3 Diskussion

Konsulentordning til kommuner, regioner og statslige institutioner for at afvikle brugen af pesticider på det offentlige areal – Sammenfattende rapport

3.1 Hvad er opnået?

Indledningsvist er det klart, at der igennem projektet er opnået en række vigtige resultater:

Der er gennem artikler, skriftlig henvendelse, samt især rundringning givet et grundigt kendskab til pesticidaftalen.
Der er gennem artikler, den udarbejdede CD og konsulentbistand sket en stor vidensdeling til de relevante offentlige organisationer.
Der er som følge af konsulentordningen, eller den opmærksomhed, som konsulentordningen har medført, i en række kommuner sat gang i udfasningen af brugen af pesticider.
Der er nu et langt bedre kendskab til, hvordan brugen af pesticider sker i det offentlige og hvilke barrierer der er for yderligere udfasning.
Der er kortlagt en række opmærksomhedspunkter og barrierer, der skal fokuseres på, såfremt der ønskes endnu bedre resultater i fremtiden.

Ad 1) Som tidligere beskrevet har der bl.a. grundet strukturreformen været manglende fokus på området. Konsulentordningen har medvirket til dels at sætte fokus på området, men især til at præcisere, at aftalen ikke bare omfatter driften, men også de arealer, som er forpagtet væk, samt golfbaner og institutioner i kommunen, f.eks. skoler, der selv renholder deres arealer.

Ad 2) Rundringningen til organisationerne gav flere positiv kommentarer til den udsendte CD–rom. Dette resulterede også i, at der er blevet udsendt en række yderligere CD–rommer. Specielt var eksemplerne på handlingsplaner samt faglige artikler, f.eks. omkring renholdelse af boldbaner, eftertragtet.

Ad 4 og 5) uddybes separat i afsnit senere i rapporten.

3.2 Hvad har været den største barriere?

3.2.1 Manglende kendskab

Indledningsvist var den primære barriere for konsulentordningens succes manglende kendskab til kommunernes organisering på området. Således var det ikke erkendt, hvor få organisationer, der reelt opfatter, at de skal udfase pesticider. Årsagen hertil er, at der primært fokuseres på driftens brug af pesticider. Dels at mange organisationer ikke opfatter f.eks. stødsmøring og lignende som brug af pesticider. Flere organisationer har således opfattet brug af pesticider som generel brug af pesticider.

Endvidere er der en række organisationer (primært kommuner), der ikke har fokus på, eller kendskab til hvorvidt der anvendes pesticider på de arealer, der er bortforpagtet.

3.2.2 Organisering

Organiseringen i primært kommunerne, men til dels også i regionerne, giver også en række problemer. Der findes følgende modeller:

Der findes en samlet enhed, der f.eks. registrerer alt indkøb (som f.eks. i Miljøstyrelsen). Herved haves nøje kendskab til, hvor mange pesticider der anvendes, og der kan fokuseres på dette.
Anvendelse af pesticider kan være fordelt på henholdsvis Teknik og Miljø samt Drift. Typisk står Drift for vedligehold, mens Teknik og Miljø står for golfbaner og andre forpagtede arealer.
- Ved denne model ses der en række eksempler på, at det ikke er begge organisationer, der har kendskab til handlingsplanen for udfasning af pesticider. Endvidere kan der være mangel på kommunikation imellem de to enheder. En af årsagerne hertil er, at særligt medarbejderne i Teknik og Miljø har mange andre fokusområder. Derfor er det svært at holde fokus på handlingsplaner. Dette skyldes blandt andet, at det koster en investering at skifte til andre vedligeholdelsesformer. Tilsvarende er der ikke løbende fokus på detaljerne. Som for eksempel stødsmøring, byggemodning etc.
Endelig kan der være en række organisationer, hvor mindre enheder hver især står for sprøjtning (f.eks. universiteter, hospitaler, skoler, hal - administration, senior og unge etc.). Dette resulterer i, at det er meget svært at skaffe et overblik over det reelle forbrug af pesticider.

Specifikt i forhold til konsulentordningens succes viser det sig videre, at en kommunikation via brev til teknisk direktør, eller tilsvarende chefer, langt fra sikrer, at informationerne videresendes til den relevante modtager i organisationen.

3.3 Er det muligt at komme videre?

3.3.1 Organisering

På trods af at forbruget af pesticider er reduceret betydeligt vil det naturligvis være muligt at komme ned på et mindre forbrug. Således er der mange offentlige organisationer, der allerede har udfaset anvendelsen af pesticider.

Det vurderes, at der er to primære områder, hvor der skal sættes ind, og begge har relation til organiseringen i kommunerne:

Politisk indstilling
Manglende overblik

Det er flere gange i nærværende rapport beskrevet at en række organisationer reelt ikke har overblik over brugen af pesticider, eller ikke er opmærksom på at brugen af pesticider er omfattet af andet end driften. Derfor vil forsat udfasning af brugen af pesticider være lettere såfremt man forholder sig præcist til følgende områder

Bortforpagtet jorden
Driftsafdelingen
Selvstændige enheder i organisationen
Andet

Det er således vigtigt, at der i takt med at der indgås nye kontrakter for bortforpagtning af jorden tilføjes en klausul om, at driften af de bortforpagtede arealer skal ske uden brug af pesticider. Her er tale om et mindre indgreb, som ikke direkte resulterer i anlægsomkostninger. De primære tiltag vil således (ud over den politiske beslutning) være at ændre det paradigma, som organisationen anvender.

Driftsafdelingen forpligtiger sig til pesticidfri vedligeholdelse. Dette er lykkedes mange steder, men man skal være opmærksom på, at der her er tale om en større politisk beslutning. Således vil driftsafdelingen nødvendigvis investere i redskaber, og evt. bruge flere ressourcer (medmindre man accepterer en nedgang i kvaliteten). Dette er noget nemmere, såfremt driften er udliciteret til private selskaber. Renholdelsen vil nok fordyres, men anlægsinvesteringen er mindre markant.

De organisationer, der har mange delorganisationer, har et reelt problem. Det vil altid være problematisk at nå et stort antal personer, uanset hvor effektiv en kulturbære, der findes. Således vil det være nødvendigt med løbende monitering, og opmuntring/information for at sikre, at der ikke anvendes pesticider. Organisationen kan naturligvis udstikke retningslinier, men i realiteten vil det være svært at følge op. Det har helt indledningsvist også vist sig problematisk, at skabe et overblik i forbindelse med indstillingen af en pesticidhandlingsplan for det tekniske udvalg.

Optimering af organiseringen vil således i fremtiden kunne begrænse brugen af pesticider. I lang udstrækning er problemstillingen at acceptere et lavere vedligeholdelsesniveau.

3.3.1.1 Bjørneklo

Et andet område, hvor der er et betydeligt potentiale for udfasning af brugen af pesticider er kampen mod bjørneklo. Dette emne er egentlig uden for konsulentordningens formål, men der har løbende været en del spørgsmål dels i forbindelse med konsulentbistand, dels i forbindelse med rundringningerne til de respektive kommuner, regioner og Staten.

Helt indledende har det vist sig, at langt fra alle organisationerne har sondret mellem bjørneklo og anden renholdelse. Dette er nu præciseret. Således er alle organisationerne opmærksomme på, at bjørneklo kan bekæmpes med brug af pesticider, dog forudsat at der er udarbejdet en handlingsplan for bekæmpelse af bjørneklo.

Den næste problemstilling omkring bjørneklo er, i hvilket omfang denne bekæmpes. I nogle kommuner bekæmpes planten systematisk, mens andre kommuner i realiteten ikke bekæmper bjørneklo. Her er tale om manglende overskud i forvaltningen, og der er intet, som tyder på, at bekæmpelsen bliver intensiveret i fremtiden. Det vurderes, at der er begrænsede muligheder for at ændre denne udvikling.

Endelig er det vidt forskelligt, hvordan bjørneklo bekæmpes. Der er oplysninger om organisationer, som bekæmper bjørneklo på følgende måder:

Manuelt
Traditionelt med håndsprøjte
Påsmører pesticider
Større områder med maskinsprøjte
Med hvidløg (nu optaget som pesticid)
Forebyggelse ved græsning
Frysning

Der er ingen tvivl om, at valget af metode til dels er tilfældigt og afhænger af, hvad der nu er tradition i den pågældende organisation. Samtidigt er der ligeledes ingen tvivl om, at bekæmpelsen af bjørneklo udgør en større og større del af kommunernes samlede forbrug af pesticider. Derfor vil øget fokus på effektiv bekæmpelse af bjørneklo helt sikkert potentielt have en positiv effekt på især kommunernes samlede forbrug af pesticider. Man bør måske endda gå så langt som til at udstikke retningslinier for, hvordan bjørneklo må bekæmpes (hvilket dog kan være begrænsende for kreativitet, og evt. opfattes som konkurrenceforvridende).

Samtidigt vil det være nødvendigt forsat at holde fokus på bekæmpelsen af bjørneklo, såfremt det ønskes, at denne kamp fortsættes. Afslutningsvis skal det bemærkes at der er udgivet pjece omkring bekæmpelse af bjørneklo (Gabriel et. Al, 2007).

3.4 Usikkerhed og fremtidig risiko?

Usikkerheden ved rapportens konklusioner og den fremtidige risiko for, at der ikke forsat sker en reduktion i brugen af pesticider på de offentlige arealer, handler primært om manglende overblik.

Således kan det konstateres, at der er en række organisationer, hvor der er så mange involverede parter, at det reelt er svært dels at overskue det faktiske forbrug af pesticider, men også at fastholde en beslutning om udfasning af brugen af pesticider. Således kan der i takt med at centrale personer udskiftes langsomt ske et skift i forbrugsmønsteret for en organisation.

En anden potentiel risiko ses ved invasive arter (bjørneklo, japansk pileurt). I takt med at disse bekæmpes, og uden præcise retningslinier for, hvordan disse kan/må bekæmpes, er kommunernes tilgang til bekæmpelsen i nogen omfang præget af tilfældigheder. Dette kan medføre et øget forbrug.