Evaluering af vejstøjstrategien, hovedrapport 9 Aktuelle initiativerVores intension med dette afsnit er at pege på nogle aktuelle statslige initiativer, der indeholder en indsats på vejstøjområdet. De specifikke indsatser kan ses som en forlængelse af Vejstøjstrategien og som pejlemærker for statens indsats de kommende år. Sammen med evalueringens resultater kan disse initiativer indgå i vurderingen af Vejstøjstrategiens fremtid. 9.1 Aktuelle regeringsinitiativer og udspilRegeringens grønne transportudspil ”Bæredygtig transport – bedre infrastruktur” fra december 2008[192] indeholder en række konkrete initiativer, som regeringen vil tage. Miljøminister Troels Lund Poulsens forslag til Landsplanredegørelse[193] har en række forventninger til kommunernes planlægning med relation til vejstøj. Endelig har vi inddraget miljøministerens bypolitiske initiativ, der med debatoplægget "Den moderne, bæredygtige by[194]" bl.a. peger på støj, støjbekæmpelse og stille områder som vigtige elementer i udviklingen af fremtidens byer. Disse initiativer udstikker på mange måder rammer for statens fremtidige indsats på vejstøjområdet og kan ses som udvikling, hvor indsatsen mod vejstøj indarbejdes i den udvikling, der ellers foregår. 9.1.1 Bæredygtig transport – bedre infrastrukturRegeringens grønne transportudspil ”Bæredygtig transport – bedre infrastruktur” er regeringens langsigtede plan for fremtidens transport. Udspillet har støj fra trafik som et element i en lang række af de temaer, der indgår, men støj indgår også som et selvstændigt punkt, se Figur 32. Figur 32. Regeringens transportudspil "Bæredygtig transport – bedre infrastruktur". Udspillets afsnit om vejstøj er her gengivet. Det følger op på Vejstøjstrategien og med afsættelse af 400 mio. kr. er der lagt op til en øget indsats for bekæmpelse af støj langs jernbaner og statens veje[195]. "Bæredygtig transport – bedre infrastruktur" fastholder Vejstøjstrategiens fokus på:
Da Vejstøjstrategien blev udarbejdet var der fortsat en afprøvende tilgang til brug af støjreducerende asfalt. Der blev peget på, at brugen kan fremmes efterhånden som øget viden dokumenterer de tekniske og økonomiske fordele (se afsnit 4.4). Regeringsudspillet slår fast, at der ikke længere er tvivl om, at støjreducerende belægning kan anvendes med fordel. Det fremgår således, at statens vil anvende dette virkemiddel, og fortsætte arbejdet med den tekniske udvikling og fremme af deklarationssystemet (se afsnit 4.4.2). Udspillet omfatter imidlertid også en række nye tiltag:
Derudover peger udspillet på en støjmæssig effekt i forbindelse med:
De støjmæssige perspektiver i nogle af disse punkter er omtalt i afsnit 6.9. 9.1.1.1 Aftale om En grøn transportpolitikI januar 2009 indgik regeringen og en række partier i Folketinget en aftale om En grøn transportpolitik[196]. Den afsætter frem til 2014 i alt 400 mio. kr. til en målrettet indsats for at reducere støjproblemer ved statens overordnede veje og jernbaner. Ved indgåelsen af den politiske aftale i januar 2009 samt ved politiske forhandlinger i efteråret 2009 blev der truffet beslutning om en række projekter, der skal finansieres af støjpuljen i 2009 og 2010 (se også afsnit 4.2.2). 9.1.2 Forslag til landsplanredegørelse 2009Forslaget til Landsplanredegørelse 2009 har været i høring i perioden juni til september 2009. Det indeholder en række forventninger til kommunernes planlægning:
Redegørelsen beskriver endvidere, hvad regeringen vil gøre. Her indgår transportudspillets initiativer. Desuden nævnes det, at der vil blive udarbejdet en handlingsplan mod trafikstøj og, at regeringens vejstøjstrategi vil blive evalueret. Forslaget til Landsplanredegørelse og transportudspillet lægger i det miljømæssige perspektiv stor vægt på en bæredygtig udvikling, der er et stort fokus på luftforurening, støj og ikke mindst energieffektivitet og CO2-emissioner. 9.1.3 Den moderne, bæredygtige byDet bypolitiske initiativ sætter fokus på den moderne, bæredygtige by. Initiativet skal styrke og opprioritere udviklingen af bæredygtige byer, og dermed fremtidssikre velfærden i byerne og skabe livskvalitet. Udover udsendelse af debatoplægget "Den moderne, bæredygtige by", omfatter initiativet Det bypolitiske råd, en bypolitisk redegørelse samt en samling af eksempler på best practise fra hele verden[197]. Debatoplægget peger bl.a. på støj fra trafik som en af byens udfordringer. Men samtidig er det en del af bæredygtighedsudviklingen, at der skal bygges tættere. Det stiller krav om mindre støj fra trafik og om stille områder, hvor man kan søge tilflugt fra byens støj. Oplægget beder derfor bl.a. kommunerne om at komme med forslag til nye tekniske løsninger. I denne evaluerings afsnit 3 om vejstøjens helbredseffekter og gener peges på ny viden om den betydning boligens indretning, boligmiljøet og bymiljøet i øvrigt har for de oplevede støjgener. Denne viden kan være et vigtigt bidrag til udviklingen af fremtidens byer og åbne mulighed for aktivering af en række andre virkemidler uover de velkendte. Der kan hentes inspiration i Danmark, men i høj grad også fra en række demonstrationsprojekter og udviklingsprojekter, som er gennemført i andre lande og i en række internationale projekter, bl.a.:
Silence-projektet har udsendt en håndbog om støjbekæmpelse i byer[198] og på dansk kan fremhæves Miljøstyrelsens og Vejdirektoratets idékatalog om støjbekæmpelse i byer[199]. Det svenske projekt om lydlandskaber har udsendt en oversigt over projektets resultater[200], der giver inspiration til et arbejde om byens lydmiljø. Trafikstøj nævnes ofte som en del af byens problemer. Hvis gener og helbredseffekter, der skyldes vejstøj, skal begrænses er det vigtigt, at støj ikke kun nævnes som en del af problemet. At bekæmpe vejstøj gennem aktive foranstaltninger er en del af løsningen, og skabelse af et sundt lydmiljø, en del af målsætningen. Figur 33. Lydmiljøet i byen. Det har stor betydning for den oplevede kvalitet af byparker og andre grønne områder i byen om lydmiljøet er domineret af støj, lyde fra mennesker eller naturens lyde. [192] Bæredygtig transport – bedre infrastruktur, Regeringen, Transportministeriet, December 2008 [193] Forslag til Landsplanredegørelse, By- og Landskabsstyrelsen, juni 2009 [194] Den moderne, bæredygtige by, By- og Landskabsstyrelsen, oktober 2008 [195] Bæredygtig transport – bedre infrastruktur, Regeringen, Transportministeriet, december 2008 [196] Aftale mellem regeringen, S, DF, SF, RV og LA om En grøn transportpolitik, 29. januar 2009 [197] www.sustainablecities.dk (2009-09-14) [198] Practitioner Handbook for Local Noise Action Plans, Recommendations from the Silence Project, www.solence-ip.org [199] Nye veje til støjbekæmpelse i byer – et idékatalog, rapport 295, Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet, 2004 [200] Ljudlandskab för bättre hälsa, Resultat och slutsatser från et multidisciplinärt forskningsprogram, Göteborgs Universitet, Chalmers, Stockholms Universitet, 2008
|