| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Miljøstyrelsens tilsynsplan
5 Nye tilsynsforpligtelser
I de fleste love på Miljøstyrelsens område er der hjemmel til, at miljøministeren kan henlægge tilsynsforpligtelser efter loven eller regler udstedt i medfør af loven til en anden myndighed end den, som er udpeget til tilsynsmyndighed i loven – typisk miljøministeren eller kommunen.
Det er relevant at lægge tilsynsopgaven hos en anden myndighed i de tilfælde, hvor tilsynsopgaven f.eks. kræver en særlig viden, som Miljøministeriet eller kommunen ikke besidder.
Hvis et tilsyn kræver viden om lokale forhold, som for eksempel recipienter, må tilsynet og håndhævelsen naturligvis variere fra egn til egn, mens et statsligt tilsyn må formodes at være ensartet og uafhængigt af lokale forhold.
Som eksempler på statslige myndigheder, der fører tilsyn med regler i miljølovgivningen kan nævnes Skat, Arbejdstilsynet, Fødevarekontrollen, Plantedirektoratet, Lægemiddelstyrelsen og Miljøstyrelsen.
5.1 Et effektivt tilsyn
Kommissionen kræver af medlemsstaterne, at de fører et effektivt tilsyn med reglerne i direktiver og forordninger, og at der sættes en stopper for overtrædelserne. Kommissionen beder i flere og flere tilfælde om oplysninger om det nationale tilsyn og omfanget af overtrædelser, og disse indberetninger fører oftere og oftere til, at Kommissionen indleder traktatkrænkelsesprocedurer, hvis de ikke finder den nationale indsats tilfredsstillende.
Et effektivt tilsyn kræver, at tilsynsmyndigheden har afsat rimelige ressourcer til at føre tilsynet med. Hvis risikoen for at blive opdaget er forsvindende lille, fordi tilsynet er stærkt underbemandet, så er der stor sandsynlighed for, at loven i praksis ikke bliver overholdt.
Dernæst kræver et effektiv tilsyn, at det er de rigtige myndigheder, der fører tilsynet, og at disse myndigheder har de fornødne specialkundskaber, der kræves for at føre det pågældende tilsyn.
Et effektivt tilsyn kræver endvidere, at der gribes effektivt ind, når der konstateres overtrædelser, altså en effektiv håndhævelse, herunder i nødvendigt omfang ved strafferetlig forfølgning.
Kommissionen har ikke kompetence til at bestemme, hvilken myndighed i medlemsstaten, der skal føre tilsynet, kun at tilsynet skal være effektivt. Det anses for at være en national opgave at lægge tilsynet, hvor medlemsstaten skønner det mest korrekt under hensyntagen til den struktur, medlemsstaterne har valgt at opbygge.
Dernæst må det overvejes, hvem der i forvejen kommer på tilsyn på de pågældende steder. Det er ressourcekrævende for virksomheder og andre, hvis mange myndigheder kommer på besøg for at kontrollere forskellige lovgivninger. I det omfang det er muligt, bør myndighederne koordinere deres tilsynsindsats.
Alle disse overvejelser skal foregå så tidligt som muligt i udarbejdelsen af love og i forhandlingsfasen af direktiver og forordninger, således at man tidligt kan tage kontakt med de relevante myndigheder – centrale eller decentrale og aftale tilsynets forudsætninger og omfang og ikke mindst at få økonomien på plads, fordi det koster både tid og ressourcer at føre et effektivt tilsyn.
Hvis en tilsynsmyndighed udpeges tidligt i forløbet, er det en god ide at inddrage tilsynet i forhandlingerne, således at tilsynet føler et ejerskab til lovgivningen.
Som en hjælp til disse overvejelser vedlægges et tjekskema, som det vil være en god ide at udfylde, så snart et direktivforslag eller forslag til en forordning er fremsat. Jo før, jo bedre, således at man tidligt kan gå i dialog med disse myndigheder.
5.2 Tjekskema
Kræver tilsynet lokalkendskab |
 |
Ja |
 |
Nej |
Hvis ja: hvorfor |
|
|
|
Kræver tilsynet særlige kvalifikation eller uddannelser |
|
 |
Ja |
 |
Nej |
Hvis ja: |
|
Hvilke kompetencer eller uddannelser: |
|
|
|
|
|
Hvilken myndighed besidder disse kvalifikationer: |
|
|
|
|
|
Føres der i dag tilsyn med virksomheden eller området |
|
 |
Ja |
 |
Nej |
Hvis ja |
|
Af hvem: |
|
Med hvad: |
|
|
|
Hvilke kvalifikationer har de myndigheder: |
|
|
|
Hvad koster et effektivt tilsyn (ca.) |
|
|
|
Er der hjemmel i loven til at lægge tilsynet til en specialmyndighed, der bedst opfylder kravene |
|
Kræver det |
|
 |
Lovændring |
 |
Kongelig Resolution |
 |
Andet |
Hvis ja til andet: |
|
Hvad: |
|
|
|
Dækker din besvarelse alle bestemmelserne i reglerne |
|
 |
Ja |
 |
Nej |
Hvis nej: udfyldt et nyt skema for disse artikler eller paragraffer. |
|
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Juni 2010, © Miljøstyrelsen.
|