Kriterier for prioritering af trafikstøjbekæmpelse 6. Afprøvning af nye kriterier6.1 Tilskudsmodeller Centralt i diskussionen står spørgsmålet om i hvilken rækkefølge støjproblemerne skal løses. Skal der tages udgangspunkt i de mest støjbelastede boliger – uanset beliggenhed, eller skal der tages fat strækningsvis eller kvartersvis? Skal en betragtning over hvor flest personer får reduceret støjen mest muligt være styrende, eller er det kun boligenheder, som skal ligge til grund for prioriteringen? Skal der ydes tilskud som kræver en egenbetaling fra boligejernes side eller skal vejbestyrelsen betale fuldt ud? Kan det komme på tale at støjisolere stuen og 1. sal i en ejendom og undlade at gøre noget ved de øvrige etager, hvis niveauet her eksempelvis er under 65 dB(A) eller en anden vedtaget kriterieværdi? En række af disse spørgsmål behandles i det følgende. Med udgangspunkt i den opbyggede støjmodel for caseområdet afprøves forskellige muligheder for at prioritere indsatsen mod vejtrafikstøj. I opstilling af kriterier er der fokuseret på virkemidlet facadeisolering. Ved lydisolering af boliger tilstræbes at det indendørs støjniveau reduceres til 30 dB(A) i overensstemmelse med Bygningsreglementets krav til nye boliger. Normalt regnes med følgende gennemsnitlige udgifter for en bolig som støjisoleres i prisniveau 1998 1 :
På baggrund af disse tal regnes i det følgende med en gennemsnitlig pris for støjisolering af ét vinduesparti på 8.000 kr. Da der for hver boligenhed er opgjort antal værelser og vinduespartier, som er støjbelastet kan prisen for facadeisolering opgøres for hver boligenhed. 6.1 TilskudsmodellerDSB har i en årrække anvendt en model for at yde tilskud til facadeisolering af støjbelastede boliger langs jernbanenettets hovedstrækninger. Tilskuddet til den enkelte bolig afhænger af det faktiske støjniveau ved boligen således, at der ydes tilskud på 90%, hvis støjen er over 70 dB(A). Tilskuddet falder til 50% ved et støjninveau på 60-65 dB(A). På baggrund af erfaringerne fra DSB’s lydisoleringsordning, som har været anvendt siden 1986, kan man forvente tilslutningsprocenter for boligejerne som anført i skemaet. Tabel 6.1 Lydisolering af boliger for vejtrafikstøj, tilskud fra staten og forventet tilslutning fra boligejerne
For togtrafikstøj er den vejledende grænseværdi i boligområder på 60 dB(A). At denne grænseværdi er 5 dB(A) højere end for vejtrafikstøj, skyldes at de forskellige typer støj ikke er lige generende. Støjgrænserne for tog- og vejtrafikstøj er fastlagt til et niveau, hvor ca. 10-15% af befolkningen føler sig stærkt generet af støjen. Dette forhold er taget i betragtning når tilskudsmodellen overføres til at gælde for vejtrafik således, at de enkelte intervaller rykket 5 dB(A) op. Eksempelvis er intervallet 65-70 dB(A) for vejtrafik sammenligneligt med intervallet 70-75 dB(A) for banetrafik. Vejdirektoratet har i 1999 etableret en støjpulje. Hvorvidt det bliver muligt herfra at yde tilskud til facadeisolering af boliger langs statsvejnettet, hvor støjniveauet er over 65 dB(A), er ikke afklaret. En forudsætning for at en del af Vejdirektoratets midler til støjbekæmpelse vil kunne anvendes til facadeisolering er, at tilskuddet fritages for skat. I de følgende beregninger er denne tilskudsmodel anvendt i vurderingen af konsekvenserne ved forskellige kriterier for prioritering af støjindsatsen. 6.2 Gennemførte beregningerDer er gennemført beregninger af omkostningerne til facadeisolering af alle boliger over de forskellige støjgrænser. Samtidig er det samlede offentlige tilskud udregnet baseret på den ovenfor beskrevne tilskudsmodel. 6.2.1 Omkostninger ved en fuldstændig dækning Indledningsvis er der foretaget en beregning af hvad det vil koste, hvis samtlige boliger i caseområdet, hvor støjen er over henholdsvis 60, 65 og 70 dB(A), skal støjisoleres. I nedenstående tabel er desuden vist udgifterne ved en model baseret på tilskudsordningen som beskrevet i afsnit 6.1 Tabel 6.2 Omkostninger ved støjisolering af samtlige boliger med et støjniveau over 60 dB(A)
Tallene i tabellen skal forstås således at 3. kolonne viser den reelle udgift til vinduesudskiftning (materialer og arbejdsløn) for samtlige boliger i hvert støjinterval. I 4. kolonne vises de reelle udgifter for de boliger som, baseret på tidligere erfaringer med støjpuljer, forventes at ville benytte sig af tilskudsmuligheden. I 5. kolonne vises det samlede offentlige tilskud til de boliger, som forventes at ville benytte sig af tilskudsmuligheden. Efter denne tilskudsmodel vil 10.534 boliger få reduceret støjniveauet til et acceptabelt indendørs støjniveau for et samlet offentligt tilskud på knap 155 mio. kr. Hvis samtlige 20.000 boliger med et støjniveau over 60 dB(A) skulle isoleres vil de samlede omkostninger beløbe sig til 421 mio. kr. Der vil kunne opnås en gevinst udtrykt i SBT på 4.819 svarende til en reduktion på 48%. I alt vil knap 16.135 personer kunne aflastes for vejtrafikstøj. 6.2.2 Prioritering på bygningsniveau Med anvendelse af tilskudsmodellen foretages en prioritering efter følgende principper: Bygninger prioriteres i forhold til deres andel af boliger med over 70 dB(A), henholdsvis 65dB(A) og 60 dB(A). For alle bygninger udregnes pris og antal støjdæmpede boligenheder med anvendelse af den forventede tilslutningsprocent. SBT og antal personer, som får reduceret støjbelastningen beregnes for hver bygning. Det er her opgjort, hvad det koster at støjisolere hver bygning og boligenhed og hvor mange personer støjisoleringen vil gavne. Der ses store forskelle i hvad det koster at støjisolere en bolig og hvad det koster pr person, som får isoleret sin bolig. Store lejligheder med mange værelser/vinduer som er stærkt støjbelastede giver typisk en høj pris pr person. 6.2.2.1 Bygninger belastet med mere end 70 dB(A) Der er i alt 188 bygninger, hvor støjniveauet for en eller flere boligenheder overstiger 70 dB(A). Variationen i tilskud for bygninger hvor støjniveauet er over 70 dB(A) ses af nedenstående tabel: Tabel 6.3 Tilskud ved facadeisolering i bygninger hvor støjniveauet er over 70 dB(A)
Det samlede tilskud til støjisolering udgør 34,6 mio kr og 1.748 boliger vil blive isoleret fordelt på de 188 bygninger. For denne pris opnås en reduktion i SBT-tallet på 1.625 enheder svarende til en reduktion på 16%. De samlede omkostninger for kommunen ved anvendelse af tilskudsmodellen vil i forhold til SBT-gevinsten udgøre 21.300 kr pr sparet SBT. 6.2.2.2 Bygninger belastet med mere end 65 dB(A) Variationen i tilskud for bygninger hvor støjniveauet er over 65 dB(A) ses af nedenstående tabel: Tabel 6.4 Tilskud ved facadeisolering i bygninger hvor støjniveauet er over 65 dB(A)
Det samlede offentlige tilskud til støjisolering udgør 123,1 mio. kr. og 7.498 boliger vil blive isoleret fordelt på 1.036 bygninger. For denne pris opnås en reduktion i SBT-tallet på 4.212 enheder svarende til en reduktion på 42%. I dette tilfælde vil det samlede offentlige tilskud til facadeisolering i forhold til SBT-gevinsten svare til 29.200 pr sparet SBT. 6.2.2.3 Bygninger belastet med mere end 60 dB(A) Variationen i tilskud for bygninger hvor støjniveauet er over 60 dB(A) ses af nedenstående tabel: Tabel 6.5 Omkostninger og tilskud ved facadeisolering i bygninger hvor støjniveauet er over 60 dB(A)
De samlede omkostninger til støjisolering udgør 154,8 mio. kr. og 10.534 boliger vil blive isoleret fordelt på 1.708 bygninger. For denne pris opnås en reduktion i SBT-tallet på 4.819 enheder svarende til en reduktion på 48%. I dette tilfælde vil det samlede offentlige tilskud til facadeisolering i forhold til SBT-gevinsten svare til 32.100 pr sparet SBT. 6.2.3 Prioritering på vejstrækningsniveau Der er opstillet en model for prioritering af vejstrækningerne i caseområdet, hvor der er taget udgangspunkt i tilskudsmodellen således, at der kun er medtaget vejstrækninger, hvor der er boliger som er belastet med 65 dB(A) eller mere. De forskellige kriterier som indgår i prioriteringen af vejstrækningerne er:
I nedenstående tabel er der fokuseret på de 30 mest støjbelastede vejstrækninger i caseområdet efter antal støjbelastede boliger over 65 dB(A). Tabellen viser rangordenen af strækningerne ved de forskellige kriterier. Tabel 6.6 [Ses her] Frederikssundsvej har i absolutte tal langt det største antal boliger og personer. Når tallene sættes i relation til strækningslængde og omkostninger ved støjisolering bliver Frederikssundsvej derimod prioriteret relativ lavt. Til gengæld kan der peges på strækninger som Tomsgårdsvej og Borups Allé, som både i forhold til SBT-gevinst pr. tilskudskrone og støjisolerede personer pr tilskudskrone prioriteres højt. Strækningerne ligger samtidig højt, hvad angår SBT-gevinst pr. km. En prioritering, hvor der tages hensyn til alle de her opstillede prioriteringskriterier ved en simpel sammenvejning giver flg. rangordning for de 10 første strækninger: Tomsgårdsvej, Borups Allé, Frederikssundsvej, Ålekistevej, Frederiksborgvej, Tagensvej, Hulgårdsvej, Sallingvej, Utterslevgård og Hillerødgade. 6.2.4 Hvor langt rækker en støjpulje? Som tidligere beskrevet vil det koste ca. 35 mio. kr. i tilskud hvis alle boliger i caseområdet belastet med over 70 dB(A) støjisoleres. Der vises i det følgende nogle opgørelser over hvor langt et støjpulje på 10 mio. vil række afhængig af om de anvendes som tilskud til boliger med mere end henholdsvis 70, 65 og 60 dB(A). En tilskudsmodel hvor kommunen/vejbestyreren afsætter 10 mio. kr. pr år for caseområdet vil for det første år medføre følgende gevinster i antal boliger, SBT og personer: Tabel 6.7 Gevinster i form af reduktioner i støjbelastede boliger, SBT og personer ved en støjpulje på 10 mio. kr.
Der er her anvendt den prioritering at de tilskudsberettigede bygninger er prioriteret efter antallet af boliger over den pågældende grænse. ______________________________
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||