Idé-katalog til renere teknologier på fjerkræslagterier 7. Dyser
7.1 Dyser frem for brusere og rislerørBrug af dyser giver mulighed for at vælge vandstrålens form (flad-/rundstråle), spredningsvinkel og den kraft, hvormed vandet rammer objektet, som skal afskylles. Herved kan en given afskylningsopgave som udgangspunkt udføres med mindre vand end ved brug af brusere eller rislerør. Anvendelse af dyser giver følgende fordele:
I strålen fra dyser kan der dannes dråber (aerosoler), som er så små, at de kan holde sig svævende i luften i længere tid. Stoffer og mikroorganismer fra den afskyllded overflade kan overføres til dråberne og hermed blive spredt over et større område. Hvis der befinder sig personer i området, vil disse kunne indånde dråberne (aerosolerne) og dermed få overført materiale/forurening fra produkterne. Denne overførsel kan i nogle tilfælde medføre sundhedsrisici og aerosoldannelse, og spredning af disse bør altid begrænses mest muligt. Valg af dyser frem for brusere/rislerør må derfor i det enkelte tilfælde bero på en nærmere vurdering, hvor både lovgivningskrav, bakteriologi og arbejdsmiljø nøje overvejes. I de efterfølgende afsnit er angivet nogle generelle betragtninger om dysetyper, tryk, vandmængder og dråbestørrelser. Det anbefales at søge teknisk bistand hos leverandører af dyser for at få optimal rådgivning. 7.2 DysetyperFladstråledyser giver en smal ellipseformet stråle, mens kegledyser giver en bred kegleformet stråle. Til afskylning af produkter, udstyr m.v. bør der tages udgangspunkt i anvendelse af kegledyser. Dysens dimension vælges udfra den vandmængde som forventes at være tilstrækkelig og endelig justering af denne foretages ved tilpasning af tilgangstrykket. Hvis der anvendes fladstråledyser skal man være opmærksom på at disse normalt danner mindre dråber end rundstråledyser og risikoen for aerosoldannelse er derfor større. Trykket ved dysen bør derfor ikke være højere end nødvendigt. 7.3 AerosoldannelseI vandstrålen fra dyser dannes dråber, jo højere vandtryk jo mindre dråber. Dråber kan dannes i forskellige størrelser og de mindste dråber betegnes som aerosoler. Som vejledende tal for dråbestørrelsen kan anføres følgende taleksempler: Kegledyse ved 0,7 bar og 0,38 l/min:
Kegledyse ved 0,7 bar og 3,3 l/min:
Fladdyse ved 20 bar og 0,38 l/min:
Dråberne vil som følge af tyngdekraften falde til jorden. Dråber på 0,001mm, 0,01 mm og 0,02 mm er henholdsvis 28 timer, 17 min og 4 min om at falde 3 m. Dråberne vil som følge af den store overflade imidlertid forholdvis nemt fordampe. Nogle dyseleverandører regner dråber på under 0,005 mm som aerosoler og udfra dette skulle ingen af ovennævnte eksempler give aerosoler.. Da det reelt set ikke er vanddråberne, der giver anledning til arbejdsmiljøproblemer, men de stoffer/mikroorganismer som transporteres med dråberne, kan problemets størrelse først vurderes, når der fremkommer egnede målemetoder for disse stoffer/mikroorganismer. Sammenfattende kan det anbefales
|