|
Evaluering af vejstøjstrategien, hovedrapport 8 Situationen i andre landeDe grænseværdier for vejstøj, der anvendes i Europa, svarer nogenlunde til de danske. Der anvendes imidlertid forskellige definitioner og tilpasninger, hvilket kan gøre det vanskeligt at sammenligne. En meningsfuld sammenligning vil desuden kræve indsigt i grænseværdiernes status som vejledende eller bindende og deres administration. Der er tilsyneladende en tendens til, at lande, der overgår til indikatoren Lden, vælger at fastsætte en grænseværdi for vejstøj på 55 dB, hvor den danske er 58 dB. I Norge er den vejledende grænseværdi således 55 dB. En række lande arbejder med selvstændige grænseværdier for natperioden, i visse tilfælde i form af en maksimalværdi. Grænseværdier for det indendørs støjniveau anvendes også af en del lande. I Danmark stiller Bygningsreglementet krav til det indendørs niveau med lukkede vinduer og i 2007 blev der med Miljøstyrelsens vejledning Støj fra Veje indført en indendørs grænseværdi ved åbne vinduer for byggeri i eksisterende, støjbelastede byområder. Disse grænseværdier anvendes kun for ny boligbyggeri, men andre lande anvender også indendørs grænseværdier i eksisterende boliger som grundlag for prioritering af støjbekæmpelse og som grænseværdier ved anlæg af nye veje. En oversigt over brugen af grænseværdier i en række Europæiske lande kan findes i en rapport udgivet af CEDR i 2009[176]. De følgende afsnit er en kort oversigt over rammerne for bekæmpelse af vejstøj i de fire nordiske land. 8.1 DanmarkI Danmark indebærer Planloven, at nyt byggeri ikke kan gennemføres, hvis det bliver støjbelastet[177]. En bolig er støjbelastet, når den udsættes for støj over den vejledende grænseværdi. Ved anlæg af nye veje, eller ved større udvidelser af eksisterende, er det praksis, at de vejledende grænseværdier søges overholdt. Hvis det ikke er muligt, vil der normalt blive tilbudt støjisolering til støjbelastede boliger. Indsatsen mod eksisterende vejstøj er i Danmark styret af kvalitative mål, f.eks. vejstøjstrategiens 10 initiativer, og de økonomiske ressourcer, der afsættes af staten og kommunerne. Et kvantitativt mål opstilet i 1999 blev anset som urealistisk og erstattet af Vejstøjstrategien. Kommunerne opstiller efter eget valg mere eller mindre præcise mål for indsatsen. De sidste fem år har staten anvendt ca. 100 mio. kr. til bekæmpelse af vejstøj fra eksisterende veje (se afsnit 4.2.2). I denne evaluering er det med forsigtighed skønnet, at kommunerne i samme periode har anvendt ca. 50 mio. kr. (se afsnit 0). Op mod en tredjedel af boligerne i Danmark, svarende til ca. 786.000 boliger, er støjbelastede (se afsnit 3.3). Det svarer omtrent til 1,6 mio. mennesker. Ca. 10 % af de støjbelastede boliger ligger ved statens veje. 8.2 NorgeI Norge anslås det, at 30 % af befolkningen, svarende til ca. 1,2 mio. mennesker, er støjbelastet[178]. Ca. halvdelen af de støjbelastede mennesker bor ved kommuneveje. Fra 1999 til 2007 er gener fra vejstøj steget med 15 %[179]. Kommunerne kan fastsætte specifikke og bindende krav til støj i forbindelse med den kommunale planlægning af nyt byggeri og ved anlæg eller udvidelse af veje. Grundlaget er som i Danmark vejledende grænseværdier, der ikke er bindende for kommunerne. Ved bygning af nye veje er det som i Danmark målsætningen at overholde de vejledende grænseværdier. Er det ikke muligt, gennemføres normalt støjisolering. For eksisterende støjforhold er der i lovgivningen stillet bindende krav om, at en anlægsejer, f.eks. en vejmyndighed, skal iværksætte tiltag til begrænsning af støj, hvis det indendørs støjniveau i boliger overstiger 42 dB[180]. Den tilsvarende grænseværdi for nye boliger er 30 dB. Langs statens veje er der frem til 1. januar 2005 gennemført tiltag overfor alle boliger udsat for støj over denne grænse, men det antages, at der i mellemtiden er tilkommet andre boliger, som nu overskrider grænsen. Antallet af berørte boliger i Norge har frem til 2006 været 2.550 ved statens veje og ved fylkesveje[181]. De samlede omkostninger har været 500 mio. NOK. Det skønnes, at indsatsen ved kommunale veje er begrænset. Opfyldelse af kravet om maksimalt 42 dB indendørs har formentlig hidtil omfattet ca. 100 boliger. Den største del af indsatsen er sket i Oslo og enkelte andre større byer. I Oslo er der en kommunal puljeordning, som giver tilskud til støjisolering af boliger, der har under 42 dB, over 30 dB, indendørs. I perioden 1999 – 2004 har kommunen anvendt i alt ca. 32 mio. NOK[182]. De sparsomme oplysninger, der foreligger, tyder på, at den kommunale indsats i Norge samlet set er nogenlunde den samme som i Danmark, når der tages hensyn, at den kommunale del af vejstøjproblemet i Norge er mindre end i Danmark. Der blev i 2008 fastsat et nyt nationalt mål for nedbringelse af støjgener i Norge[183]. Der er to elementer:
Målsætningen omfatter støj fra alle støjkilder, men vejstøj er den altdominerende støjkilde. Målsætningens punkt 2 er en fortsættelse af den tidligere indsats, der fokuserede på boliger med et indendørs niveau over 42 dB. 8.3 SverigeOgså i Sverige opgøres støjgener i antal støjbelastede personer frem for antallet af støjbelastede boliger. Ca. 16 % af befolkningen, svarende til ca. 1,5 mio. mennesker, skønnes at være udsat for støj over den vejledende grænseværdi ved boligen[184]. Ca. 15 % af de støjbelastede personer bor ved statsveje, resten ved kommuneveje[185]. Den svenske Riksdag har fastsat vejledende grænseværdier for støj, der ikke er retsligt bindende. De vejledende grænseværdier er udgangspunktet ved nyt byggeri og ved udvidelse eller anlæg af nye veje. Forskellige svenske myndigheder har udarbejdet sine egne fortolkninger af de vejledende grænseværdier og de har ikke nødvendigvis samme opfattelse af, hvordan der skal prioriteres. Det giver undertiden anledning til usikkerhed om de krav, der skal opfyldes, f.eks. ved et byggeprojekt. I konkrete planlægningssituationer er det kommunerne, der fastsætter de støjkrav, som skal opfyldes. De overordnede svenske mål for bekæmpelse af støj er, at ingen i år 2020 i sit boligmiljø udsættes for støj over de svenske vejledende grænseværdier. Denne målsætning er overordentlig ambitiøs. Vägverkets målsætning er, at antallet af mennesker, der indendørs i boligen udsættes for støj over de vejledende grænseværdier, skal være reduceret med 5 procent til 2010 sammenlignet med 1998. Bekæmpelse af eksisterende vejstøj er i Sverige hidtil gennemført med afsæt i en regeringsbeslutning fra 1996, der stiller krav om følgende hovedpunkter:
Denne plan er nu gennemført langs de statslige veje, hvor 500 mio. SEK er anvendt i perioden 1998 - 2007[186]. Fremover vil indsatsen være koncentreret om nedbringelse af støjen for boliger, hvor det indendørs maksimalniveau overstiger 55 dB (LA max) mere end fem gange pr. nat. Gennemførelse af regeringsbeslutningen for boliger langs kommunale veje kan opnå støtte fra en statslig pulje til forbedring af miljø og trafiksikkerhed, hvor kommunerne efter ansøgning kan få 50 % i tilskud til støjdæmpende tiltag[187]. En del af kommunerne har anvendt denne mulighed. En række kommuner i Sverige har puljeordninger, der giver tilskud til privates forbedring af boligens støjisolering. 8.4 FinlandLidt under halvdelen af de støjbelastede mennesker i Finland bor ved statens veje, den anden halvdel bor ved de kommunale veje. Ca. 15 % af befolkningen, svarende til 700.000 – 800.000 mennesker, udsættes ved deres bolig for vejstøj over de vejledende grænseværdier[188]. Regeringen har i 2006 formuleret et mål om, at antallet af personer, der udsættes for støj over de vejledende grænseværdier ved deres bolig, skal nedbringes med 20 % inden 2020[189]. Der er i Finland en erkendelse af, at der ikke afsættes tilstrækkelige ressourcer til at nå dette mål. Statens vejforvaltning har i perioden 1993 – 2003 anvendt ca. 25 mio. euro (ca. 185 mio. DKK) til støjbekæmpelse[190]. Der er ikke noget overblik over kommunernes indsats for at bekæmpe støj, men den vurderes at være lille og sporadisk[191]. Der er fastsat vejledende grænseværdier for støj. De er ikke retsligt bindende, men de bliver normalt altid overholdt ved nyt boligbyggeri og ved anlæg af nye veje. [176] Knowledge Sharing on Noise Management and Abatement, CEDR, Conference of European Directors of Roads, January 2009 [177] Bekendtgørelse af lov om planlægning, § 15a, LBK nr. 1027 af 20/10/2008 [178] Miljøstatus i Norge 2007, http://www.miljostatus.no/Tema/Stoy/De-viktigste-stoykildene/Veitrafikk/, 25. oktober 2009 [179] Støyeksponering og støyplage i Norge, 1999-2007, Vi er mer plaget av støy, Statistisk sentralbyrå, 2009, www.ssb.no/vis/magasinet/miljo/art-2009-05-14-01.html (2009-09-17) [180] Forskrift om begrensning av forurensning, Miljøverndepartementet, Norge, FOR 2004-06-01 nr. 931 [181] Hvordan styrkes de nordiske kommuners arbejde med vejstøj? TemaNord 2006:581. Nordisk Ministerråd, København 2006 [182] Hvordan styrkes de nordiske kommuners arbejde med vejstøj? TemaNord 2006:581. Nordisk Ministerråd, København 2006 [183] Statens Forurensningstilsyn, www.sft.no/Tema/Stoy (2009-09-17) [184] Nationella miljöövervakningen år 2000, Uppskattning av antalet exponerade för vägtrafikbuller överstigande 55 dB(A), Naturvårdsverket, 2002 [185] Hvordan styrkes de nordiske kommuners arbejde med vejstøj? TemaNord 2006:581. Nordisk Ministerråd, København 2006 [186] Vägtrafikbuller, Åtgärdsprogram 2009 och framåt. Remissversion 2008-07-17, Vägverket, Kjell Strömmer [187] Handbok för statsbidrag till vissa kollektivtrafikanläggningar m.m., Vägverket, Banverket, Publikation 2004:4, Vägverket, Januar 2004 [188] Statsrådets principbeslut om bullerbekämpning, Miljöministeriets rapporter, sv7, Helsingfors, 2007 [189] Handlingsplan för bekämpning av landsvägsbuller 2008 – 2012, Tiehallinto, Vägförvaltningen, Helsinki 2008 [190] Handlingsplan för bekämpning av landsvägsbuller 2008 – 2012, Tiehallinto, Vägförvaltningen, Helsinki 2008 [191] Hvordan styrkes de nordiske kommuners arbejde med vejstøj? TemaNord 2006:581. Nordisk Ministerråd, København 2006
|