| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøteknologi på affaldsområdet - Danske styrkepositioner og potentialer

5 Opsummering af styrker, svagheder, muligheder og trusler for den danske affaldssektor

I dette afsnit opsummeres styrker, svagheder, muligheder og trusler for den danske affaldssektor i lyset af den foregående analyse og den afholdt workshop, jvf. Bilag 4.

5.1 Danske styrkeområder

Baseret på vurderingen af markedet og de internationale og danske tendenser i affaldssektoren, vurderes de særlige danske styrkeområder at være følgende:

  1. Det biologiske kredsløb

    1. Biogasproduktion fra gårdanlæg og fællesanlæg med tilknyttet kraftvarmeproduktion. Husdyrgødning og andre rest- og biprodukter indgår som råstof. Lukket kredsløb, hvis alt det afgassede materiale anvendes som gødning/jordforbedringsmiddel på jorden. Delvis lukket, hvis fiberfraktionen forbrændes og asken deponeres.

    2. Bioethanol/biodiesel teknologi, herunder anlægsteknologi, enzymer og forskning. Der sker udvikling af bioethanol- og biodieselløsninger i nogle specialiserede forskningsmiljøer i Danmark, og der er etableret kommerciel produktion. Kan indgå i lukkede kredsløb.

    3. Forskellige teknologier på halm (bioethanol på halm, halmaske til gødning, forbrænding af halm). Kan indgå i lukkede kredsløb.

    4. Andre tiltag for behandling og genanvendelse af den organiske affaldsmængde, herunder blandt andet husholdningsaffald, ved kombineret anaerob og aerob behandling. Kan indgå i lukkede kredsløb.

  2. Det teknologiske kredsløb

    1. Specielle teknologier for visse monoaffaldsstrømme/særlige fraktioner: gips, rockwool, dæk, nedknusning af beton og tegl, trykimprægneret træ, etc. En række af disse strømme indgår allerede i lukkede eller delvis lukkede kredsløb, mens andre (f.eks. kompositmaterialer) ikke gør det

  3. Det teknologiske kredsløb/Energisektoren

    1. Forbrændingsanlæg og –teknologi: Danmark har en særlig styrke, og det er understøttet af en international førerposition mht. installeret kapacitet per indbygger. Forbrænding indgår typisk i åbne kredsløb.

    2. Bioethanol og biodiesel (begge 2. generationsanlæg på især halm). Kan indgå i lukkede kredsløb.

    3. Forbrænding af halm og træflis, både i centrale anlæg med kraftvarme produktion og i mindre varmeproducerende anlæg såvel som individuelle anlæg. Ved tilbageføring af asken til jordbrugsformål eller udnyttelse af næringsstofferne i halm/træflisasken er der tale om en mindre grad af åbne kredsløb, da det organiske materiale og visse næringsstoffer tabes.

  4. Systemeksport og videnformidling

    1. Generelt store videnvirksomheder, institutter, forskningscentre, rådgivere o.l., som er involveret i eksport af viden og systemløsninger til andre lande på miljøområdet

    2. Integrerede energi- og affaldssystemer med optimering af effektivitet, både hvad angår sortering og energieffektivitet

    3. Eksport af forbrændingsteknologi og rådgivningsydelser, eksport af drifts- og vedligeholdelses erfaring, og general videneksport

  5. Befordrende rammebetingelser

    1. Der er generelt et godt innovationsmiljø og et højt vidensniveau og udviklingsfokus i industrien og på universiteter, herunder en god tradition for praktisk optimering og kombinering af eksisterende teknologier

    2. Ofte strammere miljøkrav end gennemsnittet i Europa (f.eks. "deponeringsforbud", affaldsafgifter og andre miljøkrav samt tidlig implementering af EU direktiver), hvilket skaber forbedret teknologi og udvikling, som kan blive til eksportmuligheder

5.2 Svagheder

Specielt med udgangspunkt i den gennemførte workshop (se 0) er der identificeret en række barrierer og svagheder, som besværliggør implementering af de lovende teknologier, herunder specielt:

  1. Mange i industrien mener, at fælleskommunale affaldsselskabers behandlingskapacitet (forbrændingsanlæg, komposteringsanlæg og evt. biogasanlæg) favoriseres, hvilket begrænser markedsmulighed-erne for nye teknologier målrettet særlige affaldsstrømme. Disse kan derfor ikke opnå tilstrækkelig stordriftsfordele

  2. Der er tilfælde hvor de nuværende affaldsafgifter m.v. gør det vanskeligt at få økonomi i affaldsteknologier der f.eks. miljømæssigt og ressourcemæssigt er at foretrække. Mange deltagere ved workshoppen mente, at der mangler integrering af Skatteministeriets afgifter og de miljømål, der burde prioriteres ud fra en livscyklus-tankegang

  3. Der er i Danmark ikke sket væsentlige stigning af mængde af kildesorterede genanvendelige materialer fra husholdninger i forhold til andre lande i Europa. Der er således adskillige lande i Europa, hvor der sorteres væsentligt mere og flere fraktioner fra som rene materialer ved husstande og institutioner. Der er derfor behov for at udvikle sådanne teknologier i Danmark, der kan håndtere og genan-vende disse materialer, herunder biologisk affald til bioforgasning eller kompostering

  4. Danmark er i mange sammenhænge, på trods af et godt udviklingsmiljø, for lille til at sikre tilstrækkelig stordriftsfordele for nye behandlingsteknologier for særlige affaldsfraktioner. Det er derfor svært at overleve økonomisk, med mindre der kan importeres affald fra andre lande, eller der kan sikres adgang til alt affald af den pågældende type i en periode. Derfor kan nogle lovende teknologier ikke overleve med de nuværende markedsvilkår, eller de må etablerer sig i større Europæiske lande, hvor der er et større affaldsgrundlag

  5. Der afsættes i øjeblikket ikke væsentlige offentlige midler til at støtte udviklingen og forbedringen af affaldsteknologier, og der ses et stærkt behov for ændring heraf

  6. Der udføres ikke for tiden fra myndigheders side en aktiv indsats for at støtte lovende nye affaldsteknologier f.eks. ved at sikre at uhensigtsmæssige økonomiske, organisatoriske, eller markedsmæssige barrierer fjernes hurtigt

Der var blandt industriens deltagere i workshoppen en udtalt holdning, at der er væsentlige barrierer i Danmark for nye affaldsteknologier. Disse barrierer betyder, at lovende nye affaldsteknologier ikke overlever pga. manglende markedsadgang og manglende offentlig interesse eller mulighed for at fjerne barrierer. Det var holdningen blandt industriens deltager, at Danmark derved går glip af nye erhvervsudviklingsmuligheder samt arbejdspladser.

5.3 Muligheder

Udviklingsmulighederne for affaldssektoren kan være:

  1. Øget separat behandling af biologisk nedbrydeligt affald, fra især husholdninger og fra landbruget (halm og husdyrgødning) med henblik på opretholdelse af et lukket stofkredsløb med samtidig udnyttelse af energien i affaldet:

    1. Produktion af biogas af kildesorteret organisk dagrenovation og lignende affaldstyper, enten i dedikerede biogasanlæg eller kombinerede anlæg som eksempelvis AIKAN

    2. Stærk forøgelse af produktionen af biogas af husdyrgødning og andre restprodukter fra landbrugsproduktionen og tilknyttede erhverv

    3. Stærk forøgelse af produktionen af biogas og/eller andre brændstoffer af rest- og biprodukter fra den vegetabilske og animalske produktion (halm, husdyrgødning)(biodiesel, bioethanol)

  2. Forbedring af det teknologiske kredsløb med henblik på at lukke stofstrømme og etablere flere lukkede kredsløb:

    1. Stærk forøgelse af kvaliteten i affaldet gennem f.eks. udsortering/fjernelse af farligt affald

    2. Øget kildesortering i husholdninger og serviceerhverv med henblik på øget genanvendelse af især plastic, men også andre affaldsfraktioner som papir/pap, metal, tekstiler, glas, etc.

    3. Udvikling/udbredelse af mekaniske (for)sorteringsanlæg for både husholdningsaffald og andet affald

    4. Lukning af andre åbne stofstrømme, eksempelvis glasfiber, shredderaffald, kompositter tagpap, gips, stenuld

  3. Teknologiske kredsløb/energisektoren:

    1. Termisk forgasning af særlige affaldsfraktioner som for eksempel trykimprægneret træ, træstød og lignende

Virkemidler

Disse udviklingsmuligheder kan forfølges ved blandt andet iværksættelse af følgende tiltag:

Øget offentlig støtte til forsknings- og udvikling på området, herunder især

  • Yderligere udvikling af biologiske behandlingsteknologier, især biogas, biodiesel, bioethanol og enzymbaseret forbehandling

  • Udvikling og yderligere kommercialisering af danske teknologier for behandling af mono-strømme

Implementere nye krav til produkter og produktansvar, herunder

  • Udfasning/forbud mod anvendelse af visse stoffer/materialer

  • Forbedring af produkter, også sammensatte og komplekse produkter, med henblik på øget genanvendelighed

  • Flere retur og pantordninger

Fjernelse af barrierer og udnyttelse af incitamenter med henblik på at

  • Støtte etablering af økonomisk bæredygtige markeder for lovende nye affaldsteknologier via affaldsplaner, affaldsregulativer, miljøkrav m.m.

  • Oparbejde en model for hurtig samordning af afgifter, lovgivning og miljøkrav m.m. på tværs af ministerier og styrelser med ansvar for skatter, energi, miljø og erhverv for at støtte etablering af et marked for nye lovende teknologier

Sikring af tilstrækkelige affaldsmængder til nye lovende teknologier

  • gennem affaldsplaner på nationalt og kommunalt niveau at sætte visse minimumskrav for antal fraktioner eller affaldstyper, der kildesorteres og indsamles separat fra forskellige typer affaldsproducenter

  • særlige aftaler med eller lovgivning vedrørende relevante brancher for at sikre håndtering af særlige affaldstyper, f.eks. via yderligere producentordninger

  • arbejde aktivt med den internationale arbejdsdeling i forhold til hvilke aktiviteter der økonomisk og miljømæssigt bedst udføres i Danmark, i andre europæiske lande eller i f.eks. i Asien.

5.4 Trusler

Der blev på workshoppen identificeret en række mulige trusler for udvikling og implementering af nye affaldsteknologier i Danmark, herunder:

  • At det ikke er politisk muligt eller ønskeligt at fjerne barrierer for at nye teknologier kan få andel i affaldsmarkedet, og dermed, såfremt det samlede marked ikke kan udvides, tage en andel fra eksisterende spillere i markedet

  • At den teknologiske udvikling i udlandet har gunstigere vilkår mht til adgang til viden, finansiering, markedsadgang m.m., hvorfor de danske udviklere af ny teknologi ikke kan konkurrerer

  • At europæiske og globale aktører dominerer markedet via opkøb, fusioner o.l. hvorved den teknologiske udvikling trækkes til andre lande

  • At det danske marked for affaldsbehandling, specielt for særlige fraktioner, er for lille til at sikre tilstrækkelig omsætning og stordriftsfordele for teknologier baseret på det danske marked alene Affaldsteknologier i det biologiske kredsløb

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Juli 2010, © Miljøstyrelsen.