Miljøforhold ved vedligehold renovering og
nybyggeri i hotel- restaurant- og turistvirksomheder

2. Sammenfatning

2.1 Metode
2.2 Særlige kendetegn
2.3 Væsentlige miljøpåvirkninger
2.4 Miljøindikatorer
2.5 Vedligeholds- og udskiftningsfrekvens for udvalgte bygningsdele og inventar
2.6 Resultater fra testvirksomhederne
2.7 Konklusion
 

Projektet er gennemført i perioden marts 1998 til april 2000. Formålet med projektet har været at indarbejde og inddrage miljøforhold ved vedligehold, renovering og nybyggeri i Miljøstyringsprojektets værktøjskasse Miljø 2100 for Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervet ved:
at opstille branchespecifikke miljørigtige løsninger for vedligehold, renovering og nybyggeri
at formidle disse løsninger sammen med HORESTA´s værktøjskasse om miljø og informationsmaterialer mv., der udarbejdes i forbindelse med miljøstyringsprojektet for branchen

Elementer der er gengivet i dette miljøprojekt fremgår af de emnehæfter, der indgår i værktøjskassen Miljø 2100.

Projektet er gennemført i samarbejde med to casevirksomheder: Hotel Prindsen i Roskilde og Ishøj Hotel og Kursuscenter.

Projektet på Hotel Prindsen var en større tilbygning til de eksisterende bygninger. Nybyggeriet bestod i opbygning af en ny fløj med ca. 26 værelser med, hvad der hertil hører af badeværelser, gange, lagerrum, ventilations-, belysnings- og varmeanlæg mv.

Projektet på Ishøj Hotel og Kursuscenter var et led i en række vedligeholdsopgaver med udskiftning af diverse inventar og vedligehold af overflader.

2.1 Metode

Som grundlag for inddragelse af miljøforhold i dette projekt, er der taget udgangspunkt i den metode, som er udarbejdet og beskrevet i Håndbog i miljørigtig projektering, BPS publikation 121.

Projektet startede med en indledende miljøkortlægning, hvor de væsentlige miljøpåvirkninger ved projekterne i henholdsvis Hotel Prindsen og Ishøj Hotel og Kursuscenter blev kortlagt (jf. kapitel 7). Herefter blev der opstillet miljømålsætninger for projektet i Hotel Prindsen (jf. afsnit 10.2), og der blev udarbejdet en miljøhandlingsplan med angivelse af hvilke virkemidler/løsninger, der skulle iværksættes for at opfylde miljømålsætningerne (afsnit 10.3).

For Ishøj Hotel og Kursuscenter blev der ikke opstillet egentlige miljømålsætninger eller en miljøhandlingsplan. Årsagen til dette var, at ledelsen ikke fandt det relevant, da opgaverne på Ishøj Hotel og Kursuscenter ikke var én sammenhængende opgave men flere små opgaver. Der blev derfor iværksat isolerede miljøundersøgelser i forhold til den konkrete opgave.

Forudsætningerne for inddragelse af miljøforhold i projekterne på såvel Hotel Prindsen som på Ishøj Hotel og Kursuscenter er blevet kortlagt og er opstillet i kapitel 6 "Særlige kendetegn for branchen".

Således opdeles den indledende miljøkortlægning og forudsætningerne for inddragelse af miljøforhold i projekterne i:
Særlige kendetegn for branchen (2.2)
Væsentlige miljøpåvirkninger (2.3)
Miljøindikatorer (2.4)
Vedligeholds- og udskiftningsfrekvens for udvalgte bygningsdele og inventar (2.5)

2.2 Særlige kendetegn

Kortlægningen viste følgende særlige kendetegn for branchen, som vil have indflydelse på miljøforholdene:
Levetid
Stort slid og tilsmudsning
Spidsbelastninger
Krav til udseende/image
Stor udskiftning af medarbejdere/gæster/kunder
Registrering af forbrug

Kendetegnene er gennemgået i kapitel 6.

2.3 Væsentlige miljøpåvirkninger

De væsentlige miljøpåvirkninger ved vedligehold, renovering og nybyggeri fordelt på de enkelte livscyklusfaser – jf. Håndbog i miljørigtig projektering, BPS publikation nr. 121 – blev kortlagt og opstillet i skemaer. Der er udarbejdet et skema for vedligeholdsopgaver og et skema for renovering og nybyggeri jf. kapitel 7.

2.4 Miljøindikatorer

For de enkelte miljøpåvirkninger er det blevet kortlagt hvilke miljøindikatorer, som det vil være relevant at måle på for at få registreret forbrug mv. i de forskellige områder i et hotel. Indikatorer bruges også i forbindelse med dokumentation af forbrug og lign. samt i forbindelse med registrering af, hvorvidt miljøtiltag, der iværksættes, også resulterer i de forventede resultater.

Som supplement til det der står i denne rapport om miljøindikatorer, indeholder HORESTA´s værktøjskasse, Miljø 2100, et emnehæfte, der alene omhandler miljøindikatorer.

Kapitel 8 beskæftiger sig med miljøindikatorer.

2.5 Vedligeholds- og udskiftningsfrekvens for udvalgte bygningsdele og inventar

Med baggrund i kortlægningen af de to casevirksomheder samt i erfaringsopsamling fra andre virksomheder er der blevet udarbejdet en liste over vedligeholds- og udskiftningsfrekvens af udvalgte bygningsdele og inventar i hoteller.

Både vedligeholds- og udskiftningsopgaver giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger foruden forstyrrelser i driften af hoteller og restauranter. Det er derfor vigtigt at reducere disse miljøpåvirkninger ved at undgå unødige vedligeholdsopgaver og udskiftninger; f.eks. ved at vælge korrekt overfladebehandling, inventar der i slidstyrke og robusthed passer til den pågældende anvendelse osv.

Listen fremgår af kapitel 9.

2.6 Resultater fra testvirksomhederne

Resultaterne af de undersøgelser der er foretaget i projektforløbet, både på Hotel Prindsen og på Ishøj Hotel og Kursuscenter, er alle samlet og beskrevet i emnehæfterne i HORESTA´s værktøjskasse Miljø 2100. De virkemidler og løsninger der er gengivet i emnehæfterne er alle samlet og gengivet i bilag A til denne rapport.

Ledelsen på Hotel Prindsen ved hotelejer Martin Bank samt ledelsen på Ishøj Hotel og Kursuscenter ved Direktør Birgit Rasmussen har besvaret de test- og evalueringsskemaer, der er blevet udarbejdet i forbindelse med test af emnehæfter om inventar samt renovering og nybyggeri i HORESTA´s miljøstyringsprojekt. På Hotel Prindsen blev testskemaerne gennemgået af både ledelsen, ingeniøren Per Willaume Andersen, Tegnestuen Bondetinget, og arkitekten Mette Skovbjerg, Varmings Tegnestue.

Alle rettelser til emnehæfterne er efterfølgende blevet indarbejdet i de endelige udgaver. Begge steder fandtes emnehæfterne særdeles brugbare, særligt til brug som checkliste ved opgaver med både vedligehold, renovering og nybyggeri inden for branchen.

Ishøj Hotel og Kursuscenter

På Ishøj Hotel og Kursuscenter er der jævnligt i projektforløbet afholdt møder, hvor de vedligeholdelsesopgaver, der har været aktuelle, er blevet gennemgået.

Der er med baggrund i møderne blevet udarbejdet en liste over hvilke mulige virkemidler og løsninger, der kan tages i anvendelse for at opnå størst reduktion i miljøpåvirkninger. Disse lister indgår i emnehæfterne i HORESTA´s værktøjskasse Miljø 2100 og fremgår af bilag A til denne rapport. Herudover er der i afsnit 10.4. kort beskrevet de konkrete undersøgelser, der er foretaget på Ishøj Hotel og Kursuscenter. Ledelsen på Ishøj Hotel og Kursuscenter har efter møderne gennemgået disse og taget stilling til hvilke løsninger, der skulle tages i anvendelse.

Hotel Prindsen

På Hotel Prindsen er projektet i løbet af projekteringen blevet forsinket mange gange og har i perioder været sat i stå på grund af uoverensstemmelser om økonomien i projektet. Dette har betydet, at det ikke har været muligt at se det endelige resultat af projekteringen, da byggeriet ikke var fuldført, da denne rapport blev udarbejdet. Det har dog været muligt at gennemføre hele projekteringen og implementere miljøløsninger og virkemidler hele vejen igennem denne.

Der er særligt to elementer, der gennem hele projekteringen har sat en klar begrænsning i forhold til muligheder for implementering af miljøtiltag i projektet:

  1. Tid
  2. Økonomi

Metode

Projektet på Hotel Prindsen startede med en interessetilkendegivelse fra ledelsens side i at deltage i dette projekt. Herefter er der ved projektets start holdt møder med ledelsen, og virksomheden er blevet gennemgået i forbindelse med kortlægningen. Efterfølgende har RAMBØLL og ledelsen holdt møder, hvor mulige miljømålsætninger for projektet blev drøftet. I afsnit 7.2 er overvejelserne omkring valg af miljømålsætninger på Hotel Prindsen gennemgået.

Efterfølgende er der udarbejdet et skema (se bilag B), hvor miljømålsætningerne for projektet er opstillet sammen med de mulige virkemidler/løsninger. Hvert virkemiddel/løsning er i projektforløbet gennemgået og undersøgt med henblik på muligheden for iværksættelse og relevans for projektet.

Resultatet af alle skemaer der er gennemgået i projektet fremgår af bilag C.

2.7 Konklusion

Det kan samlet konkluderes, at dette projekt har bidraget væsentligt til HORESTA´s miljøstyringsprojekt, hvor der i værktøjskassen Miljø 2100 i følgende emnehæfter er indsat afsnit om renovering og nybyggeri:
Varme
El
Vand
Affald
Transport
Miljø- og sundhedsbelastende stoffer
Støj og lugt
Arbejdsmiljø

og hvor der er blevet udarbejdet to selvstændige emnehæfter på baggrund af input fra dette projekt:
Inventar
Renovering og nybyggeri

I forbindelse med test af emnehæfterne har branchen med stor interesse modtaget de udarbejdede lister over mulige virkemidler og løsninger, der kan tages i anvendelse for at reducere miljøpåvirkningerne fra vedligeholds- renoverings- og nybyggeriopgaver. Særligt har bygherrer, arkitekter og ingeniører oplyst, at emnehæfterne kan anvendes som miljøchecklister ved større eller mindre projekteringsopgaver.

Det kan samlet konkluderes, at det har været muligt at inddrage og implementere miljøtiltag i de to projekter i casevirksomhederne, således at disse på mange punkter er blevet mere miljørigtige.

Det kan samtidigt konkluderes, at de tiltag og løsninger, der ud over at reducere miljøpåvirkningerne også giver besparelser på driftsøkonomien og bedre komfort for medarbejderne og gæsterne, er nemme at inddrage i projekterne. Herimod er inddragelse af miljøforhold i opgaver, der ikke direkte giver besparelser på driftsøkonomien og bedre komfort for medarbejderne og gæsterne, kan være særdeles vanskelige at inddrage i projekterne. Dette skyldes, at tid og økonomi stadig er de altafgørende faktorer, når ledelsen i virksomhederne skal træffe beslutninger om løsninger og tiltag.