Vurdering af naturlig nedbrydning af PCE i grundvandsmagasin ved isotopfraktionering
2 Lokaliteten
2.1 Beskrivelse af lokaliteten
Det tidligere centralrenseri ”Clip Rens” har haft reserivirksomhed på lokaliteten Fladhøjvej 1 i Rødekro i Region Syddanmark (tidligere Sønderjyllands Amt) i perioden 1964-2001. Beliggenheden er vist i figur 2.1.
Figur 2.1
Oversigtskort med angivelse af placering af det tidligere centralrenseri ”Clip Rens” på Fladhøjvej 1, Rødekro, fra /1/.
Selve lokaliteten er undersøgt i 2000-2002 og den nedstrøms forureningsudbredelse er undersøgt i perioden 2002-2007. Undersøgelserne har vist en massiv forurening med PCE og dets nedbrydningsprodukter ikke blot på og omkring renseriet men også i betydelig afstand nedstrøms herfor /1/.
Renseriets aktiviteter har givet anledning til kraftig forurening med PCE til betydelig dybde på lokaliteten /1/. Der var flere hotspot i kildeområdet på selve grunden. Det største var beliggende under og ved den vestlige del af bygningen, hvor rensemaskinerne stod. Koncentrationerne af PCE i grundvandet indikerede tilstedeværelse af PCE residual fri fase (DNAPL) til ca. 10 meter under vandspejlet. I en del af kildeområdet var der tillige en kulbrinteforurening (fra en fyringsolietank) nær vandspejlet. Massen af PCE og nedbrydningsprodukter i kildeområdet var vurderet til 1-10 tons. Forureningsfluxen ud af kildeområdet er anslået til ca. 50 kg/år resulterende i en levetid for kilden på 100 år eller længere /1/. I efteråret 2006 er foretaget dampoprensning i kildeområdet /2/ som forventes at have reduceret fluxen ud af området med mere end 90%.
Lokaliteten er beliggende et område med særlige drikkevandsinteresser indenfor indvindingsoplandene til Rødekro og Rise vandværker (se figur 2.1) samt med flere enkeltindvindinger.
2.2 Geologi og hydrogeologi
Lokaliteten og det af forureningsfanen berørte område ligger på hedesletten umiddelbart vest for hovedstilstandslinien fra den sidste istid (figur 2.2). Hedeslettens sedimenter består overvejende af smeltevandssand og –grus. De fleste boringer udført i forbindelse med undersøgelse af forureningsfanen ligger langs profilsnitlinien på figur 2.2. Profilsnittet er vist i figur 2.3.
Figur 2.2
Terrænkort med angivelse af lokaliteten, vandværkerne og beliggenheden af det geologiske profilsnit vist i figur 2.3, fra /1/.
I boringerne er overvejende truffet kvartære smeltevandssedimenter af sand og grus til bund af boringerne omtrent 100 m u.t. Der er truffet indlejrede lag af smeltevands- og moræneler i profilet, jf. figur 2.3. Under og umiddelbart nedstrøms lokaliteten træffes et indlejret lerlag godt 15 m under vandspejlet (ca. 20 m u.t.). Dette lag forsvinder ca. 600-700 m nedstrøms lokaliteten. Længere nedstrøms, ca. 1300 til 2300 m fra lokaliteten, træffes et andet indlejret lerlag mellem ca. 25 og 45 m under vandspejlet (ca. 30 til 50 m u.t.). De kvartære aflejringer forventes underlejret af miocæne aflejringer mere end 150 m u.t. /1/.
Grundvandet i sandmagasinet strømmer først mod syd parallelt med hovedopholdslinien, hvorefter strømningsretningen øverst i magasinet (25-30 m under vandspejlet) drejer mod øst i retning mod en dalsænkning, som strækker sig østpå /1/. Potentialebilledet er vist i figur 2.4.
Figur 2.4
Potentialebillede for øvre del (25-30 m under vandspejlet) af grundvandsmagasinet.
Igangværende undersøgelser tyder på, at strømningsretningen i større dybde (> 30 m under vandspejlet, fra/under et indlejret lerlag) divergerer herfra, og fortsat er rettet mere direkte mod syd.
2.3 Grundvandsforurening
Fra kildeområdet har en lang forureningsfane med PCE og dets nedbrydningsprodukter udbredt sig i det primære grundvandsmagasin nedstrøms lokaliteten /1/. Forureningsfanen strækker sig mindst 2,35 km mod syd og sydøst, har en bredde på 250-300 m og når knap 70 m’s dybde. Det er skønnet, at indholdet af PCE og nedbrydningsprodukter i fanen er på 1000-1500 kg /1/. I de øverste 25-30 m af magasinet er det vurderet, at forureningsudbredelsen er rimeligt afgrænset umiddelbart syd for Rise Vandværk. Dybere i magasinet spredes forureningen tilsyneladende i en anden retning (mere direkte mod syd). Den dybere del af forureningen er ikke afgrænset /1/.
I perioden 2003-2007 har Hedeselskabet/Orbicon for Sønderjyllands Amt/Region Syddanmark foretaget ret detaljeret kortlægning af forureningsfanen i sandmagasinet nedstrøms lokaliteten. Udbredelsen af PCE og nedbrydningsprodukterne trichlorethylen (TCE), dichlorethylen (DCE, sum, domineret af cis-DCE) og vinylchlorid (VC) er illustreret i figur 2.5.
Forureningsfanen udbredes i grundvandet strømningsretning først mod syd, hvorefter den øvre del af fanen ”knækker” ret skarpt mod øst mod den ovenfor omtalte dalsænkning (svarende til grundvandets strømningsretning i den øvre del af magasinet).
Forureningsudbredelsen er tillige illustreret på profiler i figur 2.6, som svarer til det geologiske profil (beliggenhed vist i figur 2.2 og geologi illustreret i figur 2.3).
Umiddelbart nedstrøms lokaliteten afgrænses forureningsudbredelsen nedadtil af et indlejret lerlag ca. 15 m under vandspejlet. Da lerlaget forsvinder 600-700 meter nedstrøms lokaliteten, trænger fanen dybere ned i magasinet. Et andet indlejret lerlag, som træffes ca. 1300 meter nedstrøms lokaliteten mellem ca. 25 og 45 meter under vandspejlet, deler forureningsfanen. Noget af fanen tvinges op over lerlaget og noget tvinges ned under lerlaget. I større afstand fra lokaliteten er foreløbig kun den øvre del af fanen blevet kortlagt. Igangværende undersøgelser peger på, at den nedre del af fanen bevæger sig i en divergerende retning /1/.
Under anaerobe forhold kan PCE nedbrydes ved reduktiv dechlorering. Dataene for PCE og nedbrydningsprodukter i grundvandsmagasinet viser nedbrydning af PCE via TCE til DCE ved reduktiv dechlorering. Det sker dels i et område med reducerede forhold som følge af nedbrydning af den tidligere omtalte kulbrinteforurening, og dels i større dybde i magasinet, hvor forholdene naturligt er mere reducerede (mangan-jernreducerende). Koncentrationsniveauet af VC er yderst beskedent. Ude omkring det indlejrede lerlag (fra ca. 1400 m nedstrøms lokaliteten) aftager DCE koncentrationerne. På det foreliggende grundlag kunne det ikke vurderes, om DCE nedbrydes /1/. Isotopfraktionering kan muligvis anvendes til at belyse dette.
Version 1.0 Marts 2009, © Miljøstyrelsen.