Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kosmetiske produkter til børn 5 Analyseresultater
Formålet med dette projekt er dels at undersøge om kosmetiske produkter til børn indeholder problematiske kemiske stoffer, men også at undersøge om emballagen indeholder problematiske stoffer. På baggrund af kortlægningen og den etablerede database over de børnekosmetiske produkters indholdsstoffer, blev det besluttet i samråd med Miljøstyrelsen at fokusere på de 26 deklarationspligtige parfumestoffer og det allergifremkaldende konserveringsmiddel Kathon (der er en blanding af de to stoffer methylchloroisothiazolinone og methylisothiazolinone i forholdet 3:1). Årsagen til dette er, at en meget stor del af de kortlagte produkter har et deklareret indhold af parfume – i alt 74 %, og en tredjedel af alle produkterne har et deklareret indhold af et eller flere af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer. Valget faldt desuden på Kathon, da det er vurderet at være allergifremkaldende (R43 – Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden) ifølge Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer (Miljøprojekt 635, 2001). Kathon er ikke klassificeret som allergifremkaldende ifølge Listen over farlige stoffer, men da Kathon i begyndelsen af 1980’erne blev introduceret som konserveringsmiddel i kosmetik, gav det anledning til en epidemi af allergitilfælde i Europa. Kathon anvendes nu i små mængder i kosmetik (0,0003 – 0,0015 %) og giver alligevel anledning til mange allergitilfælde. (Videncenter for Allergi, 2006a). For produkternes emballage har fokus været på deres indhold af tungmetaller og ftalater. For at identificere emballager af PVC er der først foretaget en hurtig og billig analyse for indhold af chlor i emballagen. Et indhold af chlor kan være en indikation af, at emballagen er af PVC og dermed evt. indeholder ftalater. Herefter er emballager af PVC udvalgt til en kvantitativ analyse for indhold af ftalater. I tabellen nedenfor er præsenteret analyseprogrammet for projektet. Analyser for indholdsstoffer er foretaget af Eurofins og analyser af emballage er foretaget af FORCE Technology, Afdelingen for Kemisk Analyse. Tabel 5-1: Analyseprogram
5.1 Udvælgelse af produkter til analyse5.1.1 Analyse for de 26 parfumestoffer/duftstofferDe 17 produkter udvalgt til analyse for de 26 parfumestoffer er angivet i tabellen nedenfor. I udvælgelsen er hovedvægten lagt på de mere almindelige produkttyper, dvs. bodyshampoo/badegelé, shampoo og skumbad, men enkelte andre produkttyper er også udvalgt. Der er primært udvalgt produkter til analyse som i forvejen havde deklareret et indhold af parfume. Dog er et produkt udvalgt, fordi det lugtede af parfume, men intet parfumeindhold var deklareret. Desuden er der udvalgt nogle produkter, der ikke havde en særskilt deklarering af de 26 parfumestoffer. Formålet med disse analyser er at foretage et tjek af om den nye regel vedrørende særskilt deklarering af disse stoffer er blevet indført hos producenterne. Der kan i teorien stadig findes lovlige produkter på hylderne i butikken uden en særskilt deklarering af de 26 parfumestoffer, da reglen gælder for al kosmetik, der produceres efter den 10. marts 2005. Vi så ved selvsyn i projektperioden, at det forholder sig sådan for nogle produkter, da produkter som var købt ind i første omgang til kortlægningen, havde skiftet deklaration, da vi var ude og købe produkterne igen til analyserne. Nu var et indhold af de 26 parfumestoffer deklareret særskilt. Produkterne er desuden udvalgt, så de dækker over flere producenter, og så de repræsenterer både detailhandelsprodukter og produkter via Internettet, dog med en væsentlig overvægt til detailhandelsprodukter. Tabel 5-2: Produkter udvalgt til analyse for indhold af de 26 parfumestoffer.
5.1.2 Analyse for KathonI alt blev der fundet 15 produkter med et indhold af Kathon (en kombination af methylchloroisothiazolinone og methylisothiazolinone) i kortlægningen. Otte af disse produkter blev udvalgt til kvantitativ analyse for Kathon. Disse er angivet i tabellen nedenfor. To serier af produkter indeholder Kathon – en serie på fem produkter og en serie på to produkter. Fra disse to serier er der kun udvalgt et produkt fra hver serie. De resterende seks produkter til Kathon analyse blev udvalgt tilfældigt (ud af de resterende otte mulige produkter). Hovedparten af produkterne med et indhold af Kathon er ikke-stay-on produkter. Et af de to stay-on produkter er udvalgt til analyse (da de to stay-on produkter er fra samme serie). På grund af en fejl blev produkter uden et deklareret indhold af Kathon også analyseret kvantitativt for indhold af Kathon. Det viste sig, at tre produkter faktisk havde et indhold af Kathon på trods af, at det ikke er deklareret på produktet. Resultaterne fra disse tre produkter præsenteres også i det følgende. Alt i alt blev følgende 11 produkter analyseret for et indhold af Kathon. Tabel 5-3: udvalgt til analyse for indhold af Kathon
5.1.3 Analyse for tungmetaller i emballagenDe 10 produkter udvalgt til analyse for tungmetaller i emballagen er angivet i tabellen nedenfor. I udvælgelsen blev der lagt vægt på stærkt farverige produkter, da disse produkter sandsynligvis indeholder de største mængder af tungmetaller. Desuden er hovedvægten lagt på de mere almindelige produkttyper, dvs. bodyshampoo/badegelé, shampoo og skumbad, men produkttyperne bodylotion og hårstylingsprodukt er også udvalgt pga. stærkt farvede emballager. Tabel 5-4: Udvalgt til analyse for indhold af tungmetaller i emballagen
I udvælgelsen blev der også lagt vægt på, at en del af produkterne skulle være udformet som en bestemt figur. Dette af den årsag, at disse produkter kan blive brugt som legetøj (eksempelvis i en badesituation), og især små børn (eller mindre søskende) kan forventes at putte dem i munden. Det er derfor relevant at undersøge mængden af tungmetaller for at kunne vurdere påvirkningen i sådanne situationer. Produkterne blev derudover udvalgt, så de dækker over flere producenter, og så de repræsenterer både detailhandelsprodukter og produkter via Internettet, dog med en væsentlig overvægt til detailhandelsprodukter. 5.1.4 Analyse for chlor og ftalater i emballagenDe 14 produkter udvalgt til analyse for chlor i emballagen er angivet i tabellen nedenfor. I udvælgelsen er der udelukkende lagt vægt på produkter af blød plast, da disse produkter sandsynligvis er af PVC og dermed indeholder chlor. Desuden er hovedvægten lagt på de mere almindelige produkttyper, dvs. bodyshampoo/badegelé, shampoo og skumbad. I udvælgelsen er der også lagt vægt på, at en del af produkterne var udformet som en bestemt figur (over halvdelen). Dette er af den årsag, at disse produkter kan blive brugt som legetøj (eksempelvis i en badesituation), og især små børn (eller mindre søskende) kan forventes at putte dem i munden. Det er derfor relevant at undersøge for et evt. indhold af PVC og senere for et indhold af ftalater for at kunne vurdere påvirkningen i sådanne situationer. Produkterne er derudover udvalgt, så de dækker over flere producenter, og så de repræsenterer både detailhandelsprodukter og produkter via Internettet, dog med en væsentlig overvægt til detailhandelsprodukter. Tabel 5-5: Udvalgt til analyse for indhold af chlor i emballagen
På baggrund af resultaterne af kortlægningen (der viste, at otte af produkterne havde en emballage af PVC) og af resultaterne af analyserne for indholdet af chlor i emballagen (se senere beskrivelse) blev der udvalgt 10 produkter, hvor der er foretaget en kvantitativ bestemmelse af indholdet ftalater i produkterne. De 10 produkter til analyse for indhold af ftalater blev udvalgt, så de hovedsageligt består af produkter udformet som en bestemt figur. Dette er af den årsag, at disse produkter kan blive brugt som legetøj (eksempelvis i en badesituation), og især små børn (eller mindre søskende) kan forventes at putte dem i munden. Det er derfor relevant at undersøge for et evt. indhold af ftalater for at kunne vurdere påvirkningen i sådanne situationer. Produkterne er derudover udvalgt, så de dækker over flere producenter, og så de repræsenterer både detailhandelsprodukter og produkter via Internettet, dog med en væsentlig overvægt til detailhandelsprodukter. Tabel 5-6: Udvalgt til analyse for indhold af ftalater i emballagen
5.2 Analyser for udvalgte indholdsstoffer5.2.1 Analysemetoder5.2.1.1 Parfumestoffer/duftstofferEn delprøve af produktet udtages og ekstraheres med vand og tert-butylmethylether vha. udrystning, opvarmning, afkøling og henstand i løbet af ca. 16 timer. En delprøve af ekstraktet udtages og analyseres direkte ved kombineret gaskromatografi og massespektrometri (GC/MS). Analyserne udføres som ægte dobbeltbestemmelser. Detektionsgrænsen er 1 mg/kg, og analyseusikkerheden er 10-15% RSD. For Oak moss extract og Tree moss extract kan der ikke fastsættes en detektionsgrænse, idet der er tale om naturlige ekstrakter med mange komponenter og ikke udelukkende ét rent stof. Da disse naturlige ekstrakters indhold varierer, kan en eksakt detektionsgrænse ikke beregnes. I stedet angives grænsen som ”Ikke påvist”. 5.2.1.2 Chlormethyl- og methylisothiazoloner (Kathon)En repræsentativ delprøve på ca. 2,5 g udtages og fortyndes i demineraliseret vand. Der filtreres gennem 0,45µm filter. Den filtrerede opløsning analyseres ved væskekromatografi med UV-detektion (HPLC/DAD) med følgende kromatografiske betingelser: Flow: 0,500 ml/min Analyserne udføres som ægte dobbeltbestemmelser. Analyseusikkerheden er 10-15%. Detektionsgrænsen er 2 mg/kg. (Matissek R, 1985). 5.2.2 Analyseresultater5.2.2.1 Parfumestoffer/DuftstofferSytten kosmetikprøver blev i alt analyseret for 26 duftstoffer i dobbeltbestemmelse. Summen af de påviste duftstoffer varierede fra 1 mg/kg til 7800 mg/kg svarende til fra 0,0001% (w/w) til 0,78% (w/w). Resultaterne er angivet i tabellen i enheden mg/kg. Som beskrevet i kapitel 3 ”Lovgivning på området” skal de 26 deklarationspligtige parfumestoffer ifølge bilag 3 til bekendtgørelsen oplyses i indholdsdeklaration uanset deres funktion i produktet, når koncentrationen overstiger 0,001% (dvs. 10 mg/kg) i produkter, som ikke afrenses og 0,01% (dvs. 100 mg/kg) i produkter, som afrenses. Denne regel med speciel angivelse af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer trådte i kraft i 2005 og gælder for al kosmetik, der produceres efter den 10. marts 2005. (BEK 422 §25, 2006). Der kan således i teorien stadigvæk købes produkter i butikkerne, der er produceret før den 10. marts 2005, således at et ikke-deklareret indhold af et af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer er lovligt. Vi har i forbindelse med kortlægningen set, at en række produkter, der blev indkøbt til kortlægningen ikke havde en særskilt deklarering af de deklarationspligtige parfumestoffer, men ved indkøb til analyserne var disse parfumestoffer særskilt blevet deklareret. I tabellerne nedenfor præsenteres tre kolonner for hvert analyseret produkt. De første to kolonner angiver resultaterne fra dobbeltbestemmelserne. Den tredje kolonne angiver med et ”+”, hvilke af de 26 parfumestoffer, der særskilt er deklareret på produkternes indholdsdeklaration. Et ”+” i sumrækken indikerer om, der ifølge indholdsdeklarationen er et indhold af ”parfume” – og tilsvarende angiver et ”-” i sumrækken, at parfume ifølge indholdsdeklarationen ikke indgår i produktet. Til sidst er angivet ved ”Ja” eller ”Nej” om deklarationen matcher analyseresultaterne. Et ”Nej” er således ensbetydende med uoverensstemmelser i forhold til Kosmetikbekendtgørelsen. Bemærk, at alle de analyserede produkter – bortset fra to (ID nr. 166 og 209) – ikke er stay-on produkter, dvs. at kun et parfumeindhold over 100 mg/kg skal deklareres ifølge Kosmetikbekendtgørelsen. Tabel 5-7: Resultater fra analysen for duftstoffer. Enheden er mg/kg. De to resultater angiver dobbeltbestemmelserne.
D.g.: betyder detektionsgrænse I rækken mærket ”Deklaration matcher analyseresultaterne.”: +: betyder, at parfumestoffet/duftstoffet er deklareret særskilt på indholdsdeklaration på produktet -: markeret under ”Sum” betyder, at der ikke er et deklareret indhold af parfume i produktet. Ordet ”parfume” står ikke i indholdsdeklarationen. Tabel 5.7 (fortsat): Resultater fra analysen for duftstoffer. Enheden er mg/kg. De to resultater angiver dobbeltbestemmelserne.
D.g.: betyder detektionsgrænse I rækken mærket ”Deklaration matcher analyseresultaterne.”: +: betyder, at parfumestoffet/duftstoffet er deklareret særskilt på indholdsdeklaration på produktet -: markeret under ”Sum” betyder, at der ikke er et deklareret indhold af parfume i produktet. Ordet ”parfume” står ikke i indholdsdeklarationen. Tabel 5.7 (fortsat): Resultater fra analysen for duftstoffer. Enheden er mg/kg. De to resultater angiver dobbeltbestemmelserne.
D.g.: betyder detektionsgrænse I rækken mærket ”Deklaration matcher analyseresultaterne.”: +: betyder, at parfumestoffet/duftstoffet er deklareret særskilt på indholdsdeklaration på produktet -: markeret under ”Sum” betyder, at der ikke er et deklareret indhold af parfume i produktet. Ordet ”parfume” står ikke i indholdsdeklarationen. Tabel 5.7 (fortsat): Resultater fra analysen for duftstoffer. Enheden er mg/kg. De to resultater angiver dobbeltbestemmelserne.
D.g.: betyder detektionsgrænse I rækken mærket ”Deklaration matcher analyseresultaterne.”: +: betyder, at parfumestoffet/duftstoffet er deklareret særskilt på indholdsdeklaration på produktet -: markeret under ”Sum” betyder, at der ikke er et deklareret indhold af parfume i produktet. Ordet ”parfume” står ikke i indholdsdeklarationen.
D.g.: betyder detektionsgrænse I rækken mærket ”Deklaration matcher analyseresultaterne.”: +: betyder, at parfumestoffet/duftstoffet er deklareret særskilt på indholdsdeklaration på produktet -: markeret under ”Sum” betyder, at der ikke er et deklareret indhold af parfume i produktet. Ordet ”parfume” står ikke i indholdsdeklarationen. Tabel 5.7 (fortsat): Resultater fra analysen for duftstoffer. Enheden er mg/kg. De to resultater angiver dobbeltbestemmelserne.
D.g.: betyder detektionsgrænse I rækken mærket ”Deklaration matcher analyseresultaterne.”: +: betyder, at parfumestoffet/duftstoffet er deklareret særskilt på indholdsdeklaration på produktet -: markeret under ”Sum” betyder, at der ikke er et deklareret indhold af parfume i produktet. Ordet ”parfume” står ikke i indholdsdeklarationen. Som det ses af analyseresultaterne er der seks af de 17 analyserede produkter, hvor indholdsdeklaration ikke matcher analyseresultaterne. For disse seks produkter er der tale om uoverensstemmelser i forhold til Kosmetikbekendtgørelsen, hvis produkterne er produceret efter 10. marts 2005. For et enkelt af produkterne (ID nr. 5) er der ikke deklareret et indhold af parfume i produktet – heller ikke i form af ordet ”parfume”, men tre af de deklarationspligtige duftstoffer er identificeret i produktet, dog hver især i en koncentration, så stofferne ikke særskilt skal deklareres. Det skal ligeledes nævnes, at en del af de fundne koncentrationer af parfumestoffer er meget lave. Her kan der være tale om, at parfumestofferne indgår i produkterne som en urenhed fra produktionen og ikke er aktivt tilsat. I sådanne tilfælde anses stoffet ikke som en ingrediens og skal derfor ikke deklareres. Tabel 5-8: Opsummering af analyseresultater for duftstoffer
I et enkelt produkt er der deklareret 18 af de 26 deklarationspligtige duftstoffer, men ingen af disse 18 duftstoffer er identificeret ved analysen. Tabellen nedenfor viser, hvilke duftstoffer/parfumestoffer, der forekommer i højest koncentration og over de 100 mg/kg, der kræver en særskilt deklarering (for ikke stay-on produkter). Tabel 5-9: Oversigt over duftstoffer målt i højest koncentration i de analyserede produkter
5.2.2.2 Chlormethyl- og methyliso-thiazoloner (Kathon)Kathon er en blanding af methylisothiazolon og chlormethylthiazolon. Der blev i alt analyseret 11 prøver, og resultaterne er angivet i tabel 2. Tabel 5-10: Resultater fra analysen for Chlormethyl- og methylisothiazoloner. Enheden er mg/kg. De to resultater angiver dobbeltbestemmelserne.
D.g.: betyder detektionsgrænse Ifølge Kosmetikbekendtgørelsen (BEK 422 §25, 2006) er den højest tilladte koncentration af Kathon i kosmetiske produkter på 0,0015% af en blanding i forholdet 3:1 af methylchloroisothiazolinone og methylisothiazolinone. Det svarer til 15 mg/kg. Der er således ingen af de 11 analyserede produkter, der overskrider den tilladte værdi. Det er derimod værd at bemærke, at tre af de analyserede produkter (ID nr. 21, 82 og 170) ikke har deklareret et indhold af Kathon på trods af et analyseret indhold af Kathon. Disse produkter er derfor i uoverensstemmelse med Kosmetikbekendtgørelsen. 5.3 Analyser af udvalgte emballager5.3.1 Analysemetoder5.3.1.1 Tungmetalbestemmelse vha. røntgenanalyse (XRF)XRF analyserne udføres på et X-LAB 2000 instrument (Spectro). Ved denne teknik kan alle grundstoffer større end eller lig med nr.11, Natrium (Na) analyseres. Mindstemængden, der kan bestemmes, afhænger af matrix og grundstof, men er for visse grundstoffer <10ppm. Prøven, der skal analyseres, anbringes direkte i instrumentet. Analysen er en overfladeanalyse, dvs. at der maximalt analyseres i en dybde af ca. 100µm afhængig af materialet. Ved analysen fås således indholdet af tungmetaller, og endvidere fås bl.a. også en indikation for, om prøven indeholder chlorerede eller bromerede flammehæmmere. Detektionsgrænser og usikkerheder er angivet i Tabel 5-11. 5.3.1.2 Polymerer (incl. PVC)Med henblik på at konstatere hvorvidt en polymer er PVC, anvendes Beilsteins test. Beilsteins test er en hurtig kvalitativ metode til bestemmelse af halogener, idet lidt prøve afbrændes på en kobbertråd i en flamme. Grønfarvning af flammen indikerer indhold af chlor. Beilsteins test udføres som screening på alle polymerer. 5.3.1.3 FtalaterProdukter, f.eks. hvor der ved FTIR-analysen er identificeret et indhold af ftalater, kan analyseres for det kvantitative indhold af de forskellige ftalater. Prøverne ekstraheres med dichlormethan, og ekstrakterne analyseres med GC-MS. Til GC-MS analyserne anvendes Varian Saturn 2000 ion-trap GC-MS system. Detektionsgrænser og usikkerheder er angivet i Tabel 5-11. Tabel 5-11: Detektionsgrænser og usikkerheder for de angivne analyser
5.3.2 Analyseresultater5.3.2.1 Indhold af chlor i emballagen14 produkter er som nævnt blevet analyseret for indhold af chlor i emballagen. Resultaterne af Beilsteins test er angivet i tabellen nedenfor. Et ’+’ angiver et indhold af chlor i emballagen. Enkelte produkter har gennemgået både røntgenanalyse (for metaller) og Beilsteins test. For disse produkter er resultatet af chlorindholdet via røntgenanalysen også angivet (i %) i Tabel 5-12. Resultaterne bekræfter, at alle de små bodyshampoo/badegelé eller skumbadsprodukter udført i blødt plast udformet som en bestemt figur, højst sandsynligt er af PVC, da emballagerne indeholder chlor. Produkterne, der – i denne test – er testet negativ for indhold af chlor er alle af en anden type – primært tuber udført i blødt plast. Tabel 5-12: Resultater af Beilsteins test for chlor i emballagen
+ betyder, at der er fundet et indhold af chlor via Beilsteins test - betyder, at der ikke er fundet et indhold af chlor via Beilsteins test 5.3.2.2 Indhold af tungmetaller i emballagen10 produkter er som nævnt blevet analyseret for indhold af tungmetaller (metaller) i emballagen. Resultaterne af røntgenanalysen er angivet i tabellen nedenfor. Tabel 5-13: Resultater af røntgenanalyse for tungmetaller i emballagen Produkt nr. 21, 27 og 32 vidste vi allerede via kortlægningen, at disse var af PVC (via plastkode). Dette er blevet bekræftet af røntgenanalysen. Resultaterne viser generelt værdier under 10 ppm, hvorimod værdierne specielt for nikkel ligger noget højere (max. 32 ppm). Herudover ligger to værdier for chrom på 15 ppm og en enkelt værdi for tin ligger væsentlig højere end de andre værdier – på 360 ppm. En sandsynlig forklaring kan være brug af organotinforbindelser som varmestabilisator i PVC. Ifølge Plastics Additive Handbook (Hanser Publications, 2001) er svovlholdige organotinforbindelser blandt de mest effektive og mest udbredte varmestabilisatorer. I den europæiske standard for sikkerhed for legetøj, EN 71-3, der omhandler migration af særlige stoffer, er angivet grænseværdier for migration af stoffer fra legetøjsmaterialer. Disse grænseværdier er angivet i tabellen nedenfor. Til sammenligning er de højest analyserede værdier i de ti kosmetiske produkter til børn angivet. De højest målte værdier forekommer alle i produkter med en speciel udformning, hvoraf nogle falder ind under legetøjsdirektivet. Bemærk, at disse værdier ikke er migrationsværdier, men derimod totalværdier i produkterne. Tabel 5-14: Grænseværdier for migration af stoffer fra legetøjsmaterialer
Bemærk, at de maksimalt analyserede værdier i de kosmetiske produkter til børn er totalværdier og ikke migrationsværdier. Af Tabel 5-14 ses, at de målte totalværdier alle ligger væsentligt under grænseværdierne for migration af stofferne fra legetøj (mellem 4 eller 450 gange under grænseværdierne). De målte totalværdier giver således ikke anledning til bekymring i forhold til de eksisterende grænseværdier for migration af stoffer fra legetøjsmaterialer. Af samme årsag er der ikke udført de ellers planlagte migrationsanalyser (efter EN 71-3) af emballagerne. 5.3.2.3 Indhold af ftalater i emballagen10 af de produkter, hvor der var påvist chlor i emballagen eller hvor der på emballagen var angivet, at den var af PVC, blev udvalgt til kvantitativ analyse af ftalater i emballagen. Af de 10 produkter er 3 vurderet til at være legetøj (ID nr.: 21, 27 og 32) på baggrund af Sikkerhedsstyrelsens vejledende udtalelse. De resterende produkter er defineret som småbørnsartikler. Resultaterne er angivet i tabellen nedenfor. Tabel 5-15: Indhold af ftalater i 10 udvalgte emballager
1: Der er ikke tale om en sikker identifikation af DEHIP på grund af manglende referencestof. Her er DEHIP regnet som DEHP. Men den fundne ftalat er højst sandsynlig DEHIP eller alternativt DnOP baseret på spektrene. DEHP: Di(2-ethylhexyl)ftalat CAS-nr.: 117-81-7 DINP: Di-isononylftalat (isomerblanding) CAS-nr.: 28553-12-0 DEHIP: Bis(2-ethylhexyl)isoftalat CAS-nr.: 137-89-3 DnOP: Di-n-octylftalat CAS-nr.: 117-84-0 Ifølge analyserne indeholder produkt nr. 27 formentlig acetyltributylcitrat (CAS-nr.: 77-90-7) som blødgører, men sandsynligvis iblandet tributylcitrat (CAS-nr. 77-94-1) og tributylaconitat (CAS-nr. 7568-58-3). Desuden forekom der flere uidentificerede forbindelser i mindre mængder. Produkt nr. 82 havde ikke et påviseligt indhold af ekstraherbare blødgørere. Analyseresultaterne bekræfter, at de små badeprodukter, udformet som en figur og udført i blød plast, er af PVC, og har et højt indhold af ftalater. For disse figurer ligger ftalatindholdet på mellem 26 og 31% ftalater. Tre større badeprodukter udformet som en stående tegneseriefigur og udført i lidt hårdere plast blev også analyseret for indholdet af ftalater. Den ene af figurerne var ikke blødgjort med ftalater (indhold < 0,05%), mens de to andre figurer havde et ftalatindhold på henholdsvis 11 og 15%. De identificerede ftalattyper var DEHP (Di(2-ethylhexyl)ftalat) og DINP (Di-isononylftalat (isomerblanding)). Herudover blev der fundet et indhold af noget, der ud fra spektrene så ud til at være DEHIP[13] (Bis(2-ethylhexyl)isoftalat), men som måske også kunne være DnOP (di-n-octylftalat). Det vides dog ikke med sikkerhed, på grund af manglende referencestandard. Som beskrevet i kapitel 3.2.2 ”Forbud mod ftalater i legetøj til børn”, så er DEHP, DINP og DnOP blevet forbudt fra april 2007 i legetøj til børn op til 14 år og i småbørnsartikler i en koncentration på over 0,1% - for DINP’s og DnOP’s vedkommende dog kun i produkter, som børn vil kunne putte i munden. Nogle af de analyserede produkter er således i uoverensstemmelse med den nye ftalatlovgivning. På indkøbstidspunktet var alle de analyserede produkter dog lovlige (foråret 2006). Fodnoter[10] Bemærk, at dette produkt er et stay-on produkt, dvs. grænsen for særskilt deklarering af de 26 parfumestoffer nu er 10 mg/kg. [11] Bemærk, at dette produkt er et stay-on produkt, dvs. grænsen for særskilt deklarering af de 26 parfumestoffer nu er 10 mg/kg. [12] Det skal bemærkes, at den højest målte koncentration kun er baseret på enkelte analyseresultater af produkter, hvor de enkelte duftstoffer forekommer i. For hovedparten af produkterne vides ikke i hvilken koncentration duftstofferne forekommer i (blot at den er over 100 mg/kg eller 0,001%). [13] Bemærk, at DEHIP (Bis(2-ethylhexyl)isoftalat) ikke er en ortho-ftalat, men en meta-ftalat.
|