grundens geografiske placering.

Terrænoverflade

Udformning af terrænbefæstelser og haveanlæg vil også have en indflydelse på prisen på en oprensning. Regulære faste belægninger vil medføre højere udgifter til retablering af overfladen end græsplæner og plantebede.

2.3 Bygningen

Størrelse

Bygningens højde/antal etager har betydning for bygningens stabilitet og sikkerhed under udgravningsarbejder. En højere bygning nødvendiggør flere og dyrere sikringsforanstaltninger.

Endvidere har etagehøjden og eventuel kælder betydning for fremkommeligheden med entreprenørudstyr, og en kælder medfører oftest den bedste kontakt til fastere jordlag.

Konstruktion

De bærende elementer og byggematerialer samt disses vedligeholdelsesstand og eventuelle skadesbillede har betydning for valg af forstærknings- og oprensningsmetode; således er murværk det mest og træværk det mindst sætningsfølsomme materiale.

Især fundamenternes kvalitet har betydning for de nødvendige afstivninger, er det solide betonfundamenter, dårlig "krigsbeton" uden cement, med mange revner eller "syltsten".

En normal, direkte fundering med direkte udlagte terrændæk nødvendiggør oftest afstivninger af udgravning og/eller fundamenter. Borede fundamenter medfører vanskelig fremkommelighed, men er til gengæld mindre kritiske ved udgravning.

Jo dybere en bygning er funderet, jo dybere kan der udgraves uden afstivning af bygningen.

Sekundære bygningsdele

Kvaliteten og værdien af de sekundære bygningsdele, som det vil være nødvendigt at bryde op for at kunne fjerne forureningen under bygningen, har betydning for udgifterne til retablering af delene efter oprensningen. Der kan være tale om særlige dyre gulvopbygninger med f.eks. tropisk træ eller kostbare badeværelses- eller køkkenindretninger.

Udbygninger/skure, garager/carporte og tagudhæng mv. har betydning for fremkommeligheden på lokaliteten og vil ofte medføre udgift til midlertidig nedtagning og efterfølgende retablering for at kunne foretage udgravning af den forurenede jord.

Installationer

Ledninger i jord (rør og kabler) for vand og kloak, fjernvarme og gas samt el og telefon er kendte som problemskabere ved oprensningsarbejder, men luftledninger kan også være i vejen.

De tilfyldte ledningsgrave kan afhængigt af forholdene enten bidrage til spredning eller opsamling af forureningen.

2.4 Forurening

Art og varighed af forureningen har betydning for forureningens udbredelse horisontalt og vertikalt. Uden for bygningen skal det vurderes, hvorvidt naboejendomme er truet, mens det inden for bygningen er vigtigt, hvorvidt bygningsmaterialer er forurenede.

Den horisontale udstrækning af forureningen bestemmes for at kunne afgøre hvor mange vægge, det vil være nødvendigt at nedrive eller understøtte, og hvor stort et areal af terrændæk/kældergulv der skal opbrydes og retableres.

Den vertikale udstrækning bestemmes i relation til funderingsdybden for at kunne vurdere nødvendige afstivninger af bygningskonstruktioner.

Den horisontale og vertikale udstrækning af forureningen bestemmes desuden for at kunne bestemme den samlede mængde af den forurenede jord.

 



Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.