Konsulentordning til kommuner, regioner og statslige institutioner for at afvikle brugen af pesticider på det offentlige areal – Sammenfattende rapport 2 Resultater
2.1 ArtiklerSom tidligere nævnt er det klart, at synlighed er et af de kritiske punkter for konsulentordningens succes. Indledningsvist blev anvendt passiv information i form af artikler i relevante medier. I artiklerne var fokus på:
Artiklerne er vedlagt i bilag 1. Der blev udarbejdet følgende artikler:
Artikler er blevet trykt i henholdsvis Teknik og miljø samt Miljønyt. De forskellige artikler, som blev publiceret, gav desuden anledning til indslag fra DR/Fyn (radio). Samlet blev der således skabt en forholdsvis stor omtale af pesticidaftalen, og herunder konsulentordningen. På trods af den markante promovering af konsulentordningen i faglige tidsskrifter var der kun sparsom feedback/direkte henvendelser til konsulentordningen. 2.2 Skriftlig henvendelse til organisationerEfter offentliggørelse af artiklerne blev der fremsendt breve til samtlige kommuner, regioner og ministerier. For ministeriernes vedkommende dog kun til de, som havde et forbrug af pesticider, jf. tidligere omtalte undersøgelse (Miljøstyrelsen, 2003). Brevet blev for kommunernes vedkommende stilet til direktøren for teknisk forvaltning. For regionernes og ministeriernes vedkommende blev der foretaget en opringning for at afklare, hvor brevet skulle stiles til. Det fremsendte brev er vedlagt i bilag B. Med brevet blev der medsendt en CD–rom med relevant materiale beregnet for sagsbehandlere, afdelingsledere mv. Se herunder for uddybning omkring denne CD–rom. Den skriftlige henvendelse til de offentlige organisationer gav nogen feedback i form af henvendelser fra kommunerne, udtrykt ved ønske om konsulentbistand. Efterfølgende blev alle relevante offentlige organisationer kontaktet telefonisk. I den forbindelse viste det sig, at ca. 30 – 40 % af de fremsendte breve ikke var blevet videresendt til den/de korrekte person(er). Dette resulterede i en opdateret adresseliste, se bilag C. Desuden blev der fremsendt flere CD–rommer. Til en række kommuner blev der fremsendt 2 – 4 CD–rommer ekstra til distribution i forvaltningen. Det viste sig endvidere, at den relevante person i ca. 35 % af organisationerne ikke havde kendskab til konsulentordningen på trods af rækken af artikler publiceret herom. 2.3 Relevant materialeSom tidligere nævnt blev der udarbejdet en CD–rom med relevant materiale. Denne blev udarbejdet således, at en introside automatisk starter op ved anvendelse af pc, der har installeret Internet Explorer. Opstartsiden er opdelt i følgende emner:
I alt indeholder cd–rommen altså 56 notater, artikler og redskaber, alle angivet med tydelig henvisning til kilde. Disse er listet i referencelisten i nærværende rapport. Dokumenterne er så vidt muligt præsenteret som PDF. Som omtalt blev CD–rommen fremsendt til kommuner, regioner og ministerier i Staten. I forbindelse med telefonisk henvendelse til kommunerne var der en række personer, der ikke havde modtaget CD–rommen, hvorfor der blev fremsendt endnu en CD–rom. Endelig var der flere uopfordrede henvendelser på at modtage flere CD–rommer til distribution i organisationen, f.eks. til de forskellige driftschefer fra nyligt sammenlagte kommuner etc. Endelig var der enkelte private firmaer (anlægsgartnere), som havde hørt om CD–rommen via kommunerne, der ligeledes udbad sig et eksemplar. I alt er der således fremsendt 193 CD–rommer. 2.4 Telefonisk henvendelse til organisationerDer er rettet telefonisk henvendelse til samtlige 98 kommuner. Det viste sig problematisk dels at lokalisere den rette person og efterfølgende at komme i kontakt med personen (typisk i drift, vej og park eller miljøafdelingen i kommunen). Samlet set er det dog lykkedes for langt hovedparten af kommunerne at kontakte de rette personer. Der er endvidere fortaget rundringning til de 5 regioner i Danmark. Endelig er der ringet rundt til følgende ministerier, som står for > 99 % af Statens forbrug af pesticider:
Det er forskelligt fra ministerium til ministerium, hvordan driften af de enkelte styrelser etc. er organiseret, og samlet er der tale om mere end 60 organisationer 2.4.1 SpørgeskemaForud for denne rundringning blev udarbejdet et ”spørgeskema” med følgende spørgsmål og registreringer:
De udfyldte spørgeskema er vedlagt i bilag c og d. 2.4.2 Resultater fra telefoninterview (kommuner)Ansvaret for renholdelse af kommunens arealer og dermed også ansvaret for brug af pesticider er fra kommune til kommune fordelt på forskellige enheder som: Miljøafdeling, Vej og Park, grønne områder, driftsafdeling eller stadsgartner. I en række kommuner er der nogen adskillelse mellem dem, der plejer de grønne områder, henholdsvis plejer vejene etc., og det administrative personale. Enkelte kommuner har uddelegeret ansvaret helt, således at det er den lokale skole, der er ansvarlig for vedligeholdelsen af skolens områder etc. I begge tilfælde har det, grundet det store antal aktører, vist sig problematisk at fokusere på en handlingsplan eller fastholde en politik omkring pesticidfri vedligeholdelse af kommunens arealer. I flere tilfælde har kommunalreformen givet anledning til et ændret forbrugsmønster for pesticider:
Hovedparten af kommunerne hævder at have udfaset pesticider, og flere af de kommuner, der anvender pesticider, anvender disse til et specifikt formål. I nedenstående tabel er listet de kommuner, der anvender pesticider. Tabel 1. Liste over de kommuner, der anvender pesticider (Bjørneklo undtaget). Der er i tabellen endvidere angivet formål med at anvende pesticider, samt hvorvidt kommunen er undervejs med udarbejdelse af handlingsplan for udfasning af pesticider.
Som det fremgår af ovenstående tabel, er der 28 kommuner, der anvender pesticider til andre formål end bekæmpelse af bjørneklo. Det fremgår ligeledes af tabellen, at det ofte er til særskilte formål, at pesticider anvendes, eksempelvis nyplantning (3), rodskud (3), boldbaner (3), broer (1) og gåsebiller (1). Således er der kun 11 kommuner, der i det, der kan kaldes ”generelt” omfang, anvender pesticider. Heraf har 6 kommuner i 2008 udarbejdet planer om udfasning af pesticider. De udførte telefoniske interviews gav dog ud over ovenstående et indtryk af, at det er forskelligt, i hvilke omfang man kortlægger brugen af pesticider. Således er f.eks. Bornholms Kommune pesticidfri, men beskriver også, at der ikke laves en samlet opgørelse. Dette betyder i praksis, at f.eks. enkelte skoler kan anvende pesticider uden at kommunen vil registrere dette. Tilsvarende er det indtrykket, at kommunerne fokuserer, på kommunens egen brug af pesticider i driftsafdelingen, men ikke altid har for øje, at forpagtede arealer, golfbaner etc. ligeledes bør være sprøjtefri. Der blev opgivet, at der typisk anvendes 1 til 20 l pesticider, ekskl. pesticider til bjørneklo. Sammenholdes dette med ovenstående tabel, kan det konservativt estimeres, at kommunernes driftsafdelinger på landsplan samlet bruger 300 – 600 l pesticider. Udover ovenstående oplysninger skabte de telefoniske interviews opmærksomhed omkring emnet, herunder:
Via undersøgelsen er der indhentet viden om kommunernes drift (kontaktpersoner), således at det i fremtiden vil være lettere at kortlægge brugen af pesticider i kommunerne (se bilag). Det er jf. aftalen om udfasning af pesticider tilladt for offentlige organisationer at anvende pesticider til bekæmpelse af bjørneklo. Der skal dog først udarbejdes en handlingsplan herfor. Der er 58 kommuner, der har opgivet, at der anvendes pesticider til bekæmpelse af bjørneklo. De resterende kommuner har enten ikke bjørneklo, bekæmper bjørneklo manuelt, og få kommuner har ikke ressourcer til at bekæmpe bjørneklo. Det er vidt forskelligt, hvordan kommunerne anvender pesticider til at bekæmpe bjørneklo. Nogle kommuner bruger pesticider på områder, hvor der er flere bjørneklo, og bekæmper enkeltstående bjørneklo manuelt. Andre kommuner bruger pesticider til bekæmpelse af bjørneklo på steder, hvor der er besværlig adgang (f.eks. lang åer). Endelig er det også forskelligt, hvordan pesticiderne anvendes. Således sprøjter nogle kommuner med pesticider, mens hovedparten af kommunerne smører pesticiderne på. Dette giver en stor variation i mængden af de pesticider, der anvendes til bekæmpelse af bjørneklo. Der er således opgivet mængder fra typisk 5 – 10 l og op til 140 kg as pr. kommune pr. år til bekæmpelse af bjørneklo. 2.4.3 Efterfølgende kontaktUmiddelbart før afslutningen af konsulentordningen valgte man at kontakte de kommuner der ved den første rundringning havde oplyst at der i et vist omfang blev anvendt pesticider. Resultatet af rundringningen viser en forbedring, således forstået at færre kommuner nu anvender pesticider, og flere kommuner arbejder med at iværksætte plan om at udfase brugen af pesticider i 2009. Der er dog forsat enkelte kommuner som anvender pesticider, ligesom enkelte kommuner har valgt at anvende pesticider til udvalgte typer af vedligeholdelse. 2.4.4 Resultater fra telefoninterview (regioner)Regionerne var i forvejen den type af faglige organisationer, der anvendte færrest pesticider. På trods heraf er samtlige regioner kontaktet, og der er udført et telefoninterview. 3 af regionerne opgiver, at de er sprøjtefri. Region Sjælland bruger 5 l årligt til flade tage og ukrudt omkring Holbæk Sygehus. Region Nordjylland har en generel politik om at være pesticidfri, men giver dog enkelte dispensationer til bekæmpelse af insekter. 2.4.5 Resultater fra telefoninterview (Stat)Der er kontaktet følgende ministerier: Fødevare, Landbrug og erhverv, Transport og energi, Miljø, Videnskab, teknologi og Udvikling samt forsvaret. 2.4.5.1 Miljø Brugen af pesticider registreres centralt (Center for koncernforvaltning), og herfra er det oplyst, at Miljøministeriet alene anvender 18 kg as. Brugen er udelukkende relateret til Skov- og Naturstyrelsen. Her er der fokus på yderligere at minimere brugen af pesticider. 2.4.5.2 Fødevare, Landbrug og erhverv Her registreres brugen af pesticider centralt på hovedkontoret i plantedirektoratet. Der anvendes pesticider, men ikke til bekæmpelse af ukrudt på stiarealer, i bede etc. Brugen af pesticider er således alene relateret til drift af forsøgsmarker etc. Der foreligger ikke planer for at minimere dette. 2.4.5.3 Transport og energi Følgende organisationer er kontaktet:
Følgende organisationer anvender ikke pesticider: Bornholmstrafikken, Øresundsbro konsortiet Danmark (dog kunne der blive problemer med bjørneklo på Peberholm), Vejdirektoratet (dog bjørneklo) og Metroselskabet. DSB anvender pesticider i begrænset omfang, og primært til bekæmpelse af bjørneklo. Der foreligger ikke handlingsplan for udfasning af pesticider. Post Danmark anvender pesticider i meget begrænset omfang. Der er for et par år siden lavet en handlingsplan for ophør af brug af pesticider. Statens Lufthavnsvæsen bruger ikke pesticider, dog er der på Bornholms Lufthavn i 2002 på dispensation anvendt 22 kg as. Sund og Bælt Holding bruger ca. 5 l Round up årligt til bekæmpelse af ukrudt. Der foreligger ikke plan for udfasning af pesticider. Arealudviklingsselskabet bruger 5 l Round up på selskabets egen adresse. Der er ikke udarbejdet plan for ophør. BaneDanmark er den organisation, der anvender de største mængder af pesticider. Der er i 2008 iværksat forsøg for at minimere brugen af pesticider. Tilgangen er flerstrenget: BaneDanmark har i en årrække haft fokus på at minimere brugen af pesticider, og med tiltrædelse af pesticidaftalen er indsatsen for at minimere brugen af pesticider styrket. Således er der fastlagt en strategi som favner en række elementer/faser:
Ved ovenstående tiltag er det lykkedes at minimere brugen af pesticider fra 2575 kg aktivt stof i 2006 til 1879 kg aktivt stof i 2007 og 896 kg i 2008. Forsøget forsætter i 2009. Se bilag A for artikel specifikt for BaneDanmarks indsats for at minimere brugen af pesticider. 2.4.5.4 Slots- og ejendomsstyrelsen Da Slots og ejendomsstyrelsen har en række områder der skal renholdes har konsulentordningen henvendt for at høre hvorvidt der var brug for hjælp til udfasning af brugen af pesticider. Det viser sig, at Slots- og ejendomsstyrelsen udliciterer renholdelsen af deres arealer. Her er det et krav at renholdelsen sker uden brug af pesticider. 2.4.5.5 Videnskab, teknologi og udvikling Via Universitets- og bygningsstyrelsen blev det fastslået, at de enkelte universiteter står for renholdelsen af egne områder. Derfor er hvert enkelt af de 11 universiteter kontaktet. Generelt anvendes der ikke pesticider. Undtagelsen herfor er Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, der bruger 1–2 l i plantesamlinger. Endvidere anvendes pesticider til forskningsformål. 2.4.5.6 Forsvar Forsvaret har siden 2002 principielt udfaset brugen af pesticider. Der anvendes dog forsat i mindre omfang pesticider. Således er brugen begrænset til arealer, hvor det af sikkerhedsmæssige årsager er absolut påkrævet. Anvendelse af pesticider reduceres fortsat i takt med revision af de lokale drifts- og plejeplaner, der indeholder bestemmelser for pesticidanvendelse (f.eks. bortforpagtede arealer). Der anvendes endvidere i begrænset omfang Round-up til selektiv bekæmpelse af bjørneklo. Gennem øget brug af afgræsning og supplerende mekanisk indsats, sker der en løbende reduktion af den anvendte mængde pesticid i forbindelse med bjørneklobekæmpelse. 2.4.6 Resultater fra telefoninterview (Lokalbaner)Der er udført en rundringning til lokalbanerne i Danmark. Disse er listet herunder i nedenstående tabel. Interviewene har afklaret følgende problemstilling.
Af tabel 2 fremgår det at de danske lokalbaner drives af 5 forskellige selskaber. Generelt er dele (hovedparten) af disse selskaber ejet af det offentlige. Generelt antages det således at renholdelse af banerne hører ind under pesticidaftalen. Der er udført interview med Nordjydske Jernbaner, Arriva Tog, Arriva A/S, Midtjyske Jernbaner og Lokalbanen A/S. Helt generelt kan det konkluderes at alle anvender pesticider til renholdelse af pesticider, og at der ikke er udarbejdet en plan for vedligeholdelse, eller for at minimerer brugen af pesticider. Arriva har udliciteret størsteparten af vedligeholdelsen af banelegmet til BaneDanmark, hvorfor BaneDanmark´s forsøg med behovsorienteret sprøjtning på sigt også vil få effekt her. Tabel 2. Liste Oversigt over privatbaner (Selskaber og overordnede ejerforhold).
2.5 KonsulentbindstandSom udgangspunkt var der primært afsat midler til konsulentbistand via telefon. Artiklerne gav kun enkelte henvendelser. Den efterfølgende skriftlige henvendelse til alle offentlige institutioner gav tilsvarende få henvendelser. Det vurderes, at der var følgende årsager til dette:
En helt tredje årsag viste sig ved en rundringning til alle offentlige organisationer. Her blev det blev klarlagt, at det er et begrænset antal organisationer, der opfatter, at man bruger pesticider til renholdelse af arealer, på trods af at disse anvendes, og derfor naturligt ikke fokuserer på udfasningen (uddybes under senere i nærværende rapport). Rundringningen var især med til at sætte fokus på emnet og aftalen for udfasning af pesticider. Dette resulterede i, at rundringningen i udstrakt grad blev en for konsulentbistand for de kontaktpersoner der deltog i interviewet. Totalt er der ydet konsulentbistand til 22 kommuner, 3 private (anlægsgartnere som forestår renholdelse af offentlige arealer) samt et hospital. Endvidere er der indledt rådgivning (med møder) til to kommuner samt BaneDanmark. Rådgivningen har omhandlet følgende emner:
|