| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

2-åriges udsættelse for kemiske stoffer

5 Kortlægning

• 5.1 Afgrænsning
• 5.2 Generelle forhold ved kortlægningen
  • 5.2.1 Kontakter
  • 5.2.2 Størrelser
• 5.3 Overtøj
  • 5.3.1 Lovgivning
  • 5.3.2 Afgrænsning
  • 5.3.3 Beskrivelse af produkttypen i brug
  • 5.3.4 Kortlægning af udbuddet af overtøj
    • 5.3.4.1 Fremgangsmåde
  • 5.3.5 Resultater af kortlægningen
    • 5.3.5.1 Produkter
    • 5.3.5.2 Resultat af kortlægningen via brancheforeninger og store butikskæder
    • 5.3.5.3 Resultat af kortlægning via internetsider
    • 5.3.5.4 Resultat af besøg i butikker
    • 5.3.5.5 Produktoversigt
    • 5.3.5.6 Produktpriser
    • 5.3.5.7 Udvalgte produkter
    • 5.3.5.8 Produktpriser
    • 5.3.5.9 Udvalgte produkter
• 5.4 Fodtøj
  • 5.4.1 Lovgivning
  • 5.4.2 Afgrænsning
  • 5.4.3 Beskrivelse af produkttypen i brug
  • 5.4.4 Kortlægning af udbuddet af fodtøj
    • 5.4.4.1 Fremgangsmåde
  • 5.4.5 Resultater af kortlægningen
    • 5.4.5.1 Produkter
    • 5.4.5.2 Resultat af kortlægningen via brancheforeninger og store butikskæder
    • 5.4.5.3 Resultater af kortlægning via internettet
    • 5.4.5.4 Resultater af besøg i butikker
    • 5.4.5.5 Produktoversigt
    • 5.4.5.6 Produktpriser
    • 5.4.5.7 Udvalgte produkter
• 5.5 Narresutter
  • 5.5.1 Lovgivning
  • 5.5.2 Afgrænsning
  • 5.5.3 Beskrivelse af produkttypen i brug
  • 5.5.4 Kortlægning af udbuddet af narresutter
    • 5.5.4.1 Fremgangsmåde
  • 5.5.5 Resultater af kortlægningen
    • 5.5.5.1 Produkter
    • 5.5.5.2 Resultat af kortlægning via brancheforeninger og store butikskæder
    • 5.5.5.3 Resultat af kortlægning via hjemmesider
    • 5.5.5.4 Resultater af besøg i butikker
    • 5.5.5.5 Produktoversigt
    • 5.5.5.6 Produktpriser
    • 5.5.5.7 Udvalgte produkter
• 5.6 Badesæbeemballager af PVC
  • 5.6.1 Lovgivning
  • 5.6.2 Afgrænsning
  • 5.6.3 Beskrivelse af produkttypen i brug
  • 5.6.4 Kortlægning af udbuddet af badesæbeemballager
    • 5.6.4.1 Fremgangsmåde
  • 5.6.5 Resultater af kortlægningen
    • 5.6.5.1 Produkter
    • 5.6.5.2 Resultat af kortlægning via store butikskæder
    • 5.6.5.3 Resultat af kortlægning via internettet
    • 5.6.5.4 Resultat af kortlægning via butikker
    • 5.6.5.5 Produktoversigt
    • 5.6.5.6 Produktpriser
    • 5.6.5.7 Udvalgte produkter
• 5.7 Skridsikre figurer og måtter til badekar
  • 5.7.1 Lovgivning
  • 5.7.2 Afgrænsning
  • 5.7.3 Beskrivelse af produkttypen i brug
  • 5.7.4 Kortlægning af udbuddet af skridsikre figurer og skridsikre måtter til badekar
    • 5.7.4.1 Fremgangsmåde
  • 5.7.5 Resultater af kortlægningen
    • 5.7.5.1 Produkter
    • 5.7.5.2 Resultater af kortlægning via brancheforeninger og store butikskæder
    • 5.7.5.3 Resultat af kortlægning via hjemmesider
    • 5.7.5.4 Resultater af besøg i butikker
    • 5.7.5.5 Produktoversigt
    • 5.7.5.6 Produktpriser
    • 5.7.5.7 Udvalgte produkter
• 5.8 Bamser
  • 5.8.1 Lovgivning
  • 5.8.2 Afgrænsning
  • 5.8.3 Beskrivelse af produkttypen i brug
  • 5.8.4 Kortlægning af udbuddet af bamser
    • 5.8.4.1 Fremgangsmåde
  • 5.8.5 Resultater af kortlægningen
    • 5.8.5.1 Resultater af kortlægning via brancheforeninger og store butikskæder
    • 5.8.5.2 Resultat af kortlægning via hjemmesider
    • 5.8.5.3 Resultater af besøg i butikker
    • 5.8.5.4 Produktoversigt
    • 5.8.5.5 Udvalgte produkter
• 5.9 Bleer
  • 5.9.1 Lovgivning
  • 5.9.2 Afgrænsning
  • 5.9.3 Beskrivelse af produktgruppen i brug
  • 5.9.4 Kortlægning af udbuddet af bleer
    • 5.9.4.1 Fremgangsmåde
  • 5.9.5 Resultater af kortlægningen
    • 5.9.5.1 Produkter
    • 5.9.5.2 Resultater af kortlægning via brancheforeninger og store butikskæder
    • 5.9.5.3 Resultat af kortlægning via hjemmesider
    • 5.9.5.4 Resultater af besøg i butikker
    • 5.9.5.5 Produktoversigt
    • 5.9.5.6 Produktpriser
    • 5.9.5.7 Udvalgte produkter
• 5.10 Solcreme
  • 5.10.1 Lovgivning
  • 5.10.2 Afgrænsning
  • 5.10.3 Beskrivelse af produkttypen i brug
  • 5.10.4 Kortlægning af udbuddet af solcreme
    • 5.10.4.1 Fremgangsmåde
  • 5.10.5 Resultater af kortlægningen
    • 5.10.5.1 Produkter
    • 5.10.5.2 Resultat af kortlægningen via brancheforeninger og store detailkæder
    • 5.10.5.3 Produktoversigt
    • 5.10.5.4 Udtræk fra Accessdatabasen
    • 5.10.5.5 Udvalgte produkter
• 5.11 Fugtighedscreme/fedtcreme/lotion
  • 5.11.1 Lovgivning
  • 5.11.2 Afgrænsning
  • 5.11.3 Beskrivelse af produkttypen i brug
  • 5.11.4 Kortlægning af udbuddet af creme/fedtcreme/lotion
    • 5.11.4.1 Fremgangsmåde
  • 5.11.5 Resultater af kortlægningen
    • 5.11.5.1 Produkter
    • 5.11.5.2 Resultat af kortlægningen via brancheforeninger og store butikskæder
    • 5.11.5.3 Produktoversigt
    • 5.11.5.4 Udtræk fra Accessdatabasen
• 5.12 Sengetøj
  • 5.12.1 Lovgivning
  • 5.12.2 Afgrænsning
  • 5.12.3 Beskrivelse af produkttypen i brug
  • 5.12.4 Kortlægning af udbuddet af sengetøj
    • 5.12.4.1 Fremgangsmåde
  • 5.12.5 Resultater af kortlægningen
    • 5.12.5.1 Resultater af kortlægning via brancheforeninger og store butikskæder
    • 5.12.5.2 Resultat af kortlægning via hjemmesider
    • 5.12.5.3 Resultat af kortlægning via butiksbesøg
    • 5.12.5.4 Produktoversigt
    • 5.12.5.5 Produktpriser
    • 5.12.5.6 Udvalgte produkter

På baggrund af viden om allerede undersøgte stoffer og produkter blev der udvalgt 12 produktgrupper til kortlægning.

Formålet med kortlægningen har været at:

• Supplere allerede eksisterende viden/kortlægning af produkter, der indgår i de 2-åriges dagligdag.
• Identificere de produkter inden for den enkelte produkttype, der anvendes mest af 2-årige.
• Undersøge, hvilke materialer de enkelte produkttyper er fremstillet af.
• Forsøge at fremskaffe oplysninger om materialerne – herunder indholdsstoffer – i den udstrækning oplysningerne er tilgængelige.
• Fremskaffe produkter til kemiske analyser.

Kortlægningen har omfattet følgende 12 produktgrupper:

• Overtøj i form af imprægneret tekstilovertøj (jakker), dvs. jakker, der markedsføres som vandtætte eller vandafvisende (PVC-regntøj medtages også, såfremt denne vare skulle fremkomme under kortlægningen).
• Luffer af samme materiale som flyverdragter.
• Fodtøj i form af gummistræsko.
• Fodtøj i form af uforede gummistøvler.
• Narresutter, primært sutter hvor plastdelen/skjoldet er polycarbonat.
• Badesæbeemballage, som er udformet som forskellige figurer/dyr, men også andre beholdere til børnesæbe fremstillet af PVC.
• Skridsikre figurer og måtter til badekar.
• Bamser.
• Bleer.
• Solcreme.
• Fugtighedscreme/fedtcreme/lotion.
• Sengetøj (juniorsengetøj).

Produktgrupperne er udvalgt på baggrund af forhold, som eksponering, forventede indhold af stoffer og relevante formidlingsarenaer, samt hvilke produkter der allerede forelå oplysninger for.

Der er ikke foretaget en komplet kortlægning af alle produkter inden for de enkelte produktgrupper, men det er tilstræbt at inddrage de produkter/varemærker, der sælges mest. Dette er tilstræbt dels via kontakt til brancheforeninger mv. med henblik på at få oplysninger om, hvilke butikker der har det største salg inden for den enkelte produktgruppe, dels ved i de enkelte butikker (såvel detailhandel som internetbutikker) at tale med personalet om, hvilke produkter/modeller der sælger bedst/sælges flest af.

I det følgende er først generel afgrænsning og dernæst generelle forhold i forbindelse med kortlægningen beskrevet. Efterfølgende er produkttyperne beskrevet enkeltvis.

5.1 Afgrænsning

Kortlægningen af produkter omhandler alene forbrugerprodukter til 2-årige børn.

Kortlægningen omfatter kun produkter, der markedsføres i Danmark, forstået som produkter, der forhandles i detailhandlen i Danmark eller forhandles på danske internetsider.

5.2 Generelle forhold ved kortlægningen

Det er antaget, at forældrene til mindre børn - i forhold til resten af befolkningen - er flittige kunder i webbutikker. Det er ligeledes antaget, at det i stort omfang er mødrene, der står for indkøb af forbrugerprodukter til de 2-årige.

5.2.1 Kontakter

Indledningsvis er en række brancheorganisationer samt store supermarkedskæder, legetøjskæder m.v. kontaktet. Dette er sket i forsøg på at få et overblik over, hvilke produkter inden for de enkelte produktgrupper, der findes på det danske marked, samt hvilke produkter inden for den enkelte produktkategori, der er de mest solgte.

5.2.2 Størrelser

I forbindelse med indkøb af produkter i form af beklædningsgenstande er der indkøbt tøjstørrelse 92-98 og skostørrelse 23-26, som forventes at være de størrelser, som 2-årige går med.

I forbindelse med indkøb af legetøj (bamser og badelegetøj) er der inden køb forespurgt i butikker, om produktet henvender sig til 2-årige børn.

5.3 Overtøj

Der er i kortlægningen fokuseret på imprægneret overtøj. Dvs. overtøj der markedsføres som vandtæt, vandafvisende eller smudsafvisende.

Da kampagneugen for det samlede projekt oprindelig var fastlagt til uge 25 2009 (dvs. i en sommerperiode), blev det tilstræbt at finde jakker, der som type vil være anvendelig på dette tidspunkt. Dvs. vindjakker og/eller overgangsjakker. Da det imidlertid ikke var muligt at finde den type jakker i de besøgte butikker i oktober måned, blev forede jakker/vinterjakker inddraget i kortlægningen.

Luffer fremstillet af imprægneret materiale og dermed markedsført som vandtætte, vandafvisende eller smudsafvisende er også kortlagt.

5.3.1 Lovgivning

Lovgivning, der er relevant for overtøj er forskellige anvendelsesbegrænsninger af forskellige stoffer såsom bromerede flammehæmmer, imprægneringsstoffer, PFOS og derivater heraf, tungmetaller, nikkel osv. Dette er beskrevet nærmere i afsnit 4.2 Tekstiler.

5.3.2 Afgrænsning

Kortlægningen omfatter imprægneret overtøj - her tekstiljakker eller tekstilfrakker – i form af overgangsjakker (forår/efterår) og forede jakker/vinterjakker.

Endvidere kortlægges luffer af samme materiale som flyverdragter. Der fokuseres på at kortlægge overtøj og luffer, der markedsføres som vandtæt eller vandafvisende.

Skitøj er ikke omfattet af kortlægningen.

Regntøj er ikke indgået i en systematisk kortlægning, men kun medtaget i det omfang vi i kortlægningen er stødt på PVC-regntøj. Dvs. at der er søgt på internettet efter regntøj af PVC til børn, og at der i forbindelse med besøg i detailhandlen er forespurgt, om der i de aktuelle butikker forhandles PVC-regntøj til børn.

5.3.3 Beskrivelse af produkttypen i brug

Den type imprægnerede jakker/frakker, der oprindeligt blev fokuseret på i kortlægningen, anvendes primært i ”overgangssæsonen” forår og efterår. Dog må det forventes, at denne type overtøj også i vinterhalvåret anvendes i situationer, hvor flyverdragt og lignende ikke anvendes – f.eks. ved transport i bil.

Ved butiksbesøg i oktober måned var det imidlertid ikke muligt at finde denne type jakker. Derfor er - som ovenfor nævnt - også forede jakker/vinterjakker til almindelig udendørs brug inddraget i kortlægningen.

2-årige børn eksponeres primært for stofferne i overtøjet/luffer ved at sutte på ærmekanten/lufferne eller ved at sutte på eller gå at lege med evt. vedhæng (reflekser, lynlåsstrop m.m.).

5.3.4 Kortlægning af udbuddet af overtøj

5.3.4.1 Fremgangsmåde

Der er rettet henvendelse til Dansk Erhverv med forespørgsel om kontaktpersoner i brancheforeninger.

Til Coop og Dansk Supermarked er der rettet henvendelse vedrørende, hvilke mærker/handelsnavne der forhandles, hvilke mærker/handelsnavne der sælges flest af, samt hvor stor en andel af det samlede salg i Danmark deres salg udgør.

Der er desuden rettet henvendelse til en række kædeforretninger, der har specialiseret sig i produkter til børn (”babykæder”). Det drejer sig om BabySam, Ønske Børn og BabyVest.

En række detailhandelsbutikker i Århus og omegn er besøgt i forbindelse med kortlægning af jakker og luffer. Det drejer sig om følgende:

• Føtex
• Bilka
• Kvickly
• BabySam
• BabyVest (er ikke landsdækkende, men har butikker i Jylland og på Fyn)
• LIC
• H&M
• Magasin
• Salling (er ikke landsdækkende, men har butikker i Aalborg og Århus)
• Kære Børn
• Name It
• Zara
• Lego Butikken (butik i Århusområdet)
• Krutter (butik i Århusområdet)
• Made in (butik i Århusområdet)
• Hønsefødder (butik i Århusområdet)
• Kits (butik i Århusområdet)
• Millemarengs (butik i Århusområdet)
• Okker Gogger (butik i Århusområdet)
• Prinsessen og Ridderen (butik i Århusområdet).

Derudover er der søgt i kataloger, reklameannoncer etc.

Der er via søgemaskinen Google anvendt diverse søgeord og kombinationer af søgeord. Dette er sket med henblik på at få generelle oplysninger om imprægnerede jakker og luffer på markedet og endvidere med henblik på at finde frem til en række netbutikker, der forhandler disse produktgrupper, samt detailbutikker.

Der er desuden søgt på en række specifikke hjemmesider.

5.3.5 Resultater af kortlægningen

5.3.5.1 Produkter

Der er fokuseret på imprægneret overtøj. Dvs. overtøj der markedsføres som vandtæt, vandafvisende og evt. smudsafvisende.

Produkterne er generelt forsynet med oplysning om, hvilke materialer yderstof og for er fremstillet af. Endvidere er produkterne i de fleste tilfælde forsynet med vaskeanvisning.

Der er i forbindelse med kortlægningen af imprægnerede jakker registreret oplysninger fra forhandlerne om produktmaterialer. Der er f.eks. tale om jakker med yderstof af 100 % nylon, coated bomuld, bævernylon, 100 % bomuld, 100 % Øko-Tex-certificeret uld, polyester og polyamid/polyurethan.

For luffernes vedkommende er der f.eks. registreret yderstof af nylon, polyamid, polyester og bomuld.

Tekstiler, der markedsføres som vandtætte, kan være imprægnerede eller coatede, typisk med PU (polyurethan).

For at opnå egenskaberne vandtætte og/eller vandafvisende kan tøjet have:

• Imprægnering på ydersiden.
• Plastbelægninger/coatinger på ydersiden eller på bagsiden.
• Membraner på bagsiden eller imellem yderstof og inderstof i et laminat.

Imprægneringerne vil sandsynligvis indeholde fluor (enkelte undtagelser kan være, at der i stedet er brugt siliconeforbindelser til at give den vandafvisende effekt). Mest almindeligt vil det være fluorcarbon-forbindelser, men fluortelomerer kan findes. Der er også sandsynlighed for, at membraner indeholder fluor-polymerforbindelser. Plastbelægningerne kan være af polyurethan eller polyvinylchlorid og muligvis også andre typer polymer – det kan ikke udelukkes, at de kan indeholde fluorforbindelser.

5.3.5.2 Resultat af kortlægningen via brancheforeninger og store butikskæder

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv har ikke set sig i stand til at bidrage med oplysninger. Dansk Erhverv har oplyst, at det ikke kan forventes, at virksomhederne vil oplyse, hvilke produkter de sælger flest af, idet de i givet fald kan være sikre på at få deres produkter udvalgt til analyse og dermed ”udstillet”. Dansk Erhverv foreslog, at vi tog direkte kontakt til de store babykæder - hvilket efterfølgende er gjort.

Coop

Der foreligger ikke svar på vores henvendelse vedrørende handelsnavne og andel af markedet. Der er modtaget oplysninger om, at der anvendes vandtæt coating.

Dansk Supermarked

Her foreligger ikke svar på vores henvendelse.

”Babykæder”

Her foreligger ikke svar på vores henvendelse.

5.3.5.3 Resultat af kortlægning via internetsider

Jakker

Der er besøgt en række hjemmesider, og 8 relevante online butikker blev fundet vha. søgeværktøjet Google.

Der er anvendt 6 forskellige søgekriterier. ”Vindjakke børn” returnerede ca. 8.290 resultater. ”Overgangsjakke børn” returnerede ca. 4.540 resultater. ”Vindjakker baby” returnerede ca. 900 resultater. ”Softshell jakke børn” returnerede ca. 10.900 resultater. ”Anorak børn” returnerede ca. 108.000 resultater.

Ved det første søgekriterium, ”Vindjakke børn”, blev de første 11 søgesider undersøgt for mulige forhandlere. Hver søgeside indeholder 10 resultater – dvs. 110 resultater i alt. Dette blev gjort gennem søgemaskinens korte resuméer eller ved besøg på de enkelte hjemmesider.

Ved de efterfølgende søgekriterier faldt antallet af besøgte sider, da der var tale om mange gengangere fra de foregående søgninger.

Luffer

Der er besøgt en række hjemmesider, og 11 relevante online butikker blev fundet vha. søgemaskinen Google.

Søgekriteriet ”Vandtætte luffer” returnerede 13.000 resultater. De første 11 søgesider er blevet undersøgt for mulige forhandlere. Hver søgeside indeholder 10 resultater – dvs. 110 resultater i alt. Dette blev gjort gennem søgemaskinens korte resuméer eller ved besøg på de enkelte hjemmesider.

5.3.5.4 Resultat af besøg i butikker

Jakker

Det var ikke muligt at finde tynde imprægnerede jakker, der vil være aktuelle i kampagneugen (oprindelig planlagt til uge 25 2009) i de besøgte butikker. Personalet i butikkerne oplyste, at man ikke har den type overtøj hjemme på denne årstid (oktober 2008).

Der blev observeret en række vinterjakker ved butiksbesøgene.

Vedrørende PVC-regntøj blev det af en forhandler oplyst, at de ikke forhandler den type regntøj. Produkter fremstillet af PVC blev udfaset fra butikkerne i kæden for flere år siden. Forhandleren tvivlede på, at det overhovedet var muligt at finde PVC-regntøj til børn i dag. I de øvrige besøgte butikker blev der ligeledes svaret nej til spørgsmålet om, hvorvidt de forhandlede regntøj af PVC.

Luffer

Det generelle billede er, at supermarkedskæderne forhandler ét mærke, som findes i flere farver og eventuelt også i flere modeller.

5.3.5.5 Produktoversigt

Produktoversigt - jakker

Af nedenstående Tabel 5.1 og Tabel 5.2 fremgår et udvalg af produkter registreret i forbindelse med kortlægningen.

Tabel 5.1 Eksempler på vandtætte/vandafvisende jakker fra kortlægning - internetbutikker

Klik her for at se Tabellen 5.1

Af nedenstående produktoversigt fremgår en række produkter, som er registreret ved besøg i detailhandlen. Samtlige produkter forhandles i en størrelse, der vil passe en 2-årig.

Tabel 5.2 Eksempler på jakker fra kortlægning - butiksbesøg

5.3.5.6 Produktpriser

Der er ved kortlægningen registreret jakker til priser i intervallet 100 kr. til 1.299 kr.

5.3.5.7 Udvalgte produkter

Der er ikke oplysninger om, at de kortlagte jakker er imprægnerede, men alle jakker er markedsført som vandtætte/vandafvisende. Som tidligere nævnt kan tekstiler, der markedsføres som vandtætte/vandafvisende, være imprægnerede eller coatede, evt. begge dele. Det er ikke muligt umiddelbart at se på produktet, om det er imprægneret.

Der er udvalgt i alt fem produkter inden for produktgruppen jakker til videre undersøgelse.

Det er tilstræbt at udvælge populære mærker samt både billige og dyre mærker.

Produktoversigt - luffer

Af nedenstående produktoversigt, Tabel 5.3 og Tabel 5.4 fremgår et udvalg af produkter registreret i forbindelse med kortlægningen.

Tabel 5.3 Eksempler på vandtætte/vandafvisende luffer fra kortlægning - internetbutikker

Klik her for at se Tabel 5.3

Af nedenstående produktoversigt fremgår en række produkter, som er registreret ved besøg i detailhandlen. Samtlige produkter forhandles i en størrelse, der vil passe en 2-årig.

Tabel 5.4 Eksempler på vandtætte/vandafvisende luffer fra kortlægning - butiksbesøg

Ved samtlige luffer (bortset fra lufferne fra Bilka og Føtex) i Tabel 5.4 er det ved besøg i butikkerne oplyst, at de er vandtætte eller vandafvisende. I Bilka og Føtex var det ikke muligt at finde personale, der vidste noget om børnetøjet.

Ifølge ekspedienten i Magasins børneafdeling, er alle luffer vandtætte til en vis grad. De mest vandtætte er Reima-tec, herefter Ticket, Cup Cake og Molo. Der findes også luffer af mærket Reima, men de er ikke helt så vandtætte som Reima-tec. Ekspedienten sagde – uopfordret, at ”mange gange er luffer lavet af samme materiale som flyverdragterne, men de er coated med noget, der gør dem vandtæt”.

H&M oplyser, at fire af de typer luffer de sælger, er vandafvisende og 100 % polyester - alle fire er uden navn. De tre af typerne er benævnt ”skiluffer” på H&Ms hjemmeside - det fjerde par er blot benævnt vanter. Lufferne Hallo Kitty er ikke på H&Ms hjemmeside benævnt vandafvisende, selvom det ved butiksbesøg blev oplyst, at de var vandtætte.

Mikk-line luffer er lavet af Kaporous stof – det er et registreret handelsnavn ligesom Teflon, Gore-tex osv. Det oplyses, at Kaporous stof er vind- og vandtæt.

Coop oplyser, at deres vandtætte luffer har en PU-coating.

5.3.5.8 Produktpriser

Der er ved kortlægningen registreret luffer til priser i intervallet 40 kr. per par (2-pak 79,95) til 299 kr. per par.

5.3.5.9 Udvalgte produkter

Der er ikke oplysninger om, at de kortlagte luffer er af det samme materiale som flyverdragter er fremstillet af (flyverdragter er ifølge angivelse på produktet fremstillet af flere forskellige materialer, dog er ofte angivet 100 % nylon).

Der er alene kortlagt luffer, hvor materialet ”ligner” flyverdragter, og hvor personalet i de besøgte butikker har oplyst, at lufferne er vandtætte eller vandafvisende.

Der er udvalgt i alt fem produkter inden for produktgruppen luffer til videre undersøgelse.

Det er tilstræbt at udvælge populære mærker samt både dyre og billigere mærker.

5.4 Fodtøj

Der er i kortlægningen fokuseret på fodtøj, der må forventes at være i brug i kampagneperioden for det samlede projekt (oprindelig planlagt til uge 25), hvilket vil sige en sommerperiode. Der er derfor kortlagt to typer fodtøj til de 2-årige, henholdsvis gummistøvler og gummistræsko.

5.4.1 Lovgivning

Lovgivning, der er relevant for fodtøj er forskellige anvendelsesbegrænsninger af forskellige stoffer såsom PFOS og derivater heraf, tungmetaller, nikkel osv.

5.4.2 Afgrænsning

Ved gummistøvler forstås i nærværende projekt vandtætte støvler fremstillet i plast eller gummi. I kortlægningen er alene medtaget gummistøvler uden for.

Ved gummistræsko forstås et træskolignende produkt sandsynligvis udført i et termoplastisk materiale (TPE), eksempelvis en EVA-type.

5.4.3 Beskrivelse af produkttypen i brug

Gummistøvler formodes primært at blive anvendt forår, sommer og efterår, men uforede gummistøvler forventes også at blive anvendt i milde perioder i vintermånederne eller med tykke sokker i gummistøvlerne.

Gummistøvler anvendes et begrænset antal timer og formentlig som maksimum i de ca. 120 regnvejrsdage, der ifølge DMI er om året i Danmark.

Gummistræsko anvendes om sommeren udendørs (og indendørs) og om vinteren primært som indesko. Der er dog også set modeller med aftageligt for.

Børnene bliver udsat for stofferne i gummistøvler og gummistræsko, primært hvis de bruger fodtøjet med bare fødder eller hvis der er kontakt med det bare ben (kanten af gummistøvler). Især hvis børnene sveder vil der være risiko for migration fra produkterne. Det kan tænkes, at nogle 2-årige kunne finde på at sutte på gummistræskoene, hvis de f.eks. anvendes som hjemmesko.

5.4.4 Kortlægning af udbuddet af fodtøj

5.4.4.1 Fremgangsmåde

Der er rettet henvendelse til Dansk Erhverv med forespørgsel om kontaktpersoner i brancheforeninger.

Til Coop og Dansk Supermarked er der rettet henvendelse vedrørende, hvilke mærker/handelsnavne der forhandles, hvilke mærker/handelsnavne, der sælges flest af, samt hvor stor en andel af det samlede salg i Danmark deres salg udgør.

Der er rettet henvendelse til Crocs Danmark med henblik på at få oplysninger om det materiale, fodtøjet er fremstillet af, hvilke Crocsmodeller der fremstilles og forhandles i Danmark til ca. 2-årige børn (str. 23-26), samt hvilke lignende produkter der findes på det danske marked.

Der er desuden rettet henvendelse til en række ”børnekæder”, herunder BabySam”, ”Ønske Børn” og ”BabyVest”.

En række detailbutikker er besøgt. Det drejer sig om følgende:

• Føtex
• Bilka
• Kvickly
• H&M
• LIC
• Tops Sko
• BabySam
• BabyVest
• Deickmann sko
• Intersport
• Magasin.

Derudover er der søgt i kataloger, reklameannoncer etc.

Der er via søgemaskinen Google anvendt diverse søgeord og kombinationer af søgeord. Dette er sket med henblik på at få generelle oplysninger om gummistræsko og gummistøvler på markedet samt med henblik på at finde frem til en række netbutikker, der forhandler disse typer fodtøj.

Der er desuden søgt på en række specifikke hjemmesider.

5.4.5 Resultater af kortlægningen

5.4.5.1 Produkter

Crocs oplyser på deres hjemmeside, at deres gummistræsko er fremstillet af ”Croslite TM med lukkede celler, som hverken er plastik eller gummi”. Dette kunne tyde på, at der er tale om en termoplastisk elastomer (TPE), eksempelvis en EVA-type.

Ved henvendelse til Crocs Danmark er det oplyst, at indholdet i Crocs er hemmeligt, og at de derfor ikke kan oplyse nærmere om sammensætningen af materialet.

For gummistøvlers vedkommende er der typisk tale om, at de er fremstillet af naturgummi. Alternativt kan de f.eks. fremstilles af chloropren, PVC og polyuretan.

5.4.5.2 Resultat af kortlægningen via brancheforeninger og store butikskæder

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv har ikke set sig i stand til at bidrage med oplysninger. Dansk Erhverv har oplyst, at man ikke kan forvente, at virksomhederne vil oplyse, hvilke produkter de sælger flest af, idet de kan være sikre på at få deres produkter udvalgt til analyse og dermed ”udstillet”. Dansk Erhverv foreslog, at vi tog direkte kontakt til de store babykæder, hvilket efterfølgende er gjort.

Coop

Der foreligger ikke svar på vores henvendelse.

Dansk Supermarked

Der foreligger ikke svar på vores henvendelse.

”Babykæder”

Der foreligger ikke svar på vores henvendelse.

Crocs

Har fået foreløbig svar på henvendelse. Crocs Danmark oplyser, at indholdet i Crocs er hemmeligt, og at de derfor ikke kan oplyse nærmere om sammensætningen af materialet.

5.4.5.3 Resultater af kortlægning via internettet

Der er besøgt en række hjemmesider, og 17 relevante online butikker blev fundet vha. søgeværktøjet Google.

Gummistræsko

Der er anvendt søgekriteriet ”Crocs børn”, der returnerede ca. 380.000 resultater. Her blev de første 11 søgesider undersøgt for mulige forhandlere. Hver søgeside indeholder 10 resultater – dvs. 110 resultater i alt. Undersøgelsen blev foretaget gennem søgemaskinens korte resuméer eller ved besøg på de enkelte hjemmesider. Herudover returnerede søgningen ”clogs børn” ca. 1.910 resultater, hvor to internetbutikker med Crocslignende produkter til aldersgruppen blev fundet.

Gummistøvler

Der er anvendt 4 forskellige søgekriterier:

• ”Uforede gummistøvler børn” - returnerede ca. 71 resultater
• ”Tekstilforede gummistøvler” - returnerede ca. 8 resultater
• ”Tekstilforede gummistøvler børn” - returnerede 5 resultater
• ”Gummistøvler børn for” - returnerede ca. 62.000 resultater.

Ved søgning på ”uforede gummistøvler børn” blev der besøgt ca. 20 sider, og resten blev gennemgået gennem søgemaskinens korte resuméer. Ved søgningen ”Tekstilforede gummistøvler” blev 6 af de 8 hits besøgt, og ved søgningen ”tekstilforede gummistøvler børn” blev 2 hjemmesider besøgt. Ved søgning på ”Gummistøvler børn for” blev de første 11 søgesider undersøgt for mulige forhandlere. Hver søgeside indeholder 10 resultater – dvs. 110 resultater i alt. Dette blev gjort gennem søgemaskinens korte resuméer eller ved besøg på de enkelte hjemmesider.

5.4.5.4 Resultater af besøg i butikker

Gummistræsko

Det er ganske få af de besøgte butikker, der på denne årstid forhandler gummistræsko i børnestørrelser. Kvickly forhandler en model med aftageligt for, og det samme gør Deichmann sko.

Hos Bilka blev der fundet gummistræsko (uden navn) i en ”rodekasse” med nedsat fodtøj.

Kvickly har i deres tilbudsavis for uge 41 en gummistræsko med aftageligt for (69,95 kr.).

Hos Layette babyudstyr i Allerød er der registreret en gummistræsko ”iplay”.

Gummistøvler

Specielt hos Tops Sko blev der registreret mange gummistøvler. Ekspedienten oplyste, at de havde et meget stort udvalg, men at han ikke umiddelbart kunne afgøre, hvilke de solgte flest af. Dog blev der ikke i de helt små størrelser solgt ret mange af mærket Hunter (en relativt dyr gummistøvle til 499,75 kr.).

Hos Ecco Sko føres kun en enkelt model. Ekspedienten oplyste, at de stort set ikke sælger gummistøvler. Til trods for en nedsættelse fra 499 kr. til 299 kr. blev de ikke solgt. ”Folk køber dem billigt hos Føtex”.

5.4.5.5 Produktoversigt

Af nedenstående produktoversigt, Tabel 5.5 og Tabel 5.6, fremgår et udvalg af produkter inden for produktgruppen gummistræsko registreret i forbindelse med kortlægningen. Alle produkter markedsføres i en skostørrelse, der vil passe en 2-årig (str. 23-26).

Tabel 5.5 Eksempler på gummistræsko fra kortlægning - Internetbutikker

Tabel 5.6 Eksempler på gummistræsko fra kortlægning – butiksbesøg

Af Tabel 5.7 og Tabel 5.8 fremgår et udvalg af produkter inden for produktgruppen gummistøvler registreret i forbindelse med kortlægningen. Alle produkter markedsføres i en skostørrelse, der vil passe en 2-årig (str. 23-26).

Tabel 5.7 Eksempler på gummistøvler fra kortlægning - internetbutikker

Klik her for at se Tabel 5.7

Tabel 5.8 Eksempler på gummistøvler fra kortlægning - butiksbesøg

5.4.5.6 Produktpriser

Der er ved kortlægningen registreret gummistræsko til priser i intervallet 10 kr. per par (tilbud) til 399 kr. per par.

Der er ved kortlægningen registreret gummistøvler til priser i intervallet 49,95 kr. per par til 499,75 kr. per par.

5.4.5.7 Udvalgte produkter

Der er udvalgt i alt fem produkter inden for produktgruppen gummistræsko til videre undersøgelse:

Det er tilstræbt at udvælge både billige og dyre mærker.

Der er udvalgt i alt fem produkter inden for produktgruppen gummistøvler til videre undersøgelse:

Det er tilstræbt at udvælge populære mærker samt både billige og dyre mærker.

5.5 Narresutter

En sut består af en nippel, et skjold og en ring eller knop i forskellige udformninger og i forskellige kombinationer.^[13]

Narresutter forhandles i ”størrelser”, forstået som sutter til børn i f.eks. alderen 0-3 måneder, 3-6 måneder, 6-18 måneder eller 3-36 måneder.

5.5.1 Lovgivning

Lovgivning, der er relevant for sutter er EU direktiv om frigivelse af nitrosaminer og nitroserbare stoffer, samt forskellige anvendelsesbegrænsinger af forskellige stoffer såsom tungmetaller, nikkel osv. Dette er beskrevet yderligere i Kapitel 4.

5.5.2 Afgrænsning

Der er i kortlægningen i første omgang primært fokuseret på narresutter, hvor skjoldet er fremstillet af polycarbonat.

Da kortlægningen viste, at mange narresutter er fremstillet med et skjold af polypropylen, blev også denne type inddraget i kortlægningen.

Derudover er også narresutter, hvor der ikke har været oplysninger om skjoldets materiale, inddraget i kortlægningen.

Som hovedregel er der altid oplyst, hvilket materiale selve niplen er fremstillet af (latex eller silikone).

Der er alene kortlagt sutter, der er beregnet til børn i 2 års alderen.

5.5.3 Beskrivelse af produkttypen i brug

Narresutten er tænkt til trøst og som erstatning for moderens bryst. Narresutter anvendes både om dagen og om natten.

Det er individuelt, hvor meget sutten anvendes af det enkelte barn, men det forventes, at langt de fleste 2-årige børn anvender sut i et eller andet omfang.

Mange børn har mange sutter og måske flere forskellige sutter.

Apoteket skriver: ”Anvendelse: som trøst og substitut for bryst eller flaske til børn fra 0 til 3 år. Fra 3-års alderen anbefales det at vænne barnet fra sutten af hensyn til tandstillingen”.

De 2-årige børn udsættes derfor direkte for indholdsstofferne i sutten, når de sutter på sutterne. Mange vil i lange perioder også gå rundt med selve sutten i hånden, så det ikke udelukkende er indholdsstofferne i niplen, som de 2-årige udsættes for.

5.5.4 Kortlægning af udbuddet af narresutter

5.5.4.1 Fremgangsmåde

Der er rettet henvendelse til Dansk Erhverv med forespørgsel om kontaktpersoner i brancheforeninger.

Til Coop, Dansk Supermarked og Matas er der rettet henvendelse vedrørende, hvilke mærker/handelsnavne der forhandles, hvilke mærker/handelsnavne der sælges flest af, samt hvor stor en andel af det samlede salg i Danmark deres salg udgør.

Der er desuden rettet henvendelse til en række ”børnekæder”, herunder BabySam”, ”Ønske Børn” og ”BabyVest”.

En række detailbutikker er besøgt. Det drejer sig om følgende:

• Føtex
• Bilka
• Kvickly
• Matas
• H&M
• Apotek
• LIC
• BabySam
• BabyVest
• Irma
• Magasin.

Derudover er der søgt i kataloger, reklameannoncer etc.

Der er via søgemaskinen Google anvendt diverse søgeord og kombinationer af søgeord. Dette er sket med henblik på at få generelle oplysninger om narresutter på markedet og endvidere med henblik på at finde frem til en række netbutikker, der forhandler narresutter.

Der er desuden søgt på en række specifikke hjemmesider.

5.5.5 Resultater af kortlægningen

5.5.5.1 Produkter

For stort set alle de narresutter, der er fremkommet i kortlægningen, fremgår det, hvilket materiale narresuttens nippel er fremstillet af. For skjoldet og ringens vedkommende er materialet i langt færre tilfælde oplyst. Såfremt sutten er forsynet med knop, er der meget sjældent oplysninger om materiale.

Der er typisk tale om, at niplen er fremstillet af latex/naturgummi eller silikonegummi.

I de tilfælde, hvor materialet for skjoldet og ringen er oplyst, er der i langt de fleste tilfælde tale om polycarbonat eller polypropylen. Der er også sutter, hvor det er oplyst, at skjoldet er fremstillet af polypropylen og knoppen af polycarbonat.

Polypropylen er et billigere plastmateriale end polycarbonat.

Polycarbonat kan i modsætning til polypropylen fremstilles i en klar udgave, da polycarbonat er en amorf termoplast. Polycarbonat er ligeledes meget slagfast/brudsikkert.

I polycarbonat kan der være rester af katalysatorer og opløsningsmidler fra polymerisationsprocessen. Det kan eksempelvis være henholdsvis triethylamin og tributylamin som katalysatorrester og dichlormethan og monochlorbenzen som opløsningsmidler.

I polypropylen kan der være rester af katalysatorer, eksempelvis oxider af zirkonium, vanadium og chrom.

I silikonegummi, som er peroxidvulkaniseret, kan der være rester af peroxider og deres omdannelsesprodukter. Platimvulkaniseret silikonegummi anses for meget rent og uden sundhedsskadelige stoffer. Derfor anvendes de platinkatalyserede typer ofte til medicinske urtensilier, til levnedsmiddelkontakt og til farmaceutiske produkter.

I latex/naturgummi kan der være rester svovlvulkaniseringsmidler og deres omdannelsesprodukter, f.eks. dithiocarbamater, dibutylaminog andre alifatiske aminer og nitrosaminer.

Produkterne fås som neutrale sutter i f.eks. hvid, lyseblå eller lyserød. Derudover fås sutter med motiver (f.eks. bamser, kranier, korslagte knogler og tænder), navn, foto, tekst efter frit valg eller firmalogo (firmagaver).

5.5.5.2 Resultat af kortlægning via brancheforeninger og store butikskæder

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv har ikke set sig i stand til at bidrage med oplysninger. Dansk Erhverv har oplyst, at man ikke kan forvente, at virksomhederne vil oplyse, hvilke produkter de sælger flest af, idet de kan være sikre på at få deres produkter udvalgt til analyse og dermed ”udstillet”. Dansk Erhverv foreslog, at vi tog direkte kontakt til de store babykæder, hvilket efterfølgende er gjort.

Coop

Coop har oplyst, at de fører mærkerne Bibs, Nuk, MAM, Tommee Tippee.

Matas

Der er ikke modtaget oplysninger.

Dansk Supermarked

Dansk Supermarked har oplyst, at de ikke har fællesindkøb. Her ville i givet fald skulle rettes henvendelse til de enkelte ”underkæder”, dvs. Føtex, Bilka, Netto, Tøj & Sko, Salling og A-Z.

5.5.5.3 Resultat af kortlægning via hjemmesider

Der er besøgt en række hjemmesider, og mange relevante online butikker blev fundet vha. søgeværktøjet Google.

Der er anvendt fem forskellige søgekriterier:

• ”Narresutter” - returnerede ca. 2.250 resultater
• ”Narresutter - 36 måneder” - returnerede godt 400 resultater.
• ”Polycarbonat narresutter” - returnerede ca. 250 resultater
• ”Polycarbonat sutter” - returnerede ca. 650 resultater
• ”Polypropylen narresutter” - returnerede knap 40 resultater.

Godt 200 hjemmesider er undersøgt. Undersøgelsen er foretaget gennem søgemaskinens korte resuméer eller ved besøg på de enkelte hjemmesider.

Af hjemmesiden www.bambino-mam.se/dk fremgår følgende: ”Sutter med sugedel af silikone bliver stadig mere populære. Men der er dog dem der synes, at silikone føles for hård og glat. Efter mange års forskning lancerer MAM derfor nu en ny silikoneoverflade, som helt erstatter den gamle. Silk Teat TM er blød og smidig som mors hud”.

5.5.5.4 Resultater af besøg i butikker

Der er et stort sammenfald af mærker observeret i de besøgte butikker. Matas markedsfører dog deres egne varer ligesom apoteket.

Mærket Avent blev markedsført i flere af de besøgte butikker. Hos BabyVest og BabySam oplyste de, at det var det mærke, der solgte bedst. Mærket indgår dog ikke i de videre undersøgelser, idet de kun markedsføres op til 18 måneder og dermed er uden for projektets målgruppe.

5.5.5.5 Produktoversigt

Af Tabel 5.9 og Tabel 5.10 fremgår et udvalg af produkter registreret i forbindelse med kortlægningen.

Tabel 5.9 Eksempler på narresutter fra kortlægning - internetbutikker

Klik her for at se Tabel 5.9

Tabel 5.10 Eksempler på narresutter fra kortlægning - butiksbesøg

5.5.5.6 Produktpriser

Der er et relativt stort udsving i priserne på narresutter. Der er primært to forhold, der ser ud til at have indflydelse på prisen: dels udsmykningen af skjoldet (hvis narresutten skal forsynes med eget foto, navn eller andet, er prisen højere end ved neutral narresut), dels antallet i en pakning (jo flere narresutter i pakken, jo lavere stykpris).

5.5.5.7 Udvalgte produkter

Da det ikke forventes at finde nogle af de udvalgte relevante stoffer (dvs. potentielt hormonforstyrrende eller allergifremkaldende stoffer) i produkter af polypropylen, er der udelukkende valgt at fokusere på skjold af polycarbonat.

Der er udvalgt i alt fem produkter inden for produktgruppen narresutter til videre undersøgelse.

5.6 Badesæbeemballager af PVC

I badet kan 2-årige børn være udsat for kemikalier fra både sæbe og badelegetøj. Eksponeringen bliver fortyndet via badevandet. Sæbe er reguleret under Kosmetikbekendtgørelsen og badelegetøjet reguleret under Legetøjsbekendtgørelsen. Med de nye ftalatregler er også badelegetøj omfattet af dette forbud (REACH forordningen, bilag XVII, nr. 51 og 52 og bekendtgørelse nr 855 af september 2009). Men for badesæbe til børn (bodyshampoo eller skumbad) kan emballagen være udformet som diverse figurer f.eks. en bil, Mickey Mouse eller Askepot, og disse badesæber falder ikke nødvendigvis ind under definitionen af legetøj, selvom de er ret oplagte at bruge som legetøj i badet – og måske endda at sutte på for små børn.

En tidligere kortlægningsundersøgelse fra Miljøstyrelsen ”Kortlægning af kemiske stoffer i kosmetiske produkter til børn” viste, at en del af disse emballager var fremstillet af PVC og havde et højt indhold af ftalater (Poulsen og Schmidt, 2007). Her er tale om en gråzone, idet det drejer sig om kosmetiske produkter udformet på en måde, så de i mange tilfælde vil blive opfattet som legetøj.

Det er Sikkerhedsstyrelsen, der afgør, om der er tale om legetøj, og nogle af produkterne blev kategoriseret som legetøj af Sikkerhedsstyrelsen i det tidligere projekt for Miljøstyrelsen. De figurer, der blev kategoriseret som legetøj af Sikkerhedsstyrelsen i den tidligere kortlægningsundersøgelse fra Miljøstyrelsen, var udelukkende 3-dimensionelle figurer, f.eks. en Peter Plys-figur siddende i en paraply, hvor hovedet f.eks. kunne skrues af for at få bodyshampooen/skumbadssæben ud.

5.6.1 Lovgivning

Som beskrevet er der i nogle tilfælde tale om en gråzone for denne type produkter. Hvis Sikkerhedsstyrelsen kategoriserer produkterne som legetøj, så gælder både Legetøjsbekendtgørelsen, samt lovgivningen om ftalater i legetøj. Ellers gælder forskellige anvendelsesbegrænsinger af forskellige stoffer såsom PFOS og derivater heraf, tungmetaller, kosmetik osv. Dette er beskrevet nærmere i Kapitel 4.

5.6.2 Afgrænsning

Denne produktgruppe afgrænses til badesæbeemballager af PVC (eller af blød plast med henblik på at undersøge, om de indeholder PVC), da det er et indhold af eventuelle ftalater, der er relevant i forhold til eksponeringen af 2-årige børn.

Der er derfor udelukkende undersøgt børnebodyshampoo/sæbe/skumbad i blød plastemballage formet som forskellige figurer/dyr eller almindelig børnebodyshampoo, hvor det fremgår via emballagekoden, at emballagen er af PVC (trekant med et 3-tal i = koden for PVC) eller figuremballager, som i det tidligere projekt fra Miljøstyrelsen ”Kortlægning af kemiske stoffer i kosmetiske produkter til børn” ikke blev kategoriseret som legetøj.

5.6.3 Beskrivelse af produkttypen i brug

Mange børn, også 2-årige elsker at bade og nyder at lege i badet. Derfor er børn ofte også længe i bad - måske 10-30 minutter. Det er forskelligt, hvor tit forældre bader deres børn. 2-årige behøver ikke at komme i bad hver dag. Bogen om barnet fra Politikkens forlag angiver, at børn i 3-6 års alderen ikke behøver at bade hver dag (Manniche, 2005). En undersøgelse fra Astma-Allergi Forbundet – dog udelukkende omhandlende børn med børneeksem – viser, at 11 % af forældrene bader deres børn hver dag, og ca. 70 % bader dem et par gange om ugen (Astma-Allergi Forbundet, 2007).

2-årige børn kan derfor være udsat for et evt. indhold af ftalater i badesæbeemballager i op til et par timer per uge enten ved, at de direkte sutter på produkterne og rører ved produkterne eller indirekte overførsel via badevand, hvis de leger med produkterne i badet.

5.6.4 Kortlægning af udbuddet af badesæbeemballager

5.6.4.1 Fremgangsmåde

For badesæbeemballager er der primært taget udgangspunkt i den føromtalte tidligere kortlægning af kosmetiske produkter til børn, hvor også badesæber, bodyshampoo, skumbad og lignende produkter til børn blev kortlagt (Poulsen og Schmidt, 2007).

I dette tidligere projekt om kosmetiske produkter til børn, blev der udarbejdet en database indeholdende over 200 kosmetiske produkter til børn (herunder bodyshampoo/badegele og skumbad). Et udtræk fra denne database viser, at de badesæbeprodukter, hvorpå der var angivet et trekantssymbol med et 3-tal i (hvilket er ensbetydende med, at emballagen er af PVC), alle var udformet som en bestemt figur (se Tabel 5.11).

Tabel 5.11 Liste over emballager af PVC (Poulsen og Schmidt, 2007). Udtræk fra databasen over kosmetiske produkter til børn i et tidligere af Miljøstyrelsens kortlægningsprojekter.

I samme projekt blev der indkøbt en lang række badesæbefigurer udformet, som f.eks. en zebra eller en is. Seks af disse figurer blev analyseret for indhold af ftalater, og de indeholdt alle som minimum 26 % DEHP eller 26 % DINP (begge ftalater er omfattet af forbud i legetøj – se afsnit 4.1.2). Det er derfor undersøgt, hvor disse badesæbefigurer udformet som figurer blev indkøbt i det tidligere projekt. Disse butikker er således besøgt igen med henblik på at undersøge, om det stadig (efterår 2008) var muligt at finde badesæbeemballager af PVC i butikkerne.

I det tidligere kortlægningsprojekt (Poulsen og Schmidt, 2007) blev der kun fundet skumbadsfigurer/badesæbeemballager via få internetsider. Disse internetsider er derfor undersøgt igen. Herudover er der via søgemaskinen Google anvendt diverse søgeord og kombinationer af søgeord. Dette er sket med henblik på at finde frem til en række netbutikker, der forhandler skumbadsfigurer.

5.6.5 Resultater af kortlægningen

5.6.5.1 Produkter

Helt almindelige børnebadesæbeemballager, f.eks. firkantede/ovale emballager blot med tekst, er typisk fremstillet af ren polyethylen (emballagekode 2), af polyethylen og polypropylen eller af en anden plasttype – dog ikke PVC (emballagekode 3). Disse informationer er bekræftet ved at undersøge emballagekoderne i bunden af diverse børnebadesæbeemballager i en lang række butikker (såsom Bilka, Matas, Netto, apoteker, Fakta, Kvickly, Irma).

Børnebodyshampoo/skumbad formet som bestemte figurer, såsom Peter Plys eller Barbie, blev fundet med emballagekode 3, dvs. de er af PVC. Der er udelukkende fundet Disney- og Barbiefigurer med emballage af PVC i kortlægningen.

5.6.5.2 Resultat af kortlægning via store butikskæder

Coop

Coop har oplyst, at de tidligere lejlighedsvist har indkøbt boblebad eller lignende produkter, hvor flasken er udformet som en figur/et dyr eller lignende. Men de indkøber det meget sjældent, da de tit oplever, at indholdet kan være problematisk i forhold til parfume og konserveringsmidler.

Matas

Matas har oplyst, at deres egne børnebadesæbeemballager ikke er af PVC.

5.6.5.3 Resultat af kortlægning via internettet

I det tidligere kortlægningsprojekt (Poulsen og Schmidt, 2007) blev der kun fundet skumbadsfigurer/badesæbeemballager via få internetsider. Disse er igen besøgt for at undersøge, om de stadig sælger skumbadsfigurer. Søgningen viste, at ingen af de tidligere hjemmesider sælger disse produkter mere.

Herudover er der foretaget en generel søgning på Google efter skumbadsfigurer, hvilket gav et spinkelt resultat. To forskellige danske internetsider fører de samme små skumbadsfigurer i blød plast. Der er ikke fundet større badesæbeemballager udformet som diverse figurer via internettet. Markedet på internettet for disse figurer ser ud til at være mindre end i 2006, da kortlægningen af de kosmetiske produkter til børn blev gennemført (Poulsen og Schmidt, 2007).

5.6.5.4 Resultat af kortlægning via butikker

Der er besøgt en række fysiske butikker, såsom almindelige dagligvarebutikker og parfumerier. Børnebodyshampoo/skumbad formet som bestemte figurer og skumbadsfigurer af blød plast er primært fundet i parfumerier og specialforretninger.

5.6.5.5 Produktoversigt

I Tabel 5.12 er en samlet oversigt over forretninger, hvor badesæbeemballager af PVC (højst sandsynligt) er fundet.

Tabel 5.12 Eksempler på badesæbeemballager af PVC (højst sandsynligt) fra kortlægning - internetbutikker

Tabel 5.13 Eksempler på badesæbeemballager af PVC (højst sandsynligt) fra kortlægning - butiksbesøg

5.6.5.6 Produktpriser

Der er ikke fundet det store udvalg af forskellige børnesæbeemballager af PVC. Prisen for de små skumbadsfigurer i blød plast svinger mellem 5,50 kr. og 19 kr. De større emballager af hårdere plast er udelukkende set i en enkelt butik i kortlægningen til 70 kr. per stk.

5.6.5.7 Udvalgte produkter

Der er udvalgt i alt fem produkter inden for produktgruppen badesæbeemballager til videre undersøgelse.

5.7 Skridsikre figurer og måtter til badekar

I badet kan 2-årige børn være udsat for kemikalier fra både sæbe og badelegetøj. Eksponeringen fra sæbe bliver fortyndet via badevandet. Badelegetøjet er reguleret under Legetøjsbekendtgørelsen, og er med de nye ftalatregler også omfattet af et forbud mod indhold af visse ftalater (REACH forordningen, bilag XVII, nr. 51 og 52 og BEK 855, 2009). Men skridsikre måtter til badet er ikke legetøj eller småbørnsartikler og dermed ikke omfattet af disse bekendtgørelser. Skridsikre figurer til badet kan blive opfattet som legetøj pga. deres udformning, men det vil være Sikkerhedsstyrelsen, der afgør, om der er tale om legetøj eller ej. Det må dog forventes, at børn kan opfatte skridsikre figurer som legetøj, uanset om det er kategoriseret som legetøj eller ej. Almindelige skridsikre måtter til badekar forventes ikke at blive brugt som legetøj.

5.7.1 Lovgivning

Lovgivning, der er relevant for skridsikre figurer og måtter til badekar er forskellige anvendelsesbegrænsninger af forskellige stoffer såsom PFOS og derivater heraf, tungmetaller, nikkel osv. Dette er beskrevet nærmere i Kapitel 4.

5.7.2 Afgrænsning

Der er i kortlægningen alene medtaget figurer og måtter i blød plast/gummi. Hårde plastfliser (der f.eks. klikkes sammen og kan dække et helt badeværelsesgulv) er ikke omfattet af kortlægningen.

Der er i kortlægningen primært fokuseret på figurer og måtter af en sådan størrelse, at de kan være i et badekar eller i en balje, som man kan have stående i en bruseniche/brusekabine. Det antages, at 2-årige sjældent bliver vasket stående/bruset i en bruseniche/brusekabine – de fleste 2-årige er glade for at sidde selv og lege i vandet.

5.7.3 Beskrivelse af produkttypen i brug

Mange børn – og også 2-årige – elsker at bade og nyder at lege i badet. Derfor er børn ofte også længe i bad - måske 10-30 minutter. Det er forskelligt, hvor tit forældre bader deres børn. 2-årige behøver ikke at komme i bad hver dag. Bogen om barnet fra Politikkens forlag angiver, at børn i 3-6 års alderen ikke behøver at bade hver dag (Manniche, 2005). En undersøgelse fra Astma-Allergi Forbundet – dog udelukkende omhandlende børn med børneeksem – viser, at 11 % af forældrene bader deres børn hver dag, og ca. 70 % bader dem et par gange om ugen (Astma-Allergi Forbundet, 2007).

2-årige kan derfor være udsat for kemikalier fra skridsikre figurer og måtter i op til et par timer om ugen. Skridsikre figurer til badet kan være udformet som diverse figurer og kan blive opfattet som legetøj. Ud over at børnene sidder på dem, vil 2-årige børn også lege med dem og dermed have dem i hænderne over vandet, måske endda sutte på dem. Almindelige skridsikre måtter til badekar forventes ikke at blive brugt som legetøj, men der er hudkontakt, da børnene sidder på dem i badet.

5.7.4 Kortlægning af udbuddet af skridsikre figurer og skridsikre måtter til badekar

5.7.4.1 Fremgangsmåde

Der er rettet henvendelse til Dansk Erhverv med forespørgsel om kontaktpersoner i brancheforeninger.

Til Coop, Dansk Supermarked, Jysk og Matas er der rettet henvendelse vedrørende, hvilke mærker/handelsnavne der forhandles, hvilke mærker/handelsnavne der sælges flest af, samt hvor stor en andel af det samlede salg i Danmark deres salg udgør.

Der er desuden rettet henvendelse til en række ”børnekæder”, herunder BabySam, Ønske Børn og BabyVest.

En række detailhandelsbutikker er besøgt. Det drejer sig om følgende:

• Føtex
• Bilka
• Kvickly
• Jysk
• Matas
• Ikea
• Ilva
• Idé møbler
• LIC
• BabySam
• BabyVest
• Magasin
• Salling
• Silvan
• Bauhaus
• Jem & fix
• XL-byg
• Stark
• Harald Nyborg
• Brødrene Kier AS i Århus
• Frede Andersen vvs i Århus
• Imerco
• Kop og Kande
• Inspiration
• Sinnerup
• Trøjborg Isenkram i Århus
• Borgportens Isenkram i Århus
• Alstrøm Isenkram i Valby (telefonisk kontaktet).

Derudover er der søgt i kataloger, reklameannoncer etc.

Der er via søgemaskinen Google anvendt diverse søgeord og kombinationer af søgeord. Dette er sket med henblik på at få generelle oplysninger om skridsikre figurer og skridsikre måtter til badekar på markedet og endvidere med henblik på at finde frem til en række netbutikker, der forhandler disse skridsikre produkter.

Der er desuden søgt på en række specifikke hjemmesider.

5.7.5 Resultater af kortlægningen

5.7.5.1 Produkter

Der er i forbindelse med kortlægningen i nogle tilfælde registreret oplysninger om materialet på produkterne. Der er tale om 100 % gummi, 100 % syntetisk gummi, 100 % PVC og PVC-fri.

Det forventes, at der til måtter fremstillet i blødgjort PVC er tilsat et antimikrobielt middel, eksempelvis en organotinforbindelse for at forhindre bakterie-/svampevækst.

5.7.5.2 Resultater af kortlægning via brancheforeninger og store butikskæder

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv har ikke set sig i stand til at bidrage med oplysninger. Dansk Erhverv har oplyst, at man ikke kan forvente, at virksomhederne vil oplyse, hvilke produkter de sælger flest af, idet de kan være sikre på at få deres produkter udvalgt til analyse og dermed ”udstillet”. Dansk Erhverv foreslog, at vi tog direkte kontakt til de store babykæder, hvilket efterfølgende er gjort.

Coop

Coop har oplyst, at de forhandler skridsikre måtter af mærket Bibs.

Matas

Matas har oplyst, at de ikke forhandler skridsikre figurer og/eller måtter.

Jysk

Jysk har meldt tilbage og oplyst, at de desværre ikke kan bidrage til kortlægningen. Årsagen hertil angives som projektets meget stramme tidsplan.

BabySam, Ønske Børn og BabyVest

Der foreligger ikke svar på vores henvendelse.

5.7.5.3 Resultat af kortlægning via hjemmesider

5 relevante online butikker blev fundet vha. søgeværktøjet Google og på formodede sælgeres egne hjemmesider.

Førstnævnte 3, forhandlerne BABYHOME, Lavprisvvs.dk og dreamchild.dk, se Tabel 5.14, blev fundet gennem søgekriterierne ”Skridsikker måtte badekar” med 1.340 returnerede resultater og ”måtte badekar” med 68.500 resultater. Det er vurderet, at denne produktgruppe er meget lidt synlig hos danske internetforhandlere eller kun forhandles få steder.

5.7.5.4 Resultater af besøg i butikker

Generelt er der registreret et meget begrænset udbud af produktgruppen skridsikre figurer og måtter i de besøgte butikker.

Kun i tre af de besøgte butikker blev der registreret skridsikre figurer (hos Jysk, Silvan samt hos Kvickly).

Der blev registret 2 (måske 3 - det er muligvis samme materiale i 2 størrelser) forskellige skridsikre måtter hos Jysk. Derudover forhandler Silvan 3 forskellige måtter, Kvickly og BabySam hver 2 forskellige måtter.

I øvrige besøgte butikker, hvor det blev registreret skridsikre måtter, blev der kun forhandlet en type.

5.7.5.5 Produktoversigt

Af Tabel 5.14 og Tabel 5.15 fremgår et udvalg af produkter registreret i forbindelse med kortlægningen.

Tabel 5.14 Eksempler på skridsikre figurer og måtter fra kortlægning - internetbutikker

Tabel 5.15 Eksempler på skridsikre figurer og måtter fra kortlægning - butiksbesøg

5.7.5.6 Produktpriser

Der er ved kortlægningen registreret skridsikre figurer og skridsikre måtter til priser i intervallet fra 29,95kr. til 179,95 kr.

5.7.5.7 Udvalgte produkter

Der er udvalgt i alt fem produkter inden for produktgruppen skridsikre figurer og måtter til videre undersøgelse.

Det er tilstræbt at udvælge skridsikre produkter både i form af figurer og i form af måtter. Ligeledes er det tilstræbt at udvælge både produkter, der er fremstillet af PVC og produkter, der markedsføres som PVC-frie.

5.8 Bamser

Bamser fås i mange størrelser - fra ganske små bamser til bamser en 2-årig kan ride på. De fås udformet som mange forskellige dyr og fantasidyr. Der er bamser der kan sige noget, bamser der kan skifte farve, bamser der udsender dufte, bamser der kan forvandles til bolde etc.

5.8.1 Lovgivning

Lovgivning, der er relevant for bamser er Legetøjsbekendtgørelsen, forbud mod ftalater i legetøj, samt forskellige anvendelsesbegrænsinger af forskellige stoffer såsom bromerede flammehæmmer, imprægneringsstoffer, PFOS og derivater heraf, tungmetaller, nikkel osv. Dette er beskrevet nærmere i afsnit 4.1 Legetøj og 4.2 Tekstiler.

5.8.2 Afgrænsning

Bamser er et meget stort produktområde og er derfor meget ressourcekrævende at kortlægge. Det har undervejs i kortlægningen vist, at bamser med duft ikke er noget større område, hvorfor bamser generelt er blevet kortlagt. Pga. det enorme udvalg af bamser, er der valgt den fremgangsmåde, at vi har registreret de bamser vi er stødt på ved både butiksbesøg og Internetsøgning.

5.8.3 Beskrivelse af produkttypen i brug

Bamser bruges typisk i stor stil af små børn. Nogle leger med dem, nogle sover med dem og andre er tæt knyttet til deres bamser, at de løber rundt med dem størstedelen af tiden. De fleste 2-årige må dog formodes at have en eller flere bamser, som de i løbet af natten vil kramme eller evt. sutte på. Der sker således en eksponering, når barnet holder på bamsen, og hvis bamsen afgiver forskellige kemiske stoffer.

5.8.4 Kortlægning af udbuddet af bamser

5.8.4.1 Fremgangsmåde

Der er rettet henvendelse til Dansk Erhverv med forespørgsel om kontaktpersoner i brancheforeninger.

Til Coop og Dansk Supermarked er der rettet henvendelse vedrørende, hvilke mærker/handelsnavne der forhandles, hvilke mærker/handelsnavne der sælges flest af, samt hvor stor en andel af det samlede salg i Danmark deres salg udgør.

Der er desuden rettet henvendelse til en række ”børnekæder”, herunder BabySam”, ”Ønske Børn” og ”BabyVest”.

Der er ligeledes rettet henvendelse til Legetøjsfabrikanter i Norden, der har lovet at videresende vores forespørgsel til Top Toy, KE Mathiesen, Mattel m.fl.

Derudover er der søgt i kataloger, reklameannoncer etc.

Der er via søgemaskinen Google anvendt diverse søgeord og kombinationer af søgeord. Dette er sket med henblik på at få generelle oplysninger om bamser på markedet og endvidere med henblik på at finde frem til en række netbutikker, der forhandler bamser.

Der er desuden søgt på en række specifikke hjemmesider.

En række detailhandelsbutikker er besøgt. Det drejer sig om følgende:

• Føtex
• Bilka
• Kvickly
• Jysk
• Ikea
• H&M
• LIC
• Toys’R’Us
• BR
• BabySam
• BabyVest
• Magasin.

5.8.5 Resultater af kortlægningen

5.8.5.1 Resultater af kortlægning via brancheforeninger og store butikskæder

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv har ikke set sig i stand til at bidrage med oplysninger. Dansk Erhverv har oplyst, at man ikke kan forvente, at virksomhederne vil oplyse, hvilke produkter de sælger flest af, idet de kan være sikre på at få deres produkter udvalgt til analyse og dermed ”udstillet”. Dansk Erhverv foreslog, at vi tog direkte kontakt til de store babykæder, hvilket efterfølgende er gjort.

Legetøjsfabrikanter i Norden m.fl.

Der foreligger ikke svar på vores henvendelse.

Coop

Der foreligger ikke svar på vores henvendelse.

Føtex

Der foreligger ikke svar på vores henvendelse.

BabySam”, Ønske Børn og BabyVest

Der foreligger ikke svar på vores henvendelse.

5.8.5.2 Resultat af kortlægning via hjemmesider

Bamser med duft er fundet på følgende internetbutikker:

• http://www.netgiraffen.dk/produkter/Baby%200-2%20%C3%A5r/Dukker%20og%20Bamser%20(baby)/
• http://www.tingtiltumlinger.dk/ShopItems.aspx?n=1&mcat=6&scat=69
• http://www.4-all.dk/group.asp?group=126&sub=126
• http://mariehonen.dk/product.asp?product=1769&sub=0&page=1
• http://ordre.money4you.dk/bamseslottet_39_da/
• http://ordre.money4you.dk/bamseslottet/beddy_bear_81_da.html
• http://bluz.fdf.dk/cms_artikel.php?id=965
• http://24.dk/user/lizz81/perma/2007/02/19/Hot_Teddy.

5.8.5.3 Resultater af besøg i butikker

Besøg i butikker har vist, at det på nuværende tidspunkt primært er gennem internethandel, at bamser med duft til opvarmning i mikrobølgeovn sælges. Hverken Magasin, BabySam, BR Legetøj eller Build a Bear sælger bamser med duft eller bamser med duft til opvarmning i mikrobølgeovn.

Produktgruppen dækker således bamser generelt.

Ved besøg i butikker oplyser personalet, at de ikke ved, hvilke aldersgrupper de enkelte bamser købes til. Det oplyses, at kunderne ikke beder om råd og vejledning ved valg af bamse.

5.8.5.4 Produktoversigt

Af Tabel 5.16 fremgår bamser til opvarmning i mikrobølgeovn registreret i forbindelse med kortlægningen via butiksbesøg.

Tabel 5.16 Eksempler, på bamser til opvarmning fra kortlægning - butiksbesøg

Af Tabel 5.17 fremgår bamser registreret i forbindelse med kortlægningen via butiksbesøg.

Tabel 5.17 Eksempler på bamser fra kortlægning - butiksbesøg

Der er således registreret en lang række mærker i bamser, men der findes mange flere.

5.8.5.5 Udvalgte produkter

Der er udvalgt i alt fem produkter inden for produktgruppen bamser til videre undersøgelse.

Det er tilstræbt at udvælge bamser fra mærkevarebutikker, legetøjskæder, samt fra supermarkeder. Ligeledes er det tilstræbt at udvælge bamser, der kan opvarmes i mikrobølgeovn, da disse formentlig vil give den største afgivelse af kemiske stoffer.

5.9 Bleer

Bleer anvendes i mange timer af døgnet, idet mange 2-årige børn bruger ble både dag og nat. Der er hudkontakt med indersiden og kanterne af bleen, og hvis barnet leger med bleen vil det også være i kontakt med ydersiden.

5.9.1 Lovgivning

Lovgivning, der er relevant for bleer er forskellige anvendelsesbegrænsninger af forskellige stoffer såsom PFOS og derivater heraf, tungmetaller osv. Dette er nærmere beskrevet i Kapitel 4.

5.9.2 Afgrænsning

Der er i kortlægningen alene medtaget papirbleer, dvs. at stofbleer ikke er omfattet af kortlægningen.

Der er kortlagt bleer i str. ca. 11-16 kg afhængig af bletype, og kortlægningen omfatter både ”almindelige bleer”, bleer med ”velcrolukning” samt de såkaldte ”Up&Go”-bleer.

5.9.3 Beskrivelse af produktgruppen i brug

De fleste 2-årige børn bruger bleer døgnet rundt. Børnene vil således være udsat for eventuelle kemiske stoffer i bleer 24 timer i døgnet. Der sker dog primært eksponering fra de dele af bleen, der er direkte i kontakt med huden. 2-årige børn vil typisk bruge mellem 3-5 bleer om dagen.

5.9.4 Kortlægning af udbuddet af bleer

5.9.4.1 Fremgangsmåde

Der er rettet henvendelse til Dansk Erhverv med forespørgsel om kontaktpersoner i brancheforeninger.

Til Coop og Dansk Supermarked er der rettet henvendelse vedrørende, hvilke mærker/handelsnavne der forhandles, hvilke mærker/handelsnavne der sælges flest af, samt hvor stor en andel af det samlede salg i Danmark deres salg udgør.

Der er desuden rettet henvendelse til en række ”børnekæder”, herunder BabySam”, ”Ønske Børn” og ”BabyVest”.

En række detailhandelsbutikker er besøgt. Det drejer sig om følgende:

• Føtex
• Bilka
• Kvickly
• Super Brugsen
• LIC
• BabySam
• BabyVest
• Fakta
• Aldi
• SuperBest
• Irma.

Derudover er der søgt i kataloger, reklameannoncer etc.

Der er via søgemaskinen Google anvendt diverse søgeord og kombinationer af søgeord. Dette er sket med henblik på at få generelle oplysninger om bleer på markedet og endvidere med henblik på at finde frem til en række netbutikker, der forhandler bleer.

Der er desuden søgt på en række specifikke hjemmesider.

5.9.5 Resultater af kortlægningen

5.9.5.1 Produkter

Papirbleer består især af forskellige plastmaterialer (f.eks. polypropylen, absorberende polyacrylat, termoplastiske elastomer og polyethylen) Den allerinderste sugende kerne er dog fremstillet af cellulosefibre.

5.9.5.2 Resultater af kortlægning via brancheforeninger og store butikskæder

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv har ikke set sig i stand til at bidrage med oplysninger. Dansk Erhverv har oplyst, at man ikke kan forvente, at virksomhederne vil oplyse, hvilke produkter de sælger flest af, idet de kan være sikre på at få deres produkter udvalgt til analyse og dermed ”udstillet”. Dansk Erhverv foreslog, at vi tog direkte kontakt til de store babykæder, hvilket efterfølgende er gjort.

Coop

Coop har oplyst, at de forhandler papirbleerne Coop, Libero, Hugie og Moltex.

Matas

Der foreligger ikke svar på vores henvendelse.

5.9.5.3 Resultat af kortlægning via hjemmesider

Der er besøgt en række hjemmesider, og seks relevante onlinebutikker blev fundet vha. søgeværktøjet Google.

Søgekriteriet ”bleer” returnerede ca. 239.000 resultater. De første 11 søgesider blev undersøgt for mulige forhandlere. Hver søgeside indeholder 10 resultater – dvs. 110 resultater i alt. Undersøgelsen blev foretaget gennem søgemaskinens korte resuméer eller ved besøg på de enkelte hjemmesider.

5.9.5.4 Resultater af besøg i butikker

Bleer sælges ofte som et slagtilbud. I de besøgte butikker har man de fleste steder oplyst, at Pampers og Libero er de to store mærker, men at forbrugerne generelt køber de bleer, der er på tilbud.

5.9.5.5 Produktoversigt

Af Tabel 5.18 og Tabel 5.19 fremgår en række produkter, der forhandles i størrelser, der vil passe en 2-årig.

Tabel 5.18 Eksempler på papirbleer fra kortlægning - internetbutikker

Klik her for at se Tabel 5.18

Tabel 5.19 Eksempler på papirbleer fra kortlægning - butiksbesøg

5.9.5.6 Produktpriser

Som ovenfor nævnt sælges bleer som slagtilbud, og prisen skifter dermed fra butik til butik og fra uge til uge. Dog er Vibelle fra Aldi generelt en meget billig ble.

5.9.5.7 Udvalgte produkter

Der er udvalgt i alt fem produkter inden for produktgruppen bleer til videre undersøgelse.

Det er tilstræbt at udvælge populære mærker, økologiske/ikke-økologiske mærker samt både dyre og billigere mærker.

5.10 Solcreme

Solcreme benyttes hyppigt på 2-årige børn. Hele sommeren igennem sker der en langvarig og direkte eksponering via huden.

Der eksisterer to overordnede grupper af solcreme: Lotion/creme eller spray.

Der er en række UV-filtre på EUs kandidatliste over potentielt hormonforstyrrende stoffer. Disse UV-filtre er sammenholdt med Kosmetikbekendtgørelsens bilag over tilladte UV-filtre i kosmetik. Desuden er en række parabener, som er mistænkte for at have hormonforstyrrende effekter medtaget:

• UV-filtre, hvoraf især to UV-filtre, der er tilladt i kosmetiske produkter, er mistænkt for at være hormonforstyrrende:
  • CAS 15087-24-8 – 3-benzylidene camphor
  • CAS 5466-77-3 – Ethylhexyl methoxycinnamate.
• Parabener (konserveringsmidler), der er tilladt i kosmetiske produkter:
  • CAS 99-76-3 – Methylparaben
  • CAS 120-47-8 – Ethylparaben
  • CAS 94-13-3 – Propylparaben
  • CAS 94-26-8 – Butylparaben
  • CAS 4247-02-3 – Isobutylparaben (ikke med på EUs kandidatliste over potentielt hormonforstyrrende stoffer).
• Parfumestoffer (de 26 deklarationspligtige parfumestoffer).

Svanemærkekriterierne for kosmetik indeholder et krav om, at ingen indholdsstoffer må anses for at være potentielt hormonforstyrrende i henhold til officielle lister inden for noget nordisk land eller EU (Nordisk Miljømærkning, 2007 (Krav K4)). Optages der ”nye stoffer” på EUs kandidatliste over potentielt hormonforstyrrende stoffer, vil disse således ikke være tilladte i svanemærket kosmetik. ”Nye stoffer” på EUs kandidatliste over potentielt hormonforstyrrende stoffer (DG Environment, 2007) har således skullet være udfaset af produktionen siden 1. maj 2008 i svanemærket kosmetik. Der vil dog stadig være nogle produkter at finde på hylderne med nogle af stofferne på EUs kandidatliste over potentielt hormonforstyrrende stoffer, da producenterne har fået godkendelse til at sælge ud af lagervarer produceret før 1/5-08. Således kan UV-filteret ethylhexyl methoxycinnamate (kendt som OMC), som er på EUs kandidatliste, formentlig midlertidigt findes i hyldevarer en tid endnu. Svanemærkede produkter til solsæson 2009 vil være produceret uden OMC og evt. andre stoffer på kandidatlisten (personlig kommunikation med Miljømærkning Danmark, september 2008). Andre produkter, der ikke er svanemærket kan også være uden parabener og stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Hvis kosmetiske produkter indeholder f.eks. parabener vil det fremgå af indholdsdeklarationen.

5.10.1 Lovgivning

For solcremer er det Kosmetikbekendtgørelsen, der er gældende. Denne er beskrevet i detaljer i afsnit 4.3 Kosmetikbekendtgørelsen.

5.10.2 Afgrænsning

Vi har udelukkende fokuseret på solcremer, der sælges specifikt til børn, dvs. har betegnelsen ”kids”, ”children”, ”børn”, ”baby” eller ”junior”. Herudover er medtaget solcremer, der anvendes til børn, selvom de ikke specifikt er angivet som børnesolcreme, men som f.eks. en solcreme til hele familien eller produkter med Astma og Allergiforbundets mærke eller miljømærke, der må forventes at blive købt til børn. Dette gælder f.eks. apotekets Sol Lotion og Dermas solcremeserie (Svanemærket og deklareret i samarbejde med Astma og Allergiforbundet).

5.10.3 Beskrivelse af produkttypen i brug

Solcreme anvendes primært i sommerperioden fra juni til august/september. I denne periode anvendes solcreme typisk hver dag på 2-årige børn. Aftalen med vuggestuen/dagplejen er typisk, at børnene skal være smurt ind hjemmefra om morgenen, hvorefter daginstitutionen smører barnet ind igen efter frokost. Det vil hovedsageligt være ansigt, arme, ben og fødder, der dagligt smøres ind i solcreme i sommerperioden, men hele kroppen vil også blive smurt ind i solcreme i forbindelse med leg ved soppebassin eller ved stranden.

Herudover kan solcreme selvfølgelig blive brugt på andre tider af året i forbindelse med ferier i udlandet (solferie eller skiferie).

Kræftens Bekæmpelse skriver på deres hjemmeside, at det anbefales, at man bruger rigeligt med solcreme, dvs. børn skal bruge en børnehåndfuld solcreme (ca. 20 ml). Det angives også, at man skal bruge 20 gram solcreme per m² hud. (Kræftens Bekæmpelse, 2008). Børn vil således dagligt være eksponeret via huden for maksimalt denne mængde solcreme i de perioder af året, hvor solcreme er nødvendig.

5.10.4 Kortlægning af udbuddet af solcreme

5.10.4.1 Fremgangsmåde

Der er rettet henvendelse til brancheforeningen for sæbe, parfume og teknisk/kemiske artikler (SPT) med henblik på at få kortlagt, hvilke solcremer der findes på markedet, samt at få oplyst indholdsdeklaration, da mange af solcremeprodukterne var taget af hylderne, da kortlægningen fandt sted i oktober måned.

Til Coop, Dansk Supermarked og Matas er der rettet henvendelse vedrørende, hvilke mærker/handelsnavne der forhandles, hvilke mærker/handelsnavne, der sælges flest af, samt hvor stor en andel af det samlede salg i Danmark, deres salg udgør.

Der er via søgemaskinen Google søgt på informationer om forskellige typer solcreme på internettet. Dette er sket med henblik på at få generelle oplysninger om, hvilke typer af solcremer der findes på markedet, og endvidere med henblik på at finde frem til en række netbutikker, der fører solcreme.

Den primære metode til kortlægning af markedet af solcreme har dog været at indkøbe produkterne rent fysisk i forskellige butikker, såsom parfumerier, dagligvarebutikker samt apoteker. En række detailhandelsbutikker er besøgt. Det drejer sig om følgende:

• Føtex
• Bilka
• Kvickly
• SuperBrugsen
• SuperBest
• Fakta
• Netto
• Irma
• Matas
• Apoteker
• Magasin
• Victoria’s
• Lotus
• Douglas
• Helsemin
• The Body Shop
• Søstrene Grene.

Indholdsdeklarationen er herefter nærlæst, og indholdsstofferne er indtastet i en Accessdatabase med henblik på hurtig søgning og overblik over indholdsstoffer. SPT har oplyst at sammensætningen af solcremer jævnligt ændres, og at de produkter, der omtales i projektet ikke nødvendigvis vil indeholde de samme stoffer i dag. Det fremgår af deklarationen, hvilke stoffer solcremen indeholder.

5.10.5 Resultater af kortlægningen

5.10.5.1 Produkter

Solcreme findes typisk i to varianter: Lotion/creme eller spray. Solcreme indeholder enten et fysisk UV-filter (ofte titanium dioxid), et kemisk UV-filter eller en kombination af begge til beskyttelse mod UV-stråling fra sollys.

5.10.5.2 Resultat af kortlægningen via brancheforeninger og store detailkæder

Brancheforeningen SPT

Brancheforeningen SPT blev kontaktet med henblik på at få oplyst, hvilke solcremer der findes på det danske marked, samt få oplyst indholdsdeklarationer og evt. indholdskoncentration af UV-filtre. Efter aftale med SPT sendte brancheforeningen en mail ud for projektgruppen til udvalgte medlemmer, der fører/sælger solcreme.

Brancheforeningen orienterede om, at for solcreme kommer der typisk en ny formulering hvert år. Dvs. de solcremer, der er indkøbt i forbindelse med denne kortlægning, vil være forældede til næste år på tidspunktet for informationskampagnen. Der er derfor spurgt til indholdsdeklarationer for solcremer på markedet i 2009. Der er desuden gjort opmærksom på de to UV-filtre, der mistænkes for at være hormonforstyrrende i håb om, at dette kunne giver reaktioner på, om disse UV-filtre er i brug i solcreme på markedet i 2009.

Enkelte firmaer har henvendt sig telefonisk for at få flere oplysninger om projektet, men ingen har leveret informationer. Producenten bag Dermaprodukterne – Derma Pharm - har tilbudt hjælp, men indholdsdeklarationer for disse produkter er allerede tilgængelige via internettet.

Coop

Coop har sendt indholdsdeklarationer på deres nuværende produkter. Disse er indtastet i databasen.

Matas

Indholdsdeklarationerne for 2009 formuleringerne nåede ikke at indgå i kortlægningen, men Matas solcremer har opnået det nordiske miljømærke, og indeholder således hverken stoffer EUs kandidatliste over potentielt hormonforstyrrende stoffer eller de 26 deklarationspligtige parfume stoffer.

Derma Pharm

Derma Pharm har bekræftet, at alle deres produkter kan anvendes og bliver anvendt af 2-årige børn – også de produkter, der ikke findes i deres babyserie. Indholdsdeklarationerne fremgår af deres hjemmeside, og disse er indsat i databasen. Derma Pharm oplyser, at specielt i deres babysolcreme er der lagt vægt på at mindske mængden af kemiske solfiltre og at begrænse antallet af indholdsstoffer til et minimum.

Apotekerne

To apoteker er besøgt med henblik på køb af solcremer. Et af apotekerne oplyste, at solcreme af mærkerne Vichy og La Roche Posay sælges mest.

5.10.5.3 Produktoversigt

I Tabel 5.20 er angivet en liste over de solcremer, der er kortlagt i projektet. Desværre er slut-september/start-oktober ikke noget godt tidspunkt for kortlægning af solcremer, idet mange dagligvarebutikker har taget solcreme ned fra hylderne. Det lykkedes dog ved besøg i flere forskellige butikker at finde i alt 28 forskellige solcremer til børn/babyer.

Tabel 5.20 Solcremer fundet dels i butikker og dels på internettet

5.10.5.4 Udtræk fra Accessdatabasen

Et udtræk fra Accessdatabasen viser følgende:

Solcremer med indhold af UV-filtre mistænkt for at være hormonforstyrrende

Udtræk fra Accessdatabasen viser, at ingen af de 28 solcremer indeholder UV-filteret 3-benzylidene camphor^[15], og at to solcremer indeholder UV-filteret ethylhexyl methoxycinnamate. Disse solcremer er:

• Nivea Sun Childrens Sun Spray
• Eau Thermale Avène High Protection Lotion for children SPF40.

Solcremer med indhold af parabener

Der er fundet syv solcremer med et indhold af parabener:

• Syv solcremer indeholder methylparaben.
• To solcremer indeholder ethylparaben.
• Fem solcremer indeholder propylparaben. Disse solcremer er:
  • Nivea Sun Childrens Sun Spray (fundet i parfumeri).
  • Nivea Sun Childrens Sun Lotion 15 (fundet i dagligvarebutik).
  • Cosmea Børne sollotion SPF25 (fundet på apoteket).
  • Junior Intensive Protection Lotion SPF 25 (fundet på www.med24.dk).
  • Eau Thermale Avène High Protection Lotion for children SPF40 (fundet på apoteket).
• Én solcreme indeholder butylparaben. Denne solcreme er:
  • Eau Thermale Avène High Protection Lotion for children SPF40 (fundet på apoteket).

Apotekernes A.m.b.a., der forhandler Eau Thermale Avène solcremen oplyser, at produktet ikke vil være på markedet i 2009, og at alle parabener vil være fjernet fra produktet i 2010.

Solcremer med indhold af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer

Der er fundet seks solcremer med et indhold af én eller flere af de 26 parfumestoffer i en koncentration, der gør, at de skal deklareres på produktet. Disse solcremer er:

• Nivea Sun Childrens Sun Lotion 15 (indeholder 10 af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer).
• Nivea Sun Childrens Sun Spray (indeholder 8 af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer).
• Dr. Hauschka Sunscreen Cream Children (indeholder 8 af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer).
• Lavera Sun Sensitiv Baby & Children Solcreme SPF30 – Sunblock (indeholder 7 af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer).
• Lavera Sun Sensitive Kids Sol Spray SPF25 – Sunblock (indeholder 7 af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer).
• Clarins Paris - Sun Care Cream High Protection (indeholder 5 af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer).

En liste over samtlige indholdsstoffer fundet i disse 28 solcremer kan findes i Bilag A.

5.10.5.5 Udvalgte produkter

På baggrund af kortlægningen, der viser, at to solcremer indeholder de potentielt hormonforstyrrende UV-filtre, er det besluttet, at der ikke skal foretages kvantitativ analyse af UV-filteret i de to solcremer:

• Nivea Sun Childrens Sun Spray
• Eau Thermale Avène High Protection Lotion for children SPF40.

Producenterne af de to solcremer er efterfølgende blevet kontaktet med henblik på at få oplyst mængden af dette UV-filter i de to solcremer.

Apotekernes A.m.b.a., der forhandler Eau Thermale Avène solcremen, har kontaktet producenten i Frankrig, der ikke kan oplyse den præcise indholdskoncentration. Producenten oplyser, at de holder sig inden for den tilladte grænse angivet i Kosmetikbekendtgørelsen (10 %). Apotekernes A.m.b.a. oplyser, at produktet ikke vil være på markedet i 2009, og at UV-filteret vil være udfaset fra solprodukterne i 2010.

Beiersdorf, der forhandler Nivea solcremerne har informeret om, at den pågældende solcreme købt i forbindelse med kortlægningen ikke produceres mere. Nu produceres Nivea Sun Children Spray SPF 20 med en ny formel uden indhold af UV-filteret ethylhexyl methoxycinnamate. UV-filteret findes dog stadig i Spray produktet med SPF 50, men dette produkt markedsføres ikke i Danmark.

5.11 Fugtighedscreme/fedtcreme/lotion

Creme, fedtcreme og lotion til børn kan blive hyppigt brugt på 2-årige børn. Det afhænger måske især af vaner blandt de voksne (kvinderne) og om børnene er eksemplagede. Især for børn med børneeksem, hvor brugen af creme/fedtcreme måske især er udbredt, vil der hele året igennem ske en langvarig og direkte eksponering via huden.

I forhold til de prioriterede relevante kemiske stoffer i dette projekt er creme/fedtcreme/lotion relevant i forhold til parabener og parfumestoffer. Desuden er en række parabener, som er mistænkte for at have hormonforstyrrende effekter medtaget:

• Parabener (konserveringsmidler), der er tilladt i kosmetiske produkter, men som er mistænkt for at være hormonforstyrrende:
  • CAS 99-76-3 – Methylparaben
  • CAS 120-47-8 – Ethylparaben
  • CAS 94-13-3 – Propylparaben
  • CAS 94-26-8 – Butylparaben
  • CAS 4247-02-3 – Isobutylparaben (ikke med på EUs kandidatliste over potentielt hormonforstyrrende stoffer).
• Parfumestoffer (de 26 deklarationspligtige parfumestoffer).

Svanemærkekriterierne for kosmetik indeholder et krav om, at ingen indholdsstoffer må anses for at være potentielt hormonforstyrrende i henhold til officielle lister inden for noget nordisk land eller EU (Nordisk Miljømærkning, 2007 (Krav K4)).

5.11.1 Lovgivning

For cremer er det Kosmetikbekendtgørelsen, der er gældende. Denne er beskrevet i detaljer i afsnit 4.3 Kosmetikbekendtgørelsen.

5.11.2 Afgrænsning

Vi har udelukkende fokuseret på creme/fedtcreme/lotion, der sælges specifikt til børn, eller som bruges til børn. Dvs. der fokuseres på creme/fedtcreme/lotion, hvor der specifikt på produktet står ”Kids”, ”Children”, ”Baby” eller lignende. Desuden er der medtaget produkter specielt fra apoteket, der fører en række creme/fedtcreme/lotion, der anbefales til børn – både til almindelig hudpleje og til brug for børn med børneeksem.

Det er på forhånd bestemt, at der ikke foretages nogen analyser for denne produktgruppe, men der er samlet oplysninger om produkternes indholdsstoffer, enten ved kontakt til producenter eller ved køb af produkterne (og aflæsning af INCI-deklarationen).

5.11.3 Beskrivelse af produkttypen i brug

Creme, fedtcreme eller lotion kan anvendes til 2-årige børn hele året rundt. Nogle 2-årige børn vil blive smurt ind i creme/fedtcreme/lotion daglig, nogle udelukkende efter bad, især børneeksemplagede 2-årige vil blive smurt ind i creme/fedtcreme/lotion op til to gange dagligt året rundt, mens andre ikke bliver smurt ind i creme/fedtcreme/lotion. Herudover kan creme/fedtcreme/lotion selvfølgelig blive brugt ”pletvis” f.eks. i ansigtet om vinteren i forbindelse med tør ”frosthud”. Eksponering sker således direkte via hudkontakt.

5.11.4 Kortlægning af udbuddet af creme/fedtcreme/lotion

5.11.4.1 Fremgangsmåde

Der er rettet henvendelse til brancheforeningen for sæbe, parfume og teknisk/kemiske artikler (SPT) med henblik på at få kortlagt, hvilke creme/fedtcreme/lotion der findes på markedet, samt at få oplyst indholdsdeklaration.

Til Coop, Dansk Supermarked og Matas er der rettet henvendelse vedrørende, hvilke mærker/handelsnavne, der forhandles, hvilke mærker/handelsnavne der sælges flest af, samt hvor stor en andel af det samlede salg i Danmark deres salg udgør.

Der er via søgemaskinen Google søgt på informationer om forskellige typer creme/fedtcreme/lotion på internettet. Dette er sket med henblik på at få generelle oplysninger om, hvilke typer af creme/fedtcreme/lotion der findes på markedet, og endvidere med henblik på at finde frem til en række netbutikker, der fører creme/fedtcreme/lotion.

Den primære metode til kortlægning af markedet for creme/fedtcreme/lotion har dog været ved at indkøbe produkterne rent fysisk i forskellige butikker, såsom parfumerier, dagligvarebutikker og apoteker. En række detailbutikker er besøgt. Det drejer sig om følgende:

• Føtex
• Bilka
• Kvickly
• SuperBrugsen
• SuperBest
• Fakta
• Netto
• Irma
• Matas
• Apoteker
• Magasin
• Victoria’s
• Lotus
• Douglas
• Helsemin
• The Body Shop
• Søstrene Grene.

Indholdsdeklarationen er herefter nærlæst, og indholdsstofferne er indtastet i en Accessdatabase med henblik på hurtig søgning og overblik over indholdsstoffer. SPT har oplyst at sammensætningen af cremer og fugtighedscremer jævnligt ændres, og at de produkter, der omtales i projektet ikke nødvendigvis vil indeholde de samme stoffer i dag. Det fremgår af deklarationen, hvilke stoffer cremen indeholder.

5.11.5 Resultater af kortlægningen

5.11.5.1 Produkter

Der er i kortlægning fundet følgende typer af creme/fedtcreme/lotion:

• Ansigtscreme
• Bodylotion/hudlotion
• Creme
• Fedtcreme.

Forskellen på bodylotion, creme- og fedtcremevarianterne er typisk et spørgsmål om fedtindhold. Lotion er mere tyndtflydende og mindre fed end henholdsvis creme og fedtcreme. Fedtcreme er meget tyktflydende (pasta) og har et højt fedtindhold.

5.11.5.2 Resultat af kortlægningen via brancheforeninger og store butikskæder

Brancheforeningen SPT

Brancheforeningen SPT blev kontaktet med henblik på at få oplyst, hvilke creme/fedtcreme/lotion der findes på det danske marked, samt få oplyst indholdsdeklarationer. Efter aftale med SPT sendte brancheforeningen en mail ud for projektgruppen til udvalgte medlemmer, der fører/sælger creme/fedtcreme/lotion til børn.

Kontakt til SPT resulterede i, at enkelte firmaer henvendte sig telefonisk for at få flere oplysninger om projektet, men ingen har leveret informationer. Producenten bag Dermaprodukterne – Derma Pharm - har tilbudt hjælp, men indholdsdeklarationer for disse produkter er allerede tilgængelige via internettet.

Coop

Coop har fremsendt indholdsdeklarationer på deres nuværende produkter. Disse er indtastet i databasen. Coop oplyser, at deres eget mærke af babyplejeprodukter udgør størstedelen af salget, men at det herudover er produkter af mærket Natusan, der sælger mest.

Derma Pharm

Derma Pharm har bekræftet, at alle deres produkter kan anvendes og bliver anvendt af 2-årige børn – også de produkter, der ikke er i deres babyserie. Indholdsdeklarationerne fremgår af deres hjemmeside, og disse er indsat i databasen.

Apotekerne

To apoteker er besøgt med henblik på køb af creme/fedtcreme/lotion til børn. Et af apotekerne oplyste, at det er creme af mærkerne Dermalog og Decubal, der sælges mest til almindelig pleje, hvorimod A-derma sælges mest til brug til børn med børneeksem.

5.11.5.3 Produktoversigt

I Tabel 5.21 er angivet en liste over de 32 creme/fedtcreme/lotion, der er kortlagt i projektet.

Tabel 5.21 Creme/fedtcreme/lotion fundet dels i butikker og dels på internettet

5.11.5.4 Udtræk fra Accessdatabasen

Et udtræk fra Accessdatabasen viser følgende:

Creme/fedtcreme/lotion med indhold af parabener

Der er fundet syv creme/fedtcreme/lotion med et indhold af parabener:

• Syv creme/fedtcreme/lotion indeholder methylparaben.
• Fire creme/fedtcreme/lotion indeholder ethylparaben.
• Seks creme/fedtcreme/lotion indeholder propylparaben. Disse creme/fedtcreme/lotion er:
  • Baby Care Hudlotion (fundet i dagligvarebutik).
  • Baby Care Ansigtscreme (fundet i dagligvarebutik).
  • Baby Care Creme (fundet i dagligvarebutik).
  • Body Lotion - Giraffen Gerald (fundet på www.oriflame.dk).
  • Crabtree & Evelyn Pudycat comfort cream (fundet i parfumeri).
  • Decubal Recover Cream (fundet på apoteket).
• Én creme/fedtcreme/lotion indeholder butylparaben. Denne er:
  • Crabtree & Evelyn Pudycat comfort cream (fundet i parfumeri).
• Én creme/fedtcreme/lotion indeholder isobutylparaben. Denne er:
  • Crabtree & Evelyn Pudycat comfort cream (fundet i parfumeri). Produktet er dog et restprodukt, som er på vej ud af markedet for på et tidspunkt at blive erstattet af et nyt.

Creme/fedtcreme/lotion med indhold af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer

Der er fundet seks creme/fedtcreme/lotion med et indhold af én eller flere af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer i koncentrationer der gør, at de skal fremgå af produkterne. Disse er:

• Body Lotion - Giraffen Gerald (indeholder 2 af de 26 parfumestoffer).
• Earth Friendly Baby - Organic Chamomile Body Lotion (indeholder 2 af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer).
• Organic Children Toptotoe Lotion & Aftersun (indeholder 2 af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer).
• Earth Friendly Baby - Organic Lavender Body Lotion (indeholder 3 af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer).
• Weleda Baby - Calendula Body Lotion (indeholder 3 af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer).
• Weleda Baby - Calendula Moisturising Body Cream (indeholder 5 af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer).

En liste over samtlige indholdsstoffer fundet i disse 32 creme/fedtcreme/lotion kan findes i Bilag B.

5.12 Sengetøj

2-årige børn forventes at anvende en dyne, der er betrukket med et sengetøj. Først og fremmest når børnene sover om natten, men for manges vedkommende også når de sover til middag. Barnet har dermed hudkontakt med sengetøjet i mange timer.

5.12.1 Lovgivning

Lovgivning, der er relevant for overtøj er forskellige anvendelsesbegrænsinger af forskellige stoffer såsom bromerede flammehæmmer, imprægneringsstoffer, PFOS og derivater heraf, tungmetaller, nikkel osv. Dette er beskrevet nærmere i afsnit 4.2 Tekstiler.

5.12.2 Afgrænsning

Sengetøj til 2-årige børn defineres som juniorsengetøj, dvs. størrelse 90 x 140 cm/100 x 140 cm.

5.12.3 Beskrivelse af produkttypen i brug

2-årige børn sover, som alle andre med en dyne betrukket med sengetøj eller evt. sengetøj alene (uden dyne). 2-årige er således eksponeret for de kemiske stoffer sengetøj kan indeholde i de mange timer de sover, hvor der kan være direkte hudkontakt, hvis børnene sover uden nattøj om sommeren. Der kan evt. være tale om direkte indtag af forskellige stoffer, hvis børnene sutter på f.eks. hjørnet af sengetøjet.

5.12.4 Kortlægning af udbuddet af sengetøj

5.12.4.1 Fremgangsmåde

Der er rettet henvendelse til Dansk Erhverv med forespørgsel om kontaktpersoner i brancheforeninger.

Til Coop, Dansk Supermarked og Ikea er der rettet henvendelse vedrørende, hvilke mærker/handelsnavne der forhandles, hvilke mærker/handelsnavne der sælges flest af, samt hvor stor en andel af det samlede salg i Danmark deres salg udgør.

Der er desuden rettet henvendelse til en række ”børnekæder”, herunder BabySam”, ”Ønske Børn”, ”BabyVest”.

En række detailbutikker er besøgt. Det drejer sig om følgende:

• Føtex
• Netto
• Bilka
• Kvickly
• Jysk
• Ikea
• LIC
• Toys’R’Us
• BabySam
• BabyVest
• Magasin.

Derudover er der søgt i kataloger, reklameannoncer etc.

Der er via søgemaskinen Google anvendt diverse søgeord og kombinationer af søgeord. Dette er sket med henblik på at få generelle oplysninger om juniorsengetøj på markedet og endvidere med henblik på at finde frem til en række netbutikker, der forhandler juniorsengetøj.

Der er desuden søgt på en række specifikke hjemmesider.

5.12.5 Resultater af kortlægningen

5.12.5.1 Resultater af kortlægning via brancheforeninger og store butikskæder

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv har ikke set sig i stand til at bidrage med oplysninger. Dansk Erhverv har oplyst, at man ikke kan forvente, at virksomhederne vil oplyse, hvilke produkter de sælger flest af, idet de i givet fald kan være sikre på at få deres produkter udvalgt til analyse og dermed ”udstillet”. Dansk Erhverv foreslog, at vi tog direkte kontakt til de store babykæder, hvilket efterfølgende er gjort.

Coop

Coop har oplyst, at de forhandler juniorsengetøj af henholdsvis eget mærke (ID) samt mærker de sælger på licens.

Jysk

Jysk har meldt tilbage og oplyst, at de desværre ikke kan bidrage til kortlægningen. Årsagen hertil angives som projektets meget stramme tidsplan.

5.12.5.2 Resultat af kortlægning via hjemmesider

Der er besøgt en række hjemmesider, og 8 relevante online butikker blev fundet vha. søgeværktøjet Google.

Søgekriteriet ”junior sengetøj” returnerede ca. 12.900 resultater. De første 7 søgesider blev undersøgt for mulige forhandlere. Hver søgeside indeholder 10 resultater – dvs. 70 resultater i alt. Undersøgelsen blev foretaget gennem søgemaskinens korte resuméer eller ved besøg på de enkelte hjemmesider.

5.12.5.3 Resultat af kortlægning via butiksbesøg

Af de besøgte butikker blev det største udvalg af juniorsengetøj registreret hos Ikea, men også hos Jysk fandtes der et stort udvalg.

Disneysengetøj gik igen i flere af de besøgte butikker.

Priserne registreret hos LIC (der er en indkøbsforening) ligger typisk 100-150 kr. under markedsprisen (ifølge oplysninger i butikken).

På alt sengetøjet registreret hos Ikea er det oplyst, at der er tale om 100 % bomuld.

5.12.5.4 Produktoversigt

Af nedenstående produktoversigt, Tabel 5.22 og Tabel 5.23 fremgår et udvalg af produkter registreret i forbindelse med kortlægningen.

Tabel 5.22 Eksempler på juniorsengetøj fra kortlægning - internetbutikker

Klik her for at se Tabel 5.22

Tabel 5.23 Eksempler på juniorsengetøj fra kortlægning - butiksbesøg

5.12.5.5 Produktpriser

Der er ved kortlægningen registreret juniorsengetøj til priser i intervallet 69,95 kr. per sæt til 649 kr. per sæt.

5.12.5.6 Udvalgte produkter

Der er udvalgt i alt fem produkter inden for produktgruppen juniorsengetøj til videre undersøgelse.

[13] www.varefakta.dk/73/oversigt-narresutter_med_varefakta

[14] Ifølge netdoktor.dk er 2-åriges vægt i intervallet 11,0 til 16,3 kg, og med et gennemsnit på 13,3 kg.

[15] Der er også tjekket for indhold af 4-MBC, som skulle være udfaset af solcremer i Danmark. Ingen af de 21 solcremer indeholdt 4-MBC (4-methylbenzylidene camphor).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2009, © Miljøstyrelsen.