| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Forundersøgelse af madspild i Danmark
Sammenfatning og konklusioner
Mad er en essentielt for alle mennesker. Udover at sikre at vi får tilstrækkelig næring, betyder mad meget, når vi definerer os selv som personer, familie og land med forskellige madkulturer og madtraditioner. De fleste er opdraget med opfordringen ”spis op” under måltidet, underforstået man smider ikke mad ud. Men udenlandske undersøgelser viser, at der i alle led af produktion, fremstilling distribution, tilberedning og servering af vores mad sker et spild af mad, som kunne være spist. Dette projekt forsøger at afdække, hvad vi ved om madspild i Danmark og hvilke data vi mangler for at kunne sige noget mere præcist om potentialerne for at forebygge madspild.
Madspild er mad, der kunne være spist
Madaffald er organisk affald fra produktion og tilberedning af fødevarer, kasserede fødevarer og madrester. Det har gennem mange år været diskuteret hvordan denne affaldsmængde skulle affaldshåndteres, f.eks. bioforgasses, komposteres eller forbrændes med energiudnyttelse. Men der har ikke været fokus på, hvordan denne affaldsmængde kan undgås.
En stor del af den mængde madaffald, som kan undgås, udgøres af den del af madaffaldet, som smides ud, men som kunne være spist. Dette madspild udgør et oplagt potentiale til at forebygge som affald og Miljøstyrelsen overvejer at igangsætte initiativer til at forebygge madspild.
Udenlandske undersøgelser har peget på, at der er store mængder af mad-spild, som kan forebygges i husholdningerne og hos andre aktører. Foruden af have en positiv effekt på affaldsmængden har en undgået affaldsmængde også stor positiv effekt på reduktion af drivhusgasudledningen fra produktion af fødevarer.
Formålet med projektet har været at skabe et overblik over tilgængelige danske og udenlandske undersøgelser om madaffald og madspild fra de forskellige aktører i kæden fra producent til skraldespand og dermed kunne vurdere, hvor de største potentialer er for at forebygge madspild i Danmark samt pege på, hvor evt. yderligere analyser af danske potentialer er nødvendige. Formålet har endvidere været at beskrive dansk lovgivning, som vedrører madaffald. Endelig er formålet at beskrive udenlandske og danske tiltag til at reducere madspild.
Viden om madaffald og madspild
I projektet er det forsøgt at identificere viden og data om madaffald og madspild i Danmark ved gennemgang af litteratur og statistik samt henvendelser til relevante organisationer. Ved gennemgang af de udenlandske undersøgelser og hjemmesider indenfor området er det ligeledes forsøgt at få overblik over viden i en række lande.
Undersøgelsen har omfattet fem aktører: fødevareproducenter, grossist og engroshandel, detailhandlen, storkøkkener og husholdninger. Primærlandbruget er ikke omfattet.
Danske data om madspild er mangelfulde
Gennemgangen af de danske data viste, at der mangler opdaterede data for mængden af madaffald for alle danske aktører. Data er 8- 20 år gamle. For engrosleddet findes der ingen nationale data overhovedet.
De tidligere danske analyser har ikke fokuseret på mængden af affald, som kunne forebygges og derfor er der ikke gennemført analyser af mængden af madspild i de tidligere analyser i Danmark.
Der er umiddelbart behov for opdaterede data for mængden af madaffald og madspild for alle 5 aktører. For især husholdninger og storkøkkener vil det være vigtigt at få analyseret mængden af madspild for at kunne bestemme forebyggelsespotentialet.
Potentiale for at forebygge madspild findes
Der findes et potentiale for at forebygge madspild hos alle de fem aktører, som er undersøgt. Dette kan underbygges med studier fra andre lande. På grund af de manglende danske data for madspild indenfor de enkelte aktører er det meget vanskeligt at skønne de potentielle mængder af madspild i Danmark.
Hos fødevareproducenterne er den samlede mængde af madaffald stor, men andelen af madspild vurderes dog at være lille, da størstedelen af madaffaldet er uspiseligt. For detailhandlen og i grossist leddet må det formodes, at størstedelen af madaffaldet er madspild, da der her er tale om fødevarer, som potentielt kunne være solgt til slutbrugerne. I storkøkkener er andelen af madspild, afhængig af mængden af halvfabrikata der bliver brugt i køkkenet, samt udnyttelsesgraden af de indkøbte råvarer.
For husholdninger skønnes det ud fra udenlandske undersøgelser at ca. halvdelen af madaffaldet er madspild. Potentialet målt i tons er derfor stort hos husholdningerne og udgør sandsynligvis den største mængde hos de undersøgte aktører.
Udenlandske undersøgelser viser, at der især er et potentiale for at forebygge mængden af frisk frugt, grøntsager og brød i husholdninger og detailhandelen.
Mange forskellige tiltag er mulige
Undersøgelsen viste, at der er mange forskellige lovgivningsmæssige rammer omkring madaffald og madspild udover affaldsreglerne.
Der er mange forskellige tiltag mulige for at nedbringe mængden af madspild for alle aktører. Mange af disse tiltag er baseret på at udnytte ressourcerne mest muligt. En lang række af de tiltag, som andre lande har iværksat i forhold til husholdningerne, bunder meget i sund fornuft i forhold til indkøb, opbevaring og tilberedning af mad.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Maj 2010, © Miljøstyrelsen.
|