Kriterier for prioritering af trafikstøjbekæmpelse

4. Støjkortlægningen i caseområdet

4.1 Caseområdet
4.2 Kortlægning af støjbelastningen
4.2.1 Støjbelastede boliger
4.2.2 Støjbelastede personer
4.3 Hidtidig kortlægning

4.1 Caseområdet

Der er udpeget et caseområde bestående af bydelene:

• Vanløse
• Brønshøj-Husum
• Bispebjerg

Området omfatter både regionale gader, fordelingsgader og lokalveje i boligområder. I området er der i alt 65.979 boligenheder registreret i BBR-registeret.

Der er ligeledes forskellige bygnings- og boligtyper repræsenteret i området. Boligmassen langs de meste støjbelastede strækninger i caseområdet er sammensat af etagebyggeri fra flere tidsperioder med hovedvægten på byggeri opført i 1930’erne.

Figur 4.1 Boligmassen i caseområdet fordelt på opførelsesår

De mest trafikerede veje gennem området, med angivelse af en gennemsnitlig døgntrafik, er:

Tabel 4.1 Primære trafikveje i caseområdet

De nødvendige data om vejtrafikken er leveret at Københavns kommune i form af udtræk fra TRAFMIL-databasen. De trafikale data omfatter: ÅDT, antal tunge køretøjer og skiltet hastighed. I caseområdet er trafikvejene dækket af TRAFMIL mens samtlige lokalveje har fået en skønnet trafikbelastning på 500 biler i døgnet. De trafikale data er overført som attributter til det digitale vejmidtekort.

Trafikmængder og hastigheder for strækningerne i caseområdet er vist på figur 4.2 og 4.3.

Figur 4.2    [Ses her]
Trafikbelastning på vejnettet i caseområdet. ÅDT 1998

Figur 4.3    [Ses her]
Skiltet hastighed på vejnettet i caseområdet

4.2 Kortlægning af støjbelastningen

Resultatet af støjkortlægningen i caseområdet er sammenfattet i tabeller med

• Støjbelastede boliger opdelt på støjintervaller på 5 dB(A)
• SBT
• Støjbelastede personer opdelt på støjintervaller på 5 dB(A)

SBT er en forkortelse for StøjBelastningsTal. SBT udtrykker den samlede gene langs en vejstrækning eller i et område og beregnes ved at vægte antallet af boliger, der belastes med en given støjbelastning, med et geneindeks, der stiger med stigende støjbelastning. Geneindekset er fastsat ud fra interviewundersøgelser af hvor mange, der føler sig generet ved forskellige støjbelastninger.

4.2.1 Støjbelastede boliger

Boligerne i caseområdet fordeler sig på støjklasser som vist i Tabel 4.2.

Der er således 20% af boligerne i caseområdet som ligger over 65 dB(A).

I nedenstående tabel er støjbelastningen opgjort i forhold til boligtyper i området, udtrykt ved antal værelser. Der er en tendens til at de større lejligheder typisk har et lavere støjniveau, eksempelvis har 24% af de 3-værelses lejligheder et støjniveau over 65 dB(A) mens det kun er 8% af de 6-værelses lejligheder, som ligger over 65 dB(A).

Udfra opgørelsen af støjniveauet på enhedsniveau er der opgjort et antal støjbelastede boliger pr vejkode. I nedenstående tabeller er antallet af støjbelastede boliger over henholdsvis 65 og 70 dB(A) vist op delt på vejkoder.

4.2.2 Støjbelastede personer

I dette afsnit opgøres støjbelastningen på personniveau baseret på BBR’s enhedsoplysninger og centrale parametre fra CPR-registeret. De i alt 114.270 indbyggere i caseområdet fordeler sig på støjklasser som vist i Tabel 4.6.

Tabel 4.6 Personer i caseområdet fordelt på støjklasser

Der er således 17% af befolkningen i caseområdet, som lever i boliger med en støjbelastning over 65 dB(A).

Ved at sammenholde resultatet med fordelingen af boliger på støjklasser ses at andelen af stærkt støjbelastede boliger (>65 dB(A)) er større end andelen af stærkt støjbelastede personer.

4.3 Hidtidig kortlægning

Den hidtidige støjkortlægning i København er baseret på kommunens TRAFMIL-database. Kortlægningen for de overordnede veje i caseområdet giver følgende resultater:

Tabel 4.7 Støjbelastede boliger i caseområdet i følge TRAFMIL for basissituationen 1998.

For at tage højde for boliger i sidegaderne til de større veje i TRAFMIL, indregnes en korrektionsfaktor på 1,35 som ganges på antallet af boliger i de højeste støjkategorier. Et samlet antal støjbelastede boliger i caseområdet baseret på TRAFMIL, korrigeret for sidegader, er således:

En sammenligning med kortlægningen baseret på TPNoise viser en række forskelle.

Denne metode har en langt større del af boligerne i området med i opgørelsen end TRAFMIL, hvor det er et begrænset vejnet som indgår. Der er typisk tale om boliger, hvor støjniveauet er under 55 dB(A).

Når sidegadekorrektionen i TRAFMIL indregnes er der en rimelig overensstemmelse mellem opgørelserne hvad de mest belastede boliger angår. I kategorien boliger mellem 65 og 70 dB(A) er resultaterne inden for en afvigelse på 7%. For boliger over 70 dB(A) er antallet af boliger 23% højere i TRAFMIL-databasen.

En medvirkende årsag til at der generelt er flere støjbelastede boliger i de høje kategorier i TRAFMIL-databasen er, at der i TPNoise benyttes den seneste revision af den nordiske støjberegningsmodel, hvor udgangsværdierne er lavere.

Til gengæld regner TPNoise typisk med flere støjkilder, som dog primært har betydning i det åbne terræn, ligesom skærmningsforholdene er indregnet.