| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af forenklinger på miljøreguleringsområdet (miljøgodkendelse og tilsyn med virksomheder)

2 Baggrund for evalueringen

Dette kapitel giver dels et kort overblik over situationen, før forenklingstiltagene blev gennemført, dels af Virksomhedsudvalgets anbefalinger samt en overordnet gennemgang af de gennemførte forenklingsinitiativer.

2.1 Kort historik om miljøgodkendelsessystemet[6]

Reglerne om forhåndsgodkendelse af ”særligt forurenende virksomheder” har eksisteret, siden den første miljøbeskyttelseslov trådte i kraft den 1. oktober 1974. Siden da har miljøbeskyttelsesloven været baseret på, at forureningsfaktorerne skulle behandles i sammenhæng (det integrerede system), og at den enkelte virksomhed skulle anvende de bedste, tekniske foranstaltninger inden for en rimelig økonomisk ramme.

I 1999 blev miljøbeskyttelsesloven og godkendelsesbekendtgørelsen ændret med henblik på gennemførelse af IPPC-direktivet[7] i Danmark. IPPC-direktivets forureningsbegrænsningsprincip bygger på den integrerede tankegang og princippet om bedst anvendelig teknik (BAT).[8] En af følgerne af IPPC-direktivet er, at kravene til virksomhedernes redegørelse for anvendelse af BAT blev uddybet i godkendelsesbekendtgørelsen.

Forud for Miljøstyrelsens revision af godkendelsesbekendtgørelsen, som følge af Virksomhedsudvalgets rapport, havde størstedelen af de bestående virksomheder en miljøgodkendelse, der dækkede hele virksomheden. En større del af de godkendelsespligtige virksomheder er siden ophørt med at være godkendelsespligtige efter godkendelsesbekendtgørelsens regler. Det drejer sig om husdyrbrug, der i 2007 blev omfattes af deres egen selvstændige godkendelsesordning.

Aktiviteter, der er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kap. 5, skal godkendes inden etablering, udvidelser eller ændringer af produktionen. De nærmere regler herom fremgår af godkendelsesbekendtgørelsen, jf. bek. nr. 1640 af 13. december 2006[9]. Ved denne forhåndsgodkendelse skal alle potentielle forureningsparametre fra den pågældende virksomhed vurderes i sammenhæng, således at der kan træffes de bedste valg for miljøet som helhed, og således at der ikke overføres forurening fra et medie til et andet. Godkendelsesbehandlingen sker på baggrund af en ansøgning.

Miljøstyrelsen har til brug for godkendelsesbehandlingen udarbejdet såvel generelle vejledninger som brancheorienteringer og vejledninger for en række brancher. Alt dette materiale er i vidt omfang baseret på viden om bedst tilgængelig teknik på udgivelsestidspunktet. Desuden har Miljøstyrelsen siden 2000 udarbejdet en referenceliste med oplysninger om tilgængelig litteratur om BAT, herunder renere teknologi for en lang række listevirksomheder.

Tekstboks 1 Kort om Miljøstyrelsens referencelister

Miljøstyrelsens referenceliste indeholder inspiration til vurdering af BAT. For godkendelsespligtige virksomhedstyper er der anført

  • retningslinjer i det omfang der er sådanne direkte relevante for en specifik branche,
  • referencer til renere teknologi eller
  • anden BAT - litteratur.

2.1.1 Miljøtilsynets udvikling

Tilsynet med virksomheder og landbrug var frem til kommunalreformen hovedsagelig udlagt til kommuner og amter. Håndhævelsesbetænkningen[10] påpegede, at der generelt var problemer med især kommunernes varetagelse af deres tilsynsbeføjelse. I 1987 blev det på den baggrund aftalt mellem Miljøministeriet, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen at opprioritere miljøtilsynet med virksomheder og husdyrbrug. Dette førte til en betydelig styrkelse af de kommunale miljøforvaltninger i sidste halvdel af 1980’erne. De amtslige forvaltninger var allerede på dette tidspunkt relativt veludbyggede.

I 1996 blev der på baggrund af Miljøstyrelsens kritik af tilsynet i en række kommuner indgået en aftale mellem Kommunernes Landsforening og miljø- og energiministeren om minimumsfrekvenser for tilsynet med forskellige kategorier af virksomheder, herunder henholdsvis godkendelsespligtige virksomheder, anmeldepligtige virksomheder og virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser samt landbrug. Minimumsfrekvenserne for tilsyn var aftalt til:

  • Minimum 50 % af listevirksomhederne skulle være tilset i løbet af det pågældende år, og

  • Minimum 50 % af virksomheder omfattet af anmelde- eller branchebekendtgørelser skulle være tilset i løbet af det pågældende og foregående år,

  • Minimum 50 % af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold skulle være tilset i løbet af de sidste tre år regnet fra det pågældende år.

  • Herudover skulle alle svinebrug med en opbevaringskapacitet svarende til fra 6 til 9 måneders gødningsproduktion også være tilset inden for de seneste tre år.

Det blev samtidig understreget, at overholdelse af minimumsfrekvenserne ikke i sig selv var udtryk for et godt tilsyn og ikke alene burde lægges til grund for tilrettelæggelsen af kommunernes miljøindsats, men indsatsen burde tage udgangspunkt i de lokale miljømæssige problemer og prioriteringer.

2.2 Virksomhedsudvalgets anbefalinger

Udgangspunktet for virksomhedsudvalget var at sikre den bedst mulige ressourceudnyttelse i forbindelse med miljøgodkendelser og -tilsyn.

Anbefalingerne fra virksomhedsudvalget blev splittet op i anbefalinger vedr. miljøgodkendelser og anbefalinger vedrørende tilrettelæggelse og udførelse af tilsyn.

2.2.1 Anbefalinger vedrørende miljøgodkendelser

Virksomhedsudvalget anbefalede, at der blev indført et mere forenklet godkendelsessystem, som hovedparten af de godkendelsespligtige virksomheder kunne overføres til. Konkret blev det anbefalet, at:

  • Kravet om obligatoriske støjberegninger blev ophævet, undtagen for virksomheder med særligt støjende aktiviteter, eller hvis godkendelsesmyndigheden i øvrigt skønner at der er behov herfor.

  • Der blev udarbejdet datablade, hvor kravene er baserede på BAT, hvorfor kravet om redegørelse for BAT blev foreslået ophævet for de virksomheder, der blev omfattet af et datablad. For de virksomheder, der ikke blev omfattet af et datablad, blev det forslået, at relevante oplysninger blev fremhævet i Miljøstyrelsens referenceliste, hvorfor disse virksomheder alene i deres ansøgning, skulle forholde sig til de punkter, der fremgår af denne liste.

2.2.2 Anbefalinger vedrørende tilsyn

I forhold til godkendelsessystemet anbefalede Virksomhedsudvalget at:

  • Der blev lavet en vejledning om tilrettelæggelse af et differentieret tilsyn.

  • Differentiere tilsynsfrekvensen efter princippet "noget for noget", således at tilsynet skulle reduceres, hvis virksomhederne øgede deres miljøindsats. Dette skulle ske ved at opdele virksomhederne i 3 kategorier med forskellige krav til tilsynsfrekvensen. Hvis en virksomhed indførte et miljøledelsessystemer, skulle det have betydning for kategoriseringen

  • Organisere tilsynet ud fra begrebet "samlet tilsyn", som blev defineret som en gennemgang af virksomhedens samlede miljøforhold, og at der samtidig blev lavet nye minimumsfrekvenser for gennemførelsen af disse tilsyn.

2.3 Miljøstyrelsens initiativer

Miljøstyrelsen har som anbefalet af virksomhedsudvalget taget følgende initiativer:

  • Minimering af BAT-forpligtigelsen
  • Fjernelse af krav om forhåndsdokumentation for støj
  • Indførelse af branchebilag med standardvilkår for 22 brancher
  • Udgivet en vejledning om differentieret miljøtilsyn
  • Udgivet revideret vejledning om miljøtilsyn med industrivirksomheder, hvor begrebet samlet tilsyn defineres.

Som opfølgning på Virksomhedsudvalgets anbefalinger, indgik miljøministeren og KL endvidere i 2005[11] aftaler om minimumsfrekvenserne for samlet tilsyn.

2.3.1 Minimering af BAT-forpligtelsen

For brancherne i bilag 2 til Godkendelsesbekendtgørelsen stilles der ikke længere krav om, at virksomheden altid skal redegøre for BAT i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse. Kun, hvis der findes relevante oplysninger i Miljøstyrelsens referenceliste, skal virksomheden i ansøgningen forholde sig til disse oplysninger og dermed BAT.

Tekstboks 2 Kort om bilag 1, 2 og 5 virksomheder

Ved listevirksomhed forstås de virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på listerne i bilag 1 og 2 til godkendelsesbekendtgørelsen. Bilag 1-virksomhed er de virksomheder, anlæg og indretninger, der er optaget på listen i bilag 1. Ved bilag 2-virksomhed forstås de virksomheder, anlæg og indretninger, der alene er optaget på listen i bilag 2. Bekendtgørelsen fastsætter endvidere i bilag 5 standardvilkår for en række bilag 2-virksomheder til brug for godkendelsesmyndighedens afgørelse om godkendelse efter lovens § 33 samt afgørelse om vilkårsændringer efter lovens § 41.

2.3.2 Fjernelse af krav om forhåndsdokumentation for støj

Der stilles ikke krav om forhåndsdokumentation om støj. Kun virksomheder, der udgør en særlig støjbelastning, skal fortsat dokumentere deres støjforhold på forhånd. Disse virksomheder er mærket med * på listen i bilag 2.

2.3.3 Indførelse af branchebilag med standardvilkår for 22 brancher

Der er udarbejdet 22 branchebilag med standardvilkår og målrettede ansøgningsskemaer for en række brancher (listepunkter). Myndighederne er forpligtede til at anvende standardvilkårene i miljøgodkendelserne for de virksomheder der er omfattet af et branchebilag. Der skal dog stadig fastsættes individuelle vilkår for støj, lugt og spildevandskrav. I henhold til forarbejdet til Miljøbeskyttelsesloven er det kun muligt at fravige standardvilkårene, såfremt den ansøgte virksomhed er atypisk i forhold til bilagets beskrivelse, f.eks. fordi virksomheden anvender en anden produktionsteknologi end beskrevet eller giver anledning til andre typer forurening. I disse tilfælde kan standardvilkårene helt eller delvist fraviges eller erstattes af individuelt fastsatte vilkår. Det er også muligt at fravige standardvilkår, hvor der er behov herfor af hensyn til områdets særlige sårbarhed eller vigtighed i forhold til miljø- eller naturinteresser.

Hensigten med branchebilagene er at lette myndighedernes sagsbehandling og sikre så ens krav som muligt inden for samme branche, samt at virksomhederne på forhånd kan orientere sig om myndighedernes miljøkrav.

2.3.4 Vejledning om differentieret miljøtilsyn

Miljøstyrelsen udgav i 2004 en vejledning om differentieret tilsyn[12]. Formålet med vejledningen er at bidrage til:

  • at tilsynsressourcerne anvendes, så der opnås størst mulig miljøgevinst, bl.a. gennem målrettet anvendelse af ressourcerne i forhold til tilsynsbehovet hos den enkelte virksomhed

  • at miljøtilsynet tilrettelægges, så det tilskynder virksomhederne til at opføre sig miljømæssigt fornuftigt.

Vejledningen fastsætter kriterier for, hvordan myndighederne kan kategorisere virksomhederne og derudfra tilrettelægge miljøtilsynet, så tilsynsressourcerne løbende kan tilpasses det løbende behov.

Tekstboks 3 Kort om kategorisering af virksomheder i det differentierede miljøtilsyn

Virksomhederne kategoriseres i tre niveauer på baggrund af to parametre:

Virksomhedernes egen systematik i miljøarbejdet, herunder f.eks. miljøledelsessystemer, grønne regnskaber eller fastsættelse af procedurer, samt deres information til myndighederne om evt. opståede miljøproblemer.

Virksomhedernes lovlydighed, herunder deres rettidige efterkommelse af frister i påbud samt overholdelse af vilkår m.v. De tre niveauer omfatter:

Niveau 1: Virksomheder der har bragt sig på forkant i miljøarbejdet.
Niveau 2: Virksomheder som er lovlydige men som ikke har gennemført en særlig miljøindsats inden for miljøområdet
Niveau 3: Virksomheder som har problemer med at overholde miljølovgivningen.

Når tilsynsmyndighederne tilrettelægger tilsynsarbejdet bør omfanget af forberedelse og tidsforbrug til gennemførelse af det kontrollerende tilsyn være mindre for niveau 1 virksomheder end niveau 2 virksomheder og mindre for niveau 2 virksomheder end niveau 3 virksomheder.

2.3.5 Aftale om minimumsfrekvenser for samlet tilsyn fra 2005

Med aftalen blev begrebet ”samlet tilsyn” indført for at sikre mere kvalitet i miljøtilsyn. Et ”samlet tilsyn” defineres som en gennemgang af virksomhedens samlede miljøforhold. Dette uanset det antal tilsynsbesøg, der har været nødvendig for en sådan gennemgang, og uanset om det er sket ved tilsyn på stedet eller - især for niveau 1-virksomheder - overvejende ved vurdering af oplysninger fremsendt af virksomheden, f.eks. vedrørende egenkontrol.

Begrebet ”samlet tilsyn” tjener til at sætte fokus på kvaliteten i tilsynet og derigennem fremme miljøforbedringer, uden at dette dog nødvendigvis indebærer et øget tilsyn med de enkelte virksomhedstyper.

Derudover blev kravet til frekvenserne for samlet tilsyn sat til hvert 3. år for de godkendelsespligtige industrivirksomheder (listevirksomhederne).

De aftalte minimumsfrekvenser gør tilrettelæggelse af tilsynsindsatsen mere fleksibel for kommunerne. Sammen med muligheden for differentieret tilsyn har det været hensigten, at tilsynsmyndigheden, forudsat en uændret ressourcemængde, kan flytte flere tilsynsressourcer hen, hvor behovet er størst.

I 2007 blev der indgået en særskilt aftale for husdyrbrugene. Udgangspunktet er også her en tilsynsfrekvens for samlet tilsyn på 3 år for de største, mest miljøtunge landbrug. Andre tilsynsfrekvenser for de mindre brug blev også fastsat. F.eks. skal de helt små husdyrbrug kun have tilsyn hvert 6. år. og husdyrbrug under 3 dyreenheder er slet ikke omfattet.

[6] Rapport fravirksomhedsudvalget, Miljøministeriet 2003

[7] IPPC-direktivet (2008/1/EF) handler om at forebygge og begrænse miljøeffekterne fra større industrielle kilder i Europa

[8] BAT: den teknik, som på vurderingstidspunktet mest effektivt kan forhindre eller begrænse forurening fra en given branche.

[9] Bekendtgørelsen fastsætter regler om godkendelsesordningen i lovens kapitel 5 for listevirksomhed samt om tilsyn med visse listevirksomheder

[10]Håndhævelsesbetænkningen (nr. 981/1983)

[11] Aftale for landbrug blev indgået i 2007

[12] Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6 2004 "Differentieret tilsyn - prioritering af tilsynsindsatsen.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 December 2010, © Miljøstyrelsen.