Kriterier for prioritering af trafikstøjbekæmpelse

3. Metode til støjberegning og kobling til centrale registre

3.1 Støjberegningsmetoden
3.1.1 Digitale kortoplysninger
3.1.2 BBR-oplysninger
3.1.3 Støjberegningerne
3.1.4 Tilvejebringelse og kvalitetssikring af datagrundlaget
3.2 Efterbehandling af resultater
3.2.1 Støjniveau på enhedsniveau
3.2.2 Støjniveau på bygningsniveau
3.2.3 Antal vinduer i boligfacader

3.1 Støjberegningsmetoden

Samtlige støjberegninger i projektet er baseret på støjberegningsmetoden, TPNoise, som er en metode der kombinerer den Nordiske støjberegningsmodel for vejtrafikstøj med digitale kortoplysninger og registerdata om boliger og personer. TPNoise er udviklet af TetraPlan A/S og anvendes i flere kommuner til støjkortlægninger, effektvurderinger af planlagte trafikale ændringer samt til at vurdere placering og dimensionering af støjskærme.

3.1.1 Digitale kortoplysninger

Til brug for støjberegningerne anvendes et digitalt kort, som indeholder bygningspolygoner, vejmidter og geokodede adresser.

Bygningspolygoner anvendes til at opstille beregningspunkter. For hver bygning opstilles automatisk et beregningspunkt 0,5 meter ud for hver facade i 2 meters højde. Hvis der er flere etager i en bygning, afsættes et beregningspunkt for hver etage.

Trafikinformationer i form af døgntrafik, lastbilandel og hastighed knyttes som attributter til vejmidterne. Herved kan udgangsniveauet beregnes for hver vejstrækning.

Til at beregne støjudbredelsen udtrækkes automatisk en række oplysninger fra det digitale kort i form af afstand fra støjkilde til beregningspunkt, afstand mellem støjkilde og skærm, afstand mellem skærm og beregningspunkt, vinkelrum, hvor vejen belaster punktet etc.

3.1.2 BBR-oplysninger

Ved hjælp af de geokodede adresser, som består af kommunenummer, vejkode, husnummer, husbogstav, x- og y-koordinat kan oplysninger fra BBR relateres til de enkelte bygningspolygoner i kortet.

Fra BBR-registret anvendes bl.a. oplysninger om bygningsareal, boligareal, antal etager, antal beboelseslejligheder og tagdækningsmaterialet.

Oplysninger om antal etager anvendes til at afsætte beregningspunkter for hver etage i etageejendomme, således at beregningspunkterne afsættes i en højde svarende til etagen. Oplysninger om antal beboelseslejligheder anvendes til en automatisk optælling af støjramte boliger.

Oplysninger om tagdækningsmateriale anvendes sammen med etageoplysninger til at beregne bygningshøjden.

Oplysningerne fra BBR-registret anvendes med andre ord til at skabe et 3-dimensionelt rum af de bygninger og veje som indgår i beregningsområdet, hvor støjberegningspunkter afsættes individuelt for hver enkel boligenhed i hver bygning i forhold til boligens faktiske beliggenhed.

3.1.3 Støjberegningerne

Når datagrundlaget er på plads, udledes samtlige oplysninger til brug for en støjberegning automatisk fra det digitale kort med tilhørende vejmidte- og bygningsattributter.

I praksis gennemføres beregningen ved, at støjbidraget fra de enkelte veje udregnes for hvert beregningspunkt. Når alle belastninger er udregnet, lægges de sammen til et samlet støjniveau på hver enkelt facade.

I forhold til mere traditionelle støjberegninger sikrer TPNoise, at samtlige støjkilder medtages i beregningerne.

I støjberegningerne tages hensyn til både den skærmende virkning og den reflekterende virkning fra de bygninger, der ligger mellem beregningspunktet og vejen. Oplysningerne udledes automatisk af det digitale kort, og de enkelte vejstykker opdeles automatisk i et antal mindre stykker, således at der kan udledes entydige oplysninger om skærm- og reflektionsvirkning i form af afstande til skærm og skærmens dybde og højde.

Selve støjberegningen følger: "Beregningsmodel for vejtrafikstøj. Revideret 1996". Som blev udsendt af Vejdirektoratet juni 1999.

Resultaterne af støjberegningerne er et ækvivalent døgnvægtet støjninveau (L_aeq,24) samt maksimalniveau (L_a,max)for samtlige bygningsfacader og for samtlige etager.

På Figur 3.1 er støjberegningen illustreret. For hver bygning er adressepunkter, beregningspunkter og støjbelastning på facadekanter vist. Trafikbelastningen og hastigheden for vejmidterne er ligeledes indtegnet.

3.1.4 Tilvejebringelse og kvalitetssikring af datagrundlaget

Det har været forbundet med store vanskeligheder at få tilvejebragt et tilstrækkeligt datagrundlag, som kunne muliggøre koblingen mellem veje, adresser, bygninger samt registeroplysninger fra BBR- og CPR-registeret.

Problemerne har dels været i forhold til kortejerne og registerejerne, hvor de nødvendige tilladelser til anvendelse af data har taget lang tid at indhente.

I kvalitetssikringen af datagrundlaget har der desuden vist sig en række mere eller mindre alvorlige problemer, hvor de væsentligste beskrives i det følgende.

For en række bygninger er geokodningen af adressepunkterne mangelfuld. Dette forekommer bl.a. i større boligblokke, hvor samtlige adresser er relateret til en enkelt adresse i bygningen. Dette gør det umuligt at foretage en automatiseret underopdeling af bygningen, således at hver bygningspolygon kun har en adresse. Dette skyldes at opdelingen af bygningen er baseret på oplysninger om de enkelte boligenheders arealer og deres beliggenhed i bygningen i form af adressen. Når der således mangler adresser i en bygning kan de tilknyttede oplysninger om arealer ikke stedbestemmes korrekt i bygningen, hvorfor det ikke er muligt at beregne de rette skæringspunkter hvor bygningen skal deles.

Hvis hver enkelt adresse havde været geokodet havde der ingen problemer været.

I mange tilfælde var adressepunkterne placeret udenfor bygninger. Geokodningen overholdt derfor ikke de vejledende retningslinier fra Kort- og Matrikelstyrelsen, hvor det anbefales at adressen geokodes inde i bygningspolygonen og placeres ud for den primære adgangsvej til adressen (indgang/opgang).

For at kunne koble BBR-oplysninger til den enkelte bygninger har det været nødvendig at flytte adressepunkterne ind i den nærmeste bygningspolygon.

Da denne flytning af adresser er sket automatisk er alle adresser uden for bygninger blevet flyttet til den nærmeste bygning som opfylder arealoplysningerne. Flytningen sikrer at alle adresser placeres i en bygning, men der er ingen garanti for at adressen placeres ud for den primære adgangsvej til bygningen, ligesom enkelte adresser kan blive fejlplaceret.

Figur 3.1    [Ses her]
Støjberegningsmetoden. Udsnit af caseområdet med angivelse af Adressepunkter, beregningspunkter og støjbelastning på facadekanter. ÅDT og hastighed er knyttet til vejmidterne.

Registerdata fra BBR- og CPR-registrene er konverteret fra printfiler til tabeller i en Access database. En sammenligning mellem de tilsendte BBR-oplysninger på adresse og enhedsniveau viste at der var forholdsvis store forskelle mellem det samlede antal boligenheder. Det blev på denne baggrund besluttet at anvende oplysningerne fra enhedsregistret, idet de umiddelbart så ud til at være mest korrekte.

Fra Vej og Park blev udleveret digitale vejmidtekort. Kortene var imidlertid ikke fuldt sammenhængende, idet der var huller i kortlaget som markerede primære og sekundære veje. Til brug for en kortlægning skal vejene være sammenhængende.

Det blev på denne baggrund besluttet at anvende eget digitalt vejmidtekort baseret på DAV (Dansk Adresse og Vejnetregister).

3.2 Efterbehandling af resultater

Resultatet af støjberegningen er som nævnt et ækvivalent døgnvægtet støjninveau (L_aeq,24) for samtlige bygningsfacader og for samtlige etager i caseområdet.

For at bestemme antal støjbelastede boliger og personer, samt forberede en beregning af omkostninger og effekter af facadeisolering, er der foretaget en efterbehandling af resultaterne af selve støjberegningen. Der er foretaget to principielt forskellige beregninger, dels en beregning, for at fastlægge et maksimalt støjniveau for den enkelte boligenhed, dels en beregning på bygningsniveau, hvor støjbelastningen på samtlige facader indgår, for at bestemme omkostningerne ved en facadeisolering.

3.2.1 Støjniveau på enhedsniveau

Som et udtryk for støjniveauet for den enkelte boligenhed anvendes støjbelastningen ved den facadekant, som ligger nærmest adressepunktet, hvilket typisk vil være ved boligens indgangsparti. Antal støjbelastede boligenheder og personer bestemmes derefter ved en kobling med enhedsregisteret i BBR og CPR-registeret.

3.2.2 Støjniveau på bygningsniveau

Med henblik på at kunne foretage en mere nuanceret beregning af behovet for og omkostninger i forbindelse med en facadeisolering, er der på bygningsniveau opgjort en fordeling af boligenheder i forhold til facadelængde og kantbelastning.

I praksis opgøres facadebelastningen for alle facader, som indgår i bygningen og samtidig opgøres den enkelte facades længde. Det forudsættes derefter at enhederne i bygningen kan fordeles i forhold til facadelængden, således at boligenhedernes belastning kan opgøres med udgangspunkt i de enkelte facaders længde og støjbelastning. Er der således en samlet facadelængde på 200 meter, 5 adresser i bygningen og 10 boliger tilknyttet hver adresse, forudsættes hver adresse at have en facadelængde på 40 meter. Er de 100 meter belastet med 65 dB(A), 60 meter med 60 dB(A) og 40 meter med 55 dB(A) beregnes der at være 25 boliger med 65 dB(A), 15 boliger med 60 dB(A) og 10 boliger med 55 dB(A).

Opgørelsesmetoden vurderes at give en forholdsvis præcis opgørelse og usikkerheden knytter sig primært til variationer i boligenhedernes størrelse og samtidige variationer i facadebelastningen. Er der stor variation i boligenhedernes størrelse og de opgjorte facadebelastninger i den enkelte bygningspolygon, er der en usikkerhed i boligernes fordeling på støjklasser, idet det ikke vides om det eksempelvis kun er de store enheder, som ligger ud mod de mest støjbelastede facader eller omvendt. Det vurderes imidlertid at den samlede usikkerhed er forholdsvis beskeden når kortlægningen gennemføres for så mange boliger som tilfældet er i dette projekt.

3.2.3 Antal vinduer i boligfacader

Til hver enkelt boligenhed kendes støjbelastningen på de facader som omgiver boligen. For at give et overslag på udgifterne til en facadeisolering for de støjbelastede boliger skal antal af vinduer bestemmes.

Hvis der er 2 boligenheder pr adresse kan det som grundregel antages at boligerne er gennemgående og der dermed er vinduer mod både gården og gaden.

Hvis der er 3 boligender pr adresse pr etage kan det som grundregel antages at 1 bolig kun har vinduer mod gården og de 2 øvrige boliger er gennemgående med vinduer i begge facader.

For etagebyggeri opført i den sidste halvdel af det 19. århundrede gælder at højest 2/3 af facadelængden måtte være gennembrudt af vinduesåbninger. En facadelængde på 8 meter vil for den tids byggeri maksimalt give plads til 4 vinduer. For boligbyggeriet i første halvdel af det tyvende århundrede er vinduesarealernes andel af facadelængden typisk mindre. Som gennemsnitsbetragtning vil maksimalt 50% af facadelængden består af vinduespartier.

Det vurderes at en opgørelse baseret på viden om de enkelte boligenheders beliggenhed forudsætter et bedre datamateriale end der er tilstede i dette projekt. Tages det således i betragtning, at det ikke har været muligt at opsplitte bygningspolygoner med flere adresser i flere bygningspolygoner med kun en adresse, vurderes det ikke relevant at tage hensyn til oplysninger om de enkelte enheders placering ved bestemmelse af antal vinduer.

Det er på denne baggrund bestemt at anvende BBR’s enhedsoplysninger om antal værelser i hver boligenhed og anvende den grundregel at der regnes med et vinduesfag per værelse.

Bestemmelsen af antal værelser er baseret på facadebelastning og facadelængde på samme måde som enhedsbelastningen blev bestemt. Det betyder at såfremt der til en adresse og en etage er 2 boligenheder med henholdsvis 2 og 3 værelser beregnes værelsesbelastningen i forhold til facadebelastningen. Er der 8 meter facade belastet med 65 dB(A) og 12 meter facade belastet med 50 dB(A) beregnes der at være 2 værelser med en belastning på 65 dB(A) og 3 værelser med en belastning på 50 dB(A). Hvert værelse forudsættes derefter at have et vinduesfag.