| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kosmetiske produkter til børn

4 Kortlægning

• 4.1 Kortlægning af kosmetiske produkter til børn
  • 4.1.1 Indkøb af kosmetiske produkter til børn i detailhandlen
  • 4.1.2 Indkøb af kosmetiske produkter til børn via Internettet
  • 4.1.3 Hvilke typer af produkter er købt?
• 4.2 Database over kosmetiske produkter til børn
  • 4.2.1 Kemiske stoffer indeholdt i produkterne
  • 4.2.2 Stregkode
  • 4.2.3 Batchnummer
  • 4.2.4 Emballagespecifikationer
  • 4.2.5 Beskrivelse af plasttype for emballagen
  • 4.2.6 CE-mærkning
  • 4.2.7 Markedsføring af produkterne – direkte til børn?
  • 4.2.8 Eventuelle kommentarer
• 4.3 Resultater af kortlægningen
  • 4.3.1 Produktnavn
  • 4.3.2 Importører/producenter
  • 4.3.3 Hvordan er produkterne fremskaffet?
  • 4.3.4 Produkttype
  • 4.3.5 Markedsføring af produkterne – direkte til børn?
  • 4.3.6 Kemiske stoffer indeholdt i produkterne
  • 4.3.7 Indholdsstoffer med fareklassificering
  • 4.3.8 Indholdsstoffer på Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering
  • 4.3.9 Indholdsstoffer med restriktioner i forhold til bekendtgørelsen
  • 4.3.10 Angivelse af antallet af ingredienser
  • 4.3.11 Indhold af parfume
  • 4.3.12 Indhold af konserveringsmidler
  • 4.3.13 Intet indhold af triclosan
  • 4.3.14 Indhold af farvestoffer
  • 4.3.15 Udformning af emballage og CE-mærkning
  • 4.3.16 Plasttype for emballagen
  • 4.3.17 Stregkode
  • 4.3.18 Batchnummer

Et af formålene med dette projekt var at kortlægge hvilke kemiske stoffer, der findes i kosmetiske produkter til børn på det danske marked. En sådan kortlægning sker først og fremmest ved at kortlægge hvilke af disse produkter, der sælges i Danmark. Udgangspunktet for projektet var at indsamle i alt 200 kosmetiske produkter til børn, da vi havde en formodning om, at et sådant antal ville dække en væsentlig del af de kosmetiske produkter til børn på det danske marked. (Mængdebetragtninger er ikke medtaget i vurderingen af markedsdækningen).

I projektet er der for Miljøstyrelsen udviklet en database over de kortlagte kosmetiske produkter til børn. Nedenfor beskrives, hvordan oplysninger om produkterne er fremskaffet, og hvordan databasen over produkterne er opbygget, og hvilke oplysninger den indeholder. Endelig er resultaterne af kortlægningen og diverse udtræk fra databasen præsenteret.

4.1 Kortlægning af kosmetiske produkter til børn

Kortlægningen af kosmetiske produkter til børn i Danmark er foretaget med udgangspunkt i følgende kilder:

• Brancheforeningen SPT.
• Søgninger på Internettet.
• Systematisk indkøb af kosmetiske produkter til børn i detailhandel og via handel på Internettet.

Der er ikke foretaget en komplet kortlægning af alle kosmetiske produkter til børn, der markedsføres i Danmark, men der er udviklet en database med de 208 kosmetiske produkter til børn, der er identificeret i projektet.

Oplysninger om indholdet af kemiske stoffer i de kosmetiske produkter til børn er tilvejebragt på to forskellige måder. Enten ved at købe produkterne eller ved at rekvirere produkter eller indholdsdeklarationer direkte fra importørerne/producenterne. Selve kortlægningen af produkterne er udført over en periode på ca. 2 måneder (hovedsageligt fra medio april til medio juni 2006), hvorfor produkterne i overvejende grad er blevet købt, da dette var langt den hurtigste måde at fremskaffe produkterne på.

For enkelte produkter har indholdsdeklarationen imidlertid været tilgængelig via Internettet, hvorfor disse oplysninger så har været brugt.

Ifølge SPT er der kun få af de danske producenter/importører, der direkte markedsfører kosmetiske produkter til børn. En af disse har fremsendt indholdsdeklarationerne på deres produkter elektronisk.

For at kortlægningen af de kosmetiske produkter til børn skulle være så dækkende som muligt, er der indkøbt produkter fra både detailhandlen og via Internettet. Enkelte produkter kan kun bestilles per postordre eller via Internettet, og disse produkter er også købt. Nogle få produkter er fundet i frisørsaloner. Der er dog lagt vægt på produkter i detailhandlen, da det vurderes at være den vigtigste indkøbsvej.

Kortlægningen er foretaget ved først at indkøbe produkter i detailhandlen og hos frisører. Herefter er der foretaget en søgning på Internettet efter produkter, der ikke var fundet i detailhandlen. De få produkter, der er købt via Internettet er således primært produkter, der ikke umiddelbart findes i detailhandlen. Omvendt kan mange af produkterne i detailhandlen købes via Internettet.

Det er vores vurdering, at vi har haft fat i en væsentlig andel af de kosmetiske produkter, der findes til børn på det danske marked. Kortlægningen har imidlertid vist, at badeprodukter udformet som forskellige figurer – eksempelvis Minnie Mouse, Barbie, Star Wars osv., primært er produkter, der sælger op til jul. Da kortlægningen og dermed indkøbene i dette projekt er foregået i løbet af april, maj og juni måned har det således ikke været muligt at fremskaffe alle denne type produkter. Det har primært været resterne fra julehandlen, som vi har købt. På denne baggrund vurderer vi således, at vi har fået fat i omkring 85-95% af produkterne på det danske marked.

En af de store importører af badeprodukter til børn, der er udformet som forskellige figurer, har oplyst, at det er produkter de sælger videre til butikker i forbindelse med julehandlen. En af de store udenlandske producenter af denne type produkter er blevet kontaktet i håb om at få tilsendt indholdsdeklarationer på deres produkter elektronisk – men det har ikke givet noget resultat.

Projektet har desuden vist, at der jævnligt sker en udskiftning af produkterne på markedet, dvs. at der jævnligt kommer nye produkter på markedet med nyt udseende og form. Det viste sig specielt ved, at enkelte produkter, der skulle udvælges til analyse ikke var til at få fat på igen. Til gengæld var der kommet enkelte andre helt nye produkter på markedet. Det er dog specielt for badeprodukter udformet som forskellige dyr eller ting, at dette forekommer.

4.1.1 Indkøb af kosmetiske produkter til børn i detailhandlen

Indkøb af produkter i detailhandlen har som beskrevet været den primære form for kortlægning af produkterne. Der er søgt efter kosmetiske produkter til børn i forskellige typer af butikker (dagligvarebutikker, legetøjsbutikker, børnetøjsbutikker, boghandlere, diverse 10-kroners butikker og frisører) – hovedsageligt i Københavnsområdet og i Nordsjælland. Tabel 4-1 er en oversigt over de butikker hvor, der er fundet kosmetiske produkter til børn, samt hvor vi har ledt efter kosmetiske produkter til børn uden resultat. At der ikke er fundet kosmetiske produkter til børn i f.eks. Kvickly, Super Brugsen eller Fakta betyder blot, at de ikke har haft produkter på hylderne, som ikke allerede var fundet andetsteds.

Tabel 4-1: Butikker, hvor der er købt og ledt efter kosmetiske produkter til børn

4.1.2 Indkøb af kosmetiske produkter til børn via Internettet

Efter indkøb af produkter i detailhandlen er der foretaget en søgning efter kosmetiske produkter til børn via Internettet. Produkter, som ikke allerede var købt, blev bestilt via Internettet. Der er købt produkter på følgende hjemmesider:

• www.babynature.dk
• www.duft-natur.dk
• www.jydsklasercenter.dk
• www.konceptkids.dk
• www.kropsprodukter.dk
• www.lavera.dk
• www.nuno.dk
• www.onlinekids.dk
• www.oriflame.dk
• www.satika.dk

4.1.3 Hvilke typer af produkter er købt?

Som beskrevet i kapitel 2 ”Definition af kosmetiske produkter til børn”, så er kosmetiske produkter til børn i dette projekt, defineret som produkter, der retter sig mod børn i alderen 3-14 år, og der er tale om produkter, der direkte er stilet til børn (dvs. de er markeret med ”Kids”, ”Børne-” eller ”Junior”) eller det er produkter, der i deres udseende henvender sig til børn (dvs. de enten har en speciel udformning eller et specielt udseende, der appellerer til børn).

Langt de fleste produkter er direkte markedsført til børn enten via navnet eller udseendet. Men der findes et antal produkter, hvor det kan diskuteres om det er produkter, der direkte er beregnet til børn. Disse produkter er dog medtaget i undersøgelsen, fordi de pga. af deres udseende appellerer til børn, og fordi de i nogle tilfælde endda er fundet på samme hylde som andre kosmetiske produkter til børn.

Blandt andet er der indkøbt en række produkter under produktkategorien ”Badekonfetti/kaviar/fizzle salt”. Denne kategori dækker over produkttyper som badekonfetti, badekaviar og badesalt. Alle disse tre produkttyper er produkter som skal bruges i badekaret. Produkterne lægges i badevandet og vil langsomt opløses. Typisk har de både en sæbefunktion og en duftfunktion, og generelt er denne type produkter udformet som farverige blomster, blomsterblade, hjerter eller lignende. Det er produkter som nok primært appellerer til det kvindelige køn og de appellerer lige meget til kvinder som til pigebørn. Produkterne er medtaget i denne undersøgelse, da vi med egne øjne har set, at de også appellerer til piger under 15 år i en købssituation, og da enkelte af denne type produkter også er fundet på samme hylde som andre produkter til børn.

Herudover er der indkøbt en serie hårfarver (skyllefarver). Ifølge ekspedienten i butikken er hårfarveserien rettet mod unge piger, da det er skyllefarver, der vaskes ud efter et par hårvaske, så pigerne kan eksperimentere med at farve håret. På indpakningen er der tegninger af unge piger med bare maver. Selvom skyllefarverne måske også appellerer til et ældre publikum, så er det vurderet, at også piger under 15 år vil købe disse.

En kosmetikserie er indkøbt, da der er tegninger af Nuser og stærke farver – grøn eller pink på emballagen. Det kan diskuteres om et billede af Nuser kun henvender sig til voksne og unge eller om det også henvender sig til børn (teenagere). Faktum er at kosmetikserien blev udstillet i butikken sammen med dekorativ kosmetik og hårspænder o.l., der også appellerer til lidt ældre børn og de yngste teenagere.

Tilsvarende er en hudplejeserie indkøbt, da disse produkter ifølge ekspedienten er til teenagere. Produkterne appellerer således også til det lidt ældre publikum end målgruppen for dette projekt, men dog også til den ældre del af målgruppen for dette projekt.

Endelig er en kosmetikserie indkøbt, på trods af, at hverken navn eller udformning nødvendigvis er rettet mod børn, men netop fordi den blev solgt i en butik, der udelukkende sælger legetøj, børnetøj og babyartikler.

4.2 Database over kosmetiske produkter til børn

For de i alt 208 kortlagte kosmetiske produkter til børn er der for Miljøstyrelsen udviklet en database i Microsoft Access 2000. Formålet med databasen over de kosmetiske produkter til børn er at skabe et overblik over produkterne og deres indhold af kemiske stoffer på en forholdsvis enkel måde. Desuden er det med databasen muligt at sortere i informationerne og udtrække informationer på kryds og tværs af de indlagte data.

Databasen er bygget op omkring en produktoversigt, hvor der for hvert produkt er registreret:

-          Indhold af kemiske stoffer

-          Diverse oplysninger om produktet (type, hvor det er købt, m.m.)

Bilag A (kapitel 1) er en oversigt over indholdet i databasen.

I Tabel 4-2 er angivet hvilke oplysninger, der er registreret i databasen for samtlige af de kortlagte kosmetiske produkter til børn.

Tabel 4-2: Oplysningerne om de kosmetiske produkter registreret i databasen

I det følgende er der for enkelte af ovenstående punkter beskrevet nærmere hvilke oplysninger, der er registreret i databasen.

4.2.1 Kemiske stoffer indeholdt i produkterne

De kemiske stoffer, der indgår i de kosmetiske produkter til børn, skal ifølge Kosmetikbekendtgørelsen (BEK 422, 2006) - være angivet på emballagen ved deres INCI-betegnelse, der er en fælles nomenklatur til brug for indholdsdeklarationer for kosmetikprodukter i EU. Et INCI-navn kan dække over flere forskellige kemiske enheder (INCI, 2006).

Desuden skal ingredienserne angives i rækkefølge efter aftagende vægt. Dog må ingredienser i en koncentration på under 1% nævnes i vilkårlig rækkefølge efter de ingredienser, hvis koncentration er højere end 1%. Farvestoffer kan nævnes i vilkårlig rækkefølge efter de øvrige ingredienser, og parfumerede og aromatiske forbindelser kan blot benævnes henholdsvis ”parfume” (eller ”parfum”) eller ”aroma”. Siden marts 2005 skal 26 parfumestoffer oplyses i indholdsdeklarationen, når koncentrationen overstiger 0,001% i produkter, som ikke afrenses og 0,01% i produkter, som afrenses.

For produkter, der bortset fra farven er ens, kan de forskellige farvestoffer, der er anvendt til serien, være angivet med ”+/-” eller ”may contain”. Dette er set for visse af de kortlagte produkter. I disse tilfælde er der i databasen noteret alle farvestofferne for produktet, selvom produktet med en bestemt farve måske kun indeholder ét af de angivne farvestoffer. Dette betyder selvfølgelig at antallet af indholdsstoffer som angivet i databasen for visse produkter er større end det reelle antal.

På trods af disse undtagelser er den rækkefølge, hvori ingredienserne bliver nævnt på emballagen, en indikation af, hvor store mængder de forskellige ingredienser forekommer i produktet.

For hvert produkt er der derfor indlagt oplysninger i databasen om hvilke ingredienser, der indgår i produkterne, men også i hvilken rækkefølge (rangordning) ingredienserne er listet på produktet. Rangordningen er således en indikation af indholdsstoffernes relative koncentration i produkterne. Et lille tal (høj rangordning) er et udtryk for, at stoffet indgår som hovedingrediens i produktet, hvorimod et højt tal (lav rangordning) indikerer, at stoffet indgår som tilsætningsstof, f.eks. konserveringsmidler.

Det skal bemærkes, at det ikke generelt er undersøgt om produkterne rent faktisk også indeholder de kemiske stoffer, der er anført på produkterne. Det kan tænkes, at der forekommer fejl på etiketterne i forhold til det faktiske indhold, som vi derfor ikke har kunnet tage forbehold for i dette projekt. Indholdsdeklaration og det faktiske indhold må dog som udgangspunkt kunne forventes at være identisk.

Den seneste engelske udgave af EU’s INCI-liste (24.2.2006) indeholdende ca. 7600 ingredienser anvendt i kosmetikprodukter er indlagt som en tabel i databasen. Dette letter for det første indtastning af ingredienserne i databasen, da det således er muligt at vælge ingredienserne fra en på forhånd defineret liste. For det andet betyder det, at risikoen for indtastningsfejl reduceres, da det kun er muligt at indtaste ingredienser, der indgår på denne INCI-liste. Dette betyder endeligt også, at det er muligt at holde øje med, om alle ingredienser indgår på INCI-listen.

Under indtastningen viste det sig, at der var flere produkter, der indeholdt ingredienser, der ikke indgår på den seneste EU INCI-liste (fra 24.2.2006). Disse ingredienser er i disse tilfælde tilføjet databasens INCI-liste med en markering af, at de er tilføjet. Der er i alt 38 stoffer, der er tilføjet til databasens INCI-liste. At et stof ikke indgår på INCI-listen fra 24.2.2006, kan der være flere årsager til:

• Stoffet findes ikke på den seneste opdatering af INCI-listen, dvs. ansøgning om brug af dette INCI-navn er under udarbejdelse eller behandling, eller EU’s INCI-liste er ikke blevet opdateret.
• Det er ikke INCI-navnet, der står på produkterne som påkrævet, og det har ikke været muligt at finde eller gætte sig frem til det ”rigtige” INCI-navn.
• Der er stavefejl i indholdsdeklarationen på produktet, hvor det ikke har været muligt at konkludere hvilket ”korrekt” INCI-navn, der burde have stået på emballagen. (Alle antagelser om stavefejl er noteret i databasen).

4.2.2 Stregkode

For alle produkter, der har påtrykt en stregkode, er denne registreret. At angive en stregkode (EAN-nummer) på et produkt er frivilligt. Stregkoden er et redskab til registrering af varer i forbindelse med lagerstyring og salg. Stregkoden er angivet både ved et tal (EAN-nummeret) og selve stregkoden. De to første cifre angiver, i hvilket land varen er registreret, men ikke nødvendigvis hvor den er produceret. 57 er koden for Danmark. De næste fem cifre er et markedsføringsnummer for producent, importør eller detailhandel. Herefter følger fem cifre, der er markedsførerens interne varenummer, og det sidste er et kontrolciffer. Varens pris er ikke angivet i EAN-nummeret og stregkoden (Mærkningsguiden, 1997).

4.2.3 Batchnummer

Ifølge Kosmetikbekendtgørelsen skal kosmetiske produkter være mærket med fabrikationsseriens nummer eller referenceangivelse, dvs. et batchnummer, således at dato og sted for produktion kan identificeres (BEK 422, 2006). Batchnummeret for alle de kortlagte produkter er således også registreret i databasen.

4.2.4 Emballagespecifikationer

Emballagerne for de kosmetiske produkter er i projektet delt op i følgende fire kategorier:

1.       Neutral

2.       Farverig, ingen speciel udformning

3.       Farverig, med billeder af figurer, men ingen speciel udformning

4.       Farverig, udformet som en bestemt figur

For at kunne sammenholde med hvilke produkter, der bør have en CE-mærkning, har Sikkerhedsstyrelsen vejledende udtalt, hvilke produkter fra kategori 4, der falder ind under lovgivningen for legetøj.

4.2.5 Beskrivelse af plasttype for emballagen

For de fleste produkter af plast er der på emballagen angivet, hvilken type plast emballagen er lavet af. Denne plasttype er angivet i databasen. Følgende parametre er anvendt:

• 01 - PET
• 02 - HDPE
• 03 - PVC
• 04 - LDPE
• 05 - PP
• 06 - PS
• 07 - Øvrige
• Ikke angivet
• Ikke relevant

Parameteren ”Ikke relevant” er anvendt for produkter, der eksempelvis er lavet af glas eller metal. Parameteren ”Ikke angivet” betyder, at emballagen er af plast, men typen er ikke angivet eller det har ikke været muligt at tyde plasttypen, der er angivet.

4.2.6 CE-mærkning

Nogle af de kosmetiske produkter til børn er udformet som diverse figurer, eksempelvis Peter Plys, Barbie, Minnie Mouse, en mobiltelefon eller blot noget skumbad udformet som eksempelvis en frø. Ifølge legetøjsbekendtgørelsen (se afsnit 3.2.1 ”Sikkerhedskrav til legetøj”) skal produkter, ”der klart er konstrueret eller bestemt til legeformål for børn under 14 år”, være CE-mærket (BEK 1116, 2003).

Det er Sikkerhedsstyrelsen, der har ansvaret for og vurderer, om et produkt falder ind under definitionen af legetøj og dermed skal CE-mærkes. I databasen er det angivet om de kortlagte produkter er CE-mærkede eller ej.

4.2.7 Markedsføring af produkterne – direkte til børn?

Dette punkt i databasen er tilføjet for at give en nuanceret beskrivelse af hvordan de kosmetiske produkter er markedsført til børn. Årsagen er, at der undervejs i kortlægningen har vist sig, at der findes en række gråzoneprodukter, hvor det kan diskuteres om det er produkter, der direkte er markedsført til børn eller det blot er produkter, der appellerer til børn i kraft af eksempelvis produkternes udformning eller udseende.

Som beskrevet i kapitel 2 ”Definition af kosmetiske produkter til børn”, så er kosmetiske produkter til børn i dette projekt defineret både som produkter, der direkte er markedsført til børn, dvs. de eksempelvis hedder ”Børne-” og produkter som via deres udformning eller udseende appellerer til børn. Sidstnævnte er dog i nogle tilfælde en skønssag, hvorfor der er foretaget denne vurdering for hvert enkelt produkt, og dette er noteret i databasen.

4.2.8 Eventuelle kommentarer

I databasen er der gjort plads til at notere eventuelle kommentarer om det enkelte produkt. De noterede kommentarer er f.eks. følgende:

• Orientering om eventuelle stavefejl i INCI-navne på indholdsdeklarationen samt notits af hvilke INCI-navne, det er antaget, der burde have stået.
• Orientering om hvilke indholdsstoffer, der ikke kunne findes på den eksisterende INCI-liste og derfor er tilføjet databasens INCI-liste.

4.3 Resultater af kortlægningen

I det følgende præsenteres det datamateriale, der kan trækkes ud fra databasen over de i alt 208 indkøbte kosmetiske produkter til børn.

4.3.1 Produktnavn

Der er som nævnt indkøbt i alt 208 kosmetiske produkter til børn, der dækker over alt, hvad vi i kortlægningsperioden fra medio april 2006 til medio juni 2006 har kunnet finde af kosmetiske produkter til børn. Alle produktnavne er bevidst holdt ude af rapporten, men oplysningerne findes hos Miljøstyrelsen.

4.3.2 Importører/producenter

Importørernes og producenternes navne er bevidst holdt ude af rapporten, men oplysningerne findes hos Miljøstyrelsen.

4.3.3 Hvordan er produkterne fremskaffet?

Tabel 4-3 viser, at produkterne først og fremmest er fremskaffet via indkøb. Langt den største del af produkterne er købt (93%) – enten via detailhandlen (81%), frisører (1%) eller Internettet (11%).

Tabel 4-3: Oversigt over antallet af produkter i kortlægningen

4.3.4 Produkttype

I Tabel 4-4 er der angivet, hvor mange produkter af de forskellige typer, der er indkøbt, samt hvor de er købt (i butik, hos frisør eller via Internettet).

Tabel 4-4: Oversigt over typen af de kosmetiske produkter til børn

Som det ses af Tabel 4-4 indeholder databasen flest produkter af typen bodyshampoo/badegelé, badekonfetti/kaviar/fizzle salt, shampoo og tandpasta, men dette illustrerer ganske godt virkeligheden, da der findes flest af disse produkter i detailhandlen. Der er købt tilfældigt ind, hvorfor databasen, også på dette punkt, repræsenterer det danske marked for kosmetiske produkter til børn rimeligt godt.

Kategorien ”Andet” dækker over lidt mere udefinerbare produkttyper såsom Body Splash (kropsspray), forebyggende luseshampoo eller diverse renseprodukter til huden (primært til de lidt ældre børn – teenagere). Hvis produktet ikke entydigt har kunnet kategoriseres under de andre produkttyper, er kategorien ”Andet” brugt.

4.3.5 Markedsføring af produkterne – direkte til børn?

Som beskrevet tidligere, så er hovedparten af de kortlagte produkter markedsført direkte til børn dvs. de f.eks. hedder noget med ”Kids” eller ”Børne-”, er udformet som bestemte (tegneserie)figurer, har tegninger af bestemte (tegneserie)figurer på emballagen, står på en Internetside under ”Børneprodukter” eller sælges i butikker/Internetbutikker, der udelukkende sælger ting til børn. Det drejer sig om 146 ud af de i alt 208 produkter.

De resterende 61 produkter består af produkterne i kategorien ”Badekonfetti/kaviar/fizzle salt” og andre produkter som ligeså meget henvender sig til det lidt ældre publikum (ældre børn eller voksne kvinder). Produkterne er medtaget i undersøgelsen, fordi produkterne også appellerer til især de lidt ældre pigebørn, fordi ekspedienten for en del af produkterne beskrev, at produkterne også blev solgt til målgruppen for dette projekt, og fordi nogle af produkterne også er fundet på hylden sammen med andre kosmetiske produkter til børn.

4.3.6 Kemiske stoffer indeholdt i produkterne

Bilag A indeholder en del udtræk fra databasen vedrørende de kemiske stoffer, der er identificeret i de kortlagte 208 kosmetiske produkter til børn:

• Bilag A - kapitel 2 er en liste over samtlige kemiske stoffer, der er fundet i de kortlagte produkter. Listen er først angivet efter faldende hyppighed og herefter er samme liste angivet i alfabetisk rækkefølge.
• Bilag A – kapitel 3 er en liste over samtlige kemiske stoffer identificeret for de enkelte typer af produkter. Listerne er kun angivet efter faldende hyppighed, og der er kun angivet en liste over indholdsstofferne for de hyppigste typer af produkter, dvs.:

-          Badekonfetti/kaviar/fizzle salt

-          Balsam

-          Bodylotion/creme

-          Bodyshampoo/badegele

-          Shampoo

-          Skumbad

-          Tandpasta

Der forekommer i alt 461 forskellige stoffer i de 208 kosmetiske produkter til børn, der er registreret i databasen. Bilag A (kapitel 2) viser desuden, hvor hyppigt de forskellige kemiske stoffer forekommer, samt med hvilken gennemsnitlig rangordning de forekommer. Rangordningen er en indikation af indholdsstoffernes relative koncentration i produkterne. Et lille tal (høj rangordning) er et udtryk for, at stoffet indgår som hovedingrediens i produktet, hvorimod et højt tal (lav rangordning) indikerer, at stoffet indgår som tilsætningsstof, f.eks. konserveringsmidler.

Bilag A (kapitel 3) viser de kemiske stoffer i de kosmetiske produkter til børn fordelt på typen af produkt. Dvs. hvilke stoffer, der findes i shampoo, tandpasta, hårstylingsprodukter, parfume osv. Bilag A (kapitel 3) viser samtidig med hvilken gennemsnitlig rangordning, stofferne indgår for den nævnte produkttype, dvs. hvilken gennemsnitlig relativ koncentration, stofferne indgår i.

Tabel 4-5 nedenfor viser de 50 hyppigst forekommende kemiske stoffer i de kortlagte produkter. Tabellen viser samtidigt hvor mange af de 208 produkter, stofferne indgår i, samt med hvilken gennemsnitlig rangordning de indgår.

Tabel 4-5: De 50 hyppigst forekommende ingredienser i de kosmetiske produkter til børn.

Klik her for at se tabellen.

Som det ses af tabellen, så er vand og parfume de to ingredienser, der er hyppigst brugt i de kosmetiske produkter til børn. Af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer (se nærmere beskrivelse i afsnit 4.3.11 ”Indhold af parfume”) er der 13 af dem, der optræder på listen over de 50 oftest anvendte stoffer i kosmetiske produkter til børn.

Af andre hyppigt anvendte ingredienser i de kosmetiske produkter til børn kan nævnes parabener (konserveringsmidler). Her listet efter faldende hyppighed:

• Methylparaben (i 79 produkter)
• Propylparaben (i 70 produkter)
• Butylparaben (i 48 produkter)
• Ethylparaben (i 46 produkter)
• Isobutylparaben (i 39 produkter)

4.3.7 Indholdsstoffer med fareklassificering

Af de i alt 461 forskellige kemiske stoffer, der indgår i de 208 kosmetiske produkter til børn, er 19 af dem fareklassificerede i ren form i henhold til Listen over farlige stoffer (BEK 923, 2005). I praksis er dette undersøgt ved at foretage en databasekørsel, hvor CAS numre som angivet på INCI-listen er sammenholdt med CAS-numre fra Listen over farlige stoffer. Resultatet ses nedenfor.

Tabel 4-6: Indholdsstoffer i de kosmetiske produkter til børn, der i deres rene form er fareklassificerede.

1              Limonenes funktion er opløsningsmiddel og aroma/duftstof

2             Citrals funktion er også aroma/duftstof

3             Sodium fluoride styrker mod caries

4             Drivgasser som butan og isobutan må ikke anvendes som drivgas med Carc1 klassificering

4.3.8 Indholdsstoffer på Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering

Af de i alt 461 forskellige kemiske stoffer, der indgår i de 208 kosmetiske produkter til børn, indgår 38 af dem på Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer (Miljøprojekt 635, 2001). Listen er udarbejdet som et tilbud til importører/producenter om klassificering af kemiske stoffer, hvor der ikke findes andre pålidelige data. Listen er udarbejdet på baggrund af QSAR-modeller.

I praksis er der foretaget en databasekørsel, hvor CAS numre som angivet på INCI-listen er sammenholdt med CAS-numre fra Miljøstyrelsens vejledende liste over selvklassicering af farlige stoffer. Resultatet ses nedenfor.

Tabel 4-7: Indholdsstoffer i kosmetiske produkter til børn, der i deres rene form er på Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer

Klik her for at se tabellen.

4.3.9 Indholdsstoffer med restriktioner i forhold til bekendtgørelsen

Der er foretaget en søgning på hvilke indholdsstoffer, der er påført restriktioner i forhold til Kosmetikbekendtgørelsen. Søgningen er foretaget via den anvendte INCI liste (EU's) på de identificerede indholdsstoffer i de kortlagte produkter. 66 af de 461 indholdsstoffer, der er fundet i de 208 kortlagte produkter, har en restriktion i forhold til Kosmetikbekendtgørelsen. I bilag A (kapitel 4) findes en liste over de 66 indholdsstoffer med de angivne restriktioner.

I nedenstående tabel er kort beskrevet, hvad de enkelte restriktioner, som indholdsstofferne har, betyder. Bemærk, at der er brugt den seneste udgave af INCI listen fra projektets start (fra 24.2.2006). Dvs. at bl.a. de seneste ændringer med farvestoffer og til dels også de 26 parfumestoffer ikke er med på INCI-listen, der er lagt i databasen.

Tabel 4-8: Oversigt over de restriktioner som udvalgte indholdsstoffer i produkterne står angivet med i Kosmetikbekendtgørelsen.

Bemærk, at et af stofferne (benzylalkohol) har både en III/1,x restriktion og en VI/1,x restriktion, hvorfor summen her er 67 indholdsstoffer.

Det er således primært farvestoffer og konserveringsmidler, hvor der er restriktioner i forhold til Kosmetikbekendtgørelsen. Restriktionerne er i form af maksimum tilladte koncentrationer og eventuelle begrænsninger, såsom brug udelukkende i produkter, der skylles af.

Bemærk, at de 26 parfumestoffer, der skal deklareres særskilt også har restriktioner via bilag 3 del 1 (III/1), men disse parfumestoffer fremgik ikke alle af den anvendte INCI liste og den seneste restriktion om særskilt deklarering, hvis over et bestemt indhold, har ikke været påført på den anvendte INCI-liste. Kun benzylalkohol er nævnt med restriktion, men benzylalkohol er også et konserveringsmiddel. Derfor indgår parfumestofferne generelt ikke i ovenstående.

4.3.10 Angivelse af antallet af ingredienser

På baggrund af indholdsdeklarationen på produkterne er der angivet hvor mange ingredienser, det enkelte produkt indeholder. Antallet af ingredienser varierer fra 3 til 36 forskellige kemiske stoffer. I Figur 4.1 ses fordelingen af antallet af ingredienser i de undersøgte produkter. Produkterne indeholder i gennemsnit 16 ingredienser (16,2).

For produkter, der bortset fra farven er ens, kan de forskellige farvestoffer, der er anvendt til serien være angivet med ”+/-” eller ”may contain” på indholdsdeklarationen. Dette er set for visse af de kortlagte produkter. I disse tilfælde er der i databasen noteret alle farvestofferne for produktet, selvom produktet med en bestemt farve måske kun indeholder én af de angivne farvestoffer. Dette betyder, at antallet af indholdsstoffer som angivet i databasen for visse produkter er større end det reelle antal.

Figur 4.1: Fordelingen af antallet af ingredienser i de undersøgte produkter.

4.3.11 Indhold af parfume

Der er deklareret et indhold af parfume i 153 ud af de 208 produkter. Det svarer til, at der er parfume i 74% af de kortlagte kosmetiske produkter til børn. Produkttypen tandpasta (i alt 19 produkter) har ingen produkter med et deklareret indhold af parfume, og herudover er der 11 produkter, hvor indholdsdeklaration af en eller anden årsag har manglet. Holdes disse produkter udenfor er der således et deklareret indhold af parfume i 86% af de kortlagte produkter.

Tabel 4-9: Oversigt over produkter med parfume i fordelt på typen af de kosmetiske produkter til børn

I Tabel 4-9 er angivet, hvor mange af produkterne inden for de enkelte typer af produkter, der indeholder parfume. Som det ses indeholder samtlige deodoranter, eau de toilette, hårfarver (skyllefarver), hårstylingsprodukter og massagolier (kun ét produkt) parfume, hvorimod ingen af tandpastaprodukterne har deklareret et indhold af parfume.

4.3.11.1 De 26 deklarationspligtige parfumestoffer

Ifølge kosmetikbekendtgørelsen (BEK 422 §25, 2006) skal parfumerede forbindelser blot angives ved betegnelsen ”parfume”, ”parfum” eller ”aroma”. 26 parfumestoffer skal ifølge bilag 3 til bekendtgørelsen oplyses i indholdsdeklaration uanset deres funktion i produktet, når koncentrationen overstiger 0,001% i produkter, som ikke afrenses og 0,01% i produkter, som afrenses. Denne regel med speciel angivelse af de deklarationspligtige parfumestoffer trådte i kraft i 2005 og gælder for al kosmetik, der produceres efter den 10. marts 2005.

De 26 deklarationspligtige parfumestoffer kan ses af tabellen nedenfor. I tabellen er samtidigt angivet, hvilke af dem der er fundet i de kosmetiske produkter til børn, samt i hvor mange produkter. De hyppigst anvendte parfumestoffer står først i tabellen. De 13 første deklarationspligtige stoffer er på listen over de 50 hyppigst anvendte ingredienser i kosmetiske produkter til børn, som angivet i Tabel 4-5.

22 af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer er fundet i de kortlagte produkter. Produktgruppen med hyppigst forekomst af disse parfumestoffer er ”Badekonfetti/kaviar/fizzle salt”. Det ses, at der generelt ikke er mange af de parfumerede produkter, hvor der er et indhold af de 26 parfumestoffer. Om dette skyldes, at disse parfumestoffer simpelthen ikke bruges så meget eller om det skyldes, at producenterne endnu ikke lever op til reglen om, at disse parfumestoffer særskilt skal deklareres vides ikke. Det er et forhold, der bliver berørt under analyserne af produkterne.

I alt er der fundet et eller flere af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer i 71 forskellige produkter svarende til 34% af de kortlagte produkter.

Tabel 4-10: Forekomsten af de 26 deklarationespligtige parfumestoffer i kosmetiske produkter til børn

4.3.12 Indhold af konserveringsmidler

132 af de 208 produkter indeholder et konserveringsmiddel (hvor funktionen konserveringsmiddel er opgivet via INCI-listen). Der er i alt fundet 23 forskellige konserveringsmidler i de 208 kortlagte produkter. Disse er listet i tabellen nedenfor efter hyppighed.

Tabel 4-11: Anvendte konserveringsmidler i kosmetiske produkter til børn

1              Ifølge Bilag 5 i Kosmetikbekendtgørelsen (BEK 422, 2006).

2             Blandingen af methylisothiazolinone og methylchloroisothiazolinone kaldes også Kathon.

Det allergifremkaldende konserveringsmiddel MG (methyldibromo glutaronitrile), som har været omtalt en del de sidste par år, er ikke fundet i nogle af de kortlagte produkter.

4.3.12.1 Konserveringsmidler med anvendelsesbegrænsninger

Generelt er der koncentrationsbegrænsninger på alle de anvendte konserveringsmidler. For to af konserveringsmidlerne er der yderligere anvendelsesbegrænsninger:

5-bromo-5-nitro-1,3-dioxane må kun anvendes i produkter, der skylles af efter brug. Dette konserveringsmiddel indgår i i alt 15 produkter og alle disse produkter er bodyshampoo/badegelé eller skumbad, dvs. produkter, der skylles af efter brug.

Iodopropynyl butylcarbamate må ikke anvendes til produkter til mundhygiejne eller til læberne, og hvis koncentrationen overstiger et vist niveau for produkter, der ikke bliver skyllet af efter brug, skal der angives på produktet, at det indeholder jod. Iodopropynyl butylcarbamate indgår blot i ét produkt, der er en balsam, dvs. et produkt, der skylles af efter brug.

4.3.13 Intet indhold af triclosan

Ingen af de 208 kortlagte produkter indeholder triclosan.

4.3.14 Indhold af farvestoffer

119 af de 208 produkter indeholder et farvestof (hvor funktionen ”hair dyeing” eller ”cosmetic colorant” er opgivet via INCI-listen). Der er i alt fundet 45 forskellige farvestoffer i de 208 kortlagte produkter. Disse er listet i tabellen nedenfor efter hyppighed.

Tabel 4-12: Anvendte farvestoffer i kosmetiske produkter til børn

EU Kommisionen forbyder 22 stoffer i hårfarver per 1. december 2006^[4]. Ingen af disse 22 farvestoffer er fundet i de kortlagte kosmetiske produkter til børn.

4.3.14.1 Farvestoffer med anvendelsesbegrænsninger

Alle de listede CI farvestoffer er ifølge bilag 4 i kosmetikbekendtgørelsen (Liste over farvestoffer, som må forekomme i kosmetiske produkter) tilladte i alle kosmetiske produkter (anvendelsesområde 1). Der er dog restriktioner på maksimalt tilladt koncentration i det færdige produkt for en række af farvestofferne.

CI 12085 må ifølge bilag 4 i kosmetikbekendtgørelsen (Liste over farvestoffer, som må forekomme i kosmetiske produkter), maksimalt indgå i en koncentration på 3% i det færdige produkt.

CI 45350 må ifølge bilag 4 i kosmetikbekendtgørelsen (Liste over farvestoffer, som må forekomme i kosmetiske produkter), maksimalt indgå i en koncentration på 6% i det færdige produkt.

CI 45380 må ifølge bilag 4 i kosmetikbekendtgørelsen (Liste over farvestoffer, som må forekomme i kosmetiske produkter), maksimalt indgå i en koncentration på 1 og 2% i henholdsvis fluorescein og monobromfluorescein.

CI 45430 må ifølge bilag 4 i kosmetikbekendtgørelsen (Liste over farvestoffer, som må forekomme i kosmetiske produkter), maksimalt indgå i en koncentration på 1 og 3% i henholdsvis fluorescein og monojodfluorescein.

CI 77289 skal ifølge bilag 4 i kosmetikbekendtgørelsen (Liste over farvestoffer, som må forekomme i kosmetiske produkter) være fri for chromat ion.

HC Blue No. 2 (CAS-nr. 33229-34-4) er på bilag 3 del 2 i kosmetikbekendtgørelsen, der er en liste over midlertidigt tilladte stoffer i kosmetiske produkter. Det er tilladt indtil 31.12.2007^[5] i en maksimal koncentration på 2,8% (m/m).

HC Orange No. 2 (CAS-nr. 85765-48-6) er også på bilag 3 del 2 – Liste over midlertidigt tilladte stoffer i kosmetiske produkter. Det er tilladt indtil 31.12.2007^[6] i en maksimal koncentration på 1,0% (m/m).

Tilsvarende er HC Violet No. 2 (CAS-nr. 104226-19-9) på bilag 3 del 2 – Liste over midlertidigt tilladte stoffer i kosmetiske produkter. Det er tilladt indtil 31.12.2007^[7] i en maksimal koncentration på 2,0% (m/m).

4-amino-3-nitrophenol (CAS-nr. 610-81-1) er på bilag 3 del 2 – Liste over midlertidigt tilladte stoffer i kosmetiske produkter. Det er tilladt indtil 31.12.2007^[8] i en maksimal koncentraion på 3,0% (m/m).

Endelig er 3-nitro-p-hydroxyethylaminophenol (CAS-nr. 65235-31-6) på bilag 3 del 2 – Liste over midlertidigt tilladte stoffer i kosmetiske produkter. Det er tilladt indtil 31.12.2007^[9] i en maksimal koncentration på 6,0% (m/m).

4.3.15 Udformning af emballage og CE-mærkning

Nogle af de kosmetiske produkter til børn er udformet som diverse figurer, eksempelvis Peter Plys, Barbie, Minnie Mouse, en mobiltelefon eller blot nogle små skumbadsprodukter i blød plast udformet som dyr/ting. Ifølge legetøjsbekendtgørelsen (se afsnit 3.2.1 ”Sikkerhedskrav til legetøj”) skal produkter, ”der klart er konstrueret eller bestemt til legeformål for børn under 14 år”, være CE-mærket (BEK 1116, 2003).

Tabel 4-13 angiver fordelingen af antallet af produkter på de angivne emballagetyper.

Tabel 4-13: Fordeling af antallet af produkter på forskellig emballagetype

Ca. en fjerdedel (27%) af de kortlagte produkter er således udformet som en bestemt figur. Det er lidt af et fortolkningsspørgsmål om f.eks. et skumbadsprodukt udformet som et hjerte ”klart” er bestemt til legeformål, hvorimod det er mere sikkert, at et skumbadsprodukt udformet som eks. en ko eller en Barbie-figur, vil blive opfattet som legetøj af et barn.

Derfor er produkter fra kategori 4 blevet sendt til Sikkerhedsstyrelsen, der er den kompetente myndighed på området. Sikkerhedsstyrelsen har givet en vejledende udtalelse hvoraf 19 af de 56 produkter i kategori 4 vurderes at være omfattet af reglerne om legetøj.

4.3.16 Plasttype for emballagen

Af databasens i alt 208 produkter er 8 produkter angivet at være af PVC. Det drejer sig om tre Barbie produkter, fire Disney produkter og en shampoo med forebyggende lusemiddel. Af samtlige produkter er der 120 produkter, hvor plasttypen ikke er angivet. Det er primært produkter som tandpasta og skumbadsprodukter udformet som diverse figurer (eks. bolsje, frø, ko). Fælles for hovedparten af disse produkter er, at emballagen er af blød plast.

4.3.17 Stregkode

For alle produkter, der har påtrykt en stregkode, er denne registreret. I alt 175 af de 208 indtastede produkter har angivet en stregkode. At angive en stregkode (EAN-nummer) på et produkt er frivilligt. De to første cifre angiver, i hvilket land varen er registreret, men ikke nødvendigvis hvor den er produceret. 57 er koden for Danmark (27 af produkterne er registreret med stregkoden begyndende med 57).

4.3.18 Batchnummer

Ifølge Kosmetikbekendtgørelsen skal kosmetiske produkter være mærket med fabrikationsseriens nummer eller referenceangivelse, dvs. et batchnummer, således at dato og sted for produktion kan identificeres (BEK 422, 2006). I alt er 184 ud af de 208 kortlagte produkter påført med batchnummer. For i alt 14 af de undersøgte produkter har producenten/importøren tilsendt indholdsdeklarationen, eller vi har fundet indholdsdeklarationen via Internettet, og for disse produkter, som vi rent fysisk ikke har haft i hånden, er batchnummeret således ikke kendt og derfor ikke indtastet i databasen. De resterende 10 produkter har ingen indholdsdeklaration og dermed har andre generelle oplysninger såsom batchnummer også manglet (gælder for otte produkter), og for to produkter manglede selve batchnummeret.

Fodnoter

^[4] Press release “Commission bans 22 hair dye substances to increase consumer safety”, 20.07.2006. IP/06/1047. Fundet på http://europa.eu.int. 
http://europa.eu.int/rapid/pressReleasesAction.do?reference=IP/06/
1047&format=HTML&aged=0&language=EN&guiLanguage=en

^[5] Ifølge Bekendtgørelse nr. 877 af 17.8.2006 (BEK 877, 2006) er datoen for den midlertidige tilladelse af stoffet ændret fra 31.12.2006 til 31.12.2007.

^[6] Ifølge Bekendtgørelse nr. 877 af 17.8.2006 (BEK 877, 2006) er datoen for den midlertidige tilladelse af stoffet ændret fra 31.12.2006 til 31.12.2007.

^[7] Ifølge Bekendtgørelse nr. 877 af 17.8.2006 (BEK 877, 2006) er datoen for den midlertidige tilladelse af stoffet ændret fra 31.12.2006 til 31.12.2007.

^[8] Ifølge Bekendtgørelse nr. 877 af 17.8.2006 (BEK 877, 2006) er datoen for den midlertidige tilladelse af stoffet ændret fra 31.12.2006 til 31.12.2007.

^[9] Ifølge Bekendtgørelse nr. 877 af 17.8.2006 (BEK 877, 2006) er datoen for den midlertidige tilladelse af stoffet ændret fra 31.12.2006 til 31.12.2007.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2007, © Miljøstyrelsen.