3 Organisering af godkendelses- og tilsynsarbejdet – Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 11 2010 – Evaluering af forenklinger på miljøreguleringsområdet (miljøgodkendelse og tilsyn med virksomheder)

Evaluering af forenklinger på miljøreguleringsområdet (miljøgodkendelse og tilsyn med virksomheder)

3 Organisering af godkendelses- og tilsynsarbejdet

Dette kapitel gennemgår de seneste års udvikling i kommunernes og miljøcentrenes ressourceforbrug til miljøgodkendelser og -tilsyn.

Det er som udgangspunkt kommunerne, der træffer afgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Miljøcentrene Roskilde, Odense og Århus er dog godkendelses- og tilsynsmyndighed for en række store virksomheder. Det drejer sig om de mere komplekse virksomheder, samt virksomheder hvor miljøministeren har besluttet at overtage godkendelses- og tilsynsopgaven efter ansøgning fra virksomhed eller kommune.

Miljøcenter Odense, Miljøcenter Århus og Miljøcenter Roskilde er myndighed i forhold til godkendelse af listevirksomheder, der er mærket med (s) på listen i bilag 1. De træffer endvidere afgørelse om godkendelse af listevirksomheder omfattet af 1) punkt G 101 på listen i bilag 1, hvis der på en eller flere af værkets enheder eller blokke fyres med kul eller orimulsion, og 2) punkterne K 101 og K 102 på listen i bilag 1, hvis hovedaktiviteten er forbrænding af farligt affald med en kapacitet på mere end 10 tons pr. dag. Hvis der på en listevirksomhed omfattet af miljøcentrenes godkendelseskompetence udføres aktiviteter, der er omfattet af andre punkter på listerne i bilag 1 og 2, er det miljøcenteret, der er godkendelses- og tilsynsmyndighed for alle godkendelsespligtige anlæg og aktiviteter på virksomheden.

3.1 Ressourceudvikling på miljøgodkendelsesområdet

Som det fremgår af figur 2 har kommunernes ressourceforbrug til godkendelser været stærkt stigende i perioden 2006-2009. Denne stigning skyldes først og fremmest, at der i 2007 blev indført en ny husdyrgodkendelseslov, som har affødt et markant stigende antal ansøgninger. Dette illustreres i nedenstående figur, hvor de grønne søjler for 2007, 2008 og 2009 viser ressourceforbruget på husdyrbrug, hvor kommunerne de sidste par år har fået tilført ressourcer til nedbringelse af et efterslæb på husdyrgodkendelsesområdet. Medvirkende til det stigende ressourceforbrug er også, at kommunerne i forbindelse med kommunalreformen overtog myndighedsansvaret for en række listevirksomheder fra de tidligere amter. Det er ud fra tilgængelige data i perioden desværre ikke muligt at isolere ressourceforbruget for virksomhedsgodkendelser fra før 2007, men i og med den store stigning fra 2007 primært skyldes indførelsen af husdyrgodkendelser kan det sluttes at ressourceforbruget til virksomhedsgodkendelser over perioden ligger på et relativt konstant niveau.

Figur 2 Ressourceudviklingen på godkendelsesområdet i kommunerne (1999-2009)til miljøgodkendelse af både husdyrbrug og industrivirksomheder

Figur 3 viser en stigning i antallet af godkendelser og i antallet af listevirksomheder under kommunerne. Springet fra 2006 til 2007 er det direkte resultat af kommunalreformen. Det er værd at notere sig, at udviklingen i godkendelsesprocent, dvs. antallet af godkendte virksomheder i forhold til antal listevirksomheder nåede et lavpunkt med 89 % i 2007 omkring kommunalreformen, og at kommunerne gennem 2008 og 2009 har formået omtrent at genskabe det tidligere niveau således, at det i 2009 var 96 % af virksomhederne, der havde en miljøgodkendelse.

Figur 3 Udviklingen i antal af miljøgodkendelser for listevirksomheder (ekskl. dambrug) (2003-2009) under kommunerne

Figur 4 viser hvor mange godkendelser der er udført pr. årsværk i årene 2007 til 2009^[13]. Tendensen er, at det i 2009 i gennemsnit tog længere tid pr. godkendelse end i både 2007 og 2008. Det er Miljøstyrelsens vurdering at dette kan skyldes, at 2009 og delvis 2008 var år med mange revurderinger af godkendelser, hvilket har været meget ressourcekrævende. Figur 3 viser at antallet af virksomheder er faldet fra 2007 til 2009, hvilket dels kan skyldes lukninger/flytninger, men formentligt også dækker over at nogle af virksomhederne var rubriceret forkert.

Figur 4 Kommunale godkendelser pr. årsværk for hele godkendelser og tillæg til godkendelser for I-mærkede og øvrige listevirksomheder

For miljøcentrene i Roskilde, Århus og Odense har der på godkendelsesområdet overordnet været en lille stigning i ressourceforbruget målt i årsværk. Fra 2007 til 2008 var der en stigning i ressourceforbruget, medens udviklingen fra 2008 til 2009 er, at ressourceforbruget er faldet lidt. Ifølge sagsbehandlerne på miljøcentrene har der udover antallet af nye ansøgninger ikke umiddelbart været andre faktorer, der burde påvirke denne tendens.

Figur 5 Miljøcentrenes ressourceforbrug(årsværk) på godkendelser i perioden 2007-2009

3.2 Ressourceudvikling til miljøtilsyn

Figur 6 viser et markant fald i de kommunale ressourcer anvendt til miljøtilsyn i perioden 2003 og frem. Således er tilsynsressourcerne fra 2002, hvor ressourceforbruget var det højeste, faldet med ca. 35 %. Dette er bemærkelsesværdigt, da kommunerne, som følge af kommunalreformen og den nye husdyrgodkendelseslov i dag fører tilsyn med væsentligt flere virksomheder.

Figur 7 viser, hvordan tilsynsressourcerne er fordelt på forskellige virksomhedstyper.^[14] Der har været et generelt fald på tværs af alle virksomhedstyperne med undtagelse af listevirksomheder, som siden 2002 har ligget på et relativt stabilt niveau. Dette er sket på trods af, som vi har set tidligere at kommunerne med kommunalreformen har fået flere listevirkomheder under sig. Derudover skal det også bemærkes , at mange af de virksomheder kommunerne har overtaget fra amterne er store komplicerede virksomheder. I særdeleshed har gruppen "Andet" et stort fald, men dette fald er behæftet med en vis usikkerhed, der dels skyldes, at det i nogen grad er udtryk for en restkategori for ikke-klart definerede tilsynsopgaver, dels at kommunerne ikke har indberetningspligt i denne kategori.

Figur 7 Udviklingen i antal årsværk anvendt på tilsyn fordelt på virksomhedstyper (2002-2009)

Kommunalreformen har ifølge kommunerne og miljøcentrene betydet, at der har været brugt en del ressourcer, fortrinsvis i 2007, på at planlægge og gennemføre store organisatoriske forandringer. Ressourcerne til denne omorganisering er formentligt i nogen grad taget fra tilsynsarbejdet. Dette er gældende for alle kommuner, men i særlig grad i de sammenlagte kommuner, hvor forandringerne har været størst. Faldet i tilsynsressourcerne kan evt. forklares ved, at man får udarbejdet flere tilsyn på et årsværk. Dette kan vi dog ikke finde nogen indikationer af, jf. Figur 8, hvor der med undtagelse af 2007 har været en relativ konstant niveau for tilsyn pr. årsværk. Der er i forlængelse af ovenstående tilsyneladende ikke sket en synlig effektivisering af tilsynsarbejdet i perioden 2002-2009. I perioden har der været forskel på hvad man forstår ved et tilsyn. Siden 2005 har der været krav om "samlet tilsyn", altså et mere grundigt og ressourcekrævende tilsyn, hvilket kan indikere en effektivisering i og med man har fået mere mere omfattende tilsyn, samtidig med at antallet af tilsyn pr. årsværk er relativ konstant.

Figur 8 Udviklingen i antal tilsyn pr årsværk i kommunerne (kun listevirksomheder)

Figur 9 viser, at der i samme periode, som tilsynsressourcerne er faldet, er sket en stigning i de håndhævelsesmæssige reaktioner fra kommunerne^[15]. Dette gælder både totalt set, og i forholdet mellem antallet af tilsyn og antallet af reaktioner. Sagsbehandlerne har givet forskellige bud på, hvad denne udvikling kan skyldes. Således forklares dette med, at kommunerne de senere år har skærpet håndhævelsen, hvor den tidligere har været mere lempelig. Man kan dog ikke udelukke, at det også kan skyldes, at tilsynsfrekvensen er gået ned og, at der derfor er blevet mere at komme efter, når kommunens sagsbehandlere er på tilsyn ude på virksomhederne.

Figur 9 Udviklingen i antal håndhævelsesreaktioner i forhold til antal tilsyn med listevirksomheder

Miljøcentrene har på tilsynsområdet haft en tendens, der adskiller sig fra den kommunale trend. Miljøcentrenes ressourceforbrug på tilsyn er således steget relativt meget i perioden fra 2007-2009. Dette skyldes ifølge miljøcentrene, at fordelingen af ressourcer til virksomhedsområdet i 2007 ikke var retvisende, og at revurderingsindsatsen ift. miljøgodkendelser er blevet opprioriteret og har fået tilført ressourcer i 2009.

Figur 10 De tre miljøcentres ressourceforbrug på tilsyn (årsværk) i perioden 2007-2009^[16]

3.3 Ressourceudviklingen samlet set

Det er i Figur 11 illustreret, hvordan den samlede ressourceudvikling har været for kommunernes, amternes (indtil 2007) og miljøcentrenes (fra 2007) arbejde med tilsyn og miljøgodkendelse. Samlet set har ressourceforbruget målt i årsværk på godkendelser og tilsyn været kraftigt faldende fra 2002 til 2007. Fra 2007 til 2009 har man set en stigning i de samlede ressourcer. Faldet fra 2002 til 2006 kan ifølge Miljøstyrelsen dels skyldes, at kommunerne er blevet mere præcise i tidsregistreringen til tilsyn og godkendelsesarbejdet, dels en generel nedprioritering af området. Det ekstraordinært lave niveau for 2007 skyldes kommunalreformen, medens de sidste års stigning hænger sammen med, at kommunerne har fået tilført mange ressourcer til godkendelser på landbrugsområdet i forbindelse med implementeringen af den nye aftale for husdyrbrug.

Figur 11 Samlet ressourceanvendelse (årsværk)for perioden 2002-2009 på miljøtilsyn og godkendelser (kommuner, amter, miljøcentre)

[14] Gruppen "Andre virksomheder" dækker over § 42-virksomheder. Gruppen "Andet" dækker blandt andet over tilsyn efter kap. 3 og 4 i miljøbeskyttelsesloven, samt tilsyn med olietanke, badevand, badestrande, badevandskvalitet, slam, spildevandsanlæg og forurening af vandområder, vandkvalitet og vandforsyningsanlæg.

[15] Reaktioner er en fællesbetegnelse for henstillinger, indskærpelser, politianmeldelser, påbud, forbud og revurderinger