| Forside | | Indhold | | Forrige |

Brugerundersøgelse brændeopbevaring – håndtering og – fyring

6 Bilag

• Bilag 1: Brugerspørgsmål
• Bilag 2: Forhandlerspørgsmål
• Bilag 3: Skorstensfejerspørgsmål
• Bilag 4: Brændeforhandlerspørgsmål
• Bilag 5: Hvidovre kommune spørgsmål besvaret
• Bilag 6: Brugere besvarede spørgsmål
• Bilag 7: Forhandlere og pejsecenter besvarede spørgsmål
• Bilag 8: Skorstensfejere besvarede spørgsmål
• Bilag 9: Brændeforhandlere besvarede spørgsmål

Bilag 1: Brugerspørgsmål

Bilag 2: Forhandlerspørgsmål

Bilag 3: Skorstensfejerspørgsmål

Bilag 4: Brændeforhandlerspørgsmål

Bilag 5: Hvidovre kommune spørgsmål besvaret

Klik her for at se Tabellen: Hvidovre kommune.

Bilag 6: Brugere besvarede spørgsmål

Brugerne, almindelige mennesker, der har brændeovn.

På landet er der let adgang til brænde fra egen fældning og fældning for naboer. I byen køber brugerne brændet fra forskellige forhandlere.

De fleste har ikke et decideret mellemlager, men opbevarer mindre portioner tæt ved ovnen, på terrassen eller i kurv ved ovnen.

De brugere der selv fælder henter ofte selv brændet og alle de andre får det bragt.

Her er der noget brugerne går op i. De fleste gør noget ud af at stable deres brænde fornuftigt. Det gælder både for land og by.

De fleste har bare brændet liggende i en kurv, der står ved siden af brændeovnen

Alle de brugere vi har snakket med bruger kun rent træ til at fyre op med.

Det er kun få, der brænder over. De gør det så med træ briketter og et par enkelte med koks.

De fleste brænder ikke andet end træ i ovne.

Det er meget forskelligt

Der var stor interesse for at teste fugtigheden i brændet hos brugerne. I samtlige tilfælde lå brændets fugtighed på ca. 15-18 % for det træ, der lå ude under halvtag eller i brændeskur

Der tændes primært op med optændingsbriketter, men der bruges også kviste og aviser, stearin m.m.

Når man spørger helt tæt til dette viser det sig at den ikke er helt hjemme. Alle kender godt dette med at glasset skal være sod frit, men når man spørger til røgen svarer de ”Nårhh ja, det er da klart”. Dette med at fyre lidt ad gangen og med flækket træ i mindre stykker ved folk ikke.

Dette er helt afhængigt af, hvordan brændet anskaffes.

Ja, alle dem vi har snakket med er bevidste om miljøproblematikken og ønsker at vi skal bevare en sund natur. Og brændeovne sviner indenfor i huset, men alle er også enige om at det ikke er noget problem. Det er bare en del af det at have brændeovn.

De fleste lader asken gå ind i den almindelige renovation. Nogle smider den ud på gangarealer som skridsikkert underlag når det er vinter, andre bruger den som gødning på græsplænerne. Ad. Udluftning foregår det gennem vinduerne eller ved åbne døre.

En brændeovn sviner og der skal ryddes op. Det er også et stort arbejde at håndtere brændet, men det er er jo en del af hele det mentale velfærd, der er forbundet med at have brændeovn og derfor er der ingen, der betragter det som et problem.

Alle svarer for hyggens skyld – halvdelen tilføjer det økonomiske aspekt.

I dag er alle de brændeovne, der sælges godkendte. Mange af brugernes ovne er købt lang tid før godkendelses ordningerne og de fleste forventer at deres ovn er godkendt, men føler sig ikke sikre. De er bevidste om de nye regler fordi det har betydning for om de kan komme af med den, hvis de vil forsøge at sælge den.

Det er vores indtryk at alle har haft en god dialog med forhandleren inden de har købt deres brændeovn. De fleste var mellem 3 og 10 år gamle, men en enkelt havde en 20 år gammel model.

Alle vi har snakket med får lys i øjnene når de snakker om ilden i brændeovnen. Hyggemomentet er et meget væsentligt parameter når vi snakke om brændeovne.

Nej man kan ikke sige at brændeovne giver anledning til diskussioner. Debatten omkring partikelforureningen og forureningen generelt er emner, der er oppe i de fleste hjem. Manden sidder på brændeovnen og får lov til det.

Det er der ikke nogen der tænker over.

Brændeovnsbrugerne bruger den tid det tager og hygger sig med det.

Brændeovne er en integreret del af boligens indretning. De betragtes som møbler og det accepteres at de fylder meget. De skal se godt ud, men der ligger ofte en økonomisk overvejelse bag det endelige valg.

Der er ikke nogle entydige svar, men der er en tendens til at det stadigt er manden, der sidder på området.

Ingen havde rigtigt fantasi til at komme op med nye anvendelsesområder for brugen af brændeovne – eller ideer til noget nyt i det hele taget.

De fleste har et eller andet. Alle har en ildrager og mange har pejsesæt, der er erhvervet som et senere tilkøb eller modtaget som gave.

Der var kun en enkelt af de adspurgte brugere, der havde en brændereol. Alle andre havde svært ved at forstille sig, hvordan de skulle få plads til sådan en. Adspurgt begyndte flere alligevel at tænke og kunne huske at de havde set indmurede hylder som noget dekorativt eller andre løsninger, men det kræver plads.

Alle bærer ind i armene eller med en kurv. Alle brændeskurs løsninger kommer fra mund til mund metoden, eller man kigger og ser, hvad naboen har gjort. Det handler meget om smag og behag. Det er den enkeltes lille univers og en del af hele indretningen i haven.

Alle kigger sig omkring, snakker med naboer og kollegaer og gør det bedste de kan. Med tiden får de erfaring.

Der var ingen, der havde fået anmærkninger fra naboerne og heller ingen der havde fået anmærkninger fra skorstensfejerne.

Billeder

(CF) Har en gammel emaljeret Morsø brændeovn. Der er styr på brændet selvom det umiddelbart ser lidt rodet ud. Der er malede brædder imellem, men han sagde at de ikke brændte træ med maling af i ovnen.

(FO) Har rigtigt godt styr på det hele. Alt brændet kommer fra egen fældning hos naboerne som han hjælper med mange ting. Brændet bliver savet, flækket og stablet efter alle kunstens regler og der er styr på årgange og typer. Træet ligger tørt og får masser af luft. Han bruger også brændeovnen til at opvarme vand, der dels sørger for en god fugtighed i stuen og dels bliver brugt til opvask mm.

(EJ) Lever alene på en gård i Nordsjælland. Hun fyrer kun med Bøgetræ og har fuldstændigt styr på det. Når brændet ankommer, smider hun det ind i det gamle hønsehus i en stor bunke, derfra henter hun så løbende små portioner som hun har stående tæt ved brændeovnen i en taske. Hendes argument for at have den gamle Morsø ovn uden glasrude var at så kunne hun gøre den rent med en klud. Hun lader ovnen gå ud om natten fordi hun ikke gider, at stå op om natten. Hun ved godt hun kan købe produkter der holder ovnen i gang hele natten, men hun synes det er noget pjat, som hun siger, ”Så er der lidt køligt når jeg står op, men så er det jo bare om at komme i gang”.

(JF) Bor hele året i et sommerhus. Han/de har rigtigt godt styr på det hele. Brændet bliver stablet efter årgange. Han har et lille mellemlager ved døren ind til huset. Ovnen kører døgnet rundt og selvom den går ud om natten er der hurtigt gang i den igen. Familien har samtlige nødvendige redskaber til at håndtere brændet med (Manden er tømrer).

(CEL) Er villa ejer og hyggebruger, men går meget op i det. Han kender grundreglerne for god fyring.

(PA) Har styr på det. Han er hyggebruger, sørger for at brændet ligger godt og tørt under halvtag.

(TH) har 2 brændeovne. Han sanker og laver det hele selv og er meget miljøbevidst.

(TJ) Har 2 brændeovne og én kakkelovn. Han må karakteriseres som superbruger. Han sanker, henter, saver, kløver, flækker og stabler og har hele grunden fyldt op med brændeskure og brændearbejdspladser.

(MO) Har en nyinstalleret brændeovn i et nyt hus. Huset er bygget op med to store stuer i hver ende og en midtersektion, hvor der er toilet, køkken og trappe til et rum på første sal. Varmen fra brændeovnen kunne ikke fordele sig i huset gennem gangen, hvorfor han lavede et cirkulations hul helt oppe under kip til værelset på første sal. Det bevirkede at varmen kunne trækkes hele vejen igennem, så der nu er der varme i rummet på første sal.

(HB) Er hyggebruger og har almindeligt godt styr på det. Brændet er stablet under halvtag i et åbent skur.

(RB) Har sin brændeovn i sit sommerhus. Han trænger til et brændeskur, men har styr på det nu . . . .

(SG)

(RHB)

(Jan) Har sin brændeovn i stuen. Brændet under pressenning og mellemlager på terassen.

(Søren Jakobsen) under halvtag i gården. Mellemstation i kælderen og i kurv ved brændeovnen.

(B) Fælleshuset i Andelsbyen Fri og Fro i Odsherred

(MH) Selvbyggerhus i Andelsbyen Fri og Fro i Odsherred

Bilag 7: Forhandlere og pejsecenter besvarede spørgsmål

Klik her for at se Tabellen: Adspurgte forhandlere

En meget stor udstilling. Familien, der ejer det har mange års erfaring med brændeovne og har godt styr på det
PEJSEFORUM / Åboulevarden 54 - 2200 Kbh N. Sælger brændeovne i midten af København

En meget stor udstilling og en masse sælgere, der har godt styr på området
PEJSE-CENTRET / Rygårds Allé 106 - 2900 Hellerup Sælger brændeovne primært til villakvarterer

En afdeling af Holbækafdelingen
SJÆLLANDS PEJSECENTER / Nykøbingvej 188 – Herrestrup - 4571 Grevinge Sælger brændeovne til land og by

Stort udvalg, mange typer af ovne af god kvalitet og størrelse TIPI udendørs terrassevarmer
ODSHERRED PEJSECENTER / Peder Bangsvej 3 – Herrestrup - 4571 Grevinge Sælger brændeovne til land og by

En mindre afdeling, der er ikke mange muligheder – heller ikke i accesories
SILVAN Nykøbing Sj. / Vesterlyngvej 20 - 4500 Nykøbing Sj Sælger mange brændeovne til sommerhuse

Gas- og petroleumsovne Ethanol anlæg Afdelingen for brændeovne Brændet i tårne
SILVAN Tårnby / Kirstinehøj, Tårnby / Amager / København Sælger til villa ejere og lidt til sommerhuse

Bilag 8: Skorstensfejere besvarede spørgsmål

Klik her for at se Tabellen: Skorstensfejerne

Bent Jensen, Holbæk

Svend Åge Madsen, Nykøbing Sj.

Bilag 9: Brændeforhandlere besvarede spørgsmål

Klik her for at se Tabellen: Adspurgte brændesalg

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |

Version 1.0 November 2010, © Miljøstyrelsen.