5 Pesticider

Dermal absorption af bekæmpelsesmidler - Evaluering af årsager til variation samt forebyggelsesmuligheder

5.1 Definition

Bekæmpelsesmidler (pesticider) er produkter eller blandinger af produkter, der bruges for at forebygge, kontrollere og mindske effekten af skadedyr, svampe, eller ukrudt. Pesticider inddeles i kategorier alt efter formål, for eksempel insekticider, herbicider, rodenticider eller fungicider.

5.2 Brug

Brugen af pesticider er faldet gennem det sidste årti. Data fra Miljøstyrelsen viser, at pesticidsalget er faldet fra 19.400 ton i 1995 (6.600 ton aktivt stof) (Miljøstyrelsen, 1998) til 12.234 ton i 2006 (3.200 ton aktivt stof) (Miljøstyrelsen, 2007). Pesticider er i dag designet til at forblive i miljøet i kortere tid end tidligere og skulle på den måde være mindre skadelige for miljøet end førhen. Der er dog noget, der tyder på, at alternativer til pesticider faktisk er mere effektive end kemikalier, da man i Sverige har halveret brugen af pesticider uden nævneværdigt fald i produktion af afgrøder. I Indonesien har man reduceret brugen af pesticider i risproduktionen med 65 % og samtidig set en stigning i produktionen på 15 % (Miller, 2004). Alternativer til pesticider kan være mekanisk (fx radrensning af markafgrøder) eller biologisk bekæmpelse i væksthuse (fx snyltehvepse). Endelig er der arbejdet en del med udvikling af genmodificerede planter, der er modstandsdygtige overfor specifikke skadevoldere. Udvikling af mere potente pesticider vil dog også i statistiske oversigter af denne art fremstå som en reduktion i mængden af aktivstof.

5.3 Toksicitet

Toksiciteten kan inddeles i øjeblikkelig eller forsinket toksicitet samt reversible eller irreversible effekter.

Øjeblikkelige toksiske effekter kan defineres som effekter, der udvikler sig hurtigt efter en enkelt udsættelse for et stof, hvor forsinkede toksiske effekter er dem, der opstår lang tid efter eksponeringen. Hvorvidt en effekt er reversibel eller irreversibel afhænger ofte af, hvilket væv der er beskadiget, da nogle væv er bedre til at regenerere end andre (Klaassen CD, 1996).

De utilsigtede pesticideffekter kan også inddeles efter pesticidernes effekt:

Effekt	Forklaring
Carcinogent	er evnen til at danne cancerceller.
Mutagent	er evnen til at skabe genetiske forandringer.
Leverskadeligt	kan føre til gulsot (ofte reversibel), skrumpelever og celledød.
Reproduktionsforstyrrelser	som reduceret sædkvalitet, sterilitet og abort.
Neurotoksicitet	skader på hjerne- og/eller nervevæv.
Allergi-sensibilitet	udvikling af allergi over for pesticider eller kemikalier brugt i fremstillingen eller formuleringen af disse.

5.4 Symptomer

Symptomer på baggrund af toksicitet kan vise sig som akut toksicitet – kvalme, brystsmerter og opkastning eller som kroniske skade på lever, nyrer og lunger. De kan også vise sig langsomt uden nogen forudgående kliniske tegn på akut intoksikation fx vejrtrækningsbesvær eller hudsensibilisering (allergi) efter gentagen eksponering. Man kan også se forsinkede symptomer fx neurotoksicitet (med ugers forsinkelse) eller udvikling af cancer (med års forsinkelse) efter eksponering over for fx organofosfater.