Scenarier for øget genanvendelse af dagrenovation
samt vurdering af arbejdsmiljø

Indholdsfortegnelse

Forord

Sammenfatning

Summary

Indledning

1. Scenariebeskrivelse

2 Beskrivelse og diskussion af forudsætninger for referencescenariet og de 3 scenarier
2.1 Systemer og systemforudsætninger
2.2 Miljøforudsætninger
2.2.1 Miljømæssige forhold og behandlingsformer
2.2.2 Vurderingsfaktorer
2.3 Økonomiforudsætninger
2.3.1 Generelle forudsætninger
2.3.2 Priser på udstyr til opsamling af dagrenovation
2.3.3 Tømningspriser
2.3.4 Vedligeholdelse af opsamlingsmateriel
2.3.5 Administration og information
2.3.6 Priser for behandling af affald
2.3.7 Afsætning af genanvendelige materialer

3 Beskrivelse af scenario 1, 2 og 3
3.1 Todelt indsamling af organisk dagrenovation og restaffald
3.2 Indsamling af papir i et hentesystem

4 Beskrivelse og diskussion af resultater
4.1 Miljømæssige resultater
4.1.1 Kommentarer til miljødata ved behandling
4.1.2 Kommentarer til miljødata ved indsamling og transport
4.1.3 Grafisk opstilling af udvalgte miljøfaktorer
4.2 Økonomisk konsekvensvurdering
4.2.1 Konsekvenser for renovationsgebyret
4.2.2 Resultater af den økonomiske vurdering på landsplan

Bilag

1 Skematisk opstilling af miljøforhold

2 Datagrundlag

Forord

Dette notat er en opfølgning på projektet "Genanvendelse af dagrenovation - Miljømæssig og økonomisk vurdering", der blev finansieret af Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi og afrapporteret med Arbejdsrapport nr. 85 og 86, 1997.

Dette notat er finansieret af Miljøstyrelsen.

Efter offentliggørelsen af rapporterne har der vist sig et behov for en mere grundig diskussion og bedre formidling af rapportens resultater og beregningsforudsætninger, og dette er forudsætningen for nærværende notat.

Der skal gøres opmærksom på, at der i nærværende notat er udarbejdet nye scenarier i forhold til de scenarier, der er anvendt i Arbejdsrapport nr. 85 og 86, 1997.

Sammenfatning

I nærværende notat arbejdes der med følgende 4 scenarier:

• Et referencescenario, der beskriver nusituationen i Danmark i 1996, hvor genanvendelsen af dagrenovation er ca. 15% ekskl. hjemmekomposte-ring.

• To scenarier (scenario 1 og scenario 2), hvor der er taget udgangspunkt i den kommende affaldsplan "Affald 21"s to mål for øget genanvendelse af organisk dagrenovation. Den samlede genanvendelse af organisk dagrenovation er i scenario 1 og 2 henholdsvis knap 10% og godt 21% af den samlede dagrenovationsmængde.

Ved udvidet genanvendelse af organisk dagrenovation i forhold til referencescenariet er der regnet med, at genanvendelsen sker ved bioforgasning.

• Et scenario (scenario 3), der tager udgangspunkt i "Affald 21"s målsætning om ca. 60% genanvendelse af papir fra husholdningerne, svarende til en genanvendelse af knap 16% af den samlede dagrenovationsmængde.

For den totale dagrenovationsmængde (eksklusive hjemmekompostering) er anvendt ISAG-tal, 1997, mens der for mængden til biogas og central kompostering er anvendt ISAG-tal, 1996. Mængden for papir og glas er 1996-tal fra Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 86, 1997. For mængden til hjemmekompostering er anvendt tal fra kompoststatistik 1996, Rendan, 1997. Fordelingen af den totale dagrenovation i 4 scenarier fremgår af nedenstående tabel.

Tabel: Se her

Totale affaldsmængder fordelt i de 4 scenarier

I scenarierne anvendes følgende begreber:

• usepareret indsamling af dagrenovation til forbrænding
• todelt indsamling af dagrenovation (2-beholdersystem for organisk fraktion og restfraktion)
• hjemmekompostering (kommunalt organiseret ordning)
• hentesystem for papir (med opsamlingsmateriel)
• bringesystem for papir og glas til containere (kuber) og/eller containerpladser

I referencescenariet er det tilstræbt at beskrive den eksisterende situation i Danmark i 1996 med hensyn til udbredelsen af henholdsvis useparerede indsamlingssystemer, todelte indsamlingssystemer for organisk dagrenovation og restaffald, hjemmekomposteringsordninger, bringeordninger for glas samt bringe- og hentesystemer for papir.

I scenario 1 er den samlede andel af husstande, der er omfattet af en todelt indsamling af organisk dagrenovation hævet fra 10% i referencescenariet til 27%.

I scenario 2 er i alt 78% af det samlede antal husstande omfattet af en todelt indsamling af organisk dagrenovation og restaffald mod 10% i referencescenariet.

Andelen af husstande, der er omfattet af en hjemmekomposteringsordning, er forudsat uændret både i scenario 1 og 2 i forhold til referencescenariet.

I scenario 3 med udbygning af et hentesystem for papir er andelen af husstande, der er omfattet af et sådant system, øget fra 7% af det samlede antal husstande i referencescenariet til 79%.

Indsamling af glas og flasker er forudsat uforandret i samtlige scenarier, ligesom det er forudsat, at al indsamling af glas og flasker foregår i et bringesystem til enten centralt opstillede containere (kuber) eller til genbrugsstation.

Potentialer
De i nærværende notat anvendte papirpotentialer tager alle udgangspunkt i potentialer (i absolutte mængder) fra "Kortlægning af papirpotentialer i private husstande", Econet, 1998.

Papirpotentialerne anvendt i Arbejdsrapport nr. 86 og 87, 1997 tager udgangspunkt i Miljøprojekt nr. 264, 1994.

Potentialerne for organisk dagrenovation tager udgangspunkt i Miljøprojekt nr. 264, 1994 og er således uændrede i forhold til Arbejdsrapport nr. 86 og 87, 1997.

Beholdervolumen
Den beholderkapacitet, der er forudsat til papirfraktionen i Arbejdsrapport nr. 85 og 86, 1997 og i nærværende notat er på ca. 30 liter pr. husstand pr. uge.

I SYSTEM 2000 i Århus Kommune er kapaciteten hos enfamilieboliger 48 liter pr. husstand pr. uge. Registrering af fyldningsgrad i SYSTEM 2000 viste en kapacitetsudnyttelse fra 6 liter til 53 liter pr. husstand pr. uge med et gennemsnit på 32 liter pr. husstand pr. uge.

Såfremt der forventes en indsamlet mængde papir på niveau med de indsamlingsresultater, der foreligger fra Århus Kommune, kan det anbefales, at der fx anvendes en 240 liter beholder i stedet for en 190 liter beholder. Dette vil med fastholdt tømningsfrekvens på 6 uger medføre en kapacitet på 40 liter pr. husstand.

Det må forventes, at der er en sammenhæng mellem det volumen, der er til rådighed, og indsamlingseffektiviteten.

Miljømæssige konsekvenser
De miljømæssige konsekvenser ved indsamling og transport samt ved de anvendte behandlingsformer som:

• forbrænding af usorteret dagrenovation
• forbrænding af restaffald
• bioforgasning
• kompostering
• hjemmekompostering
• genanvendelse af papir er beskrevet for de enkelte scenarier.

De miljødata, der er beskrevet, er følgende:

• forbrug af hjælpestoffer NH₃, lud, kalk, fyldstoffer
• restprodukter til deponi og genanvendelse
• nettoenergiresultater
• nettoemissioner NO_x, SO₂, HCl, CO₂, Cd, Pb og NH₃

Derudover er opgjort frigjort forbrændingskapacitet.

Nettoenergiresultat
Nettoenergiresultatet øges i scenario 1 og scenario 2 med henholdsvis 1% og 2%, hvilket skyldes, at nettoenergiresultatet ved bioforgasning af organisk dagrenovation er ca. 10% højere end ved forbrænding.

Nettoenergiresultatet i scenario 3 er øget med ca. 14% eller 1.700 TJ/år, hvilket skyldes de store energibesparelser, der er ved at genanvende papir frem for fremstilling af virgint papir (1.700 TJ svarer til ca. 17.000 husstandes årlige forbrug af el + varme).

NO_x-emission
Nettoemissionen af NO_x følger i store træk nettoenergiresultaterne. Dvs. at der i scenario 1 og scenario 2 er tale om meget små reduktioner i emissionen, mens der i scenario 3 er tale om en væsentlig reduktion.

SO₂- og CO₂-emission
Nettoemissionen af SO₂ og CO₂ er i scenario 1 og scenario 2 stigende, hvilket skyldes emissioner fra biogasmotor. Stigningen i CO₂-emissioner er fra 4% til 13% (13% svarer til en stigning på 31.500 ton/år). Denne stigning skyldes emission af CH₄ fra biogasmotor, der omregnet til CO₂-ækvivalenter skal multipliceres med faktor 25.

Ved anvendelse af katalysator eller efterforbrænding er det muligt at reducere emissionen af CH₄ til 0 eller næsten 0. Dette kan dog få en mindre indflydelse på biogasmotorers virkningsgrad.

Nettoemissionen af SO₂ og CO₂ i scenario 3 er ganske væsentligt reduceret på grund af de store energibesparelser ved at genanvende papir. CO₂-reduktionen er på ca. 240.000 t/år, svarende til ca. 25.000 personækvivalenter (på verdensplan).

Tungmetalemission
Tungmetalbelastningen med cadmium og bly ændres kun marginalt. Ændringen skyldes, at gødningsvæske fra bioforgasning substituerer handelsgødning.

Det betyder en marginal øgning af blyemission og en marginal reduktion af cadmiumemission. Der er imidlertid meget stor usikkerhed om handelsgødnings indhold af cadmium og bly, og resultaterne skal ses i dette lys.

Sammenfattende er der store miljømæssige fordele ved at indsamle og genanvende mere papir (scenario 3), mens fordelene ved bioforgasning af organisk dagrenovation er betydeligt mindre, ikke mindst på grund af emissionerne af CH₄ fra biogasmotor. Imidlertid vil gødningsvæske fra biogasprocessen i scenario 2 kunne substituere 2.200 ton kunstgødning pr. år.

Økonomiske konsekvenser
De økonomiske konsekvenser er opgjort:

• dels som konsekvenserne for den enkelte husstand (ændring i renovationsgebyret) ved overgang fra et renovationssystem baseret på indsamling af usepareret dagrenovation og bringeordninger for glas hhv. aviser mv. til et renovationssystem baseret på todelt indsamling eller henteordning for papir

• dels som konsekvenserne ved referencescenariet hhv. de tre scenarier

Renovationsgebyr
Afhængig af boligtypen er renovationsgebyret for et renovationssystem med bringeordninger og indsamling af usepareret dagrenovation beregnet til 556-992 kr. pr. år.

Gebyret stiger til 607-993 kr. pr. år, hvis indsamling af usepareret dagrenovation erstattes med todelt indsamling af den organiske fraktion og restfraktionen. For etageboliger med skakt reduceres gebyret dog med 161 kr. pr. år, men denne reduktion skyldes alene valget af opsamlingsmateriel for de respektive renovationssystemer.

Sker der alene en ændring fra en bringeordning for aviser mv. til en henteordning for papir, så stiger renovationsgebyret afhængig af boligtypen 59-98 kr. pr. husstand pr. år. Herefter vil renovationsgebyret være 654-1.051 kr. pr. år.

Med såvel todelt indsamling som henteordning for papir beregnes renovationsgebyret til at være 705-1.051 kr. pr. husstand pr. år.

Årlige omkostninger
De årlige omkostninger beregnes som summen af:

• de årlige afskrivninger og forrentninger på opsamlingsmateriel
• de årlige omkostninger til indsamling og transport af dagrenovation
• de årlige omkostninger til behandling

I referencescenariet er de årlige omkostninger beregnet til 1.862 mio. kr.

Scenario 1 har årlige omkostninger på 1.877 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 0,8%.

Scenario 2 resulterer i årlige omkostninger på 1.885 mio. kr., svarende til en stigning på 1,2%.

I scenario 3 stiger de årlige omkostninger med 128 mio. kr. til i alt 1.991 mio. kr. - eller en stigning på knap 7%.

Summary

Scenarios
In this note we work with the following 4 scenarios:

• A reference scenario, describing the situation in Denmark in 1996 where the recycling of collected household waste is approx. 15%, excluding household compost.

• Two scenarios (scenario 1 and scenario 2) take their starting point in the two goals for increased recycling of organic household waste as described in the upcoming waste management plan from the Danish EPA "Affald 21". The total recycling of organic household waste for scenario 1 and 2 is just under 10% and just above 21% respectively of the total amount of household waste.

In case of increased recycling of organic household waste in relation to the reference scenario, recycling will presumably be in the form of biogasification.

• One scenario (scenario 3), takes its starting point in "Affald 21" and its goals of approx. 60% recycling of paper from households, the equivalent of recycling just under 16% of the total amount household waste.

Tabel: Look here

In the scenarios we operate with the following notions:

• unsorted collection of household waste for incineration
• dual collection of household waste (2 container system for organic waste and rest waste)
• home composting (plan administered by the local authorities)
• collection system at the home address for paper (with container)
• bring banks for paper and glass and/or civic amenity stations.

The reference scenario aims to describe the situation in Denmark in 1996 based on the prevalence of unsorted collection systems, dual collection systems for organic household waste and other waste, home compost arrangements, bring banks for glass, and bring banks/collection at the home address for paper.

Container volume
The assumed container capacity for paper waste described in Work Report nos. 85 and 86, the Danish EPA, 1997, and in this note is approx. 30 litres per household per week.

It is to be expected that there is a correspondence between the available volume and the efficiency of collection.

Environmental implications
The environmental implications of collection and transportation and of the applied types of treatment such as:

• incineration of unsorted household waste
• incineration of rest waste
• biogasification
• composting
• home composting
• recycling of paper

are described in connection with the individual scenarios.

The described environmental data are:

• consumption of subsidiary materials NH₃, lye, lime, filling materials
• residual products for landfilling and recycling
• net energy
• net emissions of NO_x, SO₂, HCl, CO₂, Cd, Pb and NH₃

In addition, we have calculated the free incineration capacity.

Free incineration capacity
When increasing amounts of organic waste and paper are collected for either biogasification or recycling, the amount of remaining waste set for incineration is reduced accordingly. This means a free incineration capacity for scenario 1 and scenario 2 of 300 TJ and 1,000 TJ per year respectively, and of 2,000 TJ per year for scenario 3.

Net energy

The net energy goes up in scenario 1 and scenario 2 by 1% and 2%, respectively, due to the fact that the net energy from biogasification of organic household waste is approx. 10% higher than from incineration.

The net energy for scenario 3 goes up by 14% or 1,700 TJ/year because of the large energy savings gained by recycling paper instead of producing virgin paper.

NO_x emission
The net emission of NO_x corresponds by and large with the net energy results.

SO₂ and CO₂ emissions
The net emissions of SO₂ and CO₂ increase in scenario 1 and scenario 2, due to emissions from biogas engines. The increase in CO₂ emissions has gone from 4% to 13% (13% corresponds to an increase of 31,500 tons/year). The increase is caused by emission of CH₄ from biogas engines, which for CO₂ equivalents should be multiplied by a factor of 25.

By utilising catalysts or afterburning it is possible to reduce the emission of CH₄ to 0 or almost 0. This may, however, effect the efficiency of the biogas engine slightly.

The net emission of SO₂ and CO₂ in scenario 3 has been substantially reduced owing to large energy savings from the recycling of paper.

Emission of heavy metals
The burden from heavy metals - cadmium and lead - is only marginally altered. The change occurs when liquid fertiliser from biogasification is utilised instead of commercial fertiliser.

This brings about a marginal increase in lead emissions and a marginal reduction of the emission of cadmium. The content of cadmium and lead in commercial fertiliser is, however, connected with a considerable amount of uncertainty, and the results should be read accordingly.

Financial implications
The financial implications have been evaluated:

• partly in relation to the implications for the individual household (change in the waste collection fee) in connection with the shift from a system based on collection of unsorted household waste and bring banks arrangements for glass, newspapers, etc. to a system based on dual collection or collection of paper at the home address.
• partly in relation to the implications connected with the reference scenario and the other three scenarios.

Waste collection fee
Depending on the type of household, the waste collection fee for a system based on bring banks and collection of unsorted household waste is estimated at DKK 556-992 a year.

The fee will go up to DKK 607-993 a year if collection of unsorted waste is replaced by dual collection of organic waste and rest waste.

If we only shift from bring bank arrangements for newspapers, etc. to collection at the home address for paper, the waste collection fee, depending of the type of household, will increase by DKK 59-98 a year per household, resulting in a total fee of DKK 654-1,051 a year.

If both dual collection and collection at the home address of paper are implemented, the waste collection fee is estimated to be DKK 705-1,051 a year per household.

Annual costs
The annual costs are calculated as the sum total of:

• annual depreciation and interest payment on waste collection material
• annual costs in connection with collection and transport of household waste
• annual costs of waste treatment

In the reference scenario, the annual costs are estimated at DKK 1,862 million.

The annual costs of scenario 1 are DKK 1,877 million – an increase of 0.8%.

The annual costs of scenario 2 are DKK 1,885 million – an increase of 1.2%.

The annual costs of scenario 3 will see an increase of DKK 128 million, bringing the total to DKK 1,991 million – or an increase of just under 7%.

3. Beskrivelse af scenario 1, 2 og 3

3.1 Todelt indsamling af organisk dagrenovation og restaffald
3.2 Indsamling af papir i et hentesystem

I det følgende beskrives scenario 1, 2 og 3 og deres forudsætninger, ligesom forudsætningerne diskuteres.

Fordelingen af husstande på usepareret indsamling, todelte indsamlingssystemer og hjemmekompostering for de 5 boligtyper, der arbejdes med i notatet, fremgår af nedenstående Tabel 3.1. Fordelingen omfatter alene den organiske del af dagrenovationen

Tabel: Se her

Fordelingen af husstande på bringesystem og hentesystem for papir for de 5 boligtyper der arbejdes med i notatet, fremgår af nedenstående Tabel 3.2. Fordelingen omfatter alene papirfraktionen.

Tabel 3.2

Papir

Indsamling af glas og flasker er forudsat uforandret i samtlige scenarier, ligesom det er forudsat, at al indsamling af glas og flasker forgår i et bringesystem til enten centralt opstillede containere (kuber) eller til genbrugsstation.

Tabel 3.3

Glas og flasker

3.1 Todelt indsamling af organisk dagrenovation og restaffald

Scenario 1
Som det fremgår af Tabel 3.1, er den samlede andel af husstande, der er omfattet af en todelt indsamling af organisk dagrenovation og restaffald, hævet fra 10% i referencesituationen til 27% i scenario 1.

Hele forøgelsen i indsamlet mængde organisk dagrenovation er placeret hos husstande i enfamilieboliger, hvor 48% af enfamilieboliger i scenario 1 er omfattet af en todelt indsamling mod 14% i referencescenariet.

Scenario 2
I scenario 2 er i alt 78% af det samlede antal husstande omfattet af en todelt indsamling af organisk dagrenovation og restaffald mod 10% i referencescenariet.

For husstande i enfamilieboliger er der tale om en forøgelse af andelen af husstande, der er omfattet af todelt indsamling fra 14% i referencescenariet til 90% i scenario 2. For husstande i landområder er der tale om en forøgelse fra 8% i referencescenariet til 20% i scenario 2 og for husstande i tæt-lav bebyggelse er der tale om en forøgelse fra 6% i referencescenariet til 90% i scenario 2.

For husstande i etageboliger henholdsvis med og uden affaldsskakt er der tale om en forøgelse af andelen af husstande der er omfattet af todelt indsamling fra 6% i referencescenariet til 70% i scenario 2.

Andelen af husstande, der er omfattet af en hjemmekomposteringsordning, er forudsat uændret både i scenario 1 og 2 i forhold til referencescenariet.

3.2 Indsamling af papir i et hentesystem

I scenariet med udbygning af et hentesystem for papir er andelen af husstande, der er omfattet af et hentesystem for papir, øget fra 7% af det samlede antal husstande i referencescenariet til 79%.

For husstande i enfamilieboliger er der tale om stigning fra 5% i referencescenariet til 80% i scenario 3. For boliger i landområder er der tale om en stigning fra 0% i referencescenariet til 20% i scenario 3 og for boliger i tæt-lav bebyggelse går stigningen fra 10% i referencescenariet til 90% i scenario 3.

For etageboliger uden affaldsskakt er der tale om en stigning fra 10% til 90%, mens stigningen hos etageboliger med affaldsskakt er fra 10% til 80% af husstandene.

4 Beskrivelse og diskussion af resultater

4.1 Miljømæssige resultater
4.1.1 Kommentarer til miljødata ved behandling
4.1.2 Kommentarer til miljødata ved indsamling og transport
4.1.3 Grafisk opstilling af udvalgte miljøfaktorer
4.2 Økonomisk konsekvensvurdering
4.2.1 Konsekvenser for renovationsgebyret
4.2.2 Resultater af den økonomiske vurdering på landsplan

4.1 Miljømæssige resultater

Resultaterne af de miljømæssige beregninger af referencescenariet og de 3 scenarier fremgår af Tabel 4.1 og Tabel 4.2.

I referencescenariet er miljødata for den genanvendelse, der allerede finder sted for organisk dagrenovation og papir, indregnet, hvorfor der i referencescenariet på nettoemissioner optræder negative tal. Disse negative tal skal ses i forhold til forbrænding af al dagrenovation uden nogen former for genanvendelse.

Det er valgt at præsentere miljødata på denne måde, således at man kan se de reelle procentvise ændringer i miljødata for de 3 scenarier i forhold til referencescenariet (nusituationen).

Tabel 4.1

Miljødata ved behandling

Miljødata ved indsamling og transport

4.1.1 Kommentarer til miljødata ved behandling

I Tabel 4.1 og Tabel 4.2 er for alle 4 scenarier opgjort de totale tal, mens der for scenario 1, 2 og 3 er opgjort procentvise ændringer i forhold til referencescenariet.

Hjælpestoffer

Forbruget af hjælpestofferne NH₃, lud og kalk er direkte knyttet til den mængde affald, der tilføres affaldsforbrændingsanlæg. Reduktionerne i scenario 1, 2 og 3 varierer fra 5% til 15%.

Fyldstoffer (kridt), der er direkte knyttet til fremstilling af genbrugspapir, stiger i scenario 3 med 207%, svarende til stigningen i den indsamlede mængde papir til genanvendelse.

Genanvendelige materialer og restprodukter

Restprodukter til deponi er sammensat af restprodukter fra affaldsforbrænding samt affaldsprodukter fra bioforgasning. Når der i scenario 1 og 2 kun er tale om fald på 1% og 4%, skyldes det, at der ved biogasprocessen er en inert sigterest, der deponeres, som, hvis den var tilgået et forbrændingsanlæg som en del af dagrenovationen, ville være genanvendt som en del af forbrændingsslaggen.

Restprodukter fra forbrænding til genanvendelse

Der er i scenario 1 og 2 tale om reduktioner på 6% og 19%, mens der i scenario 3 er tale om en reduktion på 6%.

Reduktionerne i scenario 1 og 2 skyldes for det første den inerte sigterest, der ved bioforgasning deponeres, og for det andet at der fjernes biologisk affald fra forbrænding til bioforgasning. Faldet i scenario 3 skyldes, at der fjernes papir fra forbrænding til genanvendelse.

Restprodukter fra genanvendelse af papir til genanvendelse

Når der i scenario 3 er tale om en stigning på 106%, skyldes det kridt mv. fra oparbejdningen af genbrugspapir. Kridtet anvendes ved cementfremstilling.

Gødningsvæske, kompost og papir

Der er her tale om den producerede mængde gødningsvæske, kompost og papir. For papirs vedkommende svarer de indsamlede mængder af aviser/ugeblade og blandet papir til den producerede mængde genbrugspapir.

Nettoenergiresultat

Der er i scenario 1 og 2 tale om en ganske lille forbedring af nettoenergiresultatet med 1% og 2%. Denne forbedring skyldes, at nettoenergiresultatet ved bioforgasning af organisk dagrenovation er ca. 10% større end nettoenergiresultatet ved forbrænding af organisk dagrenovation.

Nettoenergiresultatet ved genanvendelse af papir giver et plus på 14%, hvilket skyldes den meget store energibesparelse, der er ved at genanvende papir frem for fremstilling af virgint papir.

NO_x og SO₂
Nettoemissioner af NO_x og SO₂ er ganske svagt faldende i scenario 1 og scenario 2, hvilket skyldes, at nettoemissionerne ved bioforgasning er mindre end nettoemissionerne ved forbrænding.

I scenario 3 sker meget store reduktioner i udledningen af NO_x og SO₂, primært på grund af det betydeligt lavere energiforbrug ved genvinding af papir end ved fremstilling af virgint papir.

HCl
Nettoemissioner af HCl er reduceret i alle 3 scenarier og skyldes udelukkende, at der tilføres en mindre mængde organisk affald og papir til forbrændingsanlæg.

CO₂
Nettoemissioner af CO₂ er stigende i scenario 1 og scenario 2 udelukkende på grund af CH₄-emission fra biogasmotor. CH₄ skal multipliceres med 25 for at omregnes til CO₂-ækvivalenter. Det er derfor vigtigt, at emission af CH₄ fra biogasmotorer reduceres. Det er teknisk muligt fx ved efterforbrænding af forbrændingsgassen fra biogasmotorer at reducere CH₄-emissionen til 0 eller næsten 0. Det koster måske en mindre reduktion i virkningsgraden samt selvfølgelig en mindre investering.

I scenario 3 er der en kraftig reduktion af nettoemissionen af CO₂, hvilket hænger sammen med det betydeligt lavere fossilt energiforbrug ved genvinding af papir end ved fremstilling af virgint papir.

Cd
Nettoemissionerne af Cd er i scenario 1 og scenario 2 reduceret ganske lidt, omkring 1‰ og 3‰. Reduktionen skyldes et lavere indhold af Cd i gødningsvand end i handelsgødning, som gødningsvand kan substituere.

At der ingen ændringer er i scenario 3 skyldes, at Cd-indholdet i papir ifølge Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 28, 29, 30 og 31, 1995 anses for negligibelt.

Pb
Nettoemissioner af Pb i scenario 1 og 2 er øget ganske lidt, omkring 0,1‰ og 0,4‰. Forøgelsen skyldes et større indhold af Pb i gødningsvand end i handelsgødning.

Som det fremgår af forudsætningerne, er der meget stor usikkerhed på indholdet af Cd og Pb i handelsgødning, hvorfor nettoemissionerne af Cd og Pb i scenario 1 og scenario 2 skal vurderes med stor forsigtighed.

At der ingen ændringer er i scenario 3 skyldes, at Pb-indholdet i papir ifølge Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 28, 29, 30 og 31, 1995 anses for negligibelt.

I ovenstående beregninger af nettoemissioner af Cd og Pb er der set på nettotilledningen til landbrugsjord, altså indholdet af Cd og Pb i gødningsvandet, der tilledes landbrugsjorden fratrukket indholdet af Cd og Pb i den handelsgødning, som gødningsvæsken substituerer.

Imidlertid kan man også se på den samlede tungmetalbalance. Det betyder fx i scenario 2, hvor genanvendelsen af organisk dagrenovation i forhold til referencesituationen er øget med 282.000 ton/år, at der derved kan substitueres i alt 2.200 ton handelsgødning. Disse 2.200 ton ville, hvis de var blevet produceret og anvendt, have indeholdt ca. 6 kg Cd og ca. 7 kg Pb.

NH₃
Nettoemissioner af NH₃ i scenario 1 og scenario 2 skyldes, at kun 60% af indholdet af N i gødningsvæske udnyttes af planterne, mens 40% fordamper i NH₃-form til atmosfæren.

Emissionen af NH₃ i scenario 3 ved papirfremstilling er negligibel.

Frigjort forbrændingskapacitet i referencescenariet skal forstås som den ledige forbrændingskapacitet, der er opstået på grund af den genanvendelse, der finder sted i referencescenariet og sådan ligeledes i scenario 1, 2 og 3.

Den i scenario 1, 2 og 3 frigjorte forbrændingskapacitet set i forhold til referencescenariet varierer fra +300 TJ til +2.000 TJ.

Til sammenligning er Vestforbrændings kapacitet (inden udbygning med ovn 5) omkring 3.000 TJ, og kapaciteten på et fælleskommunalt forbrændingsanlæg dækkende 3-5 mindre kommuner er ca. 500 TJ.

4.1.2 Kommentarer til miljødata ved indsamling og transport

I Tabel 4.2 er en opgørelse af de totale tal, mens der for scenario 1, 2 og 3 er opgjort procentvise ændringer i forhold til referencescenariet.

Som det fremgår, er der overalt i de 3 scenarier tale om reduktioner i energiforbrug og emissioner fra 2-7%, når undtages SO₂. Når der ikke er forskel på emissioner af SO₂, skyldes det, at det er forudsat, at der til indsamling og transport anvendes ultralet diesel, hvorved SO₂-emissionerne er minimale.

Imidlertid vil det i forhold til de mindre usikkerheder, der er i transportmodellen være mest rigtigt at anse energiforbrug og emissioner i referencescenariet og i de 3 scenarier for uændret. Det er den samme mængde affald, der skal indsamles og transporteres i alle scenarier.

4.1.3 Grafisk opstilling af udvalgte miljøfaktorer

I det følgende er resultaterne på udvalgte miljøfaktorer som nettoenergi, CO₂-, SO₂- og NOx-emissioner fremstillet grafisk. Der er tale om miljøfaktorer opgjort i totale tal opdelt i behandling og indsamling og transport.

Nettoenergi - Figur 4.1
Som det fremgår, er forbruget af energi til indsamling og transport meget beskedent i sammenligning med nettoenergi fra behandling. Energiforbruget til indsamling og transport udgør 2-3% af nettoenergien fra behandling.

CO₂ - Figur 4.1
CO₂-emissionerne fra indsamling og transport er også små i forhold til reduktionerne ved behandling. Man bør her huske på, at afbrænding af dagrenovation anses for CO₂-neutral. CO₂-emissioner fra indsamling og transport udgør 5-11% af CO₂-emissionsreduktionen ved behandling.

CO₂-reduktionen ved behandling skyldes i alle scenarier udelukkende CO₂-reduktionen ved genanvendelse af papir i stedet for fremstilling af virgint papir. De mindre reduktioner af CO₂-udslippet i scenario 1 og scenario 2 skyldes udledning af CH₄ fra biogasmotor omregnet til CO₂-ækvivalenter.

SO₂ - Figur 4.2
SO₂-emissionen ved indsamling og transport er meget lille i forhold til netto-SO₂-reduktionen ved behandling. Der er ved beregningerne af emissionerne ved transport forudsat, at der anvendes ultralet diesel.

SO₂-emissionerne ved indsamling og transport udgør fra 1‰ til 4‰ af SO₂-reduktionen ved behandling.

Reduktionen af SO₂ ved behandling skyldes udelukkende SO₂-reduktionen ved genanvendelse af papir i forhold til fremstillingen af virgint papir.

NO_x - Figur 4.3
Ved NO_x-emission kommer det største bidrag i scenario 1 og 2 fra indsamling og transport (i modsætning til bidragene ved CO₂- og SO₂-emission), mens reduktionen af NO_x-emission ved genanvendelse af papir i scenario 3 er over dobbelt så stor som NO_x-emissionen ved indsamling og transport.

4.2 Økonomisk konsekvensvurdering

I dette afsnit beskrives de økonomiske konsekvenser af at øge andelen af todelte indsamlingssystemer for den organiske fraktion henholdsvis papirfraktionen. Det forudsættes, at der ingen ændring sker med det øvrige indsamlingssystem for dagrenovation.

Først beregnes og kommenteres de konsekvenser, det har for renovationsgebyret (kr./husstand/år), at indsamlingssystemet skifter fra usorteret dagrenovation til et system med todelt indsamling af den organiske fraktion og restfraktionen. Tilsvarende gøres for det tilfælde, hvor der skiftes til indsamling af papirfraktionen (henteordning) samt restfraktionen.

Herefter beregnes de samlede økonomiske konsekvenser ved overgang fra den nuværende affaldshåndtering (referencescenario) til en håndtering, som følger de opstillede scenarier 1-3.

4.2.1 Konsekvenser for renovationsgebyret

I Tabel 4.1 vises de økonomiske konsekvenser for renovationsgebyret.

Usepareret dagrenovation
For et renovationssystem bestående af: Usepareret dagrenovation + bringeordning for aviser, ugeblade hhv. glas er konsekvenserne opgjort for hver af de indsamlede fraktioner:

• usepareret dagrenovation
• aviser, ugeblade og adresseløse forsendelser
• glas

Todelt indsamling hhv. indsamling af papir

Endvidere ses renovationsgebyrets samlede størrelse ved omlægning til todelt indsamling af organisk/restaffald hhv. henteordning for papir. Dette gebyr er ikke specificeret ud på delordninger

Ændringer i renovationsgebyr

Ændringerne i omkostningerne fra systemet med usepareret dagrenovation og bringeordning for aviser mv. til todelt indsamling hhv. henteordning for papir er ligeledes vist. Ændringerne er specificeret på ydelser.

For den todelte indsamling er de ændrede økonomiske konsekvenser opgjort som:

• den årlige ydelse på investeringen
• bidrag til administration af ordningen (kun for todelt indsamling)
• omkostninger til indsamling
• omkostninger til behandling - til såvel bioforgasning af den organiske fraktion som forbrænding af restfraktionen

For indsamling af papir er de ændrede økonomiske konsekvenser opgjort som:

• den årlige ydelse på investeringen
• omkostninger til indsamling
• afsætningspris for papir. Afsætningsprisen er papirprisen fratrukket diverse omkostninger til behandling (sortering, opbalning, mv.)
• sparede omkostninger til behandling af restaffald, idet restaffaldsmængden reduceres med det merindsamlede papir

Indføres såvel todelt indsamling som henteordning for papir, så findes de samlede ændrede behandlingsomkostninger som summen af de ændrede behandlingsomkostninger for hver af to ovennævnte forhold.

Tabel: Se her

Renovationsgebyr for et renovationssystem baseret på usepareret dagrenovation + bringeordning for aviser, samt konsekvenserne ved overgang til todelte systemer hhv. henteordninger for papir

De årlige omkostninger er inkl. afdrag og forrentning på investering i opsamlingsmateriel. Omkostningerne er inkl. behandlingsomkostninger, men ekskl. moms.

 For henteordning for papir er behandlingsomkostningerne opdelt i to:

• "Omkostninger til behandling", som dækker de øgede behandlingsomkostninger til håndtering af papir
• "Sparet behandling af rest", som dækker sparede behandlingsomkostninger pga. mindre mængde restaffald

I det følgende kommenteres de væsentligste forhold omkring de økonomiske konsekvenser, som de fremgår af Tabel 4.1.

Usepareret dagrenovation
For systemet baseret på usepareret dagrenovation samt bringeordninger varierer de årlige omkostninger mellem 556 kr. (etageboliger uden affaldsskakt) til 992 kr. (boliger i landområder) pr. husstand pr. år.

Den større mængde dagrenovation, der regnes med i dette notat i forhold til Arbejdsrapport nr. 85, betyder, at de årlige omkostninger bliver større end for det tilsvarende basissystem i Arbejdsrapport nr. 85, 1997.

Når omkostningerne for etageboliger med affaldsskakt er ca. 200 kr. større pr. husstand pr. år end for de tilsvarende boliger uden skakt, så skyldes dette, at for boliger med skakt anvendes opsamlingsmateriel med mindre volumen. Såvel investering som tømningspris er relativt større pr. volumenenhed for det mindre materiel. Derfor bliver omkostningerne til indsamling af affald relativt større for etageboliger med skakt.

Todelt indsamling
Renovationsgebyret for todelt indsamling kombineret med bringeordning varierer mellem 607 og 993 kr. pr. husstand pr. år.

De ændrede årlige omkostninger ved overgang til todelt indsamling varierer mellem en besparelse på 161 kr. og en øget omkostning på 119 kr./husstand/år.

Den store variation mellem boligtyperne i de ændrede årlige omkostninger skyldes først og fremmest forskelle i omkostningerne til indsamling. Besparelser forekommer for etageboliger med skakt (-153 kr./husstand/år). Øgede omkostninger til indsamling forekommer for øvrige boligtyper.

Øgede indsamlingsomkostninger for tæt-lav bebyggelse skyldes, at boligerne i forhold til indsamling af usepareret dagrenovation har uændret opsamlingsmateriel, tilgængeligt volumen og indsamlingsfrekvens for restaffaldet. Der kunne være reguleret for det tilgængelige volumen hhv. indsamlingsfrekvensen for restfraktionen i det todelte system.

Forskellen i ændring af indsamlingsomkostningerne etageboligerne imellem skyldes alene det forhold, at opsamlingsmateriellet for usepareret dagrenovation er af forskellig størrelse og type.

I det todelte system har de to boligtyper sammenligneligt opsamlingsmateriel. Derfor er renovationsgebyret i det todelte system da også af samme størrelse – for etageboliger uden skakt 706 kr./husstand/år og for etageboliger med skakt 705 kr./husstand/år.

Henteordning for papir
Renovationsgebyret for et renovationssystem baseret på henteordning for papir kombineret med indsamling af usepareret dagrenovation varierer afhængig af boligtypen mellem 654 kr. og 1.051 kr. pr. husstand pr. år.

De øgede omkostninger til indsamling, behandling og afsætning af papir i de todelte systemer er 59-98 kr. pr. husstand pr. år.

De øgede omkostninger er størst for de boligtyper, hvor man deles om opsamlingsmateriellet til papir. Dette skyldes primært, at tømningsprisen for en 660 liter container er sat til 50 kr., hvilket muligvis er i overkanten, når tætheden af containere er så stor, som det forudsættes i henteordningerne.

Etableringen af henteordning for papir indebærer, at potentialet udvides fra aviser, ugeblade og reklamer til også at omfatte andet rent papir. Samtidig er indsamlingseffektiviteten højere end i et bringesystem. Samlet betyder dette, at der spares omkostninger til behandling af den del, der tidligere var affald og nu er en ressource.

Todelt indsamling samt henteordning for papir
Renovationsgebyret er - afhængig af boligtypen - beregnet til at ligge mellem 705 og 1.051 kr. pr. husstand pr. år, når der er indført såvel todelt indsamling som henteordning for papir

Etageboliger
Det er under usepareret dagrenovation nævnt, at omkostningerne for etageboliger med skakt er væsentligt højere end for de tilsvarende uden skakt. Årsagen hertil er de relativt større investeringer og højere tømningspriser pr. volumenenhed for det materiel, som anvendes i forbindelse med affaldsskakte – jf. tidligere bemærkninger.

Af Tabel 4.1 ses, at ændringerne i omkostningerne ved todelt indsamling fra etageboliger med skakt er 213 kr. lavere end for etageboliger uden skakt. Dette skyldes, at størrelsen og typen af opsamlingsmateriel nu er de samme for begge typer etageboliger. Denne effekt kunne også være opnået ved at opstille det samme materiel i systemet med usepareret dagrenovation.

For etageboliger med skakt er der ikke regnet med investering i udstyr til skaktseparering, hvilket kan være nødvendigt, såfremt begge fraktioner ønskes opsamlet gennem skakten.

 4.2.2 Resultater af den økonomiske vurdering på landsplan

I dette afsnit beregnes og kommenteres de samlede økonomiske konsekvenser ved overgang fra referencescenariet til scenarierne 1, 2 og 3.

Det skal bemærkes, at der alene er tale om rent driftsøkonomiske beregninger – svarende til en summering af relative ændringer i renovationsgebyret for samtlige husstande. Der er altså ikke tale om en egentlig samfundsøkonomisk konsekvensberegning.

For tolkningen af resultaterne af konsekvensberegningerne er det vigtigt at have overblik over, hvilke ændringer der sker i sammensætningen af indsamlingssystemer i de forskellige scenarier, hvorfor der henvises til Tabel 3.1og Tabel 3.2.

 I Tabel 4.1 vises de samlede økonomiske konsekvensberegninger for såvel referencescenario som for scenarierne 1-3. Endvidere vises ændringerne i de økonomiske konsekvenser for hvert af scenarierne målt i forhold til referencescenario

Tabel: Se her

Økonomiske konsekvenser ved referencescenario og scenarierne 1, 2, 3 samt ændrede konsekvenser ved overgang til &eacutet af scenarierne fra referencescenario.

Økonomisk er der alt i alt tale om relativt begrænsede konsekvenser ved overgang til scenarierne 1 og 2 – svarende til en udbygning af todelt indsamling af organisk/restfraktion. I scenario 2, som er det mest vidtgående af disse er den totale ændring på under 2 pct. af de samlede årlige omkostninger.

Når de relative ændringer i de årlige omkostninger ikke bliver større ved overgang fra referencescenario til scenarierne 1 og 2, skyldes det:

• at de større investeringer i opsamlingsmateriel afskrives over en 10-årig periode
• at indsamlingsomkostningerne stort set er uændret
• at forskellene i behandlingsomkostninger ved forbrænding (456 kr./ton) hhv. ved bioforgasning (348 kr./ton) delvis opvejer de øgede omkostninger til indsamling og afskrivninger på investeringer

Scenario 1
I scenario 1 er det udelukkende enfamilieboliger, som er omfattet af overgangen til todelt indsamling af organisk/restfraktion (ca. 400.000 boliger ekstra). De 15 mio. kr. dækker over:

• at investeringerne er 104 mio. kr. større end i referencescenariet
• at omkostningerne til indsamling er 10,5 mio. kr. dyrere
• at omkostningerne til behandling viser en besparelse på 9,8 mio. kr.

Scenario 2
Scenario 2 viser for enfamilieboliger det samme billede som beskrevet for scenario 1. De 33 mio. kr. dækker:

• at investeringerne er 233 mio. kr. større end i referencescenariet
• at omkostningerne til indsamling er 23,6 mio. kr. dyrere
• at omkostningerne til behandling viser en besparelse på 21,9 mio. kr.

For boliger i tæt/lav bebyggelse og i etageboliger uden skakt er der tale om relativt højere omkostninger til indsamling af det todelte affald. Årsagen hertil er, at hverken tømningsfrekvens eller tilgængeligt volumen for restaffald er reduceret for den todelte indsamling.

For boliger i små byer og landområder opvejer de sparede driftsomkostninger til indsamling og behandling afskrivningerne på de øgede investeringer.

For etageboliger med skakt afviger de økonomiske konsekvenser afgørende fra det skitserede mønster for de andre boligtyper. Besparelsen på de 36 mio. kr. (svarende til ca. 224.000 husstande) fordeler sig på:

• sparede investeringer på 10 mio. kr.
• sparede omkostninger til indsamling på 32 mio. kr.
• sparede omkostninger til behandling på 2,7 mio. kr.

De sparede investeringer og sparede omkostninger til indsamling skyldes, at der i scenario 2 er valgt et radikalt anderledes opsamlingsudstyr end i referencescenariet. Hermed kan der opnås betydelige besparelser. Valg af opsamlingsudstyr i scenario 2 svarer herefter nøje til det udstyr, som er valgt for etageboliger uden skakt. I afsnit 4.2.1 er betydningen af valg af opsamlingsudstyr beskrevet mere udførligt.

Scenario 3
Scenario 3 viser generelt, at de årlige omkostninger stiger for alle boligtyper. For samtlige boligtyper er det forudsat, at papirindsamlingen kræver opstilling af ekstra udstyr, som kræver en særskilt indsamling. Det forudsættes endvidere, at opsamlingsudstyr og indsamlingsfrekvenser for restaffaldet holdes uændret.

 Beregningerne viser derfor, som forventet:

• at investeringerne øges, pga. ekstra opsamlingsudstyr
• at omkostningerne til indsamling øges, pga. flere afhentninger
• at omkostninger til behandling reduceres, idet afsætningsprisen for papir er lavere end prisen for forbrænding af tilsvarende mængde restaffald. I den forbindelse betyder det mindre, at afsætningsprisen for papir er lavere end afsætningsprisen for aviser, ugeblade og reklamer

De relative besparelser hhv. øgede omkostninger varierer noget afhængig af boligtypen – herunder det aktuelle valg af opsamlingsmateriel, indsamlingsfrekvens, mv.

For enfamilieboliger fordeler de ændrede årlige omkostninger (+51,7 mio. kr.) sig på følgende områder:

• øgede investeringer til opsamlingsmateriel, 206 mio. kr.
• øgede omkostninger til indsamling af papir, 49 mio. kr.
• sparede omkostninger til behandling, 25 mio. kr.

1. Bilag

Tabel: Se her

Bilag 2

Bilag 2.1

Bilag 2.2

Bilag 2.3

Bilag 2.4

Bilag 2.5

Bilag 2.6

Bilag 2.7

Bilag 2.8

Bilag 2.9

Bilag 2.10

Bilag 2.11

Bilag 2.12

Bilag 2.13

Bilag 2.14

Bilag 2.15