Brugerundersøgelse brændeopbevaring – håndtering og – fyring
4 Projektresultater
- 4.1 Forkert fyring
- 4.2 Fyring med affaldstræ, reklamer etc.
- 4.3 Fyring med vådt brænde
- 4.4 Fyring med for lidt lufttilførsel
- 4.5 Hvidovre kommunes indsats på området
- 4.6 Andre relevante observationer
Projektresultaterne er baseret på de gennemførte interviews og spørgeskemaer og tager udgangspunkt i projektets formål:
Projektets formål er at forsøge at finde svaret på, hvorfor så mange fyrer forkert, og på baggrund af dette, at finde løsninger til at undgå forkert fyring.
Dertil kommer resultater, som måske ikke umiddelbart kan henføres til projektets formål, men som kan have almen interesse indenfor projektets område.
Projektresultaterne rapporteres på tværs af interviewgrupperne med henvisning til punkterne i de relevante bilag.
Der findes informationer i spørgeskemaerne, som ligger udenfor projektets område og derfor ikke er med i resultaterne.
4.1 Forkert fyring
Forkert fyring defineres her som værende når brugeren gør det modsatte af de 4 gode råd:
Altså:
- Bruger affaldstræ, reklamer, mælkekartoner, malet træ, trykimp. træ, træpaller eller vådt brænde.
- Skruer for langt ned for lufttilførslen eller brænder natten over.
- Fylder for meget træ/brænde i brændeovnen
- Har sort/farvet skorstensrøg.
Som nævnt i indledningen fokuserer dette projekt primært på punkt 1 – brugen af rent og tørt træ, men projektresultaterne dækker også de andre områder i det omfang det er fundet relevant for projektet.
4.2 Fyring med affaldstræ, reklamer etc.
Ingen af de adspurgte brugere angiver, at de har affaldstræ, træpaller eller lignende som primær kilde, når de spørges om, hvor de får brændet fra (6,1).
På spørgsmålet ”hvad brænder du/I i brændeovnen om dagen” svarer alle 17 (100 %) brugere, at de kun fyrer med rent træ. (6,4)
På spørgsmålet ”Brænder du/andet” svarer 14 ud af 17 (82 %) adspurgte brugere, at de kun brænder rent træ.
De resterende 3 (18%) brugere brænder også a) spåntræ, b) mælkekartoner og pap samt c) bortskaffer lidt ”usundt” træ. (6,4) (6,5)
Der er sammenfald mellem 2 af disse brugere, og svaret på kendskabet til de 4 grundregler for korrekt fyring (6,7), idet den ene svarer ”nej” og den anden ”ja, tror jeg nok” .
Hvidovre kommune (5,1) nævner forkert brænde, affald og andre ting, som ikke skal brændes af, som en af årsagerne til klager. Som kommentar nævner den ene sagsbehandler, at ”det er min overbevisning, at dette handler om information og oplysning”.
En skorstensfejer (8,1) nævner brugen af palletræ, og at dette er uhensigtsmæssigt som brænde. ”Paller er et kæmpe problem, fordi der er masser af dem, og fordi det ikke er til at vide, hvad de er sprøjtet med.”
Skorstensfejeren nævner endvidere et enkelt eksempel på en bruger, som fyrede med gamle bildæk og fik et tilhold på 14 dage til at gøre noget ved situationen.
Skorstensfejeren i Hvidovre Syd ser ikke de store problemer: ”Folk her i Hvidovre får en rigtig god vejledning og er blevet meget bedre til at brænde i ovnene.”
Skorstensfejerne griber ind, hvis de opdager forkert brænde hos brugerne, og der bruges sanktioner som tilhold eller anmeldelse til kommunens miljøafdeling, hvis ikke forholdene rettes op. (8,1).
På spørgsmålet om miljøpåvirkningen fra brændeovne svarer alle brugere, at de er klar over miljøproblematikken. (6,8)
2 (12%) af brugerne har fået anmærkninger fra skorstensfejeren (6,16), mens ingen af brugerne har fået naboklager.
4.3 Fyring med vådt brænde
Der er målt vandindhold/fugtighed i brændet hos 16 brugere (6,6).
Ude er målt på brændet, som brugeren har liggende i brændestak/-skur og bruger til fyring. Inde er målt på det brænde, som er taget ind ved ovnen. Målingerne er foretaget med en simpel fugtmåler med et måleområde på 7-35 %, opdelt i 2 underområder 7-15 % og 16-35 %, hver område gradueret med 10 dioder.
Der blev foretaget minimum 3 målinger hvert sted på forskellige stykker brænde.
4.3.1 Oplagring ude:
| Ikke målt: | 1 |  |
| Antal målt: | 16 (100 %) | |
| 10-15 %: | 12 (75 %) | |
| 15 % - 20 %: | 2 (12,5 %) | |
| Over 20 %: | 2 (12,5 %) | |
| (Angivet | som 15-35 %) | |
| Gennemsnitsfugtighed: | 16 % |
Som det fremgår af billedserierne(6,18) har alle brugere en eller anden form for overdækket oplagring udendørs.
4.3.2 Oplagring inde:
Målt i det brænde, som ligger klar ved ovnen.
| Ikke målt: | 1 |  |
| Antal målt: | 16 (100 %) | |
| Mindre eller lig 10 %: | 10 (62,5 %) | |
| 10 % - 15 %: | 6 (37,5 %) | |
| Gennemsnitsfugtighed: | 10 % |
Som det fremgår af billedserierne (6,18) har alle brugere en kurv, taske eller lignende, som bruges til at hente brænde til ovnen. Et par af brugerne har også et egentligt mellemlager – se nedenfor.
4.3.3 Mellemlager:
2 brugere har etableret et mellemlager indendørs. SJ har et kælderoplag, hvor brændet ligger i flere dage, inden det bæres til ovnen. B har en brændereol ved ovnen, hvor der er plads til flere dages forbrug af brænde (6,22). SJ har et fugtindhold under 7 % i brændet målt ved ovnen, B har et fugtindhold på 7-8 % målt i brændet ved ovnen (6,6). Mindst en halvering i fht. fugtigheden på 15-25 %, som måles i deres udendørs oplag.
Brugerne CF, FO og EJ (6,18) har ikke mellemlager, men tager små portioner brænde ind fra udendørs lageret. Hos disse brugere er målt samme fugtindhold 15% både i det udendørs lager og i brændet ved ovnen.
Brændesælgeren ØB (9,1) rådgiver kunderne om korrekt opbevaring af brændet, og han anbefaler bl.a., at brændet tages indendørs 2-3 uger før brug for at få den største effekt.
Ingen af forhandlerne (7,3) har egentlige løsninger til mellemlagring eller indendørs lagring af brænde. De sælger kurve, spande etc. . Flere gør opmærksom på risikoen for svampesporer, hussvamp, råd og svamp ved indendørs oplagring af større brændemængder.
4 brugere nævner under ”Drømme, forslag og ideer”(6,17), at de kunne tænke sig at få et mellemlager, eller på anden vis have mulighed for at tørre brændet indendørs inden brug. En bruger er meget overrasket over forskellen på fugtindhold i træ taget direkte fra udendørs lageret og den væsentlig lavere fugtprocent i træ, som har ligget indendørs et stykke tid.
4.3.4 Salg af vådt brænde
Brændesælgere (9,1) oplever, at kunderne er meget opmærksomme på, at brændet skal være tørt inden brug. ØB nævner i interviewet (9,1), at lavprisbrænde i tårne kan give problemer pga. for høj fugtighed .
En af skorstensfejerne (8,2) nævner, at der sælges for meget dårligt brænde. Det sælges som tørt brænde, men er det sjældent. Private mennesker har ikke fugtmålere og ikke den nødvendige viden til at gennemskue det.
De 6 forhandlere af brændeovne og pejse anbefaler brug af tørt brænde gerne ovntørret(7,3).
Kun Silvan leverer også brænde. Hvis kunden køber nykløvet/vådt brænde i tårne, anbefaler de kunden, at det skal ligge mindst ½ år inden brug.
De andre forhandlere leverer kun brændeovne, pejse og tilbehør samt installationsarbejder.
Hvidovre kommune (5) nævner ikke specifikt vådt brænde som årsag til problemer eller klager. Hvis kommunen får en klage om røggener, foretager de tilsyn eller kontakter skorstensfejeren, som kan have specifik viden om forholdene på den pågældende adresse.
På spørgsmålet, om Hvidovre kommune kan gribe ind overfor forhandlere, som sælger vådt brænde svares, at de ikke har nogen rettigheder overfor forhandlerne og ikke kan aktionere. De erkender, at der kan være et problem her.
4.4 Fyring med for lidt lufttilførsel
På spørgsmålet ”Brænder I over om natten og med hvad” svarer brugerne (6,4):
| Ja: | 4 (25 %) |
| Nej: | 12 (75 %) |
2 fyrer med træbriketter, 1 fyrer med energikoks, og 1 uspecificeret.
Et pejsecenter (7,1) fortæller, at et typisk spørgsmål fra kunderne er: ”kan den køre i 10 timer, altså kan den brænde over eller skal man hele tiden fylde på”.
En skorstensfejer (8,1) fortæller, at mange brugere har for store ovne i forhold til deres varmebehov og skruer derfor ned for varmen (luften). De gør også brugerne opmærksomme på, hvis deres brændeovn er for stor.
På spørgsmålet: ”Hvad tror du er årsagen til partikelforureningen”, svarer en skorstensfejer (8,2): ”…..folk fyrer over om natten. Det er et stort problem og det kan kun afhjælpes ved at informere brugerne…..” En anden skorstensfejer mener, at ovnens volumen i fht. varmebehovet er en af de væsentlige årsager til partikelforureningen – altså, at brugeren skruer ned for luften, fordi ovnen afgiver for meget varme i fht. behovet.
4.5 Hvidovre kommunes indsats på området
Hvidovre kommune har udgivet en forskrift for korrekt brændefyring med angivelse af den korrekte fremgangsmåde ved fyring, de sanktionsmuligheder kommunen har og vil bruge samt gode henvisninger til yderligere information.
Forskriften kan downloades her:
2 sagsbehandlere fra Hvidovre kommune er interviewet om indsatsen – se bilag 5.
2 Skorstensfejere fra Hvidovre kommune er interviewet – se bilag 8.
4.6 Andre relevante observationer
Nedenstående observationer er gjort i projektet, og er ikke altid dokumenteret i spørgeskemaerne, men er taget med alligevel, da de er med til at danne et billede af emneområdet, som projektgruppen har oplevet det i perioden.
4.6.1 Mandsdomineret område
Oparbejdning af brænde og betjening af ovnen foretages primært af manden i husstanden.
4.6.2 Stort arbejde forbundet med eget brænde
Brugerne har meget arbejde med at oparbejde brænde, lave brændestabler, slæbe brænde ind til ovnen, bortskaffe aske etc.
4.6.3 Bortskafning af aske
Der er efterspørgsel efter løsninger til en smartere håndtering af asken fra brændeovnen. Hovedparten af de adspurgte brugere (6,8) synes, at ovnen sviner og støver indendørs, og et par af brugerne efterspørger løsninger til bortskafning af asken (6,14)
4.6.4 Hyggemomentet
Alle brugere er enige om, at hyggemomentet har stor betydning for brugen af brændeovn. (6,11). Flere nævner hyggemomentet som primær årsag til, at de overhovedet har en brændeovn (6,9).
4.6.5 Ethanolovne og biobrændselsanlæg
Flere forhandlere og pejsecentre nævner, at der er stor efterspørgsel efter ethanolovne og biobrændselsanlæg, som kan benyttes indendørs uden skorstenstilslutning. Byggemarkeder sælger ethanol i dunke til disse anlæg, og ser det som et godt forretningsområde med fremtidsmuligheder. (7,2)
4.6.6 Mere automatik
En enkelt bruger efterspørger automatik til optænding af ovnen, så den kan være varm, når man når frem til sommerhus, eller når man står op om morgenen.
4.6.7 Design er vigtigt – for kvinderne
Forhandlere nævner design som en vigtig faktor i kundernes valg af brændeovn. Hos brugerne er det primært kvinden, som har fokus på design. Manden går mere op i ovnens funktion og bidrag til nedbringelse af varmeregningen. (6,13)
Version 1.0 November 2010, © Miljøstyrelsen.