5 Eksponerings- og risikovurdering

Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kviksølv i energisparepærer og lysstofrør

I dette kapitel beregnes først de teoretiske koncentrationer, som forbrugere kan være udsatte for, hvis energisparepærer eller lysstofrør går itu i forbrugerens hjem. Herefter foretages en vurdering af den sundhedsmæssige risiko.

5.1 Eksponeringsniveauer

Som beskrevet i sundhedsvurderingen af kviksølv frigivet ved knuste energisparepærer/lysstofrør er indånding den primære eksponeringsvej for kviksølv herfra. Optagelse gennem huden af kviksølvdamp kan ske i begrænset omfang, men da hudoptagelse kun udgør ca. 2-3 % i forhold til indånding, foretages derfor udelukkende en beregning af den sundhedsmæssige risiko ved indånding af kviksølvdampe ved ituslåede energisparepærer og lysstofrør.

Både eksponeringen i kort tid, f.eks. under oprydning efter et uheld med en ituslået energisparepære/lysstofrør i hjemmet, samt en eksponering over længere tid, hvis der f.eks. ikke ryddes ordentligt op og forbrugerne dermed stadig er udsat for kviksølvdampe, er interessante i en risikovurdering.

Der beregnes/angives derfor relevante eksponeringsniveauer for både korttids- og langtidseksponering.

5.1.1 Eksponeringsscenarier

De to eksponeringsscenarier, der vurderes, er to situationer, hvor udsættelsen for kviksølv vil være størst. I den første situation samler en person den knuste energisparepære op og bliver kortvarigt eksponeret for en høj koncentration af kviksølv.

I den anden situation får man ikke samlet den knuste energisparepære fuldstændigt op og bliver dermed langvarigt eksponeret for kviksølv. For dette scenarium er det ikke muligt at foretage en beregning af koncentrationen af kviksølv i hjemmet, da det afhænger af mange faktorer som ventilation, hvor godt der er ryddet op osv. I princippet vil afdampning af kviksølv kunne ske, så længe der er kviksølvrester tilbage i rummet. Der er forsøg, hvor der er målt koncentrationer af kviksølv over den amerikanske RfC-værdi (langtidskoncentration uden skadelige effekter) på 0,0003 mg/m³ flere uger efter, at en energisparepære blev ituslået.

Følgende eksponeringsscenarier vurderes:

Scenarie 1: En energisparepære/lysstofrør går itu, og der ryddes op inden for en halv time. Udsættelsen beregnes for en voksen person. Der beregnes koncentrationer både med og uden ventilation i rummet.
Scenarie 2: Situation, hvor man ikke får samlet op ordentligt efter en ituslået energisparepære/lysstofrør. Målte værdier fra forsøg med knuste energisparepærer/lysstofrør sammenholdes med grænseværdier.

5.1.2 Beregningsmetode

Til brug for korttidseksponeringen anvendes den model, som er opstillet i Chandrasekhar (2007) for, hvordan kviksølvkoncentrationen i et rum vil falde over tid, efter en sparepære går itu, når der tages højde for ventilation i rummet. Chandrasekhar har opstillet følgende formel:

Hvor

C_t	=	Koncentrationen af Hg i rummet til tiden t	µg/m³
C₀	=	Baggrundskoncentrationen af Hg, der typisk er op til 10 ng/m³ (0,01 µg/m³). Baggrundskoncentrationen sættes dog til nul i det den er negligerbar, og idet den forventes at være i de NOAEL/LOAEL-værdier, der er baseret på menneskelige observationer.	µg/m³
Q_Hg	=	Mængden af kviksølv i den ituslåede pære/rør	µg
V_room	=	Volumen af rummet	m³
A	=	Ventilationen i rummet	m³/min
t	=	Tidspunktet, som koncentrationen beregnes for	min

Chandrasekhar antager, at hele kviksølvmængden fra pæren fordamper med det samme (tiden 0 min). Dette ville være en overdrivelse, da forsøgene i bl.a. Aucott et al. (2003) viste, at kun en mindre del (op til 7 %) af kviksølvet i pæren/lysstofrøret vil fordampe indenfor de første par minutter. Chandrasekhar antager desuden i modellen, at der anvendes en blæser. Denne blæser er med til at sikre, at koncentrationen i hele rummet kan antages at være ens – da tunge kviksølvdampe ellers naturligt koncentreres nærmest gulvet.

5.1.3 Anvendte beregningsværdier

Følgende værdier anvendes til beregning af eksponeringsscenarierne. Værdierne forklares nærmere i teksten nedenfor.

*Tabel 5-1 Værdier anvendt til beregning af eksponeringsscenarierne*
Parameter	Scenarie 1	Scenarie 2
Mængde kviksølv (Q_Hg)	Der skelnes ikke mellem brug af energisparepære eller lysstofrør. Følgende værdier bruges: 1,2 mg, 1,4 mg, 2 mg, 2,5 mg, 3,5 mg, 4,9 mg, 5 mg, 7 mg, 8 mg, 9,5 mg, 13 mg, 15 mg og 40 mg Hg per lysstofrør/energisparepære.	Der skelnes ikke mellem brug af energisparepære eller lysstofrør. Følgende værdier bruges: 1,2 mg, 1,4 mg, 2 mg, 2,5 mg, 3,5 mg, 4,9 mg, 5 mg, 7 mg, 8 mg, 9,5 mg, 13 mg, 15 mg og 40 mg Hg per lysstofrør/energisparepære.
Varighed af eksponeringen (t)	30 minutter	24 timer/dag
Volumen af rummet (V_room)	2 m³
Ventilation (A) i rummet	Ingen ventilation, standard ventilation (0,02 m³/min), og gennemtræk, dvs. alle dører og vinduer åbne (0, 14 m³/min)

Mængde kviksølv Q_Hg

Ifølge Miljøstyrelsen er der i øjeblikket overvejelser om en ændring af maksimumkoncentration af Hg i energisparepærer. Der er overvejelser om at nedsætte den nuværende grænse på 5 mg til henholdsvis 3,5 mg Hg eller helt ned til 2,5 eller 2 mg Hg per pære. Tilsvarende diskuteres nye grænser for lysstofrør og på specielle former af energisparepærer niveauer på henholdsvis 7 mg Hg, 13 mg Hg, 15 mg Hg og helt op til 40 mg Hg for energisparepærer/lysstofrør på over 400 W. For at afspejle en eventuel sundhedsrisiko forbundet med ituslåede energisparepærer, der indeholder disse nye reviderede mængder, udføres også beregninger med disse mængder.

Den eksisterende grænse for lysstofrør ligger på henholdsvis 5, 8 og 10 mg Hg per lysstofrør afhængig af lysstofrørets levetid og det tilsatte phosphor. Der udføres derfor også risikovurderinger baseret på disse mængder.

Kortlægningen i forbindelse med udarbejdelse af denne rapport har imidlertid vist, at energisparepærer i dag har et indhold af kviksølv på mellem 1,2 og 4,9 mg Hg per pære, og lysstofrør et indhold på mellem 1,4 og 9,5 mg Hg per lysstofrør. Det er relevant at udarbejde risikovurderinger for disse minimum- og maksimum værdier.

Til beregningen er derfor anvendt følgende værdier (idet der i praksis ikke skelnes mellem en energisparepære eller lysstofrør):

1,2 mg, 1,4 mg, 2 mg, 2,5 mg, 3,5 mg, 4,9 mg, 5 mg, 7 mg, 8 mg, 9,5 mg, 13 mg, 15 mg og 40 mg Hg per lysstofrør/energisparepære.

Ifølge REACH Guidance Documents bør det som udgangspunkt antages, at 100 % af kviksølvet fordamper øjeblikkeligt. Dette vil dog ifølge erfaringer fra forsøg overestimere udsættelsen.

Oplysninger fra litteraturen/industrien beskriver, at der vil være mellem 0,04 og 0,5 % af den samlede kviksølvmængde i lyskilden på dampform i lyskilden. Som beskrevet afhænger det af temperaturen og af det indre volumen af lyskilden, hvor stor en mængde kviksølvdamp, der er i lyskilden. Mættet kviksølvdamp har en koncentration på 20 mg Hg/m³ ved 25 °C. Kilder fra litteraturen oplyser mængder på mellem 0,002 og 0,05 mg kviksølv, der er på dampform i en pære. Med de angivne procenter og de ovenfor anvendte mængder kviksølv i en lyskilde svarer det til mellem 0,0005 og 0,2 mg kviksølv. Denne mængde kviksølvdamp inde i lyskilden vil spredes med det samme ved et uheld. Herefter vil kviksølvet, der nu efter lyskilden er gået i stykker, kunne fordampe yderligere.

Erfaringer fra forsøg (Aucott et al., 2003), som er beskrevet i kapitel 3, viser, at ca. 10 % af den totale mængde kviksølv i energisparepæren/lysstofrøret vil være fordampet indenfor den første halve time. Det skal dog tages med forbehold, da:

det er usikkert om frigivelsen af kviksølv er afhængig af den amalgamtype, der er brugt i forskellige pærer,
alderen af pæren også kan have betydning, og
ikke mindst, idet koncentrationen af kviksølv i pæren har betydning for frigivelsen af kviksølv.

På trods af disse forbehold anvendes de 10 % i beregningerne, da det forventes at være mere realistisk end 100 % afgivelse momentant.

I praksis vil således maksimalt 0,5 % af den samlede mængde kviksølv fordampe momentant, hvorefter der i de efterfølgende 30 minutter vil fordampe op til ca. 10 % af den totale mængde kviksølv i lyskilden (7 % allerede efter et par minutter). Til brug for worst-case beregningerne, antages dog, at de 10 % af den totale kviksølvmængde vil fordampe med det samme når lyskilden går i stykker.

Varighed af eksponeringen t

Det antages, at oprydningsscenariet som worst-case tager 30 minutter, og at personen er udsat for samme koncentration af kviksølv i alle 30 minutter - svarende til startkoncentrationen til tiden 0. Det antages for den langvarige eksponering, at den som worst-case vil være 24 timer per dag for at tage højde for hjemmegående personer.

Volumen af rummet V_room

Det angives i ECHAs Guidance Chapter R.15 (2008), at for kortvarige lokale eksponeringer kan volumen af rummet sættes til 2 m³ for at repræsentere luften, der umiddelbart er omkring den eksponerede person. Denne værdi anvendes som den eneste værdi for oprydningsscenarierne, da kviksølvdampe er tunge, hvorfor koncentrationen af kviksølv i et rum vil være uens fordelt med den højeste koncentration nær spildstedet. Ifølge bl.a. Stahler et al. (2008) vil koncentrationen af kviksølv være højere i f.eks. 30 cm’s højde end i 1,5 meters højde. Det vil således give et forkert billede, at ”fortynde” kviksølvkoncentrationen til hele rummets volumen.

De 2 m³, der umiddelbart er omkring den eksponerede person, anvendes også som et estimat for koncentrationen i de nederste omtrent 30-50 cm fra gulvet omkring uheldsstedet.

Ventilation A i rummet

Der beregnes koncentrationen af kviksølv i rummet for tre forskellige ventilationsrater: Ingen ventilation, almindelig ventilation og ventilation med alle vinduer og døre åbne. Ingen ventilation er ensbetydende med et luftskifte på nul, og svarer til en fiktiv situation, hvor koncentrationen er konstant i den anvendte tidsperiode. Almindelig ventilation defineres ifølge Miljøstyrelsen som 0,6 gange per time. Ifølge ECHAs Guidance Chapter R.15 (2008) er luftskiftet i et rum med alle vinduer og døre åbne på enten 4,2 eller 6,2 gange per time. Her anvendes 4,2 gange per time for at få den mest konservative værdi.

Der anvendes således følgende værdier for ventilation i rummet:

Ingen ventilation – svarende til 0 m³/min (Bemærk at dette er en fiktiv værdi, da der altid vil forekomme små utætheder i en bolig).
Almindelig ventilation – svarende til 0,02 m³/min for et volumen på 2 m³ (rumstørrelse x luftskifte i timen / 60 minutter).
Kraftig ventilation (alle vinduer og døre åbne) – svarende til 0,14 m³/min for et volumen på 2 m³ (rumstørrelse x luftskifte i timen / 60 minutter).

5.1.4 Eksponeringsberegninger

5.1.4.1 Scenarie 1: Korttidseksponering i 30 minutter

Som beskrevet indledningsvist beregnes korttidseksponeringen både uden og med ventilation.

En beregning, hvor der antages ingen ventilation, er en worst-case og fiktiv beregning, da der altid vil forekomme ”utætheder” i hjemmet.

Beregningen af koncentrationen i indåndingszonen ved et uheld med en ituslået energisparepære eller et lysstofrør, sker ved at dividere mængden af kviksølv fra pæren, der frigives, med de 2 m³, der er det valgte volumen på indåndingszonen. Mængden af kviksølv, der frigives, beregnes som 10 % af mængden af kviksølv i pæren/lysstofrøret (dvs. 1,2 til 40 mg). Resultaterne er angivet i Tabel 5-2 nedenfor.

Klik her for at se: Tabel 5-2

For at tage højde for betydningen af ventilation er kviksølvkoncentrationen i indåndingszonen beregnet ud fra den angivne formel, som beskrevet i Chandrasekhar (2007). Koncentrationen er beregnet for 13 forskellige koncentrationer af kviksølv i sparepæren/lysstofrøret og for tre forskellige scenarier mht. ventilation (ingen, standard og alle døre/vinduer åbne). Chandrasekhar anvender en blæser i sin model for at sikre at koncentrationen af de tunge kviksølvdampe er ens i hele lokalet. Dette vil ikke forekomme i praksis, hvorfor der i denne rapport anvendes et lille volumen, svarende til indåndingszonen på 2 m³. Der antages dermed i beregningerne, at kviksølvet ikke spredes ud over indåndingszonen på 2 m³, der f.eks. vil være fra gulvet til de ca. 30-50 cm lige over uheldsstedet, og i et areal 2-3 meter x 2 meter rundt om uheldsstedet. I beregningerne antages det som før, at det kun er 10 % af kviksølvet i energisparepæren/lysstofrøret, der fordamper momentant til tiden 0.

5.1.4.2 Scenarie 2: Eksponering over længere tid

Stahler et al. (2008) har vist ved forsøg, at selv om glasskår og kviksølv er fjernet, kan der i timerne efter uheldet med en ituslået sparepære/lysstofrør, når vinduer og døre lukkes igen, måles kviksølvkoncentrationer over USEPA’s langtidskoncentration uden skadelige effekter (RfC = 0,0003 mg/m³) – og det selvom der ikke var nogen synlige rester tilbage fra den knuste sparepære/lysstofrør. Samme forsøg viste også, at det kunne tage fra et par dage til mere end 60 dage, før koncentrationen lige over gulvhøjde kom under RfC.

Samme undersøgelse har også vist, at der kan måles kviksølvkoncentrationer på op til 0,029 mg Hg/m³ flere uger efter, at rester fra pæren er fjernet. Disse høje koncentrationer blev målt lige over gulvhøjde og efter støvsugning og bevægelse af gulvmaterialet (simulerer, at man f.eks. går/kravler på gulvet). Især gulvtæpper ser ud til at indeholde flere ”kviksølvrester” efter en oprydning sammenlignet med et trægulv, men det er ikke svært at forestille sig et trægulv med større riller, der nemt kan samle kviksølv, som et gulvtæppe kan. Det er således relevant at sammenholde denne værdi med grænseværdierne for langtidsudsættelse for kviksølv, selvom der her er tale om en højere kortvarig værdi, der vil falde igen, når ventilation eller udluftning bringer koncentrationen ned igen. Denne målte værdi på 0,029 mg Hg/m³ er således ikke et udtryk for den gennemsnitlige koncentration i rummet.

Forsøg i praksis udført af Stahler et al. (2008) viser således, at kviksølvrester kan være tilbage i gulvbelægningen flere uger efter uheldet. Det er ikke muligt at beregne koncentrationen af kviksølv i hjemmet med baggrund i beregningsformlen fra ECHAs Guidance Document Chapter R.15, da koncentrationen afhænger af mange faktorer som f.eks. ventilation og hvor godt der er renset og ryddet op, og beregningsformlen tager ikke højde herfor. Desuden er det usikkert i hvor lang en tidsperiode, kviksølvet vil afdampe. En beregning vil kræve mere avancerede beregninger eller brug af f.eks. computer modeller til beregning af forbrugereksponering, som f.eks. ConsExpo, som beskrevet i REACH Guidance Document Chapter R.15. Dette har imidlertid ikke været muligt indenfor rammerne for dette projekt.

I det efterfølgende afsnit sammenholdes de målte værdier med relevante grænseværdier for kviksølv ved korttids- og langtidseksponering.

5.2 Risikovurdering

5.2.1 Beregningsmetode

Til beregningen af risikoen for sundhedsskadelige effekter, når en energisparepære/lysstofrør går itu, anvendes ECHAs ”Guidance on information requirements and chemical safety assessment” (ECHAs Guidance Chapter R.8 and R.15, 2008). I disse dokumenter er beskrevet, hvordan en DNEL^[10]-værdi kan udledes ud fra en NOAEL eller LOAEL^[11]-værdi.

Den beregnede DNEL værdi (endpoint specific) beregnes som:

Hvor

DNEL	=	Derived No Effect Level
NOAEL_corr eller LOAEL_corr	=	No eller Lowest Observed Adverse Effect Level (korrigeret)
AF_n	=	Assessment Factors ((u)sikkerhedsfaktorer)

Den eventuelle risiko kan findes ved at dividere den beregnede eksponering med den beregnede DNEL-værdi – og den såkaldte RCR-værdi (Risk Characterisation Ratio) beregnes herved. Hvis eksponeringen er større end DNEL-værdien, er der en sundhedsmæssig risiko for det beregnede eksponeringsscenarie (RCR >1) (ECHA Guidance Chapter R.8, 2008).

For inhalation angives DNEL-værdien i enheden mg/m³. Denne værdi sammenholdes dermed med den beregnede eksponering, svarende til koncentrationen af kviksølv i rummet (målt i mg Hg/m³), som forbrugerne er udsat for.

5.2.2 Anvendte DNEL-værdier

Som beskrevet i ECHAs REACH Guidance Chapter R.8 (2008) skal der efter korrigering for forskelle mellem de eksperimentelle og de forventede humane eksponeringsbetingelser benyttes følgende typer af (u)sikkerhedsfaktorer:

Forskelle mellem arter (interspecies differences)
Forskelle indenfor arten (intraspecies differences)
Forskelle i varighed af eksponering
Forhold relateret til dosis-respons
Kvaliteten af hele databasen

Korttidsudsættelse (DNEL_kortt)

Som beskrevet i sundhedsvurderingen i kapitel 4, så foreligger der ikke oplysninger om NOAEL-værdier for korttidsudsættelse for kviksølv. De fleste data om sundhedseffekter af kviksølvdamp stammer fra arbejdsmiljøudsættelser. Ved meget høje eksponeringer for kviksølvdamp i arbejdsmiljøet er lungerne målorganet., og ved få timers udsættelse for 1-3 mg Hg/m³ (1000-3000 µg Hg/m³) er der beskrevet dødelig akut kemisk lungebetændelse. Selvom værdien for 1-3 mg Hg/m³ er en meget høj koncentration af kviksølvdampe, der har meget alvorlige følger, og selvom værdien gælder for få timers udsættelse og derved dækker over en længere eksponeringsperiode end for oprydning efter en ituslået energisparepære/lysstofrør, så anvendes værdien 1 mg Hg/m³, som LOAEL værdi, da det er den laveste pålidelige værdi, der er identificeret for korttidseksponeringer.

Da værdien stammer fra arbejdsmiljøet og da eksponeringstiden tilnærmelsesvis er den samme som for oprydningsscenariet, anvendes de 1 mg Hg/m³ direkte som LOAEL-værdi.

LOAEL-værdien er baseret på observationer på mennesker, dvs. ingen (u)sikkerhedsfaktor (= 1) for forskelle mellem arter. Som standard anvendes en faktor 10 som (u)sikkerhedsfaktor for forskelle indbyrdes i arten. For forskelle i varighed af eksponering anvendes ingen (u)sikkerhedsfaktor (= 1), da LOAEL-værdien er baseret på akutte effekter. For forhold relateret til dosis-respons er angivet i REACH Guidance Documents, at der kan anvendes en (u)sikkerhedsfaktor på 3-10 for at omregne fra en LOAEL til NOAEL, men det angives, at en (u)sikkerhedsfaktor på 3 skal anvendes i de fleste tilfælde. For kvaliteten af hele databasen kan anvendes yderlig en (u)sikkerhedsfaktor. I alt anvendes således en (u)sikkerhedsfaktor på 1 x 10 x 1 x 3 x 1 = 30. Ved at anvende en (u)sikkerhedsfaktor på 30 fås:

DNEL_kort værdi = 0,033 mg Hg/m³ (33 µg Hg/m³).

Værdien er, efter beregningen med sikkerhedsfaktorerne, tæt på den danske grænseværdi i arbejdsmiljøet, der er på 0,025 mg Hg/m³ (25 µg Hg/m³).

Langtidsudsættelse (DNEL_langtids)

De fleste data om sundhedseffekter af længerevarende udsættelse for kviksølvdamp stammer fra arbejdsmiljøet. Mange af de eksisterende grænseværdier for kviksølvdamp er baseret på en LOAEL-værdi på 0,025 mg Hg/m³ (25 µg Hg/m³ er identisk med den danske arbejdsmiljøgrænseværdi). En nyere undersøgelse (Richardson et al., 2009) sætter LOAEL til 0,014 mg Hg/m³ (14 µg Hg/m³) for langtidseksponering af kviksølvdamp.

En NOAEL-værdi for langtidsudsættelse på 0,010 mg Hg/m³ (10 µg Hg/m³) bruges til fastsættelse af DNEL-værdien, da en LOAEL vil kræve en ekstra sikkerhedsfaktor på minimum 3.

NOAEL-værdien omregnes til varig udsættelse (som beskrevet i afsnit 4.7) ved at multiplicere med 5/7, samt en faktor 10/20 for at tage højde for alle ugens 7 dage og det totale respirationsvolumen på et døgn. Herved fås 0,004 mg/m³ som korrigeret NOAEL-værdi for en eksponering på 24 timer dagligt over længere tid.

NOAEL-værdien er baseret på menneskelige observationer, dvs. ingen (u)sikkerhedsfaktor (= 1) for forskelle mellem arter. Som standard anvendes en faktor 10 som (u)sikkerhedsfaktor arter indbyrdes. For forskelle i varighed af eksponering anvendes ingen (u)sikkerhedsfaktor (= 1), da NOAEL-værdien allerede er baseret på kroniske effekter. For forhold relateret til dosis-respons er angivet, at der kan anvendes en (u)sikkerhedsfaktor på 3-10 for at omregne fra en LOAEL til NOAEL. Her er der ikke behov for omregning, da der er tale om en NOAEL-værdi, dvs. ingen (u)sikkerhedsfaktor er nødvendig. For kvaliteten af hele databasen kan anvendes yderlig en (u)sikkerhedsfaktor. I alt anvendes således en (u)sikkerhedsfaktor på 1 x 10 x 1 x 1 x 1 = 10. Ved at anvende en (u)sikkerhedsfaktor på 10 fås:

DNEL_langtids værdi = 0,0004 mg Hg/m³ (0,4 µg Hg/m³).

Denne værdi ligger tæt på USEPA’s referencelangtidskoncentration uden skadelige effekter (RfC) på 0,0003 mg Hg/m³ som angivet i Tabel 4-2.

5.2.3 Risikovurdering scenarie 1: Korttidseksponering i 30 minutter

Korttidseksponeringen er beregnet ovenfor i afsnit 5.1.4 Eksponeringsberegninger for både uden og med ventilation (se Tabel 5-2).

Det ses, at de beregnede koncentrationer i indåndingszonen, uanset mængden af kviksølv i energisparepæren/lysstofrøret, overstiger DNEL_kort-værdien på 0,033 mg Hg/m³ (33 µg Hg/m³), når der antages, at der ikke er ventilation i rummet og under antagelse af momentan fordampning af de 10 % af den totale kviksølvmængde til tiden t=0. Der er tale om en overskridelse på mellem ca. 2 til 60 gange. Ved et indhold på 5 mg Hg i lyskilden er der tale om en 8 gange overskridelse af DNEL_kort-værdien og en 10 gange overskridelse af den danske arbejdsmiljøgrænseværdi.

Men denne beregning er som angivet en worst-case beregning og en fiktiv beregning, da der altid vil forekomme en lille naturlig ventilation.

I Tabel 5-2 er også angivet de beregnede koncentrationer i indåndingszonen, når der tages højde for ventilation. De værdier, der er markeret med farvet baggrund, ligger under DNEL_kort-værdien på de 0,033 mg Hg/m³ (33 µg Hg/m³).

Beregningerne viser, at efter 10 minutters udluftning med alle vinduer og døre åbne, vil kviksølvkoncentrationen i indåndingszonen på 2 m³ være under DNEL_kort-værdien for energisparepærer med lavt indhold af kviksølv (= 2,5 mg Hg), og således ikke udgøre nogen akut risiko. Efter 15 minutters kraftig udluftning ligger koncentrationerne i indåndingzonen under DNEL_kort-værdien for energisparepærer med det i dag tilladte indhold af kviksølv (= 5 mg Hg), og efter 30 minutters ligger kviksølvkoncentrationen under DNEL_kort-værdien for alle de beregnede niveauer af kviksølv i energisparepærer og lysstofrør.

Beregningerne viser således, at ved en antagelse om, at 10 % af kviksølvet er fordampet i løbet af den første halve time, vil koncentrationen af kviksølv i hjemmet være højere end DNEL_kort-værdien og således kunne udgøre en risiko – med mindre, der luftes kraftigt ud. Udluftning har en meget væsentlig betydning i forhold til at sænke koncentrationen af kviksølv til ikke-sundhedsskadelige niveauer i boligen ved uheld.

Det skal dog bemærkes, at DNEL_kort-værdien er beregnet på baggrund af en LOAEL-værdi for en eksponering på et par timer (som ikke er yderligere specificeret). I et oprydningsscenarie vil der sandsynligvis kun være tale om en oprydningstid på 10 minutter – i værste tilfælde en halv time, som antaget i beregningerne. Ved en hurtig oprydning, kan der være tale om en eksponeringstid, der er kortere end den eksponeringstid, som DNEL_kort-værdien er beregnet for, og det kan betyde, at eksponeringen for kviksølv, i det dermed kortere tidsrum, reelt er væsentlig lavere, og dermed ikke udgør nogen sundhedsskadelig risiko.

Overordnet er der dog mange faktorer, der spiller ind for at kunne vurdere den reelle risiko:

Disse beregninger antager momentan fordampning til tiden 0 og viser, hvordan koncentrationen i indåndingszonen aftager med tiden ved kraftig ventilation.
Det forudsættes at koncentrationen af kviksølv ikke mindskes i løbet af den halve time, som den jo vil gøre, når kilden til forureningen – den ituslåede lyskilde fjernes.
Fordelingen af kviksølvdampene i rummet er ikke nærmere undersøgt.
Det er ikke undersøgt nærmere om kraftig ventilation virker lige så effektivt på udskiftning af luften ved gulvet, hvor kviksølvdampene er koncentreret, som ved udskiftning af luften højere oppe i rummet. Undersøgelsen af Stahler et al. (2008) viser dog, at udluftning fra et vindue også har en effekt på koncentrationen i gulvhøjde.

Forsøgene viser imidlertid, at der vil gå et par minutter før op til 7 % af kviksølvet er fordampet og beregningerne viser, at 10-15 minutters kraftig udluftning kan reducere koncentrationen væsentligt. Det er derfor vigtigt hurtigt at få samlet kviksølvet op, inden alt for meget kviksølv når at fordampe. Kulde vil nedsætte fordampningshastigheden, og opvarmning vil øge fordampningshastigheden. Det kan være relevant at lukke døre til andre rum, således at kviksølvdampene ikke spredes i hjemmet.

Beregningerne er baseret på et uheld med en enkelt energisparepære/lysstofrør. Beregningerne indikerer således, at hvis der er tale om uheld med mange energisparepære/lysstofrør på én gang, er det nødvendigt at sørge for kraftig udluftning med det samme, og fortsætte den kraftige udluftning i længere tid efter endt oprydning.

5.2.4 Risikovurdering scenarie 2: Eksponering over længere tid

Målte koncentrationer i længere tid efter et uheld med ituslåede energisparepærer/lysstofrør er angivet ovenfor i afsnit 5.1.4 Eksponeringsberegninger.

Umiddelbart ligger den målte ”peak”-værdi på 0,029 mg Hg/m³ langt over DNEL-værdien for langtidseffekter (0,0004 mg Hg/m³), men under DNEL-værdien for korttidseksponering (0,033 mg Hg/m³). Værdierne er dog ikke sammenlignelige, da den høje eksperimentelle værdi blev målt kortvarigt i forbindelse med f.eks. støvsugning og udelukkende lige over gulvhøjde. De målte værdier er således ikke et udtryk for den gennemsnitlige koncentration i rummet.

Stahler et al. (2008) viste dog ved forsøgene, at det kunne vare fra et par dage til mere end 60 dage, før koncentrationen lige over gulvhøjde kom under 0,0003 mg Hg/m³ – som er den amerikanske referencekoncentration (langtidskoncentration uden skadelige effekter), der blev brugt som pejlemærke. Det kan således ikke udelukkes, at der kan være risiko for sundhedsskadelige effekter (især for børn, der kravler i gulvhøjde) efter oprydning af en ituslået sparepære/lysstofrør, hvis man ikke er opmærksom på at lufte godt ud jævnligt – også i månederne efter uheldet.

Erfaringerne fra Stahler et al. (2008) viser således, at det har stor betydning at fortsætte udluftningen efter uheldet – især i forbindelse med rengøring, og især hvis uheldet er sket på et gulvtæppe - også selvom der umiddelbart ser rent ud.

5.3 Sammenfatning og diskussion

Eksponering over kort tid

For eksponeringsscenariet med 30 minutters udsættelse for kviksølvdampe under oprydning af en ituslået energisparepære/lysstofrør, er der anvendt en LOAEL-værdi på 1 mg Hg/m³ til at beregne DNEL_kort-værdien. Denne LOAEL-værdi dækker over et par timers udsættelse i arbejdsmiljøet og dermed længere end den antagede eksponeringstid på 30 minutter, men dog alligevel relativt tæt på denne.

Forsøg i praksis, som beskrevet i kapitel 3, viser, at op til 7 % af kviksølvet i en energisparepære/lysstofrør fordamper i løbet af de første par minutter og at op til 13 % fordamper i løbet af 8 timer efter et uheld med en ituslået energisparepære. Det er derfor forudsat, at 10 % af den totale mængde kviksølv i en energisparepære eller et lysstofrør fordamper i løbet af en halv time.

I beregningerne i dette projekt er det antaget, at 10 % fordamper momentant til tiden 0, og at den resulterende koncentration er konstant i en halv time, hvis der ikke er nogen ventilation. Beregningerne viser, at med denne antagelse vil koncentrationen af kviksølv i indeluften komme over DNEL_kort-værdien og således kunne udgøre en risiko. Efter 10 minutters udluftning med alle vinduer og døre åbne, vil kviksølvkoncentrationen i indåndingszonen på 2 m³ være under DNEL_kort-værdien for energisparepærer med lavt indhold af kviksølv (= 2,5 mg Hg), og således ikke udgøre nogen akut risiko. Efter 15 minutters kraftig udluftning er koncentrationerne i indåndingzonen under DNEL_kort-værdien for energisparepærer med det i dag tilladte indhold af kviksølv (= 5 mg Hg), og efter 30 minutter er kviksølvkoncentrationen under DNEL_kort-værdien for alle de beregnede niveauer af kviksølv i energisparepærer og lysstofrør.

Der er imidlertid en række usikkerheder i beregningerne, bl.a. forudsættes der momentan fordampning til tiden 0, og at DNEL_kort-værdien er baseret på en udsættelse af kviksølv i arbejdsmiljøet på et par timer. Disse usikkerheder og forudsætninger i beregningerne sammenholdt med en hurtigere oprydning på f.eks. 10 minutter, betyder, at der vil være tale om en eksponeringstid, der er væsentligt kortere end en halv time, hvilket betyder, at den resulterende eksponering er mindre end beregnet og dermed ikke udgør nogen sundhedsskadelig risiko.

Overordnet er der dog mange faktorer, der spiller ind for at kunne vurdere den aktuelle risiko. Der er således en række usikkerheder i beregningerne, bl.a.:

At modellen antager, at hele mængden af kviksølv (her 10 % af den totale indholdsmængde af kviksølv i lyskilden) fordamper i det øjeblik, at uheldet sker, da beregningerne ikke tager højde for fordampningshastigheden. Kviksølv fordamper imidlertid hurtigt (7 % er fordampet indenfor et par minutter), hvorfor overestimeringen ikke er stor.
At der i beregningerne antages, at kviksølvdampene kun spredes til indåndingszonen på 2 m³ og ikke ud over dette, samt at dampene er ligeligt fordelt i dette volumen. Denne antagelse kan medføre en overestimering.
At modellen antager, at forbrugeren er udsat for hele kviksølvmængden i hele eksponeringstiden – dvs. de 30 minutter det tager at rydde op – dog undtagen den mængde kviksølv, der fjernes ved udluftning. Modellen tager således ikke højde for, at den reelle koncentration af kviksølv i indåndingszonen formindskes, når kilden til eksponeringen (den ituslåede lyskilde) samles op i løbet af eksponeringstiden.
At modellen antager, at kviksølvdampene er jævnt fordelt via brug af en blæser, hvorfor ventilationen også vil medføre en jævn udluftning af kviksølvdampene i rummet. Det er ikke undersøgt nærmere om kraftig ventilation virker lige så effektivt på udskiftning af luften ved gulvet, hvor kviksølvdampene er koncentreret, som ved udskiftning af luften højere oppe i rummet. Undersøgelsen af Stahler et al. (2008) viser dog, at udluftning fra et vindue også har en effekt på koncentrationen i gulvhøjde.
DNEL_kort-værdien er beregnet på baggrund af en LOAEL-værdi for en eksponering på et par timer (som ikke er yderligere specificeret). I et oprydningsscenarie vil der sandsynligvis kun være tale om en kortere oprydningstid – i værste tilfælde en halv time, som antaget i beregningerne. Ved en hurtig oprydning på f.eks. 10 minutter vil der være tale om en eksponeringstid, der er væsentligt kortere, hvilket betyder, at den resulterende eksponering er lavere end beregnet

Beregningerne er baseret på et uheld med en enkelt energisparepære/lysstofrør. Beregningerne indikerer således, at hvis der er tale om, at flere går itu på én gang, er det nødvendigt at sørge for kraftig udluftning med det samme, og fortsætte den kraftige udluftning i længere tid efter endt oprydning. Generelt er det vigtigt hurtigt at få samlet kviksølvet op.

Eksponering over længere tid

For eksponeringsscenariet med langtidsudsættelse for kviksølvdampe, hvis man ikke får ryddet ordentligt op efter en ituslået energisparepære/lysstofrør, er der anvendt en NOAEL-værdi på 0,010 mg Hg/m³ (10 µg Hg/m³) til at beregne DNEL_langtids-værdien.

Denne DNEL_langtids-værdi sammenholdes med målte niveauer ved praktiske forsøg med ituslåede energisparepærer/lysstofrør. I forsøgene var der ryddet op efter uheldet.

Beregninger og litteraturgennemgang viser ligeledes, at det er vigtigt at få samlet kviksølvet op, hvis der skulle ske et uheld, da kviksølv, der bliver liggende i hjemmet, kan udgøre en sundhedsmæssig risiko.

De praktiske test udført af Stahler et al. (2008) viste, at et rengjort hjem efter uheld med en pære/lysstofrør, der er gået itu, stadig kan afgive kviksølv til indeluften i flere uger/måneder efter uheldet. I nogle tilfælde gik der flere uger før de målte værdier for kviksølv lå under den amerikanske langtidskoncentration for kviksølv uden skadelige effekter (0,0003 mg Hg/m³) og under den beregnede DNEL_langtids-værdi på 0,0004 mg Hg/m³. Det er således også vigtigt med ekstra udluftning efter uheld med knuste sparepærer – især i forbindelse med den almindelige rengøring/støvsugning i hjemmet, der kan betyde, at kviksølvholdigt støv hvirvles op. Udluftning har en meget væsentlig betydning i forhold til at sænke koncentrationen af kviksølv til ikke-sundhedsskadelige niveauer i boligen ved uheld.

[10] DNEL = Derived No Effect Level

[11] NOAEL = No Observed Adverse Effect Level, LOAEL = Lowest Observed Adverse Effect Level