| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøteknologi på affaldsområdet - Danske styrkepositioner og potentialer

3 Kredsløbstankegang og affaldsbehandlingsteknologier

3.1 Generelt

I dette skrift ses affaldsproduktionen i samfundet i et kredsløbsperspektiv. I et sådant perspektiv kan samfundets brug af ressourcer (stoffer, materialer, brændsler) ses som en række stofstrømme båret oppe af energi. Nogle af disse stofstrømme er mere eller mindre lukkede, andre er åbne. En lukket stofstrøm er et kredsløb, hvor stoffet/materialet gang på gang cirkuleres gennem forarbejdning, produktion, forbrug, tilbage til forarbejdning. I en åben stofstrøm gennemstrømmer stoffet produktions- og forbrugssfæren kun en gang og stoffet ender derefter som affald, uden at blive genanvendt, hvorefter ressourcen går tabt.

Ved at tilstræbe at lukke kredsløbene og undgå de helt åbne kredsløb kan en væsentlig del af grundelementerne i affaldspolitikken tilgodeses. I de lukkede kredsløb genanvendes ressourcerne, hvorfor brugen af originale (jomfruelige) ressourcer mindskes. Samtidig er lukkede kredsløb generelt mindre energikrævende at opretholde, hvorfor klimaemissioner og øvrige miljøpåvirkninger er mindre. I åbne stofstrømme eller kredsløb, hvor der ikke sker den samme genanvendelse af ressourcerne, vil der generelt være et større ressourceforbrug og større forbrug af brændsler. Mere lukkede kredsløb kan samtidig være billigere at opretholde (bl.a. fordi der ikke medgår så meget brændsel til at holde dem i gang), og de adskilte, lukkede kredsløb vil også sikre højere kvalitet og dermed samlet set mindst miljøbelastning og mest miljø for pengene. Se den efterfølgende Figur 5 og Figur 6.

Imidlertid kan der også være ulemper forbundet med en høj grad af lukkede kredsløb. Materialer kan forringes gennem gentagen oparbejdning og fornyet produktion – eksempelvis forkortes papirfibrene ved hver tur i pulperen. En teknologisk udfordring kunne altså være at forhindre denne forringelse af materialerne.

Aluminium kan tages som et iøjnefaldende eksempel for beskrivelsen af åben og lukkede kredsløb. Indsamles og genanvendes aluminium fra eksempelvis emballage (dåser) vil der naturligvis være miljøpåvirkninger knyttet til denne genanvendelse, som især stammer fra indsamling, transport, rengøring og forbehandling af materialet. Miljøpåvirkningen stammer primært fra forbruget af brændsler. Til gengæld spares der i hele kæden af brydning af bauxit (som primært udvindes i den tredje verden), transport og udvinding af metallet fra bauxit, som er en meget energikrævende proces. Samlet set opnås der meget store brændsels-besparelser (mellem 90 og 95 %) og dermed reducerede klima- og miljøpåvirkninger ved at genanvende metallet frem for at have en åben stofstrøm[21]. Tilsvarende gælder for jern og stål, hvor besparelsen er ca. 75 %. Andre stofstrømme kan være vanskeligere at lukke, og der kan være mindre besparelser knyttet til lukning af kredsløbet.

Følger man kredsløbstankegangen kan affaldssystemet betragtes i følgende kredsløb:

  • Et (mere eller mindre lukket) biologisk kredsløb hvori materialer og stoffer i affaldet via biologiske processer (eller andre egnede processer) tilbageføres i en anvendelig form til dyrkningsjorden, hvorved materialernes indhold af humus og næringsstoffer indgår i produktion/dyrkning af nye fødevarer og andre varer af biologisk oprindelse

  • Et parallelt (mere eller mindre lukket) teknologisk kredsløb, hvori ikke-biologiske stoffer i affaldet via oparbejdning og forædling indgår som og erstatter andre råvarer for ny ikke-biologisk produktion

  • Et åbent teknologisk kredsløb, hvori energiindholdet i affaldsstofferne indgår som et brændstof i produktionen af energiydelser (el, varme, etc.) eller direkte som brændsel (f.eks. bioethanol), men hvor affaldsstrømmen er åben

  • En åben strøm af særligt affald til deponering

De følgende afsnit beskriver disse fire kredsløb lidt nærmere, idet der ses på de elementer, der indgår i affaldsdelen af kredsløbet.

Figur 5 Åbne og lukkede kredsløb

Figur 5 Åbne og lukkede kredsløb

Ovenstående to figurer (Figur 5) forsøger at illustrere forskellen på åbne og lukkede kredsløb. I det åbne kredsløb (nederst) opretholdes en stor stofstrøm igennem samfundet. Der er et stort forbrug af ressourcer (pilen til venstre) og der er stor affaldsproduktion (pilen til højre). Der medgår generelt meget energi til opretholdelse af kredsløbet. Figuren øverst illustrerer et mere lukket kredsløb. I dette er de ind- og udgående stofstrømme (ressourcer og affald) mindre, og hele kredsløbet behøver generelt mindre energi til opretholdelsen sammenlignet med det åbne kredsløb.


Nedenstående figur (Figur 6) viser strømmen af mineralske og biologiske ressourcer til fremstilling af produkter, herunder fødevarer, og at der medgår energi til opretholdelse af kredsløbene. Der vises også mulige måder at lukke kredsløbene på og at der kan være et valg om affaldet skal indgå i energiforsyningen eller som råvare for nye produkter. Fra hvert led i kæden fra råvarer til færdige produkter og gennem affaldsoparbejdning og – behandling vil der være tab - energimæssigt såvel som stofmæssigt (luftemissioner, spildevand, fast affald, mv., hvoraf kun nogle er illustreret i figuren). Den teknologiske udfordring er at mindske disse tab mest muligt.

Klik her for at se: Figur 6 Kredsløbstankegangen

3.1.1 Det biologiske kredsløb

I det biologiske kredsløb generelt søges opretholdt en strøm af biologisk materiale fra mark/dyrkningssted gennem produktion og forbrug af varer tilbage til mark/dyrkningssted under anvendelse af brændstoffer/energi. I alle led vil der tabes materiale (f.eks. næringsstoffer) og omsættes energi. Den teknologiske udfordring er at mindske disse tab og opnå størst energieffektivitet. Se Figur 6.

Det biologiske affaldskredsløb – som en del af det samlede biologiske kredsløb – indeholder overordnet følgende elementer:

  1. Sortering af affald i en biologisk fraktion egnet til viderebehandling og tilbageførsel til dyrkningsjord (og en eller flere andre fraktioner, f.eks. ved indførelse af flerstrengede kildesorteringssystemer med separat beholder til f.eks. bio-affald, tørre genanvendelige fraktioner til genanvendelse og restaffald til forbrænding)

  2. Forbehandling med henblik på den efterfølgende behandling og endelige tilbageførsel til dyrkningsjord (eksempelvis neddeling og enzymatisk åbning)

  3. Endelig behandling og udspredning på dyrkningsjord, med eller uden direkte udnyttelse af det kemisk bundne energiindhold i affaldet, herunder teknologier til produktion af kompost eller jordforbedringsmidler

Disse elementer beskrives i større detalje i afsnit 3.2.

3.1.2 Det teknologiske kredsløb - produktion af råmaterialer

I det teknologiske kredsløb generelt søges ligeledes opretholdt en strøm af ressourcer (råvarer og brændsler) for produktion, transport og forbrug af varer. Ved størst mulig genanvendelse af råvarer reduceres forbruget af jomfruelige råstoffer fra miner og andre steder for udvinding. Dertil kommer – ikke mindst – en reduktion i forbruget af og den dertil afledte emission af klimagasser og andre miljøskadelige virkninger fra brændstoffer i forarbejdning, produktion, transport og forbrug af varer.

Det teknologiske affaldskredsløb – som en del af det samlede teknologiske kredsløb – indeholder overordnet følgende elementer:

  1. Sortering af affald til oparbejdning og genindsætning i kredsløbet, herunder kildesortering og forskellige affaldssorteringsteknologier, dvs. teknologier, der bidrager til eftersortering/ udsortering af blandet affald. Dette skal helst ske efter forudgående kildesortering, eksempelvis ved mekaniske, pneumatiske, manuelle, optiske, infrarøde, magnetiske, induktive, mikrochip/ mikromarkør identifikation og lignende metoder

  2. Forbehandling af sorteret affald med henblik på genanvendelse, eksempelvis pelletering, oprivning, neddeling, knusning, ekstrudering eller lignende

  3. Forædlingsteknologier, dvs. teknologier, hvor udsorterede/eftersorterede og forbehandlede affaldsfraktioner direkte indgår i en materialestrøm til erstatning for jomfruelige råvarer. Som eksempel kan nævnes genbrugsplast til nye plastprodukter, smøremidler fremstillet af spildolie eller anvendelse af flyveaske til gipspladeproduktion

Disse elementer beskrives lidt nærmere i afsnit 3.3.

3.1.3 Det teknologiske kredsløb - produktion af brændsler/energiydelser

Både for biologiske og ikke-biologiske ressourcer kan materialerne indgå i et energikredsløb, det vil sige at den i materialerne/stofferne kemisk bundne energi omsættes med produktionen af energiydelser som elektricitet, varmt vand eller damp.

For affaldssiden er kredsløbet særligt derved, at affaldet ikke genanvendes i sin oprindelige form eller til det oprindelige formål som erstatning for nye råvarer. Derimod nedbrydes affaldet med henblik på at frigive den kemiske energi, der er bundet i materialet for derved at erstatte andre brændstoffer eller energikilder. I modsætning til biologisk materiale som indgår i det ”normale” biologiske kredsløb, vil der ved anvendelse af biologiske ressourcer til energiformål være vanskeligt at recirkulere organisk materiale og næringsstoffer. Forbrænding er jo netop kemisk omsætning af kulstof til CO2 under frigivelse af varme, hvorved det samme kulstof jo ikke under normale omstændigheder kan tilbageføres til dyrkningsjorden. Visse affaldsteknologier (se senere) kan dog både udnytte et energiindhold i affaldet (f.eks. ved hjælp af bakterier) og samtidig producere et nyttigt jordforbedringsmiddel hvori næringsstoffer er bevaret. Det gælder eksempelvis biogasanlæg.

Dette kredsløb omfatter for affaldsdelen følgende elementer:

  1. Forbehandling af affald med henblik på oparbejdning til energiråstof, eksempelvis indsamling og ballering af halm, neddeling og fremstilling af RDF fluff eller brændselspiller og lignende.

  2. Egentlige konverteringsteknologier, hvor energiindholdet i affaldet omformes til en brugbar form, eksempelvis gas, elektrisk kraft, eller varme under samtidig produktion af et restprodukt. Disse teknologier omfatter:

    1. Termiske teknologier og behandlingsmetoder eksempelvis konventionel masseforbrænding i dedikerede anlæg eller som supplerende brændsler, behandling ved pyrolyse, gasificering, og lignende metoder.

    2. Biologiske teknologier/processer målrettet produktion af gas og andre (motor)brændstoffer.

Det særlige ved dette kredsløb er også, at affaldet kan opdeles i en klimaneutral og en ikke-klimaneutral del, hvor første gruppe eksempelvis omfatter

halm, træ, korn og andre biologiske ressourcer. De ikke-neutrale brændsler omfatter de dele af affaldet, som har sin oprindelse i fossile råstoffer, eksempelvis plast.

De affaldsrelevante teknologier beskrives nærmere i afsnit 3.4.

3.1.4 Særlige affaldstyper

Dette kredsløb er i princippet et åbent kredsløb, hvilket vil sige, at materialerne indgår i samfundets stofstrøm, men de genanvendes eller recirkuleres ikke, hvorimod de efter affaldsdannelsen deponeres, eventuelt efter særlig (for)behandling.

Kredsløbet omfatter følgende elementer:

  1. Sortering og forbehandling af forskellige typer affald som kræver specialbehandling og endelig deponering pga. miljø- eller risikoforhold. Som eksempel kan nævnes visse typer farligt affald, radioaktivt affald, asbest, forurenet flyveaske, batterier, CFL/lysstofrør, kreosot- og CCA behandlet træ, mv.

  2. Slutdeponering af disse affaldstyper.

3.1.5 Svagheder i modellen

Ovenstående model er naturligvis simplificeret, og er kun en betragtningsmåde ud af mange mulige. En svaghed ved modellen er, at kombinerede teknologier, eksempelvis produktion af biogas af biologisk materiale ved anaerobe metoder, kan henføres til både det biologiske kredsløb og ”energi”-kredsløbet. Det afgørende kunne være, om hovedformålet var produktion af brændsel eller forvaltning af næringsstofferne.

Alle processer og dele af kredsløbene har tab af stoffer, enten i luftform, opløst/ opslemmet i spildevand, eller som fast affald og opererer ved en vis (lav) energieffektivitet. Alligevel kan billedet på de (mere eller mindre) lukkede stofstrømme i forhold til de (mere) åbne stofstrømme være nyttigt, idet den teknologiske udfordring er at stræbe mod mere lukkede stofstrømme.

Organisk affald, der forbrændes i almindelige forbrændingsanlæg bidrager ikke nævneværdigt til energiproduktionen på grund af en lav brændværdi. Samtidig kan næringsstofferne i affaldet normalt ikke tilbageføres ikke til dyrkningsjord, da de fordamper eller bindes i aske/slagge, som ikke er egnet til udspredning. Kvælstof fordamper og mineralerne i slaggen deponeres, enten i specialdepot eller andre steder (under veje og lignende, i volde og så videre). Kredsløbet er altså i realiteten åbent.

Det samme gælder papir/pap og andre produkter af biologisk/organisk oprindelse, eksempelvis træprodukter. Disse materialer genanvendes i en vis udstrækning, men store mængder forbrændes også i forbrændingsanlæg. Herved erstatter de ganske vist andre brændsler (for eksempel fossile), men restprodukterne tilbageføres ikke dyrkningsjorden og ressourceforbruget reduceres ikke. Dette kredsløb er altså delvist åbent.

Modellen omfatter heller ikke økonomiske, markedsmæssige og andre forhold (organisation, institutionelle forhold, lovgivning, samt praktiske forhold som transport, beholderløsninger, opbevaring, osv.), som også er væsentlige for valget af behandlingsteknologi.

3.2 Affaldsteknologier i det biologiske kredsløb

Dette afsnit beskriver affaldsteknologier i det biologiske kredsløb lidt nærmere. Affaldsteknologier målrettet det biologiske kredsløb omfatter både forbehandlings- og slutbehandlingsanlæg. Outputs fra disse teknologier kan være jordforbedringsmidler og forskellige gødningsprodukter. I Bilag 1 gives en lidt mere udførlig beskrivelse af nogle af disse affaldsteknologier.

3.2.1 Forbehandling

Forbehandlingsanlæg omfatter:

  1. Anlæg til neddeling og homogenisering af affaldsmassen, eksempelvis halmsnittere, pulpere, poseoprivere, homogeniseringsudstyr og lignende mekanisk forbehandling

  2. Forbehandling ved opvarmning og enzymbehandling

3.2.2 Behandlingsanlæg

Egentlige behandlingsanlæg omfatter her:

  1. 1 Aerobe behandlingsanlæg, herunder

    1. Mile- og madraskomposteringsanlæg, eksempelvis med eller uden tvungen ventilation

    2. Tunnel/reaktorkomposteringsanlæg af forskellig type, eksempelvis batch- eller kontinuert type

    3. Tromlekompostering, eksempelvis DANO tromle eller lignende kontinuerligt anlæg

Disse anlæg er dedikerede anlæg til omsætning af den biologiske affaldsstrøm til et produkt, som ikke skal deponeres. Produktet indeholder en vis mængde af de oprindelige næringsstoffer og organisk materiale, og det kan udbringes på dyrkningsjord, eller på anden måde indgå i det naturlige kredsløb igen.

Anlæggene kan sambehandle affald fra flere forskellige kilder, eksempelvis husholdningsaffald, slam, have-park affald, landbrugsaffald, og så videre.

  1. Anaerobe behandlingsanlæg, herunder

    1. Såkaldt tørre biogasanlæg, hvor tørstofprocenten i den primære reaktortank er relativ høj. Disse anlæg kan være batch- eller kontinuerligt virkende anlæg

    2. Våde, fuldt opblandede anlæg, hvor den biologiske proces foregår med materialet i en helt vandig opblanding og delvis opløsning af næringsstofferne i vandfase, herunder

      1. Rådnetanke for spildevandsslam og andre meget homogene affaldstyper med lille tørstofindhold

      2. Biogasfællesanlæg, altså anlæg der kører på gylle fra husdyr, (eventuelt) sammenblandet med andre affaldsstoffer som visse typer slagteriaffald, bentonit, husholdningsaffald, etc.

    3. Kombinerede anlæg med adskillelse af de forskellige faser af gasproduktionen (syredannende fase, metandannende fase)

Den anaerobe og den aerobe proces udelukker ikke gensidigt hinanden. Således kan affaldet udrådnes (og dermed delvist nedbrydes) i en anaerob proces efterfulgt af en aerob proces, hvorunder materialet omsættes yderligere. Det omvendte er dog ikke aktuelt. Der findes også anlæg som direkte kombinerer de to processer. Anaerobe procesanlæg er typisk etablerede med det dobbelte formål at forbedre forvaltningen af næringsstofferne og dyrkningsjorden, og samtidig at producere biogas. Anlæggene kan altså til en vis grad sambehandle affald fra flere forskellige kilder.

Der findes også et antal special-anlæg, som er designet til at separere organisk affald (eksempelvis spildevandslam) fra et indhold af miljøfremmede stoffer.

3.3 Affaldsteknologier i det teknologiske kredsløb

Affaldsteknologier målrettet det teknologiske kredsløb kan som nævnt være både sortering, forbehandling og forædlingsanlæg. Outputs fra disse anlæg er mere eller mindre forarbejdede og mere eller mindre rene råmaterialer (f.eks. blandet plast eller plastgranulat, blandet papir eller f.eks. avispapir/pap, endvidere kan der udvindes metaller som jern, aluminium, kobber m.m.). I

Bilag 2 gives en lidt mere udførlig beskrivelse af nogle af disse affaldsteknologier.

3.3.1 Sortering

Sortering af affald i en fraktion egnet til oparbejdning og genindsætning i kredsløbet, herunder forskellige affaldssorteringsteknologier. Det vil sige teknologier, der bidrager til eftersortering/udsortering af blandet affald, helst efter forudgående kildesortering, kan omfatte følgende teknologier:

  1. Kildesorteringssystemer

    1. Flerstrengede kildesorteringssystemer målrettet husholdningsaffald i f.eks. 2, 3 eller flere fraktioner af mere eller mindre blandet affald

    2. Sorteringssystemer målrettet andre affaldstyper, eksempelvis blandet affald fra handels- og kontorvirksomheder

    3. Genbrugspladser og lignende

  2. Manuel sorteringsteknologi

    Dette omfatter primært manuel finsortering af grovsorterede materialestrømme, eksempelvis:

    1. Udsortering af pap, papir, dåser og andre genanvendelige materialer fra en blandet affaldsstrøm, eventuelt hvor reststrømmen udnyttes i biologisk behandlingsanlæg eller forbrændingsanlæg (positiv sortering)

    2. Udsortering af forurenende komponenter fra en "ren" materialestrøm (negative sortering)


  3. Mekanisk sorteringsteknologi

Dette omfatter primært maskinel finsortering af grovsorterede materialestrømme, men også nogle gange sortering a blandet affald. Det kan være sortering af store emner v.h.a. hydrauliske maskiner og sigter, ballistisk/vibrations separation på grundlag af emnernes massefylde, pneumatiske separationsmetoder (vindsigter), optisk separation (farvesortering), magnetisk separation, induktionsseparation, mikrochip/mikromarkør identifikation, infrarød separation (f.eks. PVC), og røntgen separation (materialesammensætning).

Mekanisk sorteringsteknologi omfatter også dele af integrerede mekaniske/biologiske anlæg, der sorterer affald med henblik på adskillelse til henholdsvis biologisk og ikke-biologisk behandling. Hvilke teknologier, der er tale om, afhænger af, om den biologiske affaldsstrøm er et biprodukt fra udsortering af genanvendelige materialer eller om hovedformålet er at rense den biologiske affaldsstrøm for ikke-biologiske og forurenende materialer/stoffer.

3.3.2 Forbehandlings- og forædlingsteknologier

Forbehandling og forædling af sorteret affald med henblik på genanvendelse kan eksempelvis være neddeling, pelletering, oprivning, ekstrudering eller lignende processer, der anvendes for at bringe affaldet i en form, hvor det kan markedsføres og genindsættes i produktionen til erstatning for jomfruelige råvarer. Traditionelt gælder dette papir, pap, glas, jernholdige metaller, aluminium og visse andre metaller.

Der er i de seneste år taget initiativer til at en række andre affaldsstoffer/produkter oparbejdes og genindsættes i produktionen. Det gælder eksempelvis:

  • Plastaffald til ny plast (mange forskellige plasttyper: PVC, PE, etc.)

  • Gipspladeaffald tilbageføres til gipspladeproduktionen

  • Mineraluld tilbageføres til produktionen af nyt mineraluld

  • Halmaske oparbejdes til gødningsprodukt

  • Træaffald anvendes i spånpladeproduktionen

Desuden oparbejdes en del produkter til genanvendelse, men ikke som de oprindelige produkter. I stedet indgår affaldsprodukterne som erstatninger for andre råvarer, hvilket også er ressource- og energibesparende. Eksempler på affaldsfraktioner, som oparbejdes til nye råvarer er:

  • Nedknust tegl og beton til erstatning af grus og sten til anvendelse i bygge- og anlægsarbejder mv.

  • Slagge fra affaldsforbrænding til anvendelse i anlægsarbejder mv.

  • Flyveaske fra kulforbrænding som tilslag til cementproduktion

  • Spildolie oparbejdes til anvendelse som smøremidler

Denne form for genanvendelse er som sagt ressourcebesparende, men da de genanvendte stoffer ikke indgår i en gentagen, cyklisk bevægelse (altså at de gentagne gange recirkuleres) kan det næppe betegnes som egentlig genanvendelse set i en kredsløbstankegang.

3.3.3 Særlige affaldstyper og -fraktioner

Visse affaldstyper og –fraktioner er karakteriseret ved, at de ikke indgår i lukkede kredsløb, men behandles (f.eks. stabiliseres) og deponeres således, at kredsløbet kan siges at være åbent. Der udvikles løbende teknologier og behandlingsmetoder, således at disse affaldstyper og -fraktioner i højere grad kan genindsættes i det teknologiske kredsløb. Affaldstyper, som behandles i særlige systemer eller med særlige teknologier omfatter eksempelvis:

  • Farligt affald, herunder visse batterier

  • Imprægneret træ

  • Asbestprodukter

  • Røggasrensningsaffald

  • PCB affald fra bygninger mv.

  • Kompositmateriale som eksempelvis glasfiber

Flere af disse affaldsstrømme er i fokus, da de udgør et ikke ubetydeligt miljøproblem. Nogle af de ovenstående stofstrømme (eksempelvis røggasrensningsaffald, asbest, PCB) vil ikke eller kun med meget stort besvær kunne lukkes, mens andre i princippet lettere ville kunne lukkes.

Andre af de nævnte materialer/affaldstyper kunne indgå i det ”normale” teknologiske kredsløb, ved anvendelse af separeringsteknologi. Her – som i alle andre tilfælde – skal det dog afklares, om effekten heraf står mål med indsatsen.

3.4 Affaldsteknologier til produktion af brændsler/energiydelser

Affaldsteknologier målrettet produktion af brændsler og energiydelser omfatter anlæg til produktion af brændselspiller, egentlig forbrændingsanlæg samt anlæg til produktion af bioethanol og biodiesel. Outputs fra disse anlæg er enten rene energiydelser (el, varme, damp) eller brændstoffer (brændselspiller, ethanol, diesel). I Bilag 3 gives en lidt mere udførlig beskrivelse af nogle af disse affaldsteknologier.

3.4.1 RDF (refuse derived fuel)

En særlig forbehandlings- og forædlingsteknologi er fremstilling af RDF. Dette er tørrede og lagerfaste piller eller fluff fremstillet af forsorteret (blandet), neddelt affald med en høj brændværdi. RDF anvendes i forbrændingsanlæg af forskellig type, f.eks. i cementfabrikker kraftværker eller i almindelige affaldsforbrændingsanlæg (ved behov for sæsonlagring). En fordel ved at bruge RDF-produkter er, at de er lagerfaste og kan således opbevares fra en sæson til den næste (f.eks. fra sommer til vinter).

3.4.2 Termiske affaldsforbrændingsanlæg

Termiske forbrændingsanlæg er bygget og konstrueret med det formål at bortskaffe affald fra husholdninger og virksomheder på en hygiejnisk og effektiv måde. Det betyder, at affaldet efter behandling ikke udgør nogen sundhedsmæssig risiko. I takt med større miljø- og klimabevidsthed er formålet med forbrænding af affaldet udviklet til også at omfatte produktion af energiydelser, særligt elektricitet og fjernvarme. Til denne kategori hører:

  1. Traditionelle affaldsforbrændingsanlæg med produktion af el, damp, varme, eksempelvis ristefyrede anlæg, anlæg med roterende ovne, eller såkaldt fluid-bed anlæg

  2. Til denne kategori hører også forgasnings- og pyrolyseanlæg, som producerer en brændbar gas. Denne gas kan afbrændes umiddelbart, den kan renses og brændes i andre anlæg (f.eks. gasturbiner) eller raffineres til andre produkter (f.eks. flydende brændstof)

Alle disse anlæg er karakteriseret ved, at driftstemperaturerne er høje eller meget høje, og at der produceres aske og slagge som restprodukter.

3.4.3 Brændselsproduktion på organisk affald

For organisk affald kan der ske en produktion af brændsler ud fra de bioomsættelige dele af affaldet. Dette sker under meget lavere temperaturer og primært ved hjælp af biologiske processer. Til denne gruppe hører:

  1. Produktion af biogas (se afsnit 3.2.2, del 2)

  2. Produktion af biodiesel, som kan fremstilles på basis af primære afgrøder (f.eks. raps) eller i katalytiske processer ud fra restprodukter.

  3. Produktion af bioethanol, som er en alkohol fremstillet ved mikrobiologisk gæring af organisk materiale. I 2. generationsanlæggene anvendes også enzymer til produktionen

Også disse teknologier producerer restprodukter, idet det kun er en del af råmaterialet, som kan omdannes til det ønskede produkt. Dette varierer dog i høj grad fra proces til proces. Karakteristisk er dog, at restprodukterne er anvendelige enten i landbrugsproduktionen eller som brændsel.

[21]Se f.eks.: http://www.wasteonline.org.uk/resources/InformationSheets/metals.htm og http://www.alupro.org.uk/mining%20and%20production.htm . Til udvinding af aluminium anvendes i vid udstrækning vandkraft som ikke i sig selv bidrager til CO2 udledning, men som kunne bruges til andre, vigtigere formål

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Juli 2010, © Miljøstyrelsen.