5 Konklusion

Brugerundersøgelse brændeopbevaring – håndtering og – fyring

5.1 Hovedkonklusion og anbefalinger

Holdt op i mod projektets formål er hovedkonklusionen:

at mange fyrer korrekt, få fyrer forkert.

Som det fremgår af projektresultaterne, så fyrer majoriteten af brændeovnsbrugerne i undersøgelsen helt korrekt, og har styr på processen og stor viden om området.

Samme udlægning giver skorstensfejerne – der er enkelte brugere, som ikke fyrer korrekt, men majoriteten har styr på det. Sagsbehandlerne i Hvidovre kommune får enkelte klager, som skyldes forkert fyring.

Skorstensfejerne har allerede en stor rolle som tilsynsførende, og de giver udtryk for, at de gerne vil håndhæve reglerne og vejlede de forkert fyrende brugere.

Der kan altså sættes direkte ind overfor de egentlige miljøsyndere ved at bruge skorstensfejere mere aktivt.

5.1.1 Anbefaling ang. skorstensfejerens rolle

Det kan anbefales, at skorstensfejerne inddrages endnu mere i den præventive og oplysende indsats overfor brugerne. De har allerede minimum årlige tilsyn hos alle brændeovnsbrugere, hvor de har mulighed for at checke alle forhold omkring brændeovn, brændeoplag etc.

De er endvidere meget villige til at gøre mere end de allerede gør, hvis de får hjemmel til det, og måske en passende kompensation.

Skorstensfejerne kan indentificere de egentlige miljøsyndere (dem som fyrer med energikoks, bildæk, trykimp. træ etc.) og sætte ind direkte over for dem, hvor problemerne er størst, og hvor miljøgevinsten ved at undgå forkert fyring er stor.

En idé kunne være, at give skorstensfejerne mulighed for at forøge antallet af tilsyn hos de brugere, som har problemer med at fyre korrekt, ligesom sanktionerne eventuelt kunne skærpes, så skorstensfejeren kan plombere brændselsanlæg, som ikke fyres korrekt.

5.2 Delkonklusioner

5.2.1 Fyring med affaldstræ, reklamer etc.

Der er et højt kendskab til grundreglerne for korrekt fyring, men reglerne følges ikke altid. Der er også et højt kendskab til miljøpåvirkningen fra brændeovne.

Der var 3 brugere, som bruger brændeovnen til bortskaffelse af mindre mængder affaldstræ, mælkekartoner etc.

Der er altså ikke tale om primær fyring i store mængder, men man ser brændeovnen som et sted, der også tjener som affaldsforbrænding af småt brændbart i mindre omfang.

For at komme affaldsafbrænding til livs er information et af midlerne. Ved skorstensfejerens tilsyn kan man ikke forvente at fange det hele. Der kan spørges ind til området – i undersøgelsen var brugerne meget ærlige – og det kan påpeges, at det ikke er tilladt, og hvilke miljøkonsekvenser det har.

Mange kommuner har udleveret affaldscontainere til tryksager til alle husstande (bl.a. Helsingør kommune). Dermed gøres det let for forbrugeren af slippe af med tryksagerne, som så ikke længere brændes i ovnen. Tryksager giver typisk meget aske, så mange brugere vil sikkert gerne slippe for besværet med asken, såfremt tryksagerne kan bortskaffes nemt på anden vis.

Storskrald og bortskafning af affaldstræ tilbydes i de fleste kommuner, men hvis der går lang tid imellem afhentningerne kan brugeren fristes til at afbrænde træet i stedet for at få det afhentet som storskrald.

5.2.2 Vådt brænde i tårne

Ifølge skorstensfejere og brændesælgere bliver der solgt meget brænde i tårne, som ikke er fyringsklart. Silvan gør deres kunder opmærksomme på, at de skal lade brændet ligge mindst ½ år inden brug, men spørgsmålet er, om kunderne virkelig gør dette.

En kampagne overfor brændeforhandlere, byggemarkeder, webshops, som sælger brændetårne kunne have en effekt her. En tydelig mærkning af brændetårnets indhold, så forbrugeren kan se, om det er klart til at lægge i ovnen eller om det skal stå i længere tid før brug, vil kunne have en positiv effekt på dette område.

I øvrigt importeres brændetårne typisk fra Baltikum, Rusland og Polen og har ikke altid det højeste energiindhold, da der bruges unge stammer med lav massetæthed. Der sælges også en del ovntørret importeret træ. Tørret i kulfyrede anlæg. Den totale miljøbelastning, set fra træ til ovn, med denne form for brændsel, må siges at være væsentlig højere, end når træet kommer fra den lokale skov.

Desværre er konkurrencesituationen sådan, at det fortsat kan betale sig at importere brændetårne fra Østeuropa, hvor træet er tørret i miljømæssigt tvivlsomme kulfyrede anlæg, kørt til Danmark med lastvogn og distribueret rundt til forbrugere i hele Danmark. At det lokalt skovede træ ikke kan konkurrere er svært at fatte.

Hvis der kunne skabes grundlag for en fornuftig indtjening for den lokale brændehandler – eksempelvis ved at afgiftsbelægge i forhold til miljøbelastningen fra tørring, transport etc. – så ville den samlede miljøbelastning fra brændeovne i Danmark kunne reduceres væsentligt. Det er ikke en del af dette projekt at sætte tal på, men andre vil sikkert kunne regne sig frem til tallene.

Nærværende brugerundersøgelse er således ikke gået dybere ned i problemerne omkring salg af vådt brænde, men området er interessant og kunne være grundlaget for en efterfølgende undersøgelse af omfanget af salg af vådt brænde. Hvor kommer brændet fra? Hvordan bliver det transporteret, og hvilken miljøbelastning er det medvirkende til? Hvordan bliver det eventuelt forsøgt tørret inden levering etc?

5.2.3 Fyring med vådt/fugtigt brænde

Der blev ikke fundet brugere, som fyrede med brænde med højere fugtindhold end 20 %, som er den almindeligt brugte øvre grænse.

Alle brugernes udendørs oplag er af meget høj standard, og der er styr på at holde brændet under tag og at det ligger en passende periode og tørrer inden brug.

Målingerne af fugtindholdet i det brænde, som lå indendørs, klar til fyring, viste et maksimalt fugtindhold på 15 % og et gennemsnit på 10 %.

Flere brugere var overraskede over, hvor stor forskel der var på udendørs oplagret brænde (gennemsnit 16 %) og det fyringsklare brænde ved ovnen (gennemsnit 10 %). Indendørs mellemlagring reducerer vandindholdet yderligere til 7-8 %.

Det kunne tyde på, at visse brugere af og til tager brænde direkte udefra og bruger i ovnen. Hvis der bruges meget brænde vil en kurvfuld om dagen ikke være nok til at holde ovnen gående, og så er man nødt til at tage brænde direkte ind fra brændestakken udenfor. Disse brugere vil med fordel kunne etablere et mellemlager med en kapacitet, så brændet ligger inde flere dage inden brug.

Brugeren vil også opleve, at brændet giver mere varme end før, og at der dermed ikke er behov for at fylde på så tit.

5.2.4 Mandsdomineret område

Brændefyring er et mandsdomineret område, og det er vigtigt at målrette kommunikationen og budskaberne til denne del af husstanden.

Kvinden er typisk involveret i forbindelse med valg af brændeovnen, og ser meget på ovnens design og udseende, men har efterfølgende ikke så meget at gøre med betjeningen af den i det daglige, og dermed heller ikke med ovnens miljøpåvirkning.

5.2.5 Hyggemomentet

Hyggemomentet er meget vigtigt, og en helt grundlæggende ting for brugerne af brændeovne. Byggemarkeder melder om efterspørgsel efter ethanol og biobrændselsovne, som kan brænde indendørs uden aftræk, og det må vel ses som en del af samme tendens.

Folk vil have bål i stuen og hygge sig rundt om pejsen.

Ethanol og biobrændselsovne er en meget dyr form for opvarmning. De fungerer med ethanol eller lignende, som sælges til 20 kr. literen, hvilket er over det dobbelte af fyringsolie, og 3-4 gange dyrere end brænde. Så hyggemomentet må i denne sammenhæng siges at have en meget stor indflydelse på valg af opvarmningsform.

5.2.6 Konservative forhandlere

Der er ikke den store hittepåsomhed mht. nye produkter eller nye forretningsområder, når man spørger forhandlere og pejsecentre. Da de har meget kontakt til kommende brugere af brændeovne, er det et naturligt sted at sætte ind med oplysning, kampagner eller lignende.

Hvis fremtidige initiativer overfor brændeovnsbrugere involverer forhandlere og pejsecentre vil man nå længst, hvis de samtidig får mulighed for at skabe yderligere forretning.

5.2.7 Hvidovre kommunes initiativ

Resultatet af Hvidovre kommunes initiativer på området foreligger ikke på dette tidspunkt, men der er ingen tvivl om, at den forøgede fokus på området vil give resultat.

Ved at gribe ind overfor miljøsynderne og i øvrigt informere grundigt om hele emneområdet får man reduceret miljøpåvirkningen fra forkert fyring væsentligt.

Skulle man finde på at intensivere indsatsen og give skorstensfejerne mulighed for at følge endnu tættere op, vil effekten være endnu større.