| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fjernelse af jordforurening ved og under huse - Priskatalog

4 Priskatalog

4.1 Udvælgelse af typiske situationer

4.1.1 Udvælgelse af typiske situationer

Der er valgt at angive priser for 10 forskellige situationer med forurening ved og under bygninger, der skal kunne anvendes til at vurdere udgifterne ved total oprensning af almindeligt forekommende forureningstilfælde. Ved et konkret forureningstilfælde kan udgiften til oprensning beregnes ved hjælp af et overslagsskema og enhedspriserne fra den af de 10 situationer, der ligner den konkrete sag mest. Overslagsskemaet er et Excel regneark, der er angivet i bilag 5.

Udvælgelsen af de 10 situationer er sket på baggrund af de i forrige kapitel nævnte forhold, der har betydning for oprensningsudgifterne, samt ud fra erfaring med gennemførte oprensningssager.

Udvælgelsen er sket således, at de mest betydende af ovennævnte forhold bliver medregnet i priskataloget. For hver af de 10 situationer er der udregnet priser, der kan anvendes til prissætning af oprensning af lignende forureningssituationer. Priskataloget påregnes bl.a. anvendt af myndigheder - amter og kommuner og deres rådgivere. Ligeledes kan grundejere anvende priskataloget til et indledende overslag over udgiften ved en frivillig oprensning.

4.1.2 Hovedsituationer - Bygningstype 1-4

Der regnes på 4 hovedsituationer ud fra forskellige bygningstyper; lave bygninger med 1-1½ etage med eller uden kælder, og etageejendomme med mere end 2 etager og kælder:

  • Lav bygning med terrændæk.
  • Lav bygning med kælder.
  • Lav bygning med selvbærende dæk og pælefundering.
  • Etagebygning med kælder.

For 3 af hovedsituationerne/bygningtyperne er der regnet på 3 delsituationer med forskellige jordbundsforhold:

  • Moræneler.
  • Sand med dybtliggende grundvandsspejl.
  • Sand med højtliggende grundvandsspejl.

For bygning med pælefundering er der kun regnet med en jordtype, nemlig blød bund.

De 10 situationer er skitseret på figur 4.1.

Klik her for at se figuren.

Figur 4.1: De 10 situationer der er prissat i kataloget

4.1.3 Forureningsspredningens betydning

For hver af ovennævnte 10 situationer udregnes der forskellige oprensningspriser, afhængig af hvordan forureningen er placeret i forhold til bygningen. På et snit gennem bygningen lægges en lodret skillelinie ved bygningens yderside og en tilnærmelsesvis vandret linie under funderingsniveau eller tilsvarende. Felterne benævnes felt A, B, C og D. I bygninger med kælder sker der ikke udgravning i felt B, se figur 4.1.

Forurening i felt A er således placeret udvendigt op ad bygning og over funderingsniveau. Forurening i felt B er placeret under bygning men over funderingsniveau. I bygningstype 3 bygning på pæle er skillelinien ikke funderingsniveau men grundvandsspejl, dog en maksimal dybde på 2 m under terrændæk. Forurening i felt C er placeret under bygning og under funderingsniveau. Forurening i felt D er placeret udenfor bygning og under funderingsniveau.

Funderingsniveau svarer til udgravningslinierne angivet i Norm for fundering DS 415 1998 afsnit 6.5.7 Udgravninger samt anneks A.

Fjernelse af forureningen i de forskellige felter kræver forskelligt udstyr mm., og det giver naturligvis forskellige priser for udgravning og tilfyldning. For felterne A og B er det ofte nødvendigt at fjerne ren jord for at komme til den forurenede jord, der er derfor også angivet priser for fjernelse af ren jord. For felterne C og D er der desuden angivet priser på de forskellige typer afstivninger, det vil være nødvendigt at bruge for at kunne udgrave. Som alternativ til at udgrave inden i en afstivning er der angivet priser på at bore jorden op.

4.2 Generelle forudsætninger

Der er ikke opstillet priser for alle de forhold, der kan have betydning for oprensningen, da materialet i givet fald ville blive meget omfattende og dermed uoverskuelig for brugerne af priskataloget. Det har derfor været nødvendigt at gøre en række forudsætninger for, hvordan disse forhold er indregnet i priserne. Ofte vil der heller ikke foreligge oplysninger om alle disse forhold på tidspunktet for udregning af udgifterne.

Der er anvendt følgende generelle forudsætninger:

  • Bygninger regnes med at være i en rimelig konstruktiv og vedligeholdesmæssig stand med kun ubetydelige konstruktive skader.
  • Funderingen af bygningen er i forskriftmæssig stand.
  • Forureningstypen er olie- benzinforurening.
  • Koncentrationen er klasse 4 (Sjællandsvejledningen) i niveauet 300-5.000 mg/kg.
  • Der er regnet med en transportafstand på mellem 30-70 km fra oprensningslokaliteten til jordrensefirma.
  • Der er for forurenet jord regnet med en gennemsnitlig deponeringsudgift på 325 kr./ton = 585 kr./m3.
  • Der er i udregning af de enkelte priser anvendt en omsætningsfaktor mellem m3 jord og tons jord på 1.8.

Er der kendskab til betydende forhold ved en aktuel sag, der adskiller sig væsentligt fra ovennævnte forudsætninger, gives der et tillæg eller fradrag til den udregnede pris efter kataloget, der kan dække denne afvigelse.

Priserne er angivet eksklusiv moms. Under opstilling af de enkelte priser kan der være nævnt yderligere forudsætninger for de enkelte priser.

4.3 Opstilling af priskatalog

For hver af de nævnte 10 forureningssituationer er der udarbejdet prisskemaer for entreprenørydelser, der angiver priser på en række ydelser, der kan komme i anvendelse ved en aktuel forureningsoprensning. Hvert prisskemaer angiver pris på arbejdsplads og priser på forskellige ydelser indenfor hver jordfelt (A-D).

Prisskemaerne er samlet i de 4 hovedsituationer efter bygningstype i:

  • Bilag 1 skema 1.1, 1.2 og 1.3 samt øvrige udgifter skema 1.4.
  • Bilag 2 skema 2.1, 2.2 og 2.3 samt øvrige udgifter skema 2.4.
  • Bilag 3 skema 3.1 samt øvrige udgifter skema 3.4.
  • Bilag 4 skema 4.1, 4.2 og 4.3 samt øvrige udgifter skema 4.4.

Prisskemaerne 1.4, 2.4, 3.4 og 4.4 for øvrige udgifter til rådgiver mm. er identiske.

Omfanget af delydelser for de enkelte priser er ligeledes angivet i bilagene.

4.3.1 Skemaer for entreprenørydelser

Skemaerne indeholder priser til arbejdsplads og tørholdelse af udgravningerne.

I felt A er der angivet priser for opbrydning og retablering af terrænbefæstelser/haveanlæg samt udgravning af forurenet jord og udgravning af eventuel ren overjord, der skal fjernes for at nå den forurenede jord. Alle udgravningspriser omfatter også bortskaffelse og deponering/rensning samt tilfyldning.

I felt B er der priser på nedrivning og retablering af indvendige vægge og terrændæk/kældergulv, der er ikke medtaget udgifter til retablering af badeværelses- og køkkenindretninger. Udgravningspriserne er som nævnt i felt A, men her med et tillæg for vanskellige adgangsforhold og brug af minigravemaskine og transportbånd.

I de øvre jordfelter A og B er der medtaget priser på udgravning af ren overjord, som det er nødvendigt at fjerne, for at komme ned til den forurenede jord. I de nedre jordfelter C og D er der kun regnet med udgravning af forurenet jord. Hvor der på skemaerne er angivet "jord" menes forurenet jord, med mindre der specifikt er angivet ren jord.

I felt C og D er der priser på forskellige typer afstivning af jord og bygningskonstruktioner samt udgravningspriser som nævnt ovenfor. Desuden er der medtaget priser på opboring af jord som alternativ til udgravning.

Der er angivet et interval for priserne, som de pågældende ydelser erfaringsmæssigt ligger i. Intervallet er udtryk for at priserne afhænger af følgende:

  • Store eller små mængder.
  • Pladsforhold.
  • Variationer i kvaliteten af bygningsdele og terrænbefæstelser, der skal nedrives og retableres.
  • Variation i entreprenørernes prissætning af ens ydelser.

Der er i de forskellige skemaer og jordfelter indregnet forskellige delpriser på samme ydelse afhængig af følgende forhold:

  • Udgravning i dybden er lidt dyrere pr. m3 end udgravning terrænnært.
  • Udgravningspriserne pr. m3 ved etagebygninger er lidt lavere end ved lave bygninger på grund af, at der ofte er tale om større mængder.
  • Afstivningsudgifterne ved etagebygninger er til gengæld lidt højere på grund af større påvirkninger fra bygningerne på afstivningen.
  • Opboringsudgifterne i lerjord er lidt dyrere end i sand på grund af større risiko for problemer med stenlag i ler.
  • Udgifter til spunsvægge i lerjord er lidt dyrere end i sand på grund af større risiko for stenproblemer.
  • Udgifter til understøbning af fundamenter i sandjord er højere end i lerjord på grund af skråningsanlæg ved den sektionsvise udførelse af arbejdet.

4.3.2 Skema for øvrige udgifter

Skemaet indeholder priser for følgende ydelser:

  • Supplerende undersøgelser, almindelige.
  • Supplerende undersøgelser, tillæg for dybe filtersatte boringer.
  • Geoteknikundersøgelse og bygningsgennemgang af bygning(er).
  • Udbudsmateriale, udbud og tilsyn med oprensningen.
  • Analyseudgift for jordprøver under udgravningen.
  • Afrapportering.
  • Afledningsudgift for oppumpning af vand til kloak.

Udgift til de 3 førstnævnte ydelser vedr. undersøgelser medtages kun, hvis forholdene ikke er tilstrækkeligt belyst til at kunne udarbejde et udbudsmateriale.

Der gøres desuden opmærksom på, at der eventuelt skal medtages en udgift til midlertidig genhusning af beboere.

4.4 Anvendelse af priskataloget

Når prisen på oprensning af en aktuel forureningssag ved eller under en bygning skal vurderes, vælges det prisskema for entreprenørydelser, der bedst svarer til den aktuelle sag.

Den samlede pris for oprensning af en aktuel sag kan sammensættes af følgende delpriser:

  • Beløb til arbejdsplads.
  • En m3-pris gange med den vurderede mængde forurenet jord i hvert af de aktuelle jordfelter (A-D).
  • Evt. en m3-pris gange med den vurderede mængde ren jord, det er nødvendigt at flytte, for at komme ned til den forurenede jord.
  • Evt. tillæg for supplerende ydelser(nedrivninger/retableringer, afstivninger og opboringer mm).
  • Beløb til rådgivning.
  • Et usikkerhedstillæg på normalt mellem 10-15% afhængig af hvor detaljeret, den aktuelle sag er belyst, men sættes højere hvis der er specielle forhold, der ikke er indeholdt i katalogpriserne, eller hvis forureningsudstrækningen ikke er nogenlunde fastlagt.
  • Eventuel afledningsudgift, genhusningsudgift og projektforsikring.

Beløbet til arbejdsplads vælges ud fra størrelsen af den aktuelle forureningssag. Større forureningsmængde giver længere arbejdsperiode og dermed større leje til skurvogne mm. Ved anvendelse af ekstraudstyr med tillægspriser vælges arbejdspladsudgiften i den høje ende af det angivne spand. En lang og vanskelig tilgængelig adgangsvej til lokaliteten, vil også medføre, at udgiften til arbejdsplads ligger i den høje ende.

Det angivne interval for prisen til arbejdsplads vurderes at kunne dække de fleste sager, men beløbet kan godt blive større ved meget store eller komplicerede sager. Tilsvarende kan beløbet også blive mindre ved helt små sager.

For tillægspriser, der er angivet med et interval i prisen, vurderes det tilsvarende, om den aktuelle pris skal ligge i den høje eller lave ende, ud fra eksisterende forhold, sagens størrelse eller udgravningens dybde mm.

Udgift til rådgivning fastsættes dels for eventuelle nødvendige supplerende undersøgelser og dels for projektering/udarbejdelse af udbudsmateriale, udbud og tilsyn samt afrapportering. Hvis bygherren ikke har en All-risk forsikring, der kan dække risikoen for bygningsskader ved oprensningen, bør projektforsikring tegnes. Prisen vil afhænge af bygningens stand og værdi samt af omfanget af udgravningen i forhold til bygningen.

Man bør være opmærksom på følgende forhold, der kan ændre prisen på oprensning markant:

  • Dårlig fundering af bygning og udbredt revnedannelser i bygningskonstruktionen, der kræver mere omfattende afstivning og forstærkninger.
  • Større forureningsudstrækning end forventet.
  • Større og mere kostbare konstruktioner, det er nødvendigt at nedrive, for at kunne rense op, f. eks kostbare badeværelses- og køkkenindretninger eller skorstene.
  • Anden type forurening, der medfører væsentlig dyrere rense-/deponeringsudgift f. eks. klasse 4 tungmetal sammen med olie.
  • Udgravning op ad flere nabobygninger medfører større udgifter til afstivning.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.