|
Konsulentordning til kommuner, regioner og statslige institutioner for at afvikle brugen af pesticider på det offentlige areal – Sammenfattende rapport 1 Indledning
Omfanget af brugen af pesticider i de offentlige organisationer blev kortlagt i 2002/2003 (Miljøstyrelsen 2003). Det blev således gennem spørgeskemaundersøgelse kortlagt, at der var:
De anvendte pesticider var primært herbicider, og der kunne observeres en tendens til at der blev anvendt et mindre antal forskellige midler end tidligere. Kommunernes samlede forbrug var i 2002 opgjort til 2.375 kg as, hvilket er et fald fra 13.271 kg as i 1995 til 3.634 kg as i 2000. I 2002 havde de daværende 13 amter anvendt 329 kg as. Her er tale om et fald fra 1.674 kg as i 1996 til 381 kg as i 1999. Ligesom hos kommunerne var der en tendens til at der blev anvendt færre forskellige midler, og som kommunerne anvendte amterne også primært herbicider. Statens forbrug af pesticider kunne i 2002/2003 primært relateres til 4 ministerier. Således anvendte Staten i 2002 3.617 kg as. Her er tale om et fald fra 13.370 kg as i 1995 til 7.820 kg i 1999. Der er igen tale om, at Staten som kommunerne og amterne har anvendt et mindre antal forskellige midler, og tilsvarende i kommunerne og amterne er der primært anvendt herbicider. Det kunne således konstateres, at der mængdemæssigt er tale om størst reduktionspotentiale hos Stat og Kommuner, mens amterne havde det laveste forbrug. 1.1 Aftale om fortsat afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealerI marts 2007 blev ovennævnte aftale indgået imellem Staten, Kommunernes Landsforening samt Danske Regioner. I Pesticidplan 2004-2009 fastslås, at det offentliges minimering af anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler skal fastholdes. Som følge af aftalen om at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer er der siden 1998 sket en væsentlig reduktion af Statens, Amternes og Kommunernes forbrug af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer. Det var et ønske om at fastholde denne positive udvikling, der specifikt førte til indgåelse af aftale om fortsat afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer. Det er aftalens formål fortsat at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer og derved begrænse risikoen for grundvandsforurening og beskytte natur og menneskers sundhed. Således forpligtede parterne sig til aktivt at virke for aftalens gennemførelse. Aftalen omfatter plantebeskyttelsesmidler, som defineret i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler (§ 2, stk. 1, bortset fra midler til bekæmpelse eller afværgning af hvirveldyr). Aftalen omfatter desuden ikke plantebeskyttelsesmidler, der anvendes i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler om økologisk jordbrugsproduktion. Aftalen vedrører arealer, der ejes, vedligeholdes eller drives af kommuner, regioner eller Staten. For golfbaner beliggende på offentlige arealer har den offentlige myndighed mulighed for at lade brugen af plantebeskyttelsesmidler være reguleret af ”Golfaftalen”. I aftalen er der udpeget en række særlige områder. Således kan der i fornødent omfang anvendes plantebeskyttelsesmidler til forsknings-, udviklings-, og afprøvningsopgaver. Forudsat at der foreligger en plan for afvikling, og den forvaltende myndighed arbejder aktivt for at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler, kan der ligeledes midlertidigt anvendes plantebeskyttelsesmidler på begrænsede områder, hvor det er påkrævet for at undgå væsentlige sikkerhedsmæssige eller driftsmæssige problemer. Endelig åbner aftalen mulighed for, forudsat at der foreligger en plan for afvikling, at Kæmpe Bjørneklo kan bekæmpes med plantebeskyttelsesmidler i overensstemmelse med ”Anbefalinger vedrørende bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo”, som findes på Miljøstyrelsens hjemmeside. 1.2 Etablering af konsulentordningI forbindelse med etablering af konsulentordningen blev med der på baggrund af ovenstående som udgangspunkt identificeret 3 offentlige målgrupper (Kommuner, Regioner og Stat). Der er for de 3 aktører tale om sammenlignelige forbrugsmønstre, men der er på trods heraf tale om vidt forskellige aktører. Regionerne har således nu 5 forvaltninger, hvor vedligeholdelsen typisk er uddelegeret til de enkelte sygehuse. Staten anvendte som beskrevet 3.617 kg fordelt på 4 ministerier, men herunder findes en række aktører. Endelig anvendte kommunerne 2,375 kg fordelt på 130 brugere (der dog i forbindelse med strukturreformen blev reduceret i antal). Det største antal brugere fandtes således jf. kortlægningen af brugen af pesticider i 2002/2003 hos kommunerne, hvorfor det ved konsulentordningens start blev antaget, at der her fandtes et betydeligt potentiale for reduktion af brugen af pesticider. 1.2.1 FormålProjektets, og dermed konsulentordningens, formål blev defineret til:
Konsulentordningen skulle omfatte en faglig vejledning vedrørende en række forskellige arealtyper, f.eks. befæstede arealer, græsarealer og mange forskellige plantesygdomme og skadevoldere. 1.2.2 Indhold af konsulentordningenKonsulentordningen har inkluderet følgende elementer:
1.3 NøgleproblematikI forbindelse med etableringen af konsulentordningen blev der beskrevet følgende nøgleproblematikker for opfyldelse af projektets formål:
Det er derfor nødvendigt at finde ildsjæle (kulturbærere) i de forskellige organisationer, dvs. personer som:
En konsulentordning skal derfor aktivt skabe kontakt og være fleksibel, dvs.:
1.4 Det faglige indhold af konsulentordningenDe faglige emner, som konsulentordningen skulle omfatte, blev identificeret til: Græs:
Beplantninger:
Befæstede arealer:
Invasive arter:
Administrative forhold:
|