| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kosmetiske produkter til børn

3 Lovgivning på området

I det følgende beskrives kort den lovgivning, der er relevant for kosmetiske produkter til børn. Det drejer sig om kosmetikbekendtgørelsen, som er relevant for alle kosmetiske produkter til børn, og legetøjsbekendtgørelsen, der kun er relevant for de kosmetiske produkter til børn, der på baggrund af Sikkerhedsstyrelsens vejledende udtalelse er vurderet som legetøj.

3.1 Kosmetikbekendtgørelsen

Kosmetiske produkter til børn er ligesom andre kosmetiske produkter reguleret under ”Bekendtgørelse om kosmetiske produkter” – BEK nr. 422 af 4.5.2006 (BEK 422, 2006). Bekendtgørelsen gennemfører de europæiske bestemmelser på kosmetikområdet og indeholder en række bestemmelser om anvendelse af kemiske stoffer i kosmetik samt om mærkning af produkterne.

Ifølge Kosmetikbekendtgørelsens §10 må kosmetiske produkter, der markedsføres i EU, ikke kunne være til skade for menneskets sundhed, når de anvendes under normale betingelser eller under betingelser som med rimelighed kan forudses. Kosmetikbekendtgørelsen sætter bl.a. en række anvendelsesbegrænsninger for kemiske stoffer, der indgår i kosmetikprodukter.

Den, der markedsfører kosmetikproduktet, har ansvaret for, at reglerne, som de fremgår af bekendtgørelsen, overholdes.

3.1.1 Mærkning af de kosmetiske produkter til børn

Kosmetiske produkter (herunder også produkter til børn) skal være mærket med følgende oplysninger på selve produktet (BEK 422, 2006):

  • Firmanavn og adresse for den fabrikant, der inden for EU er ansvarlig for markedsføringen (§19).
  • Indhold i vægt eller volumen (hvis mere end 5 g eller mere end 5 ml (§20)).
  • Holdbarhedsdato (hvis holdbarheden er mindre end 30 måneder (§21)). Ved angivelse af holdbarheden kan anvendes et symbol med en åben cremedåse, hvor der angives holdbarheden i måneder og år.
  • Sikkerhedsforskrifter for anvendelse (§22).
  • Fabrikationsseriens nummer (batchnummer) eller referenceangivelse, således at dato og sted for produktionen kan identificeres (§23).
  • Midlets funktion (medmindre det fremgår af dets præsentation (§24)).
  • Indholdsdeklaration, dvs. en liste over produktets ingredienser opstillet i rækkefølge efter aftagende vægt på det tidspunkt ingredienserne tilsættes det kosmetiske middel (§25).

3.1.2 Indholdsdeklaration

Følgende særlige forhold gør sig gældende for indholdsdeklarationen af kosmetiske produkter (BEK 422 §25, 2006):

  • Urenheder anses ikke for at være ingredienser.
  • Parfumerede eller aromatiske forbindelser skal blot angives ved henholdsvis betegnelsen ”parfume” (eller ”parfum”) eller ”aroma”. 26 parfumestoffer, som EU anser for at være allergifremkaldende, skal ifølge bilag 3 til bekendtgørelsen oplyses i indholdsdeklaration uanset deres funktion i produktet, når koncentrationen overstiger 0,001% i produkter, som ikke afrenses og 0,01% i produkter, som afrenses. Denne regel med speciel angivelse af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer trådte i kraft i 2005 og gælder for al kosmetik, der produceres efter den 10. marts 2005.
  • Ingredienser i en koncentration på under 1% kan nævnes i vilkårlig rækkefølge efter de ingredienser, hvis koncentration er højere end 1%.
  • Farvestoffer kan nævnes med farveindex-nummer (eller betegnelse fra bilag 4 om farvestoffer) i vilkårlig rækkefølge efter de øvrige ingredienser.
  • Ingredienserne angives ved deres almindelige betegnelse i henhold til den fælles nomenklatur (INCI-navn) for kosmetiske ingredienser.
  • Ved små kosmetiske produkter eller emballager af en sådan form, at det i praksis er umuligt at angive indholdsdeklarationen tilstrækkeligt tydeligt, skal ingredienserne anføres på en vedlagt meddelelse, etiket, bånd eller kort, som fastgøres til det kosmetiske produkt. Er det ikke muligt at fastgøre en meddelelse eller lignende til produkter (fordi de eksempelvis er for små), så skal indholdsdeklarationen anføres på et opslag i umiddelbar nærhed af produkterne.

INCI er en forkortelse for ”International Nomenclature Cosmetic Ingredients” og er en fælles nomenklatur til brug for indholdsdeklarationer for kosmetiske produkter i EU. Et INCI-navn kan dække over flere forskellige kemiske enheder. INCI-listen er indikativ, dvs. det er ikke en liste over tilladte ingredienser i kosmetik, men derimod en liste, der indikerer hvilke ingredienser, der bliver anvendt (Pharmacos, 2001). Findes der ikke et INCI-navn for en ingrediens, skal der f.eks. anvendes den kemiske betegnelse for stoffet, og der skal søges om at få et INCI-navn for stoffet (BEK 422, 2006).

3.1.3 Begrænsninger i brug af kemiske stoffer i kosmetiske produkter

Kosmetikbekendtgørelsen (BEK 422, 2006) sætter en række anvendelsesbegrænsninger for kosmetikprodukter. Bl.a. for hvilke stoffer, der ikke må anvendes i kosmetiske produkter, hvilke stoffer der kun må anvendes under særlige betingelser (eksempelvis maksimal koncentration), samt hvilke stoffer der kun må anvendes (positivlister) inden for en bestemt gruppe (f.eks. farvestoffer, konserveringsmidler).

Stoffer som ikke må indgå i kosmetiske produkter

Ifølge Kosmetikbekendtgørelsens § 12 må ”stoffer, som er optaget på (bekendtgørelsens) bilag 2, ikke indgå som ingredienser i kosmetiske produkter”.

Stoffer der er tilladt med begrænsninger i kosmetiske produkter

Ifølge Kosmetikbekendtgørelsens § 13 må stoffer optaget i bilag 3 anvendes i kosmetiske produkter under de i bilaget fastsatte begrænsninger og betingelser.

Tilladte farvestoffer i kosmetiske produkter

Ifølge Kosmetikbekendtgørelsens § 14 må ”kosmetiske produkter (med undtagelse af de farvestoffer der udelukkende er bestemt til hårfarvning) kun indeholde de farvestoffer samt lakker, salte og pigmenter heraf, der er optaget i (bekendtgørelsens) bilag 3 og 4 og med de deri fastsatte begrænsninger og betingelser”.

Tilladte konserveringsmidler i kosmetiske produkter

Ifølge Kosmetikbekendtgørelsens § 15 må ”kosmetiske produkter ikke indeholde andre konserveringsmidler end dem, der er optaget i (bekendtgørelsens) bilag 5”.

Tilladte UV-filtre i kosmetiske produkter

Ifølge Kosmetikbekendtgørelsens § 16 må ”kosmetiske produkter ikke indeholde andre UV-filtre end dem, der er optaget i (bekendtgørelsens) bilag 6”. Dog er andre UV-filtre, der udelukkende anvendes i kosmetiske produkter for at beskytte produkterne selv mod nedbrydning af UV-stråling, ikke medtaget i (bekendtgørelsens) bilag 6.

3.2 Legetøj

3.2.1 Sikkerhedskrav til legetøj

For legetøj gælder ”Bekendtgørelse om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler” (BEK nr. 1116, 2003). Legetøj er defineret som produkter, ”der klart er konstrueret eller bestemt til legeformål for børn under 14 år”. Dvs. når de kosmetiske produkter til børn har udformning som en figur (en drage, Barbie, Mickey Mouse, en mobiltelefon eller lignende), så skal bekendtgørelsen om sikkerhedskrav til legetøj også være opfyldt.

Ifølge Legetøjsbekendtgørelsen (BEK 1116, 2003), så må legetøj kun bringes i omsætning, hvis det opfylder EU’s lovgivning om sikkerhedskrav til legetøj eller hvis det er fremstillet i overensstemmelse med en typegodkendt prototype (og godkendt af et organ af myndighederne i et EU-land). Legetøj, der opfylder disse sikkerhedskrav, skal forsynes med et CE-mærke inden det bringes i omsætning.

EU’s lovgivning om sikkerhedskrav omfatter de standarder, der er angivet i Legetøjsbekendtgørelsens bilag 3 (BEK 1116, 2003). Disse er EN71-serien om sikkerhedskrav til legetøj, samt Stærkstrømsbekendtgørelsen for elektrisk legetøj. Herudover må legetøj ikke indeholde farlige stoffer eller præparater som defineret i direktiv 67/548/EØF og 88/379/EØF i mængder, der kan skade sundheden for de børn, der bruger det.

3.2.2 Forbud mod ftalater i legetøj til børn

Ifølge bekendtgørelse nr. 151 af 15.3.1999 ”Bekendtgørelse om forbud mod ftalater i legetøj til børn i alderen 0-3 år samt visse småbørnsartikler” er det forbudt at fremstille, sælge eller importere produkter, der indeholder mere end 0,05% (w/w) ftalater for følgende typer af produkter:

  • Legetøj, der klart er konstrueret eller bestemt til legeformål til børn i alderen 0-3 år.
  • Småbørnsartikler til børn i alderen 0-3 år dvs. produkter, som er beregnet til eller må forventes at blive puttet i munden (narresutter, hagesmække, smykker, samt badeudstyr m.v.).
  • Produkter, som må forventes anvendt som legetøj af børn i alderen 0-3 år som følge af produktets konstruktion og design, herunder motivvalg.

Denne bekendtgørelse er imidlertid erstattet af ny ”Bekendtgørelse om forbud mod ftalater i legetøj og småbørnsartikler”, der trådte i kraft i april 2007 (BEK 786, 2006; BEK 1074, 2006). De nye regler omfatter forbud mod seks ftalater i småbørnsartikler og i legetøj til børn op til 14 år.

Ifølge den nye bekendtgørelse er det forbudt at anvende, importere og sælge produkter der indeholder ftalaterne DEHP, DBP og BBP i koncentrationer over 0,1%. Derudover er det forbudt at anvende, importere og sælge ftalaterne DINP, DIDP og DNOP i koncentrationer over 0,1% i produkter, som børn vil kunne putte i munden.

Endelig er det forbudt at anvende alle andre ftalater i koncentrationer over 0,05% i legetøj til børn fra 0-3 år, samt i småbørnsartikler til børn i alderen 0-3 år, som er beregnet til eller normalt må forventes at børn putter i munden.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Oktober 2007, © Miljøstyrelsen.