Brancheindsats for produktkæden ”Korrosionshindrende overfladebehandling af store stålkonstruktioner og skibe”

3 Kortlægning af Vindmølleindustrien

3.1 Beskrivelse af heavy-duty branchen

Heavy-duty branchen udfører overfladebehandling af store stålkonstruktioner. Branchen kan opdeles i brugerne (udførende), leverandører af udstyr samt leverandører af maling.

Dette projekt drejer sig om overfladebehandling af vindmølletårne, og branchens brugere, d.v.s. virksomheder der udfører overfladebehandling af vindmølletårne er organiseret i følgende organisationer:

  • Danske Overfladebehandlere, DO.
  • Industrilakerernes Landsforening under Dansk Byggeri, IL.

Leverandører af udstyr er tilknyttet organisationen:

  • Maleudstyrs- og Anlægsleverandørernes Brancheforening, MAB.

Leverandører af maling er medlem i:

  • Foreningen af Danmarks Farve- og Larkindustri (FDLF).

3.2 Udførende industri

Vindmølleindustrien er i stadig stigende vækst, og den store internationale fokus på miljørigtig energi er med til at fremme udviklingen af vindmøller og installering af vindmøller i store dele af verden.

Danske vindmølleproducenter har en betydelig andel af verdensmarkedet. Det anslås, på baggrund af Dansk Vindmølleindustris branchestatistik 2009, at der årligt produceres omkring 1.700 vindmøller i Danmark. Af statistikken fremgår det ligeledes, at omsætningen i vindmøllebranchen de seneste 10 år er steget med 21,3% årligt.

Der er store krav til holdbarheden af malingen og korrosionshæmmende behandling af vindmøllerne. Designlevetiden for en vindmølle er 20 - 25 år. Vedligeholdelse i levetiden består primært i en afvaskning af møllevinger. Branchen vurderer, at der ikke er behov for egentlig vedligeholdelse af overfladebehandlingen, bortset fra pletreparationer.

Vindmølletårne overfladebehandles i lukkede haller under kontrollerede forhold. Forbehandlingen består i en afrensning, typisk med stålgrit. Blæsemidlet kan genbruges 300 - 500 gange. Bortskaffelsen sker sammen med den rust, der fjernes fra overfladen.

Den blæserensede overflade sprøjtemetalliseres med zink.

Overfladebehandlingen foregår manuelt ved airless sprøjtning med epoxybaserede grundmalinger og plyurethan til topcoat; begge typer er 2-komponente og omfattet af særlige regler fra Arbejdstilsynet. De udførende virksomheder beskæftiger fortrinsvis specialarbejdere, og både ved afrensning og malearbejde er det nødvendigt med omfattende beskyttelsesforanstaltninger, dvs. heldragt og luftforsynet åndedrætsværn.

Forbruget af maling er af størrelsesordenen 0,5 - 0,75 l pr. m² overflade, afhængig af hvor effektivt lagtykkelsen kan styres, og dermed forbruget af maling. Det anslås, at der er tale om et reelt forbrug af størrelsesordenen 1,8 - 2,1 gange det teoretiske forbrug, dvs 80 – 110 % ekstra forbrug af maling.

Det samlede behandlede areal anslås til ca. 1,8 mio. m² for vindmølletårne.

Det samlede forbrug af maling til vindmølletårne er af branchen anslået til ca. 1,4 mio. liter pr. år. Forbruget er behæftet med nogen usikkerhed.

Ifølge Vindmølleindustriens branchestatistik er der ca. 26.000 beskæftigede ved udgangen af 2. kvartal 2009 heraf omkring 225 i 2009 i overfladebehandling af vindmølletårne.

3.3 Malingleverandører

Farve- og lakindustrien arbejder med udvikling af mindre miljøbelastende produkter og systemer, men i heavy-duty branchen efterlyses stadig mindre miljøbelastende malingstyper.

3.4 Udstyrsleverandører

Udstyr til blæserensning og påføring af maling produceres fortrinsvis i udlandet og importeres til Danmark af de virksomheder, der er repræsenteret af MAB - Maleudstyrs- og anlægsleverandørernes Brancheforening. I produktkæden for den aktuelle brancheindsats er udstyrsleverandørerne nok det led, der hidtil har været svagest med hensyn til miljøbefordrende udvikling. Der sker naturligvis en fortløbende udvikling af udstyr, men kvantespring har der ikke været tale om de seneste 10 - 20 år. Den mest bemærkelsesværdige nyskabelse er renseudstyr, som arbejder med vand i stedet for traditionel blæserensning, dvs. højtryksspuling og Ultra High Pressure (UHP) - udstyr.

 



Version 1.0 Juli 2010, © Miljøstyrelsen.