| Til bund | | Forside |

Miljøprojekt nr. 1318, 2010

Deponeringskapacitet i Danmark

Indholdsfortegnelse

1 Baggrund og formål

2 Sammenfatning og konklusioner

3 Summary and conclusions

4 Affaldsdata

• 4.1 Fremskrivninger af affaldsmængder
• 4.2 Fremskrivninger af affaldsmængder til deponering
• 4.3 Fremskrivninger af affaldsmængder til afgiftsfritaget deponering

5 Deponeringsanlæggene

• 5.1 Deponeringskapacitet

6 Deponeringskapacitet

• 6.1 Region Hovedstaden
• 6.2 Region Sjælland
• 6.3 Region Syddanmark
• 6.4 Region Midtjylland
• 6.5 Region Nordjylland
• 6.6 Hele landet

Bilag 1 – Spørgeskema

Bilag 2 - Oversigt over anlæggenes besvarelser

Bilag 3 - Kapacitetsopgørelse fordelt på regioner og affaldsklasser

1 Baggrund og formål

Miljøstyrelsen har igangsat nærværende undersøgelse med henblik på at få kortlagt dels den deponeringskapacitet, der er tilgængelig indenfor de førstkommende 4 år (2009-2012), dels den deponeringskapacitet, der efterfølgende forventes tilgængelig frem til og med 2020.

Dette gøres for at give et overblik over og et redskab til at planlægge deponeringskapaciteten i Danmark de kommende år.

Kapacitetskortlægningen kombineres med en fremskrivning af de årligt generede affaldsmængder ved anvendelse af fremskrivningsmodellen FRIDA.

Undersøgelsen skal dels kunne håndtere og præsentere et generelt billede af kapacitet og affaldsmængder i hele landet som et øjebliksbillede, dels kunne foretage en fremskrivning af deponeringskapacitet og affaldsmængder på lands- og regionsniveau.

Grundlaget for undersøgelsen er afgrænset således, at kun deponeringsanlæg der forsætter driften efter 16. juli 2009 indgår. Anlæg der primo 2009 har en miljøgodkendelse, men som nedlukkes inden 16. juli 2009 indgår således ikke. Anlæg til deponering af havbundssediment indgår ligeledes ikke i undersøgelsen.

Anlæggene er delt i 2 grupper:

• De anlæg hvor alle i princippet frit kan komme og aflevere deres affald - i denne rapport betegnet offentligt tilgængelige anlæg.
  
  
• De anlæg hvor kapaciteten er reserveret typisk til virksomheden selv og andre ikke har adgang til at udnytte kapaciteten - i denne rapport betegnet specialdepoter til eget affald.

Undersøgelsen er opdelt i to dele med sigte på at afdække den tilgængelige deponeringskapacitet i den nuværende situation - dvs. perioden frem til ultimo 2012 - henholdsvis den forventede deponeringskapacitet tilgængelig i perioden primo 2013 til ultimo 2020.

Under undersøgelsens første del er anlæggene således blevet bedt om at oplyse den indtil ultimo 2012 tilgængelige deponeringskapacitet, dvs. kapacitet:

• der på undersøgelsestidspunktet er miljøgodkendt som følge af en afgørelse på en overgangsplan eller en ny miljøgodkendelse.
  
  OG
  
  
• som er eller forventes ibrugtaget (dvs. modtager affald) inden 31. december 2012.

Under undersøgelsens anden del er anlæggene blevet bedt om at dække den fremtidige kapacitet i perioden 2013-2020, dvs. kapacitet:

• der er miljøgodkendt pr.1. juli 2009 eller af deponeringsanlæggene forventes miljøgodkendt i perioden frem til den 31. december 2020
  
  OG
  
  
• som forventes ibrugtaget (dvs. modtager affald) i perioden 1. januar 2013 til den 31. december 2020.

Miljøstyrelsen har haft en følgegruppe nedsat bestående af:

• René Møller Rosendal - RenoSam
  
  
• Eva Lund - Odense Miljøcenter
  
  
• Majbrit Lindstrøm - Roskilde Miljøcenter
  
  
• Niels Jørgen Olsen - Århus Miljøcenter
  
  
• Jørgen G. Hansen - Miljøstyrelsen
  
  
• Lone Lykke Nielsen - Miljøstyrelsen

Rapporten er udarbejdet af COWI ved:

• Simon Graasbøll
  
  
• Jens Kjems Toudal
  
  
• Joanna Andersen
  
  
• Steen Stentsøe

2 Sammenfatning og konklusioner

Samlet set er der tilstrækkelig kapacitet til de forventede affaldsmængder til deponering i Danmark, men det dækker over regionale forskelle og forskelle i kapacitet for de fire affaldsklasser til deponering gennem de to undersøgte tidsperioder (2009 - 2012 og 2013 - 2020).

Tabel 2-1 Kapacitet på offentligt tilgængelige deponier og kapacitet på specialdepoter til eget affald og forventede affaldsmængder til deponering i hele landet 2009 - 2012.
Enhed: Tons[¹]

Tabel 2-2 Kapacitet på offentligt tilgængelige deponier og kapacitet på specialdepoter til eget affald og forventede affaldsmængder til deponering i hele landet 2013 - 2020.
Enhed: Tons

Inert affald

På det foreliggende grundlag har det ikke været muligt at beregne og fremskrive affaldsmængder for inert affald, da det ikke umiddelbart lader sig gøre, at udskille inert affald fra den gruppering, der benyttes i FRIDA modellen. I nærværende undersøgelse har det således ikke været muligt, at sammenholde tilgængelig deponeringskapacitet med forventede affaldsmængder, og som konsekvens fremstår deponeringskapaciteten som uudnyttet i ovenstående Tabel 2-2.

Inert affald og mineralsk affald har mange fælles karakteristika. Viser det sig, at dele af det mineralske affald kan overholde kravene til inert affald kan det deponeres som dette. Dertil kommer den mulighed at nogle anlæg i fremtiden kan omklassificeres fra inert affald til mineralsk affald.

Mineralsk affald

Mineralsk affald er den fraktion, hvor der deponeres de største mængder. Det skyldes i stort omfang meget store mængder jord og sten til afgiftsfritaget deponering. Regionerne Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland vil opleve kapacitetsmangler i perioden frem til 2012, mens region Syddanmark umiddelbart er den eneste region, der vil have kapacitetsunderskud i den efterfølgende periode. Et andet forhold der skal tages i betragtning vedrørende kapaciteten til mineralsk affald, er det forhold, at en stor del af kapaciteten er udlagt til anlæg uden offentlig adgang - specialdepoter til eget affald. Det betyder, at den tilgængelige kapacitet reelt er mindre end antaget i Tabel 2-1 og Tabel 2-2, da en del af kapaciteten kun er til rådighed for en specifik affaldsproducent.

Blandet affald

Der er på landsplan rigelig med kapacitet til blandet affald. I region Hovedstaden er der dog mangel på kapacitet til blandet affald i slutningen af perioden frem til 2012, og da der ikke forventes udbygget yderligere kapacitet i stort omfang bliver der i perioden 2013 - 2020 kapacitetsproblemer. Region Nordjyllands kapacitet vil være næsten opbrugt i perioden frem til 2012, men kapaciteten forventes kraftigt udbygget i den efterfølgende periode 2013 - 2020.

Farligt affald

Alle regionerne undtaget region Nordjylland vil opleve kapacitetsproblemer for affaldsklassen farligt affald. Region Sjælland har allerede problemer, og der køres derfor shredderaffald herfra til region Hovedstaden.

[1] Der skal gøre opmærksom på, at affaldsafgiften bliver ændret pr. 1. januar 2010, og der derfor vil være affaldsfraktioner, der fremover vil ændre behandlingsform fra afgiftsfritaget deponering til deponering. Desuden arbejdes der på nye regler for genanvendelse af f.eks. lettere forurenet jord.

3 Summary and conclusions

Overall there is sufficient capacity to the waste amounts that are projected for landfilling in Denmark, but this overall picture covers different regional circumstances and differences in capacity for the four classes of waste for landfilling through the two periods examined (2009 - 2012 and 2013 - 2020).

Table 3-1 Capacity at publicly accessible landfill facilities and capacity at special disposal sites for own waste, and projected amounts of waste for landfilling for the entire country, 2009 - 2012. Unit: Tonnes[²]

Table 3-2 Capacity at publicly accessible landfill facilities and capacity at special disposal sites for own waste and projected amounts of waste for landfilling for the entire country, 2013 - 2020. Unit: Tonnes

Inert waste

On the present basis it has not been possible to calculate and project the amounts of waste for inert waste, since inert waste cannot be separated from the grouping that is used in the FRIDA model. In the present examination it has consequently not been possible to compare the available landfill capacity with the projected amounts of waste, and consequently the landfill capacity is listed as un-utilised in Tabel 2-2, above.

Inert waste and mineral waste have many characteristics in common. If it turns out that parts of the mineral waste can live up to the requirements for inert waste it can be landfilled as such. Further, there is the possibility that in the future some facilities can be re-classified from inert waste to mineral waste.

Mineral waste

Mineral waste is the fraction of which the largest amounts are landfilled. This is due, in large part, to the significant amounts of soil and rock for tax-exempt landfilling. The Capital Region of Denmark, the Region of Southern Denmark and the Central Denmark Region will experience capacity shortages in the period leading up to 2012, while it appears that the Region of Southern Denmark is the only region which will experience capacity shortages in the subsequent period. Another circumstance to be considered regarding the capacity for mineral waste is that a significant proportion of the capacity is laid out for facilities without public access - special disposal sites for own waste. This means that in reality the available capacity is less than what is assumed in Tabel 2-1 and Tabel 2-2, since a part of the capacity is only available for a specific waste producer.

Mixed waste

On the national level there is plenty capacity for mixed waste. In the Capital Region of Denmark there is, however, a shortage of capacity for mixed waste at the end of the period leading up to 2012, and as no significant further capacity expansion is expected there will also be capacity shortages for the period 2013 – 2020. The capacity of the North Denmark Region will be almost filled in the period leading up to 2012, but there the capacity is expected to be expanded considerably in the subsequent period, 2013 - 2020.

Hazardous waste

All regions with the exception of the North Denmark Region will experience capacity shortages for the waste class hazardous waste. The Sealand Region is already experiencing shortages, and shredder waste is consequently being transported from that region to the Capital Region of Denmark.

[2] It should be noted that the waste tax will be changed on 1 January 2010, and that consequently there will be waste fractions which in the future will change treatment form from tax exempt landfilling to landfilling. In addition, new legislation is being planned which will impact, among other things, the recycling of slightly contaminated soil.

4 Affaldsdata

• 4.1 Fremskrivninger af affaldsmængder
• 4.2 Fremskrivninger af affaldsmængder til deponering
• 4.3 Fremskrivninger af affaldsmængder til afgiftsfritaget deponering

Undersøgelsen bygger på kommunefordelte affaldsdata fra ISAG 2007. Der er således taget udgangspunkt i hvor affaldet er genereret og ikke i hvor det er behandlet. Idet formålet med undersøgelsen er at kortlægge deponeringskapacitet og affaldsmængder på regionsniveau, er det netop også affaldets geografiske oprindelse, der er styrende og ikke behandlingsstedet.

Affaldsmængder, der er registreret med behandlingsform deponering eller afgiftsfritaget deponering, er medtaget. Der er både benyttet primære og sekundære affaldsmængder, hvor sekundære mængder dækker over affald, der tidligere har været registreret på et affaldsbehandlingsanlæg. Hvis et oparbejdningsanlæg eksempelvis frasorterer affald, der ikke kan genanvendes, og sender det videre til enten forbrænding eller deponering, registreres dette som sekundært affald i ISAG. Vurderingen er, at de sekundære mængder, der tilføres deponierne, slutbehandles på deponeringsanlæggene og dermed udnytter dele af den kapacitet, der er til rådighed.

En enkelt delmængde af de sekundære mængder har været kontrolleret yderligere, idet der er i Region Hovedstaden i 2007 blev registreret ca. 463.000 tons jord fra sekundære kilder. Den ekstra kontrol har ikke medført ændringer af tallene, da det viser sig, at jordmængde ikke tidligere har været vejet ind til deponering. Det er således sikret, at mængden ikke optræder to gange i tallene.

Derudover er fraktionen forbrændingsegnet affald, der er registreret til deponering, taget ud af undersøgelsen. Det er vurderingen, at disse mængder ikke dækker egentlig deponering, men vedrører mængder som fraføres deponeringsanlæggene igen på et senere tidspunkt med henblik på forbrænding med energiudnyttelse.

De rapporterede affaldsmængder, som er tilført deponering i hver af landets fem regioner i 2007, fremgår af Tabel 4-1 og Tabel 4-2 opdelt på fraktioner og primær og sekundær kilde. Tabel 4-1 indeholder de afgiftspligtige mængder tilført deponeringsanlæg mens Tabel 4-2 indeholder de ikke-afgiftspligtige mængder.

Klik her for at se: Tabel 4-1 Deponerede, afgiftspligtige affaldsmængder 2007 fordelt på regioner, fraktioner samt primær og sekundær kilde. Enhed: Tons

Klik her for at se: Tabel 4-2 Deponerede, afgiftsfritagne affaldsmængder 2007 fordelt på regioner, fraktioner samt primær og sekundær kilde. Enhed: Tons

I Tabel 4-2 er mængden i kolonnen "U" under Region Hovedstaden registreret uden angivelse af primær henholdsvis sekundær kilde. Mængden er medtaget i fremskrivningerne.

Som det fremgår af både Tabel 4-1 og Tabel 4-2, er en mindre mængde registreret uden region (geografisk kilde). Det har dermed ikke været muligt at identificere regionen. Disse mængder er i undersøgelsen fordelt på regionerne ud fra den generelle fordeling af affaldsmængderne på regionerne. I Region Sjælland er registreret en mindre mængde ikke-forbrændingsegnet, samt en mindre mængde kompost for så vidt angår afgiftsfritaget deponering. Disse mængder (i alt 1.635 tons) betragtes som fejlregistreringer og indgår ikke i den videre undersøgelse.

I Tabel 4-1 er der registreret shredderaffald på fire af de fem regioner[³], denne affaldsfraktion falder ind under affaldsklassen farligt affald ved deponering. I FRIDA er denne mængde med i FRIDA kategorien "diverse ikke brændbart", der i denne undersøgelse betragtes som værende affaldsklasse blandet affald. Derfor er shredderaffaldet fremskrevet sammen med det farlige affald under afgiftsfritaget deponering.

I det videre arbejde fastholdes procentfordelingen af affaldsmængderne fordelt på regioner, som den er opgjort i ISAG 2007. Den procentvise fordeling af affaldsmængderne på regionerne i 2007 for henholdsvis deponeret (afgiftsbelagt) og afgiftsfritaget deponering fremgår af Tabel 4-3 og Tabel 4-4.

Tabel 4-3 Procentfordeling 2007 af affaldsmængderne til
deponering på regioner

Tabel 4-4 Procentfordeling 2007 af affaldsmængderne til
afgiftsfritaget deponering på regioner

4.1 Fremskrivninger af affaldsmængder

Fremskrivningen af affaldsmængderne bygger på FRIDA-modellen^[4], der igen er baseret på affaldsdata fra ISAG-systemet samt data for den økonomiske udvikling fra ADAM-modellen^[5].

FRIDA kan opfattes som en satellitmodel til ADAM, hvor fremskrivninger af den økonomiske udvikling foretaget med ADAM oversættes til en udvikling i affaldsmængder opdelt på fraktioner og kilder i ISAG-systemet. I nærværende undersøgelse har FRIDA fremskrevet på grundlag af 2007-data fra ISAG.

Fraktioner, der er registreret som deponeret henholdsvis afgiftsfritaget deponeret, er her fremskrevet med de fremskrivningsfaktorer som FRIDA-modellen foreskriver for disse fraktioner.

FRIDA-fremskrivningerne, der er til rådighed for nærværende undersøgelse, dækker ikke alle årene i perioden 2007-2020. Idet sigtet med denne rapport er at afdække forholdet mellem deponeringskapacitet og affaldsmængder til deponering gennem den nævnte periode, er det nødvendigt at kende mængderne for hvert af årene i perioden. Dette er nødvendigt for at kunne give et samlet billede af udnyttelsen af den kapacitet, der er til rådighed i perioden. FRIDA fremskrivningerne for undersøgelsens tre skæringsår (2009, 2012 og 2020) er vist i Tabel 4-5.

I undersøgelsen er foretaget en beregning af den årlige affaldsmængde i årene fra 2007 over 2009 (basisåret for opgørelse af anlæggenes kapacitet) til 2012 og fra 2013 til 2020. Beregningen er baseret på FRIDA-tallene, idet der er antaget en lineær udvikling i perioderne 2009 - 2012 og 2012 - 2020.

4.2 Fremskrivninger af affaldsmængder til deponering

I det seneste sæt FRIDA-fremskrivninger, som Miljøstyrelsen har fået udarbejdet, er der foretaget en fremskrivning af affald til deponering. De registrerede mængder for 2007 og de fremskrevne mængder for 2012 og 2020 på landsplan fremgår af Tabel 4-5 (for en nærmere uddybning af tallene henvises til Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 35, 2006).

Tabel 4-5 Affaldsmængder til deponering i henhold til FRIDA. Enhed: Tons

Der er en difference mellem ISAG tallene for 2007 (Tabel 4-1) og ISAG tallene anvendt i FRIDA for 2007 (Tabel 4-5). FRIDA mængden udgør 1.980 tons mere end ISAG mængden. Der har ikke været muligt indenfor undersøgelsens rammer at afdække en forklaring på denne forskel. Forskellen skønnes at være uden betydning for resultaterne af undersøgelsen.

Inden for deponeringsområdet anvendes følgende affaldsklasser til deponering:

• Farligt affald
• Blandet affald
• Mineralsk affald
• Inert affald

I FRIDA anvendes de i Tabel 4-5 anførte kategorier. FRIDA-fremskrivningerne er omfordelt til de inden for deponeringsområdet anvendte klasser. Omfordelingen er foretaget således:

FRIDA-tallene fra Tabel 4-5, omfordelt i henhold til ovenstående fordelingsnøgle, fremgår af Tabel 4-6.

Tabel 4-6 FRIDA omfordelt til affaldsklasser. Enhed: Tons

Udgangspunktet i inddelingen af affald i FRIDA er ikke det samme som opdelingen i affaldsklasser inden for deponeringsområdet. Derfor er der en vis usikkerhed på den omfordeling, der er foretaget fra FRIDA kategorierne til affaldsklasserne i forbindelse med nærværende undersøgelse. Usikkerheden kan betyde, at affaldsklasserne kan få tildelt mere eller mindre affald end der reelt er.

På det foreliggende grundlag har det, som det fremgår af Tabel 4-6, ikke været muligt at beregne og fremskrive affaldsmængder for inert affald, da det ikke umiddelbart lader sig gøre, at udskille inert affald fra den gruppering, der benyttes i FRIDA modellen. I nærværende undersøgelse har det således ikke været muligt, at sammenholde tilgængelig deponeringskapacitet med forventede affaldsmængder, og som konsekvens fremstår deponeringskapaciteten som uudnyttet i undersøgelsesresultatet.

Inert affald og mineralsk affald har mange fælles karakteristika. Viser det sig, at dele af det mineralske affald kan overholde kravene til inert affald kan det måske deponeres som dette. Dertil kommer den mulighed at nogle anlæg måske i fremtiden kan omklassificeres fra inert affald til mineralsk affald.

FRIDA-modellen fremskriver på nationalt niveau. For at kunne foretage en regional sammenstilling af affaldsmængder og deponeringskapacitet har det derfor været nødvendigt at fordele de fremskrevne mængder på regionerne for at kunne give et billede af, hvordan kapacitet og mængder svarer til hinanden regionalt. Denne "regionsnøgle", som fremgår af Tabel 4-3, er baseret på fordelingen af affald til deponering i ISAG 2007 på de fem regioner. Fordelingen er fastholdt gennem hele fremskrivningsperioden. Resultatet af de regionale fremskrivninger fremgår af Tabel 4-7.

Klik her for at se: Tabel 4-7 Regionsopdelte FRIDA tal, minus shredderaffald. Enhed: Tons

4.3 Fremskrivninger af affaldsmængder til afgiftsfritaget deponering

I det seneste sæt FRIDA-fremskrivninger, som Miljøstyrelsen har fået udarbejdet, er der ikke foretaget fremskrivning af afgiftsfritaget deponering. For at sikre en så stor ensartethed i fremskrivningerne som muligt, er fremskrivningerne af afgiftsfritaget deponering baseret på FRIDAs fremskrivningskoefficienter for deponering for henholdsvis olie m.v. samt jord og sten (se Tabel 4-2 for fraktioner, der er deponeret afgiftsfritaget).

Det betyder, at det antages, at udviklingen i mængden af afgiftsfritaget jord og sten er lig med udviklingen i den afgiftsbelagte deponering af jord og sten, samt at udviklingen i mængden af afgiftsfritaget deponering af farligt affald er lig med udviklingen i deponering af olie m.v. (farligt affald).

Affaldsmængderne til afgiftsfritaget deponering (se Tabel 4-2) er fordelt på affaldsklasser i lighed med de deponerede mængder. Mængderne fremgår af Tabel 4-8. Det skal bemærkes, jf. omfordelingslisten fra FRIDA til affaldsklasser (se Tabel 4-6), at inert affald ikke fremskrives med den valgte opdeling.

Tabel 4-8 Landstal for afgiftsfritaget deponering fordelt på affaldsklasser. Enhed: Tons

Som nævnt fremskriver FRIDA modellen på landsniveau. Fordelingen på de fem regioner er baseret på fordelingen af affaldsmængderne til afgiftsfritaget deponering i ISAG 2007. Resultatet af fremskrivningerne af afgiftsfritaget deponering, som foretages i henhold til fordelingsnøglen i Tabel 4-4, er vist i Tabel 4-9.

Klik her for at se: Tabel 4-9 Fremskrivning af afgiftsfritaget deponering fordelt på regioner (inklusiv shredderaffald). Enhed: Tons

Klik her for at se: Tabel 4-10 De samlede affaldsmængder (både med og uden afgift) fordelt på regioner i perioderne 2009-2012 og 2013-2020

[3] I den femte region er shredderaffaldet rapporteret til ISAG som "andet farligt affald" og derfor fremskrives denne mængde allerede som farligt affald

[4] For nærmere uddybning af FRIDA modellen henvises til Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 35, 2006

[5] Finansministeriets model til fremskrivning af den økonomiske udvikling

5 Deponeringsanlæggene

• 5.1 Deponeringskapacitet

Deponeringskapacitet opgøres i denne undersøgelse som tilgængelig deponeringskapacitet indenfor en 4-årig periode (2009-2012) samt den forventede kapacitet i den efterfølgende 8-årig periode (2013-2020). Derfor er de anlæg der er påbudt nedlukket i 2009 ikke medtaget i nærværende undersøgelse, da anlæggenes kapacitet ikke er til rådighed i de undersøgte perioder.

Undersøgelsen inddeles i to dele:

Periode 2009-2012 Den første del af undersøgelsen dækker den kapacitet,

• der på undersøgelsestidspunktet er miljøgodkendt som følge af en afgørelse på en overgangsplan eller en ny miljøgodkendelse af nye deponeringsenheder, der ikke var omfattet af overgangsplanen, og
  
  
• som er eller forventes ibrugtaget (dvs. modtager affald) inden 31. december 2012.

Den første del af undersøgelsen omfatter således ikke:

• planlagte udvidelser, der endnu ikke er miljøgodkendt
  
  
• eller enheder, der først ibrugtages efter den 31. december 2012.

Periode 2013-2020 Den anden del af undersøgelsen dækker den fremtidige kapacitet, der både:

• er miljøgodkendt pr. 1. juli 2009 eller af deponeringsanlæggene forventes miljøgodkendt i perioden frem til den 31. december 2020 og
  
  
• forventes ibrugtaget (dvs. modtager affald) i perioden 1. januar 2013 til den 31. december 2020.

Der er udarbejdet en liste over de anlæg, der skal medtages i kapacitetsberegningen. Denne liste blev udarbejdet i samarbejde med Miljøstyrelsen, Miljøcenter Århus, Miljøcenter Odense og Miljøcenter Roskilde ud fra miljøcentrenes kendskab til deponeringsanlæggene landet over samt ud fra RenoSams undersøgelse fra april 2007om deponeringskapaciteten i Danmark ("Deponeringskapaciteten i Danmark - overgangsplanernes effekt og rationalisering frem mod 16. juli 2009" af RenoSam).

Der blev også udarbejdet en liste over deponeringsanlæg, som skulle undersøges nærmere med henblik på at vurdere, om de skulle med i opgørelserne, ved at rette telefonisk henvendelse til det enkelte anlægs sagsbehandler i kommunen. For fyldpladsen på Bregnebjerggård og H. J. Hansen specialdepot blev der dog rettet direkte henvendelse til anlæggets ejer. De anlæg, der nærmere blev undersøgt og hvor det blev vurderet, at de ikke indgår i nærværende undersøgelse fremgår nedenfor:

• CMP Prøvestenen, 2300 København S
• Materialegård, 7680 Thyborøn
• RGS 90 A/S Stigsnæs, Termisk jordrens, 4230 Skælskør
• RGS 90 industrimiljø, Stigsnæs A/S, 4230 Skælskør
• Rockwool, Specialdepot, 9500 Hobro
• Soilrem A/S, 4400 Kalundborg
• Stæten A/S, 9900 Frederikshavn
• Anshede Fyldplads, 7870 Roslev
• Chromjordsdepot, 3650 Ølstykke
• Nørager jernværk, 9610 Nørager
• Tunø Fyldplads, 8300 Odder
• Ørsted Kærvej jorddepot, 8950 Ørsted
• Fyldplads Skærup, 7080 Børkop
• Fyldplads Østbirk, 8752 Østbirk
• Fyldplads Nørre Snede, 8766 Nørre Snede
• Fyldpladsen på Bregnebjerggård, 3540 Lynge
• Gjerlev Fyldplads, 8993 Gjerlev
• Privat fyld-/genbrugsplads Dall H, 9230 Svenstrup J.
• SKAMOL A/S, Fur (depot), 7884 Fur.
• H.J. Hansen specialdepot, 9560 Hadsund

Alle anlæggene forventes nedlukket senest 16. juli 2009 og de indgår derfor ikke i den videre undersøgelse

De anlæg der indgår i undersøgelsen er delt i 2 grupper, de anlæg hvor alle i princippet frit kan komme og aflevere deres affald - her betegnet offentligt tilgængelige anlæg - og de anlæg, hvor kapaciteten er reserveret til typisk virksomheden selv og andre ikke har adgang til at udnytte kapaciteten - i denne rapport er disse anlæg betegnet som specialdepoter til eget affald.

Specialdepoter til eget affald adskiller sig derved, at deres kapacitet ikke er til rådighed for andre end ejervirksomheden. Det vil derfor være misvisende, hvis kapaciteten regnes med, da den kan forvirre billedet af, hvorvidt der er tilstrækkelig kapacitet i en region. Omvendt håndterer specialdepoter til eget affald en del af affaldsmængden, der derved ikke skal bortskaffes på de offentligt tilgængelige anlæg.

De anlæg, som indgår i kapacitetsopgørelsen, fremgår af Tabel 5-1.

* O=offentligt tilgængeligt anlæg
S=specialdepoter til eget affald

Tabel 5-1 Oversigt over deponeringsanlæg, som indgår i kapacitetsopgørelsen

5.1 Deponeringskapacitet

I spørgeskemaet, der er sendt til deponeringsanlæggene, er anlæggene blevet bedt om at forholde sig til deres kapacitet i perioderne 2009-2012 og 2013-2020. Anlæggene er ikke blevet bedt om at sætte årstal på den kapacitet, der etableres i de to perioder, men blot at medregne den i de angivne summer.

Opgørelsen af kapaciteten i denne rapport er foretaget således, at al den til rådighed værende kapacitet opgøres i startårene 2009 og 2013 og anvendes over perioden 2009-2012 og 2013-2020. Konklusionerne skal derfor læses med den præmis, at udgangsårene kan indeholde mere kapacitet, end der reelt er til rådighed, mens slutårene giver et mere "præcist" billede af kapaciteten.

Anlæggene er blevet bedt om at redegøre for den kapacitet, der forventes ibrugtaget i perioden 2013-2020. Det er ikke alle anlæg, der på nuværende tidspunkt kender fordelingen af den kommende kapacitet på affaldsklasserne (inert, mineralsk, blandet og farligt), svarende til ca. 4.500.000 m³ (Hovedstaden: 1.267.000 m³, Sjælland: 200.000 m³, Syddanmark: 949.000 m³, Midtjylland: 1.320.000 m³ og Nordjylland: 950.000 m³). Disse anlæg har opgjort den forventede kapacitet uden fordeling. Der er derfor foretaget en beregnet fordeling af kapaciteten ud fra den generelle fordeling af kapacitet på affaldsklasserne i perioden 2013-2020, der fremgår af bilag 2. Det betyder, at der kan være en del af denne kapacitet, der ender med at blive udlagt anderledes end den beregnede udlægning.

Som tidligere nævnt ligner karakteren af inert og mineralsk hinanden og der kan derfor være et vist overlap i affaldet mellem de to klasser. For blandet og mineralsk affald ligner de tekniske krav til anlæggene hinanden. Der kan derfor ud fra en teknisk synsvinkel være mulighed for at omklassificere et endnu ikke ibrugtaget anlæg fra deponering af blandet affald til mineralsk affald. Det kan have betydning for den fremtidige fordeling af kapacitet mellem de 2 affaldsklasser. Opstår der en situation med f.eks. manglende mineralsk kapacitet og kapacitetsoverskud for blandet affald kan det være en mulighed at overveje at søge om en ændring af miljøgodkendelsen, således at anlæggene kan modtage mineralske affald. Dette må anses for værende muligt specielt i forbindelse med de anlæg, der endnu ikke er etablerede.

Deponeringsanlæggene har i deres opgørelse af deponeringskapacitet, opgjort denne i tons eller m³. Det har derfor været nødvendigt at omregne til samme enhed for at kunne sammenholde data. Idet affaldsmængderne er opgjort i tons er deponeringskapaciteten omregnet fra m³ til tons ud fra følgende omregningsnøgle:

Tabel 5-2 Omregningsnøgle fra m³ til tons er taget fra RenoSams deponeringsrapport fra 2007

6 Deponeringskapacitet sammenholdt med affaldsmængder

• 6.1 Region Hovedstaden
• 6.2 Region Sjælland
• 6.3 Region Syddanmark
• 6.4 Region Midtjylland
• 6.5 Region Nordjylland
• 6.6 Hele landet

Affaldsmængderne, som de er fremskrevet i afsnit 4, og kapaciteterne af de affaldsanlæg, som er beskrevet i afsnit 5, er sammenfattet i et antal tabeller og grafer fordelt på regioner i det følgende.

Generelt må det om disse præsentationer bemærkes, at FRIDA ikke indeholder fremskrivninger af affaldsklasserne, herunder Inert affald. Den kapacitet for deponering af inert affald, som dels findes, dels er planlagt etableret i perioden 2013 - 2020, forudsættes således i denne fremstilling ikke udnyttet. Viser det sig, at dele af det mineralske affald kan overholde kravene til inert affald, kan det deponeres som dette. Dertil kommer den mulighed, at nogle af de planlagte anlæg måske kan omklassificeres fra inert affald til mineralsk affald.

I opgørelsen af kapaciteten er der i opgørelserne for perioden 2009 - 2012 taget højde for, hvorvidt anlæggene er offentligt tilgængelige eller ikke^[6]. I opgørelserne for perioden 2013 - 2020 er dette derimod ikke sket. På specialdepoter til eget affald - både eksisterende og planlagte - er kapaciteter indregnet i den samlede kapacitet, da det ikke er muligt at opgøre restkapaciteten på disse anlæg selvstændigt.

Det skyldes, at der ikke er foretaget en opgørelse af affaldsmængderne, der deponeres på de enkelte anlæg. Derfor kendes kapaciteten på de enkelte anlæg ikke pr. 1/1-2013 og videre frem. De figurer (grafer), som illustrerer kapacitetsudviklingen over tid, indeholder af samme grund affaldsmængder fra alle producenter i henhold til ISAG/FRIDA og summen af kendte og planlagte deponeringskapaciteter på både offentlige tilgængelige anlæg og specialdepoter til eget affald.

Dette fører til en vis usikkerhed med hensyn til den faktiske tilgængelighed af de anførte kapaciteter, og er en konsekvens af den opgørelsesmetode, som er benyttet i nærværende undersøgelse. Der kan kun rådes bod på denne usikkerhed ved at trække de affaldsmængder, som deponeres på anlæg uden offentlig adgang ud af ISAG/FRIDA-fremskrivningen og samtidig holde kapaciteterne på disse anlæg uden for opgørelsen. Dette indebærer på den anden side et problem, da det forudsætter, at de virksomheder, der deponerer på egne anlæg, også vil gøre dette i begge perioder. Lukkes specialdepoter til eget affald skal affaldsmængden håndteres på anlæg med offentlig adgang.

I alle tabeller gælder, at et eventuelt kapacitetsunderskud i perioden 2009 - 2012 er overført til den efterfølgende periode 2013 - 2020, så den kapacitet, der etableres i denne periode, er reduceret med det kapacitetsunderskud, der var ved periodens begyndelse.

Det må forventes, at der foregår en hvis udveksling af affald til deponering mellem regionerne i nærhed af hinanden. Derfor kan et overskud på kapacitet i en region godt kompensere for et underskud i naboregionen.

Deponeringsanlæggene må kun modtage de affaldstyper, der fremgår af det enkelte anlægs positivliste inden ofr hver affaldsklasse (inert, mineralsk, blandet og farligt affald). Der kan derfor i alle regioner være særlige affaldstyper eller –fraktioner, som ikke kan deponeres på regionens deponeringsanlæg. For eksempel kan asbest^[7] og shredderaffald deponeres på visse anlæg for farligt affald, mens øvrige farlige affaldstyper ikke modtages.

6.1 Region Hovedstaden

Den eksisterende og planlagte deponeringskapacitet i regionen fremgår sammen med de fremskrevne, affaldsmængder til deponering for perioderne 2009 - 2012 og 2013 - 2020 af Tabel 6-1 og Tabel 6-2.

Tabel 6-1 Kapacitet på offentligt tilgængelige deponier og kapacitet på specialdepoter til eget affald og forventet deponerede affaldsmængder i Region Hovedstaden 2009 - 2012. Enhed: Tons

Tabel 6-2 Kapacitet på offentligt tilgængelige deponier og kapacitet på specialdepoter til eget affald og forventet deponerede affaldsmængder i Region Hovedstaden 2013 - 2020. Enhed: Tons

Deponeringskapaciteten i hele perioden for hver af de tre affaldsklasser mineralsk affald, blandet affald og farligt affald er illustreret i de tre figurer Figur 6-1, Figur 6-2 og Figur 6-3. Inert affald er, som tidligere anført, ikke vist, fordi denne klasse ikke fremskrives. Der er planlagt en stor udvidelse af den mineralske kapacitet i perioden 2013 til 2020. Denne udvidelse forventes primært at skulle håndtere jord fra metrobyggeriet, hvor der forventes op mod 12.000.000 m³.

Figur 6-1 Kapacitet i Region Hovedstaden for deponering af mineralsk affald. Enhed: Tons

Mineralsk affald

Som det fremgår af Tabel 6-1 og Figur 6-1, vil der ved udgangen af perioden 2009 - 2012 være et betydeligt kapacitetsunderskud for deponering af mineralsk affald. Underskuddet kan blive forstærket af, at der er ca. 160.000 tons kapacitet til mineralsk affald på specialdepoter til eget affald. Dette underskud opstår især på grund af den meget store afgiftsfritagede deponering af mineralsk affald (i praksis sandsynligvis ren samt forurenet jord og sten) som er registreret i 2007, og som er fremskrevet til de følgende år.

Selv om FRIDA-modellen bygger på den økonomiske model ADAM og derfor inddrager den nuværende økonomiske afmatning i især bygge- og anlægssektoren i fremskrivningen, er det muligt, at de store 2007-mængder giver en urealistisk stor mængde i de følgende år. Men der må forudses en knaphed på deponeringsvolumen for denne affaldsklasse i perioden 2009 - 2012. Den planlagte kapacitetsudbygning i perioden 2013 - 2020 vil medføre, at der i denne periode vil være kapacitetsoverskud. Men da det ikke foreligger oplyst, hvornår kapacitetsudbygningen vil ske, er det usikkert, hvor stort et kapacitetsunderskud, der vil blive opbygget, før den tilstrækkelige kapacitet er til stede.

Viser det sig, at dele af det mineralske affald overholder kravene til inert affald og således kan deponeres som sådan, vil der forsat være kapacitetsunderskud for denne affaldsklasse i perioden frem til og med 2012.

Kapaciteten på specialdepoter til eget affald forventes udbygget med 66.000 tons i perioden fra 2013 til 2020.

Det forventes at metrobyggeriet i de kommende år vil generere helt op mod 12.000.000 m³ jord der skal håndteres i hovedstadsområdet. Derfor er den store kapacitetsudbygning, der gennemføres i regionen, primært tænkt til håndtering af overskudsjorden fra dette byggeri.

Figur 6-2 Kapacitet i Region Hovedstaden for deponering af blandet affald.
Enhed: Tons

Blandet affald

For affaldsklassen blandet affald kan der, som det fremgår af Tabel 6-1, Tabel 6-2 og Figur 6-2, forventes, at deponeringskapaciteten i periode 2009 - 2012 vil blive opbrugt. Da der ikke synes at være planlagt væsentlig ny kapacitet i perioden 2013 - 2020, kan der i denne periode forventes et støt stigende kapacitetsunderskud, som ved periodens slutning vil være omkring 0,7 millioner tons. Dette underskud kan dog kompenseres af den overkapacitet, der er i perioden 2013 - 2020 for mineralsk affald, såfremt der kan ændres i de relevante godkendelser.

Figur 6-3 Kapacitet i Region Hovedstaden for deponering af farligt affald.
Enhed: Tons

Farligt affald

Kapaciteten til deponering af farligt affald er tilstrækkelig i perioden 2009-2012, mens der i perioden frem til 2020 må forventes et kapacitetsunderskud til deponering af farligt affald i Hovedstadsregionen, jf. Tabel 6-1, Tabel 6-2 og Figur 6-3.

6.2 Region Sjælland

Den tilgængelige og planlagte deponeringskapacitet i regionen fremgår sammen med de fremskrevne, deponerede mængder for perioderne 2009 - 2012 og 2013 - 2020 af Tabel 6-3 og Tabel 6-4.

Tabel 6-3 Kapacitet på offentligt tilgængelige deponier og kapacitet på specialdepoter til eget affald og forventet deponerede affaldsmængder i Region Sjælland 2009 - 2012.
Enhed: Tons

Tabel 6-4 Kapacitet på offentligt tilgængelige deponier og kapacitet på specialdepoter til eget affald og forventet deponerede affaldsmængder i Region Sjælland 2013 - 2020.
Enhed: Tons

Deponeringskapaciteten i hele perioden for hver af de tre affaldsklasser mineralsk affald, blandet affald og farligt affald er illustreret i de tre figurer Figur 6-4, Figur 6-5 og Figur 6-6. Inert affald er, som tidligere anført, ikke vist, fordi denne klasse ikke fremskrives.

Figur 6-4 Kapacitet i Region Sjælland for deponering af mineralsk affald.
Enhed: Tons

Mineralsk affald

Det fremgår af Tabel 6-3, Tabel 6-4 og Figur 6-4, at der samlet set vil være tilstrækkelig deponeringskapacitet i regionen for mineralsk affald i perioderne 2009 - 2012 og 2013 - 2020. Det skal dog tages i betragtning, at godt 660.000 tons af den til rådighed stående kapacitet er udlagt på specialdepoter til eget affald.

Blandet affald

I henhold til fremskrivningerne i Tabel 6-3 og Tabel 6-4 og den grafisk præsentation i Figur 6-5 vil der være et kapacitetsoverskud for deponering af blandet affald i Region Sjælland i hele perioden 2009 - 2020.

Figur 6-5 Kapacitet i Region Sjælland for deponering af blandet affald.
Enhed: Tons

Figur 6-6 Kapacitet i Region Sjælland for deponering af farligt affald.
Enhed: Tons

Farligt affald

Det fremgår af Tabel 6-3, Tabel 6-4 og Figur 6-6, at der allerede i perioden 2009 - 2012 er mangel på deponeringskapacitet til farligt affald. Dette forsætter i perioden 2013 - 2020, idet der ikke er planlagt ny kapacitet til denne affaldsklasse i regionen. Det er blevet oplyst i forbindelse med undersøgelsen, at shredderaffald allerede i dag køres til region Hovedstaden og deponeres her. Det betyder, at den kapacitet der forventes brugt op i Hovedstaden i perioden 2013-2020 vil blive opbrugt tidligere end opgørelsen under afsnittet om Hovedstaden viser.

6.3 Region Syddanmark

Den tilgængelige og planlagte deponeringskapacitet i regionen fremgår sammen med de fremskrevne, deponerede mængder for perioderne 2009 - 2012 og 2013 - 2020 af Tabel 6-5 og Tabel 6-6.

Tabel 6-5 Kapacitet på offentligt tilgængelige deponier og kapacitet på specialdepoter til eget affald samt forventet deponerede affaldsmængder i Region Syddanmark 2009 – 2012.
Enhed: Tons

Tabel 6-6 Kapacitet på offentligt tilgængelige deponier og kapacitet på specialdepoter til eget affald samt forventet deponerede affaldsmængder i Region Syddanmark 2013 - 2020.
Enhed: Tons

Deponeringskapaciteten i hele perioden for hver af de tre affaldsklasser mineralsk affald, blandet affald og farligt affald er illustreret i de tre figurer Figur 6-7, Figur 6-8 og Figur 6-9. Inert affald er, som tidligere anført, ikke vist, fordi denne klasse ikke fremskrives.

Figur 6-7 Kapacitet i Region Syddanmark for deponering af mineralsk affald.

Mineralsk affald

Det fremgår af Tabel 6-5 og Tabel 6-6 og af Figur 6-7, at der fra 2009 til 2012 må forventes et kapacitetsunderskud for deponering af mineralsk affald i regionen på knapt en million tons. Underskuddet kan blive forstærket af, at der er ca. 700.000 tons mineralsk kapacitet på specialdepoter til eget affald i regionen.

Kapacitetsunderskuddet forventes delvist kompenseret i perioden 2013 - 2020, men også i denne periode vil der samlet set være kapacitetsunderskud. Dertil kommer det forhold, at der ikke foreligger oplysninger om, hvornår den kommende kapacitet kan forventes etableret, og det er derfor usikkert, hvor stort kapacitetsunderskuddet når at blive i begyndelsen af perioden 2013 - 2020.

Kapacitetsunderskuddet kan ikke kompenseres med kapaciteten for inert affald, da der ikke en sådan kapacitet i regionen i perioden frem til og med 2012. Den kapacitet der etableres frem mod 2020 er ikke tilstrækkelig til at opveje kapacitetsunderskuddet for mineralsk affald.

Det er muligt, at den aktuelle økonomiske afmatning ikke er fuldt ud afspejlet i FRIDA-modellens affaldsmængdefremskrivninger, jf. det tidligere herom anførte. At dette kan have betydning for den til rådighed værende kapacitet for denne affaldsklasse skyldes, at det her som andre steder er den relativt store mængde afgiftsfritaget deponering (sandsynligvis hovedsageligt forurenet jord og sten fra bygge- og anlægsarbejder), som fører til kapacitetsunderskuddet.

Omkring halvdelen af den kapacitet, der forventes etableret i perioden 2013 - 2020, er på specialdepoter til eget affald. Det betyder, at der sandsynligvis er et endnu større kapacitetsunderskud i regionen end vist i grafen. I alt forventes kapaciteten på specialdepoter til eget affald udbygget med ca. 3.460.000 tons i perioden fra 2013 til 2020.

Figur 6-8 Kapacitet i Region Syddanmark for deponering af blandet affald.

Blandet affald

Det fremgår af Tabel 6-5 og Tabel 6-6 og af Figur 6-8, at der gennem begge perioder er et temmelig stort kapacitetsoverskud. Kan en del af dette overskud benyttes til deponering af mineralsk affald vil det kunne kompensere for underskuddet i "mineralsk-kapacitet".

Figur 6-9 Kapacitet i Region Syddanmark for deponering af farligt affald.

Farligt affald

Det fremgår af Tabel 6-5 og Tabel 6-6 og af Figur 6-9, at kapaciteten til deponering af farligt affald gennem perioden frem til og med 2012 vil blive opbrugt i regionen. Dette underskud kan blive forstærket af, at der er ca. 123.000 tons udlagt specialdepoter til eget affald.

Der forventes en kapacitetsudbygning i perioden 2013 - 2020. Der foreligger ikke oplysninger om, hvornår kapaciteten kan forventes etableret, hvilket kan forstærke kapacitetsunderskuddet i regionen i starten af perioden 2013 - 2020. Selvom kapaciteten udbygges i perioden frem mod 2020, opstår der kapacitetsunderskud i løbet af perioden, også selv om man indregner specialdepoter til eget affald.

6.4 Region Midtjylland

Den tilgængelige og planlagte deponeringskapacitet i regionen fremgår sammen med de fremskrevne, deponerede mængder for perioderne 2009 - 2012 og 2013 - 2020 af Tabel 6-7 og Tabel 6-8.

Tabel 6-7 Kapacitet på offentligt tilgængelige deponier og kapacitet på specialdepoter til eget affald samt forventet deponerede affaldsmængder i Region Midtjylland 2009 - 2012.
Enhed: Tons

Tabel 6-8 Kapacitet på offentligt tilgængelige deponier og kapacitet på specialdepoter til eget affald samt forventet deponerede affaldsmængder i Region Midtjylland 2013 - 2020.
Enhed: Tons

Deponeringskapaciteten i hele perioden for hver af de tre affaldsklasser mineralsk affald, blandet affald og farligt affald er illustreret i figurerne Figur 6-10, Figur 6-11 og Figur 6-12. Inert affald er, som tidligere anført, ikke vist, fordi denne klasse ikke fremskrives.

Figur 6-10 Kapacitet i Region Midtjylland for deponering af mineralsk affald.
Enhed: Tons

Mineralsk affald

Det fremgår af Tabel 6-7 og Tabel 6-8 og af Figur 6-10, at der fra 2009 til 2012 må forventes et kapacitetsunderskud for deponering af mineralsk affald i regionen. Kapacitetsunderskuddet forventes kompenseret i perioden 2013 - 2020, men da der ikke foreligger oplysninger om, hvornår kapaciteten kan forventes etableret, kan det tidspunkt, hvor der vil være tilstrækkelig kapacitet, ikke fastslås.

Kapacitetsunderskuddet kan i et vist omfang forventes kompenseret ved den kapacitet for inert affald, som ikke er indregnet i den samlede kapacitet, men der må under alle omstændigheder forventes et kapacitetsunderskud i slutningen af perioden 2009 - 2012 og i begyndelsen af perioden 2013 - 2020, hvis der ikke snarest etableres ny kapacitet.

Det er muligt, at den aktuelle økonomiske afmatning ikke er fuldt ud afspejlet i FRIDA-modellens affaldsmængdefremskrivninger, jf. det tidligere herom anførte. At dette kan have betydning for den til rådighed værende kapacitet for denne affaldsklasse skyldes, at det her som andre steder den relativt store mængde afgiftsfritaget deponering (sandsynligvis hovedsageligt forurenet jord og sten fra bygge- og anlægsarbejder), som fører til kapacitetsunderskuddet.

Figur 6-11 Kapacitet i Region Midtjylland for deponering af blandet affald.
Enhed: Tons

Blandet affald

Det fremgår af Tabel 6-7 og Tabel 6-8 og af Figur 6-11, at der gennem begge perioder et temmelig stort kapacitetsoverskud. Kan en del af dette overskud benyttes til deponering af mineralsk affald vil det kunne kompensere for underskuddet i "mineralsk-kapacitet".

Figur 6-12 Kapacitet i Region Midtjylland for deponering af farligt affald.
Enhed: Tons

Farligt affald

Der vil, som det fremgår af Tabel 6-7 og Tabel 6-8 og den grafiske afbildning i Figur 6-12, være tilstrækkelig kapacitet til deponering af den genererede mængde farligt affald i regionen i hele perioden 2009 - 2012. I perioden 2013 - 2020 må der forventes et underskud af kapacitet til farligt affald i regionen.

6.5 Region Nordjylland

Den tilgængelige og planlagte deponeringskapacitet i regionen fremgår sammen med de fremskrevne, deponerede mængder for perioderne 2009 - 2012 og 2013 - 2020 af Tabel 6-9 og Tabel 6-10.

Tabel 6-9 Kapacitet på offentligt tilgængelige deponier og kapacitet på specialdepoter til eget affald samt forventet deponerede affaldsmængder i Region Nordjylland 2009 - 2012.
Enhed: Tons

Tabel 6-10 Kapacitet på offentligt tilgængelige deponier og kapacitet på specialdepoter til eget affald samt forventet deponerede affaldsmængder i Region Nordjylland 2013 - 2020.
Enhed: Tons

Deponeringskapaciteten i hele perioden for hver af de tre affaldsklasser mineralsk affald, blandet affald og farligt affald er illustreret i de tre figurer Figur 6-13, Figur 6-14 og Figur 6-15. Inert affald er, som tidligere anført, ikke vist, fordi denne klasse ikke fremskrives.

Figur 6-13 Kapacitet i Region Nordjylland for deponering af mineralsk affald, Enhed: Tons

Miniralsk affald

Det fremgår af Tabel 6-9 og Tabel 6-10 og af Figur 6-13, at der fra 2009 til 2012 er et kapacitetsoverskud for deponering af mineralsk affald i regionen. Kapacitetsoverskuddet forventes fastholdt gennem perioden 2013 - 2020.

Det skal tages med i betragtning, at langt den overvejende del af kapaciteten i regionen er på specialdepoter til eget affald. Fratrækkes denne kapacitet vil regionen sandsynligvis allerede nu opleve mangel på kapacitet til mineralsk affald. Viser det sig, at dele af det mineralske affald kan klassificeres som Inert affald kan kapaciteten herfor eventuelt kompensere for dele af den overskydende mængde. Dertil kan komme godkendelsesmæssige ændringer, der ændrer kapacitet fra blandet affald til mineralsk affald.

Det er muligt, at den aktuelle økonomiske afmatning ikke er fuldt ud afspejlet i FRIDA-modellens affaldsmængdefremskrivninger, jf. det tidligere herom anførte. Dette kan have betydning for den til rådighed værende kapacitet for denne affaldsklasse skyldes, da det her som andre steder er den relativt store mængde afgiftsfritaget deponering (sandsynligvis hovedsageligt forurenet jord og sten fra bygge- og anlægsarbejder), som fører til kapacitetsunderskuddet.

Kapaciteten på specialdepoter til eget affald forventes udbygget med yderligere ca. 170.000 tons i perioden fra 2013 til 2020.

Figur 6-14 Kapacitet i Region Nordjylland for deponering af blandet affald, Enhed: Tons.

Blandet affald

Det fremgår af Tabel 6-9 og Tabel 6-10 og af Figur 6-14, at der gennem hele perioden vil være et kapacitetsoverskud for blandet affald. Der vil dog sidst i perioden 2009 - 2012 være forholdsvis minimal kapacitet tilbage og da tidspunkterne for kapacitetsudvidelserne i perioden 2013 - 2020 ikke kendes, kan det betyde, at der opstår kapacitetsproblemer i regionen i starten af perioden 2013 - 2020.

Figur 6-15 Kapacitet i Region Nordjylland for deponering af farligt affald. Enhed: Tons

Farligt affald

Der vil, som det fremgår af Tabel 6-9 og Tabel 6-10 og den grafiske afbildning i Figur 6-15, være tilstrækkelig kapacitet til deponering af den genererede mængde farligt affald i regionen i hele perioden 2009 - 2020. Det skal dog understreges at i mod slutningen af begge perioder nærmere kapaciteten sig nul.

6.6 Hele landet

Den tilgængelige og planlagte deponeringskapacitet i hele landet fremgår sammen med de fremskrevne, deponerede mængder for perioderne 2009 - 2012 og 2013 - 2020 af Tabel 6-11 og Tabel 6-12.

Samlet set fremgår det, at der ikke er underskud på kapacitet i landet, men det dækker over store regionale forskelle og forskelle i kapacitet for hver af de 4 affaldsklasser af deponeringsanlæg gennem de to undersøgte tidsperioder.

Tabel 6-11 Kapacitet på offentligt tilgængelige deponier og kapacitet på specialdepoter til eget affald samt forventet deponerede affaldsmængder i hele landet 2009 - 2012.
Enhed: Tons

Tabel 6-12 Kapacitet på offentligt tilgængelige deponier og kapacitet på specialdepoter til eget affald samt forventet deponerede affaldsmængder i hele landet 2013 - 2020.
Enhed: Tons

Figur 6-16 Kapacitet i hele landet for deponering af mineralsk affald, Enhed: Tons

Mineralsk affald

Det fremgår af Tabel 6-11 og Tabel 6-12 og af Figur 6-16, at der fra 2009 til 2012 er tilstrækkelig kapacitet til deponering af mineralsk affald i Danmark. Konklusionen skal dog tages med det forbehold, at en meget stor del af den udlagte kapacitet er på specialdepoter til eget affald. Dertil kommer at den kapacitetsudbygning, der forventes foretaget i perioden 2013 - 2020 på 3.250.000 tons, anlægges på specialdepoter til eget affald.

Det er muligt, at den aktuelle økonomiske afmatning ikke er fuldt ud afspejlet i FRIDA-modellens affaldsmængdefremskrivninger, jf. det tidligere herom anførte. Dette kan have betydning for den til rådighed værende kapacitet for denne affaldsklasse skyldes, da det her som andre steder er den relativt store mængde afgiftsfritaget deponering (sandsynligvis hovedsageligt forurenet jord og sten fra bygge- og anlægsarbejder), som fører til kapacitetsunderskuddet.

Figur 6-17 Kapacitet i hele landet for deponering af blandet affald, Enhed: Tons.

Blandet affald

Det fremgår af Tabel 6-11 og Tabel 6-12 og af Figur 6-17, at der gennem begge perioder et temmeligt stort kapacitetsoverskud.

Figur 6-18 Kapacitet i hele landet for deponering af farligt affald. Enhed: Tons

Farligt affald

Det fremgår af Tabel 6-11 og Tabel 6-12 og af Figur 6-18, at der gennem perioden frem til og med 2012 vil være et mindre kapacitetsunderskud. Der forventes en kapacitetsudbygning i perioden 2013 - 2020, med der foreligger ikke oplysninger om, hvornår kapaciteten kan forventes etableret. Selvom den forventede kapacitet udbygges i perioden frem mod 2020, opstår der kapacitetsunderskud i løbet af perioden. Dertil kommer at ca. 123.000 tons af den til rådighed stående kapacitet i regionen er uden offentlig adgang.

[6] Efter afslutningen af nærværende undersøgelse har Kommunekemis deponeringsanlæg skiftet status fra at være et offentligt tilgængeligt deponeringsanlæg til at blive et privat specialdepot, som kun må modtage eget affald og restprodukter fra andre energiproducerende forbrændingsanlæg. Dette er der ikke taget højde for i resultaterne i denne rapport.

[7] I henhold til den ny deponeringsbekendtgørelse kan asbestaffald tillades deponeret på enheder for mineralsk affald. Denne ændring er der ikke taget højde for i nærværende rapport.

Bilag 1 – Spørgeskema

Bilag 2 - Oversigt over anlæggenes besvarelser

Klik her for at se: Bilag 2 - Oversigt over anlæggenes besvarelser (O=offentligt tilgængelige anlæg og S=specialdepoter til eget affald)

Bilag 3 - Kapacitetsopgørelse fordelt på regioner og affaldsklasser

Figur 19 Bladet affald 2009-2012 for delt på regioner

Figur 20 Bladet affald 2013-2020 for delt på regioner

Figur 21 Mineralsk affald 2009-2012 for delt på regioner

Figur 22 Mineralsk affald 2013-2020 for delt på regioner

Figur 23 Farligt affald 2009-2012 for delt på regioner

Figur 24 Farligt affald 2013-2020 for delt på regioner

| Til Top | | Forside |

Version 1.0 Februar 2010 • © Miljøstyrelsen.