| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøteknologi på affaldsområdet - Danske styrkepositioner og potentialer

2 Tendenser på affaldsområdet på udvalgte markeder

• 2.1 Indledning - hoveddrivkræfter
• 2.2 Tendenser på udvalgte markeder
  • 2.2.1 Skandinavien
  • 2.2.2 Centraleuropa (Tyskland, Østrig, Schweiz)
  • 2.2.3 Centrale Vesteuropa (Holland, Belgien, Frankrig)
  • 2.2.4 Storbritannien og Irland
  • 2.2.5 Østeuropa (nye EU lande)
  • 2.2.6 Tyrkiet
  • 2.2.7 Middelhavslandene i EU
  • 2.2.8 USA og Canada
  • 2.2.9 Sydøstasien
  • 2.2.10 Indien
  • 2.2.11 Kina
  • 2.2.12 Afrika
  • 2.2.13 Sydamerika
• 2.3 Behandlingsanlæg i Europa
  • 2.3.1 Affaldsforbrændingsanlæg
  • 2.3.2 MBT-anlæg
  • 2.3.3 Biogasanlæg
• 2.4 Konkluderende bemærkninger vedr. det aktuelle stade for affaldsbehandling globalt set

2.1 Indledning - hoveddrivkræfter

Den danske, europæiske og internationale affaldsbranche er i bevægelse i disse år. Specielt inden for den Europæiske Union er der det senest årti set følgende hoveddrivkræfter:

1. EU's temastrategi for affald der opstiller en række indsatsområder for affaldsområdet, herunder gennemførelse og forenkling af lovgivningen, livscyklustankegang, forebyggelse, videnopbygning, referencestandarder, mv. Særligt kan nævnes følgende EU lovgivning:
   
   
   • EU Lossepladsdirektiv (1999/31/EC af 26. april 1999), som blandt andet stiller konkret mål for reduktion af mængden af biologisk affald, der deponeres. Dette har medført behov for etablering af væsentlig større behandlingskapacitet i en række EU lande. Det har betydet udvidelse af eksisterende forbrændingskapacitet samt etablering af mekanisk-biologiske behandlingsanlæg baseret på enten aerob eller anaerob biologisk efterbehandling
     
     
   • EU affaldsrammedirektiv (2008/98/EF af 19. november 2008), som blandt andet fokuserer på forebyggelse og indfører mål for genanvendelse af husholdnings- og bygge/anlægsaffald samt stiller krav om "life cycle thinking" ved valg af nye systemer/teknologier
     
     
2. Etablering af "deponeringsforbud" i en lang række lande, herunder Danmark, Sverige, Tyskland, Polen, hvorved der er indført væsentlige begrænsninger i hvilke typer affald der må deponeres
   
   
3. IPPC Kyoto protokol herunder EU og nationale målsætninger for reduktion af udledning af drivhusgasser og andre klimainitiativer
   
   
4. Øget fokus på stigende knaphed på kulstofkilder, herunder affald, til energifremstilling
   
   
5. Stigende fokus på risiko for fremtidig knaphed for visse ressourcer, herunder fosfor, metaller, fossile brændsler osv.
   
   
6. Økonomiske drivkræfter og økonomiske styringsredskaber der favoriserer bedre udnyttelse af ressourcerne, herunder at industrien i stadig højere grad opfatter affald som en ressource
   
   
7. Fortsat ønske om økonomisk optimering og effektivisering indenfor affaldsbranchen og stigende internationalisering i branchen
   
   
8. Udviklings- og forskningsprogrammer, eksempelvis LIFE, der især for mindre virksomheder har udviklet en række genanvendelsesteknologier og mere miljøvenlige produktionsmetoder
   
   
9. Udviklingsprogrammer i en række lande, herunder Storbritannien (via miljøministeriet (DEFRA)) til fremme af nye affaldsbehandlingsteknologier. Det (nu afviklede) danske rammeprogram for renere teknologi har også spillet en rolle for udviklingen i Danmark

Disse drivkræfter har haft konkret effekt for udviklingen og videreudviklingen af affaldsteknologierne, herunder specielt:

1. Øget energieffektivitet og mindre miljøbelastning for affaldsforbrændingsanlæg
   
   
2. Etablering af længerevarende driftserfaringer for mekanisk-biologiske affaldsbehandlingsanlæg, (MBT-anlæg) i specielt Tyskland, Østrig, Italien og England, herunder anlæg, som inkorporerer anaerobe biogasanlæg og genvinding af ressourcer som papir, plast, metal, glas, osv.
   
   
3. Udvikling, modning og effektivisering af maskinelle affaldssorteringsteknologier (især i Tyskland/Østrig). Disse teknologier skal sikre øget brug af indsamling af genanvendelige fraktioner i en særskilt beholder med efterfølgende mekanisk sortering med henblik på øget genanvendelse af affald fra husholdninger og institutioner (specielt Tyskland, Østrig, Frankrig, Irland, Storbritannien)
   
   
4. Udvikling og modning af termiske forgasningsanlæg, herunder også af danske aktører i international målestok
   
   
5. Voksende Europæisk erfaring med multi-strengede indsamlingsordninger for affald, f.eks. mellem 3-7 forskellige fraktioner i separate beholdere fra husholdninger o.l. (specielt Norge, Sverige, Tyskland, Holland)
   
   
6. Udvikling og modning af 2. generations biobrændstof/ bioethanol teknologi baseret på biologisk nedbrydeligt affald (specielt Danmark)
   
   
7. Globalisering af affaldsbranchen, herunder etablering af et pan-europæisk marked for behandling af særlige affaldsfraktioner som f.eks. batterier, el-skrot, farligt affald, industrielt slam, kreosot/CCA behandlet træ, osv. Der sker således omfattende transport af særlige affaldstyper mellem landene i Europa samt til lande uden for Europa. Dette gøres for at opnå så billig behandling som muligt. Nationale særinteresser og særlige løsninger og markedsbarrierer, herunder beskyttelse af nationale eller offentlige behandlingsanlæg mod konkurrence fra udenlandske anlæg med f.eks. bedre stordriftsfordele er derfor under afvikling inden for EU.

2.2 Tendenser på udvalgte markeder

2.2.1 Skandinavien

Danmark og Sverige er de lande i verden og i Europa, som har den største installerede affaldsforbrændingskapacitet per indbygger (se

Tabel 1). Norge har de seneste år udbygget sin forbrændingskapacitet væsentligt, hvorimod Finland fortsat har en meget lille affaldsforbrændingskapacitet per indbygger. I Finland er der til gengæld forholdsvis stor brug af cementovne til behandling af egnede affaldstyper.

I Sverige er der gennem en årrække blevet etableret en række biogasanlæg som kendetegnes ved at den producerede gas rengøres og anvendes som brændstof i busser og lastbiler.

Der er i Norge og Sverige samt Finland en væsentlig erfaring med kildesortering i 3-9 affaldsfraktioner. Derfor er der generelt meget høje genanvendelsesprocenter for husholdningsaffald og erhvervsaffald, både i forhold til gennemsnittet i Europa og sammenlignet med Danmark. Danmark har i modsætning til de øvrige skandinaviske lande ikke bredt implementeret egentlige flerstrengede kildesorteringssystemer, men satset mere på indsamling af mange forskellige affaldsfraktioner til genanvendelse og særlig behandling via især genbrugsstationer.

Det amerikansk ejede Babcock & Wilcox Vølund A/S, som er en af verdens førende leverandører af affaldsforbrændingsteknologi, har hovedsæde i Danmark. Derudover er der i Danmark en lang række firmaer under etablering eller allerede etableret med specielle teknologier målrettet særlige affaldsstrømme, herunder behandlingsanlæg for farligt affald (se senere).

2.2.2 Centraleuropa (Tyskland, Østrig, Schweiz)

Der er i det centrale EU, især Tyskland, Østrig og Schweiz sket en stor udbygning af specielt kapaciteten på de mekanisk biologiske behandlingsanlæg (MBT[²]), samt en mindre udbygning af den eksisterende forbrændingskapacitet. Mængden af ubehandlet affald til deponering er således reduceret væsentligt i disse lande. Tyskland og Østrig er internationalt førende med hensyn til at sætte miljøstandarder og anlægsstandarder for MBT anlæg. Der er i specielt Tyskland en installeret MBT kapacitet på næste 6 millioner ton/år[³] og en betydelig driftserfaring over en periode på 10-15 år, hvorfor de væsentligste "børnesygdomme" nu er overstået.

En væsentlig del af MBT anlæggenes konfiguration er den indledende mekaniske sorteringsdel. Det er således specielt Tyskland som er trendsættende og førende i verden med hensyn til forbedring og udvikling af mekanisk affaldssorteringsteknologi. Der har indtil for nylig været betydelige problemer med afsætning af RDF^[4] delen fra MBT anlæggene, men der er nu etableret en række dedikerede anlæg til udnyttelse af RDF, hvorfor omkostningen ved RDF er faldet de sidste par år. En række af de førende leverandører af MBT anlæg er tyske^[5] eller østrigske^[6].

I Østrig er der fokus på produktion af RDF, som i flere tilfælde benyttes som brændsel på cementfabrikker. Den biologiske del af flere MBT anlæg er indrettet til at kompostere den organisk frasorterede del med henblik på deponering af "stabiliseret" bionedbrydeligt affald. Sidstnævnte gøres for at overholde EU's affaldsdeponeringsdirektivs krav om reduktion af mængden af bionedbrydeligt affald til deponering.

Der er endvidere i specielt Tyskland og Schweiz nogle af verdens førende leverandører af forbrændingsteknologi (f.eks. Von Roll Inova^[7] og Martin GmbH für Umwelt- und Energietechnik^[8]).

2.2.3 Centrale Vesteuropa (Holland, Belgien, Frankrig)

Der er i det centrale Vesteuropa (Benelux og Frankrig) en stor affaldsbehandlingskapacitet specielt via forbrændingsanlæg men også i stigende grad via MBT anlæg, sorteringsanlæg og biologiske anlæg. Der er endvidere specielt i disse lande god erfaring med brug af vandveje og jernbaner til transport af affald.

Der er i disse lande en mangeårig erfaring med indsamling af mange genanvendelige fraktioner fra husholdninger. Der er ligeledes lang erfaring med indsamling af genanvendelige materialer til efterfølgende mekanisk sortering og genanvendelse.

Der er endvidere en række specialanlæg til behandling og deponering af særlige affaldsfraktioner herunder batterier og andre typer farligt affald som modtager affald fra andre europæiske lande til behandling.

Det franske firma CNIM er blandt de førende leverandører af forbrændingsteknologi^[9] i Europa med reference anlæg i adskillige lande.

2.2.4 Storbritannien og Irland

Der er i både Storbritannien og Irland en forholdsvis lille behandlingskapacitet og derfor fortsat stor deponering af ubehandlet affald. Der er i Storbritannien ca. 20 forbrændingsanlæg med en samlet kapacitet på godt 4.4 millioner tons/år. Det er en forholdsvis lille kapacitet sammenlignet med Danmark, der har en kapacitet på ca. 5,5 millioner tons/år til meget færre indbyggere. Det

skønnes således vanskeligt for disse lande at opnå lossepladsdirektivets krav om reduktion af affald til deponi i tide, på trods at stor aktivitet for at etablerer den nødvendige behandlingskapacitet.

I Storbritannien har DEFRA^[10] etableret nogle omfattende programmer der fokuserer på udvikling af affaldsbehandlingsteknologier. Programmerne skal øge viden om disse teknologier og forbedre udnyttelsen af ressourcerne i affald.

Der er i begge lande fokus på offentlig-private partnerskab (OPP) løsninger i forbindelse med etablering af den manglende behandlingskapacitet. Der gives statslig støtte til etablering af sådanne OPP løsninger. Der har indtil nu været fokuseret på etablering af traditionelle ristefyrede affaldsforbrændingsanlæg samt MBT og autoklave anlæg fokuseret på stabilisering af affald før deponering, samt evt. produktion af fast erstatningsbrændsel (RDF) baseret på affald til indfyring i særlige energianlæg (f.eks. forgasningsanlæg).

Der er i begge lande en forholdsvis stor offentlig modstand mod etablering af affaldsforbrændingsanlæg. Dette er blandt andet baseret på meget kritiske miljøorganisationer som f.eks. Friends of the Earth. Dette har blandt andet øget interessen for alternative behandlingsteknologier som f.eks. MBT, autoklavering, og mekaniske affaldssorteringsanlæg, samt pyrolyse og forgasningsanlæg. Der er i Storbritannien og Irland ingen selvstændig udvikling af behandlingsteknologier, hvorfor der hovedsageligt etableres europæiske teknologier fra f.eks. Italien, Tyskland, Schweiz, Danmark, osv.

Der er i Storbritannien indført et økonomisk styringsmiddel (LAT^[11]) for at begrænse deponering af ubehandlet affald, idet der er etableret kvoter for deponering. Styringsmidlet bygger på, at der skal købes/handles deponeringstilladelser (LATs) for den overskydende mængde til deponering.

2.2.5 Østeuropa (nye EU lande)

Store dele af Østeuropa, herunder specielt de nyere EU medlemslande, har veludviklede fjernvarmenet i alle større byer, samt nogen erfaring med affaldsforbrænding gennem de seneste 2-3 årtier (herunder Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet). Der pågår derfor i disse lande, blandt andet med udsigt til EU strukturmidler, planlægning af affaldsforbrændingsanlæg samt MBT anlæg for at kunne opfylde kravene om begrænsning af deponering af bioomsætteligt affald, jf. EUs lossepladsdirektiv.

Der er i mange Østeuropæiske lande fokus på etablering af ny behandlingskapacitet via den private sektor, således at disse anlæg etableres via OPP aftaler. I Kroatien fokuseres der eksempelvis på etablering af sådanne aftaler baseret på løsninger indeholdende MBT anlæg med forbrænding af RDF på cementfabrikker, men der arbejdes også med etablering af traditionelle forbrændingsanlæg.

Deponering er fortsat den mest anvendte metode til bortskaffelse af affald i Østeuropa, idet der også foregår en udbygning af genanvendelsesordninger, således at en voksende del af affaldet genanvendes via kildesortering af husholdnings- og industriaffald.

2.2.6 Tyrkiet

Ifølge TURKSTAT er produktionen af husholdningsaffald og lign. i Tyrkiet ca. 34 millioner tons årligt, svarende til 1,34 kg/indbygger/dag. Næsten alle indbyggere har adgang til affaldsservice. Det mest almindelige er, at affaldet deponeres i ukontrollerede lossepladser, idet landet kun har 16 kontrollerede lossepladser, som behandler ca. 34 % af affaldet. Langt størstedelen af det øvrige affald deponeres ukontrolleret (58 %) og i mange tilfælde ulovligt. Andelen af affald deponeret i ukontrollerede lossepladser er stigende ligesom mængden af affald er stigende. Kun omkring 1 % af affaldet komposteres og næsten intet forbrændes. Der findes anlæg for forbrænding af farligt affald og et affaldsforbrændingsanlæg i Izmir, som ikke er i drift af ikke-tekniske årsager.

Der er afsat 205 mio. euro til miljø infrastruktur til Tyrkiet fra kommissionens IPA (Instrument for Pre-Accession).

2.2.7 Middelhavslandene i EU

Der er i Italien, Spanien og Portugal en væsentlig affaldsforbrændingskapacitet, og samtidig behov for etablering af yderligere behandlingskapacitet for at overholde kravene i EU's lossepladsdirektiv. Der arbejdes i disse lande på etablering af både yderligere forbrændingskapacitet, yderligere genanvendelsessystemer samt etablering af MBT anlæg og centrale sorteringsanlæg og autoklaveanlæg. I Italien etableres mange MBT anlæg hvor den biologiske del er indrettet til at producere "stabiliseret kompost", som deponeres på affaldsdeponier. I Italien producerer firmaet ECODECO MBT anlæg baseret blandet andet på autoklave/biotørrekonceptet^[12].

Der er især behov for etablering af behandlingskapacitet i Grækenland, Cypern og Malta.

2.2.8 USA og Canada

Der er i USA og Canada stor afhængighed af deponering, men der er etableret nogen forbrændingskapacitet i visse større byer. I Nordamerika transporteres affald over store afstande til meget store deponier, hvorfra der ofte udvindes lossepladsgas. Der er efter godt 10-15 år hvor der har været meget beskeden investering i større affaldsbehandlingsanlæg, en stigende interesse i forbrændingsanlæg og MBT anlæg samt pyrolyse/forgasning og biogasanlæg i Nordamerika.

2.2.9 Sydøstasien

Der er i lande som Japan, Singapore, Sydkorea og Taiwan en stor og en stigende anvendelse af affaldsforbrændingsanlæg baseret enten på traditionelle ristefyrede anlæg (Singapore, Taiwan, Sydkorea og Japan) samt termiske anlæg baseret på fluid bed og pyrolyse teknologi (især i Japan). I Korea og Japan sker der ligeledes en udvikling af forbrændings- og forgasningsteknologier.

2.2.10 Indien

Affaldsmængderne stiger voldsomt i Indien som følge at den voksende økonomi og voksende urbanisering. Man forventer en stigning i husholdningsaffaldsmængden fra ca. 80 millioner tons i 2009 til ca. 260 millioner ton i 2046^[13]. Der er basale problemer med at sikre hygiejnisk opbevaring, indsamling og borttransport af den producerede affaldsmængde. Affaldet deponeres væsentligst på ukontrollerede lossepladser og kun en ringe del af affaldet behandles, hovedsagligt i komposteringsanlæg.

Der findes kun meget få avancerede behandlingsanlæg, som f.eks. affaldsforbrænding eller MBT. Derimod sker der en relativ stor genanvendelse af visse dele af affaldet via en uformel genanvendelsessektor. Nogle af de større byer undersøger muligheden for etablering af f.eks. forbrændingsanlæg med elproduktion, specielt etableret via OPP finansiering, hvor en række større indiske firmaer har vist interesse i at gå ind i dette marked. Der er således en række planer for etablering af affaldsforbrænding, biogas og mere avancerede former for komposteringsanlæg i Indien, men endnu er der ingen væsentlig kapacitet til rådighed.

2.2.11 Kina

I Kina er en hastig udvikling i gang vedr. etablering af forbrændingsanlæg hvor overskudsenergien udnyttes til både elektricitet og fjernvarme. Byer i den nordlige del af Kina er ofte forsynet med fjernvarmenet, hvilket gør affaldsforbrændingsteknologien fordelagtig. I Beijing er der således vidt fremskredne planer om etablering af tre forbrændingsanlæg.

Udnyttelse af organisk affald fra industri, hoteller/restauranter o. lign. er også i stærk udvikling. Der fokuseres på teknologier, hvor både energi og næringsstoffer bliver udnyttet.

2.2.12 Afrika

På det afrikanske kontinent er der meget beskeden affaldsbehandlingskapacitet, og den langt overvejende del af affaldet dumpes eller deponeres under mere eller mindre kontrollerede forhold. Den genanvendelse, der finder sted, foretages af den uformelle sektor via klunsning.

I Sydafrika er der etableret termiske behandlingsanlæg for farligt affald samt moderne forbrændingsanlæg for klinisk risikoaffald, der kan overholde miljøkrav der er sammenlignelige med EU's emissionskrav. En række byer, herunder Johannesburg, Cape Town, Durban, Pietermaritzburg, Rustenburg, og Bloomfontein undersøger muligheden for at introducere forbrændingsanlæg, MBT-anlæg eller sorteringsanlæg med henblik på at reducerer mængden af affald til deponering. Cape Town har etableret et forholdsvis stort kombineret manuelt og mekanisk affaldssorteringsanlæg. De sydafrikanske byer fokuserer på OPP modeller til finansiering af disse anlæg. Der er i Sydafrika endvidere udarbejdet en strategi for anvendelse af cementovne til behandling af specielt farligt affald og andet affald med høj brændværdi. De sydafrikanske miljøorganisationer er stærkt kritiske over for affaldsforbrændingsanlæg^[14].

2.2.13 Sydamerika

Der er i de store byer, specielt i højvækstlandene, stor interesse for at reducere mængden af affald til deponi samt reducere udslip af drivhusgasser. Der arbejdes f.eks. på etablering af affaldssorteringsanlæg og biologiske behandlingsanlæg i Mexico, Paraguay, Argentina med henblik på også at genererer indtægter fra salg af certificerede emissions reduktioner (CER) via CDM-procedurerne^[15].

Der opleves endvidere voksende interesse for etablering af affaldsforbrændingsanlæg med elproduktion i de store metropoler, hvor tilstrækkelig deponeringskapacitet er problematisk. Der er dog i dag ikke etableret anlæg endnu.

2.3 Behandlingsanlæg i Europa

Afsnittet herunder giver en kort status for antallet og kapaciteten af behandlingsanlæg i Europa med særlig vægt på almindelige forbrændingsanlæg, biogasanlæg og MBT-anlæg. Sidstnævnte anlæg omfatter flere forskellige teknologier, herunder en eller anden form for biologisk behandling og en eller anden form for mekanisk sortering eller oparbejdning (se senere). Andre typer anlæg, f.eks. forgasningsanlæg og anlæg til behandling af farligt affald, er ikke medtaget i denne beskrivelse.

2.3.1 Affaldsforbrændingsanlæg

I nedenstående tabel vises antal affaldsforbrændingsanlæg, deres kapacitet og den beregnede kapacitet per indbygger per år i en række europæiske lande.

Kilde: CEWEP 2007 samt EUROSTAT 2009 befolkningstal. *=Kommende anlæg i Dublin medtaget.

Figur 1 Forbrændingskapacitet i Europa 2007. Ton per indbygger og år. Kilde: Se Tabel 1

2.3.2 MBT-anlæg

MBT står for Mechanical Biological Treatment, på dansk kaldet mekanisk biologisk behandling.

I Danmark er denne behandlingsform ikke specielt udbredt endnu, men i Europa som helhed er behandlingsmetoden i stor fremgang. I vores naboland Tyskland har denne behandlingsmetode været kendt i mange år og antallet af behandlingsanlæg er i stærk fremgang. Behandlingsmetoden er udbredt i det meste af Europa og specielt i Italien og Østrig er det en udbredt metode.

Baggrunden for at tage denne metode i brug, har først og fremmest været begrundet i, at der var manglende kapacitet på forbrændingsanlæg. Behandlingsmetoden sikrer at mest muligt affald udsorteres til genanvendelse eller til kompostering og dermed reduceres mængden til forbrænding og/eller deponering.

Restforbrændingsmængden er et reelt brændsel med høj brændværdi, betegnet RDF (Refuse Derived Fuel). Dette affaldsbrændsel er delvist CO2 -neutralt og dermed også økonomisk interessant for industrien og kraftværkerne, som er omfattet af CO2 -kvoteordninger, i modsætning til forbrændingsanlæg.

Følgende Tabel 2 viser stadet for udbredelsen af MBT-anlæg i Europa.

Figur 2 Andele af befolkningen tilsluttet et MBT system^[17]

Figur 3 Forventet udvikling i Europa af MBT systemer^[18]

2.3.3 Biogasanlæg

Følgende Tabel 3 viser aktuelt stade for biogas i udvalgte europæiske lande. Hovedparten af anlæggene opererer på husdyrgødning, men andelen af anlæg, som også modtager andet organisk affald er stigende, og mængden af andet organisk affald, der behandles ved biogasteknologien er stigende.

* Data for 2006, **, Data for 2005, ***, Data for 2004. Der er ikke medtaget data fra før 2004. For lande uden fordeling af råmaterialet kan det antages, at hovedparten stammer fra husdyrgødning med et tilskud af andet landbrugsaffald

Figur 4 Biogaskapacitet i udvalgte europæiske lande. Ton per indbygger og år^[20]

2.4 Konkluderende bemærkninger vedr. det aktuelle stade for affaldsbehandling globalt set

Globalt set opleves der generelt stigende affaldsmængder, specielt i udviklingsøkonomierne, hvor borgernes købekraft er kraftigt stigende. Der er fokus på at reducere deponering af affald gennem affaldsminimering, øget genanvendelse samt udbygning af egentlig affaldsbehandlingskapacitet.

Drivkraften for denne udvikling er en stigende politisk vilje til at reducere miljøpåvirkning fra affald, reducerer emissionen af drivhusgasser, samt at forbedre udnyttelsen af samfundets ressourcer generelt, herunder en større integrering af affaldssektoren i energisektoren og ressourceforvaltningen, således at affald og biomasse i større grad ses som ressource- og energikilder.

I mere velstående økonomier er der en række anlæg under opførelse, mens der i mindre velstående udviklingsøkonomier hovedsageligt i øjeblikket foregår forundersøgelser og vurderingen af muligheden for at etablerer sådanne anlæg.

Der er især fokus på etablering af affaldsforbrændingsanlæg, MBT-anlæg og anlæg til mekanisk sortering af kildesorteret affald eller blandet restaffald. Der er også en stigende interesse for at udvikle andre termiske behandlingsteknologier som f.eks. forgasning, pyrolyse end den konventionelle risteforbrændingsteknologi, især i Østen.

På europæisk og globalt plan observeres der en støt stigende værdi af affaldsmarkedet. Der kommer både nye aktører på markedet og der sker en konsolidering og fusionering af selskaber, også på tværs af landegrænser. Selskaberne håndterer voksende affaldsmængder og særligt voksende specialaffaldstyper, som følge af strammet lovgivning og generelt øget politisk interesse for sektoren.

Endelig internationaliseres markedet for affaldsbehandling og –bortskaffelse. Der sker således i stigende grad transport af specielle affaldsstrømme på tværs af landegrænser til de behandlingsanlæg der kan tilbyde de laveste behandlingspriser og overholde f.eks. EU’s krav til anlæg.

I takt med, at mindre affaldsmængder deponeres, og der kommer stigende fokus på genanvendelse, er den generelle tendens derfor, at stof- og affaldsstrømmene i højere grad lukkes. Imidlertid er den øgede fokusering på forbrænding medvirkende til, at stof- og affaldsstrømmene holdes åbne. Dette gælder især i lande som Danmark, som forbrænder en meget stor andel af affaldet.

[2] MBT = mechanical biological treatment, mekanisk biologisk behandling

[3] Arbeitsgemeinschaft Stoffspezifische
Abfallbehandlung http://www.asa-ev.de/index.php?id=17

[4] RDF = Refuse derived fuel, brændsel fra affald, sædvanligvis i form af tørrede brændselspiller

[5] Biodegma/ Umweltschutz Nord, CCP Waste Management, Fa. Gore, Farmatic/ Schwarting Umwelt (Schwarting MBA concept), Herhof Umwellttechnik, Holding Nehlsen, Horstmann Recyclingtechnik, Linde-KCA-Dresden GmbH, Lurgi Entsorgung GmbH, Sotec, Technische Universitaet Dresden (Dombelüftung), Wehrle Werk (AG Biopercolat), Wilhelm Faber GmbH&Co (Faber Ambra), U-plus/ Global Renewables(ISKA/ UR-3R) http://www.juniper.co.uk/whats_new/MBTwarmer.html

[6] Babcock Borsig/Steinmüller Valorga, Innovate Umwelttechnik (BASEP 2000), Porr Umwelttechnik (Bio-Puster), VKW , http://www.juniper.co.uk/whats_new/MBTwarmer.html.

[7] http://www.aee-vonrollinova.ch/aee_vonroll_inova/

[8] http://www.martingmbh.de/index.php

[9] http://www.cnim.com/hi/act_dechets.htm

[10]Det britiske ministerium for miljø, fødevarer og landbrug. The Department for Environment, Food and Rural Affairs (http://www.defra.gov.uk/environment/waste/index.htm)

[11] Landfill Allowance Trading Scheme = omsættelige deponeringstilladelser

[12] http://www.ecodeco.it/gruppo/cms/ecodeco/

[13] Shaleen Singhal & Suneel Pandey, Solid Waste management in India: Status and future directions, http://www.terienvis.nic.in/times6-1.pdf & Municipal Solid Waste Management in India: Present Practices and Future Challenge, Sunil Kumar, http://www.adb.org/Documents/Events/2005/Sanitation-Wastewater-Management/paper-kumar.pdf

[14] http://www.earthlife.org.za/, http://www.groundwork.org.za/

[15] CDM = Clean Development Mechanism, omfatter "fleksible mekanismer" som emissionshandel som aftalt i Kyoto-protokollen (se http://cdm.unfccc.int/index.html)

[16] Kilde: http://www.waste-management-world.com/display_article/279980/123/ARCHI/none/none/1/Future-conditional:-The-role-of-MBT-in-recovering-energy-from-waste/

[17] Kilde: http://www.waste-management-world.com/display_article/304397/123/CRTIS/none/none/MBT-in-Europe/

[18] Kilde: Ibid.

[19] Kilde: http://www.cbmi.dk/document/State_of_biogas_Final_Report.pdf

[20] Kilde: Ibid.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juli 2010, © Miljøstyrelsen.