6 Velfærdsøkonomiske effekter

Effekter af miljøzonekrav på person- og varebilsmarkedet

6.1 Indledning

Dette kapitel identificerer og beskriver de velfærsdøkonomiske nyttemæssige ændringer der kan opstå hos de forskellige grupper borgere, som i dag kører i/til miljøzonen i ældre biler - og som derved vil blive berørt. Det antages, at adfærdsændringen forårsaget af strammere regler vil give anledning til et nyttetab, da der antages nyttemaksimering inden indførslen af miljøzonen.

Det drejer sig om de nyttemæssige ændringer for den blå kasse (A) (dem der "skifter bil ud") og for de tre grønne kasser (B), (C) og (D) (dem der ikke skifter bil ud) i figur 4.2.

Figur 4.2 Trinvise proces fra gruppen af bilejere til gruppen af berørte bilejere

Figur 4.2 Trinvise proces fra gruppen af bilejere til gruppen af berørte bilejere

Det er vigtigt at understrege at nytteeffekterne af miljøzonen er midlertidige. Personernes nytte vil blot påvirkes i et par år indtil de alligevel ville have udskiftet bilen til en nyere bil. For den blå kasse i figuren (A) betyder dette en fremskyndelse af en udgift til en nyere bil, mens det for de grønne kasser, (B), (C) og (D), betyder en ændret adfærd i et par år (til de alligevel ville have udskiftet den gamle bil). Der er således ikke tale om et permanent nyttetab/gevinst, men et midlertidigt nyttetab grundet ændret adfærd i et par år.

Der er alene tale om en kvalitativ beskrivelse af ændringer i nytteværdier, som kan supplere de øvrige opgørelser af pris- og mængdeændringer. Der er ikke tale om en samfundsøkonomisk analyse, som også vil kræve inddragelse af eksternalitetsomkostninger (miljøeffekter/luftemissioner), skatteforvridningseffekter og evt. nettoafgiftsfaktor, afhængig af hvilke priser der anvendes mv.

6.2 Skifter bil ud (A)

For gruppen af berørte bilejere, som vælger at skifte bilen ud, kan der - udover de direkte merudgifter forbundet med køb og salg af bilen - opstå en række nyttemæssige ændringer, som er:

En nyttegevinst ved at køre i en nyere bil end de ellers ville have gjort. Bilejeren kan opleve øget komfort, øget sikkerhed, færre værkstedsbesøg, øget statussymbol mv. Dermed opleves generelt en øget nytte. Denne nyttegevinst er kun gældende i de år indtil bilejeren alligevel ville have skiftet bilen ud. Det er altså en nyttegevinst, som rykkes et par år frem i forhold til situationen uden en miljøzone.
Et nyttetab som følge af, at bilejeren tvinges til en ny sammensætning af goder, hvor der bruges flere penge på bil og mindre på øvrige varer. Det antages, at bilejeren - før kravet om miljøzonen - havde valgt det optimale køretøj i forhold til deres indkomstniveau. Nu oplever disse personer et nyttetab i form af reduktion i øvrige goder såsom ferie, møbler mv. Det er et nyttetab, som opstår fordi de tvunget til at skifte til en nyere bil et par år tidligere end de ellers ville have gjort.

Samlet set må deres nytte dog blive reduceret. Ellers ville de have valgt at skifte bil tidligere.

6.3 Skifter ikke bil ud

Der er groft sagt tre hovedgrupper der ikke vælger at skifte deres gamle bil ud som følge af miljøzonen, men i stedet foretager en adfærdsændring (de grønne kasser i figuren) og derved oplever et midlertidigt nyttetab. Det skal understreges, at nyttetabet blot vil forekomme i perioden indtil et skift af bil alligevel ville være foretaget.

Det er typisk dem der bor længst væk fra miljøzonen, som helt vil fravælge turen til miljøzonen fremover. Derudover er der en gruppe, som fortsat vil foretage turene, men vil skifte transportmiddel. Det er en kombination af dem, der bor tæt på miljøzonen, hvor udbuddet af offentlig transport er stort, og dem der bor langt fra miljøzonen (SØA og DØA), som kun foretager meget få ture til miljøzonen.

6.3.1 Ikke tur fremover (B)

En mindre gruppe personer der før kørte bil i miljøzonen, vil fravælge at foretage ture ind til miljøzonen fremover. Dette vil typisk være de der har lettest ved, at undgå miljøzonen og kan det dreje sig om følgende grupper:

Dem der alene har gennemkørsel/transitkørsel i miljøzonen kan ved, at omlægge deres rute undgå miljøzonen helt. De kan f.eks. tage en ringvej udenfor miljøzonen i stedet for at køre igennem miljøzonen. Dette kan dog påføre dem et nyttetab, idet de f.eks. skal køre en længere vej eller skal benytte mere tid på at køre i bil.
Dem der har ærinder/indkøb/fritidsaktiviteter i miljøzonen kan vælge at foretage disse udenfor miljøzonen. De har derved et nyttetab, da de er begrænset i deres valgmuligheder. Dette skyldes, at de før valgte at have ærinder i miljøzonen og nu ikke vil foretage disse i miljøzonen. Dette kan være personer der før miljøzonen havde kortest til indkøb i miljøzonen, og bagefter kører lidt længere til indkøbsmulighed udenfor miljøzonen - dermed øges tidsforbruget ved indkøbsturen. Det kan også være personer, som har høj nytteværdi af indkøb i miljøzonen, men hvor mernytten herved i forhold til nærmeste substitut udenfor miljøzonen ikke længere overstiger gener og omkostninger som følge af miljøzonen (skifte bil el. off. transport)^[11]
Der kan være en marginal gruppe, som vil skifte job fordi de ikke længere kan køre til jobbet i den gamle bil i miljøzonen. Denne gruppe vil have et nyttetab, da de ikke ellers ville foretage et jobskifte. Tilsvarende kan der være en lille gruppe, som vælger at afholde møder/konferencer udenfor miljøzonen.
Der kan være varebilsbrugere, som fravælger kunder/ture i miljøzonen, da disse ture ikke længere er profitable. Dette er højst sandsynligt en meget lille gruppe, og det drejer sig primært om varebiler fra Sjællands og Danmarks øvrige amter (SØA og DØA), som har et stort opland af kunder i andre zoner.

6.3.2 Andet transportmiddel (C)

En anden gruppe vælger at foretage turen ind til miljøzonen med et andet transportmiddel. Denne gruppe vælger at skifte til offentlige transportmidler, cykel, samkørsel med andre eller lignende og foretager således stadig turen ind i miljøzonen.

Der kan opstå nyttetab som kan skyldes følgende gener:

øget tidsforbrug på transport
ventetid
mindre fleksibilitet
skift af transportmidler
transport til/fra offentlig transport (gang, cykel mv.)
mindre privattid (som der var i bilen).

Derudover kan denne gruppe opleve øgede budgetøkonomiske omkostninger til transport, som efterlader et mindre budget til forbrug af andre goder^[12].

6.3.3 Bruger anden bil de har (D)

Der vil være en gruppe af berørte, som har mulighed for at bruge familiens øvrige biler til turene ind i miljøzonen. En vis andel af de danske familier har mere end 1 bil i familien (cirka 15%). Der er dermed en del af de berørte, som kan bruge familiens anden bil til turene i miljøzonen. Det er kun i et par år indtil de alligevel ville have udskiftet den ældre bil.

Denne gruppe af berørte vil opleve et mindre nyttetab. De antages at have valgt den optimale fordeling og brug af familiens biler før miljøzonen, og dermed vil en omfordeling af bilerne på familiens medlemmer medføre et nyttetab. Med andre ord er der - før miljøzonen - en fordeling af bilerne, som passer til de behov, ønsker og nytteværdier familiens bilbrugere har.

Nyttetabet vil formentlig være mindre end for dem, der vælger at skifte til offentlig transport, idet dem der "bruger den anden bil de har" kan fortsætte med at bruge deres foretrukne transportmiddel.

Der er dog en række nyttemæssige ændringer, som påvirker omfanget af denne gruppes nyttetab:

Hvis familiens anden bil/øvrige biler ikke lever op til alle de behov der er i forbindelse med turen til og fra miljøzonen. Ofte bruges bilen til at køre til/fra arbejde, men på samme tur afleveres/hentes børn i daginstitutioner mv. Hvis der er tale om en meget lille bil eller en større to personers bil med stort bagagerum, så kan den ikke bruges til disse ekstra funktioner på vej til/fra arbejde. Det giver familien en række gener. Familien bliver nødt til at finde alternative løsninger på at få hentet/afleveret børnene, som alle vil være forbundet med øget tidsforbrug (eksempelvis køre hjem og parkere bilen, og så hente børn på cykel eller hente børnene en ad gangen med bilen).
Et andet eksempel er særlige fritidsinteresser, som kræver meget plads i bilen. Det kan være plads til hunde, cykler, trailer og andet, som skal transporteres til det sted, hvor fritidsinteressen foregår. Det er ikke sikkert, at familiens bil nr. 2, 3 mv. kan leve op til disse krav uden der ændres ved bilens indretning (evt. påmonteres stativer, anhængertræk mv.). Dette besvær kan give et nyttetab og samtidig en budgetøkonomisk merudgift. Nyttetabet må dog være mindre end merudgiften til at skifte den ældre bil nr. 1 ud - ellers ville dette vælges. Nyttetabet må også være mindre end genen ved at skifte fritidsklub/aktivitet/indkøb til et sted udenfor miljøzonen - for ellers ville de vælge "ikke tur fremover" til miljøzonen.
Et tredje eksempel er hvis bilen ikke kun bruges til og fra arbejde, men også bruges til en række møder i løbet af dagen, hvor der er behov for at have andre personer med i bilen. Det er ikke sikkert at familiens bil nr. 2, 3 mv. har plads til dette.

6.4 Opsamling

Nytteeffekterne af miljøzonen er midlertidige. Personernes nytte vil blot påvirkes i et par år indtil de alligevel ville have udskiftet bilen til en nyere bil.

Samlet set kan miljøzonen medføre følgende nytteeffekter.

Berørte grupper	Nyttetab	Nyttegevinst
A. Skifter bil ud	X	X
B. Ikke tur fremover	X
C. Andet transportmiddel	X
D. Bruger anden bil de har	X

For de de der vælger at udskifte den gamle bil betyder dette en fremskyndelse af en udgift til en nyere bil. Derudover vil de få mindre nytte fordi de tvinges til en lidt anden sammensætning af forbrug end de har været vant til. På den anden side vil de dog få en større nytte af at køre i en nyere bil. Samlet set må deres nytte dog blive reduceret. Ellers ville de have valgt at skifte bilen tidligere.

For de øvrige der fravælger ture fremover, eller som vælger at bruge den anden bil de evt har til rådighed, vil der være en reduktion i deres nytte fordi de strammere regler gør at de bliver tvunget til at ændre adfærd. Da man må antage at de havde tilpasset sig optimalt til situstionen inden stramningen må den nye situation nødvendigvis blive ringere for dem og dermed føre til et nyttetab. Igen skal det dog understreges, at stramningen kun resulterer i en ændret adfærd i et par år. Der er således ikke tale om et permanent nyttetab/gevinst, men et midlertidigt nyttetab grundet ændret adfærd i et par år.

[11] Det kan dreje sig om en række specialprodukter, som kun kan fås i miljøzonen (fødevarer, tøj mv.).

[12] Udgifter til billetter til offentlig transport samt faste årlige udgifter til den ældre bil (som holder hjemme) skal sammenholdes med den udgift de havde til bilturen før miljøzonen (faste årlige bil udgifter samt benzin til turen). I denne situation vil årskørslen for den ældre bil falde, hvilket vil reducere nogle af de faste årlige udgifter (værkstedsomkostninger, afskrivning) til bilen.