| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Bæredygtig bolig-arbejdsstedstrafik i Horsens Kommune

Bilag 6
6 Pendlerplan for Ingeniørhøjskolen

6.1 Indledning

I efteråret 1996 gav Miljøstyrelsens tilskudsordning "Bytrafikprojektet" tilskud til at gennemføre projektet "Bæredygtig bolig-arbejdsstedstrafik i Horsens Kommune". Projektet er udført i samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Vejle Amt, Horsens Kommune og RAMBØLL NYVIG.

Det overordnede formål med projektet var at undersøge og udvikle muligheden for, at pendling mellem bolig og arbejde sker på en mere miljømæssig forsvarlig måde, end det nu er tilfældet. Målet med projektet er således at kortlægge transportarbejdet til og fra 4 udvalgte virksomheder og skoler for siden at udarbejde individuelle pendlerplaner for de involverede.

Udgangspunktet for denne pendlerplan er den spørgeskemaundersøgelse, Horsens Kommune gennemførte i oktober 1998 i samarbejde med virksomhederne og skolerne. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at klarlægge transportmønstre og –vaner hvert enkelt sted. I spørgeskemaundersøgelsen er yderligere faktorer som parkeringsforhold, bade- og omklædningsfaciliteter og afstand til kollektiv transport samt frekvenser af denne foruden omfanget af tjenesterejser søgt kortlagt. Desuden er der spurgt om betydningen af boligforholdene i Horsens for valg af bopæl. Spørgeskemaundersøgelsen samt resultaterne af denne er beskrevet nærmere i en separat rapport.

6.2 Overordnet mål

34% af de 600 ansatte og studerende svarende til omkring 200 kører i dag i egen bil til Ingeniørhøjskolen. Målet er, at dette antal skal reduceres, så den samlede andel af ansatte og studerende, der kommer til Ingeniørhøjskolen i egen bil bliver 29% svarende til 172 ved 600 ansatte og studerende.

6.3 Baggrund

Ingeniørhøjskolen tilbyder en videregående uddannelse og ligger placeret ca. 3 km. fra centrum på Chr. M. Østergaards Vej i den østlige del af Horsens.

Figur 1
Kort over placeringen af Ingeniørhøjskolen. © Kort og Matrikelstyrelsen

De vigtigste adgangsveje til Ingeniørhøjskolen er Chr. M. Østergaards Vej, Sundvej, Langmarksvej og Bakkesvinget. På Langmarksvej og Sundvej fra Haurowitzvej er der cykelsti, mens der på Sundvej fra Bøghsgade til Haurowitzvej kun er cykelstier i den nordlige vejside. De øvrige veje er uden stianlæg.

De studerende modtager oplysninger om mulighederne for kollektiv transport ved studiestart. Bybus linie 1, 2 og 3 stopper ved Ingeniørhøjskolen, bybus linie 4 stopper ved Oddervej/Sølystvej, Linie 5 stopper på Sundvej, linie 7 og 8 har endestation ved Langmarksvej/Bakkesvinget. Regional rute 306, Horsens-Odder, kører ad Sundvej en gang i timen.

Ved hovedindgangen har Ingeniørhøjskolen overdækkede skure med plads til ca. 240 cykler og knallerter. Der er ligeledes en cykelkælder med plads til ca. 50 cykler, og her er bade- og omklædningsfaciliteter placeret. Benyttelsen af cykelparkeringen er ikke undersøgt i spørgeskemaundersøgelsen.

Ingeniørhøjskolen har ca. 200 parkeringspladser; hvoraf hovedparten ligger tæt på skolens indgang.

Der er i alt 600 ansatte og studerende på skolen, hvoraf 62% deltog i spørgeskemaundersøgelsen. Hvis fordelingen af ansatte og studerende blandt respondenterne anses for at svare til niveauet på Ingeniørhøjskolen, er 77% af respondenterne svarende til 462 studerende, 19% svarende til 114 er fastansatte, og de resterende 4% svarende til 24 er timelærere mm.

Mødetiderne for de ansatte og de studerende på Ingeniørhøjskolen er som følger:

Tabel 1
Fordeling af mødetider for ansatte og studerende på Ingeniørhøjskolen

I spørgeskemaundersøgelsen er det oplyst, at det tidspunkt, ansatte og studerende får fri på, fordeler sig jævnt fra 10.00 til 19.00 med større frekvens på hele timetal, og at stort set alle møder og får fri indenfor den periode på dagen, hvor de kollektive transportmidler har flest afgange.

Fordelingen af ansatte og studerende ud fra bopælskommuner er:

Tabel 2
Bopælskommuner for ansatte og studerende på Byggeteknisk Højskole.

Det skal bemærkes, at 31% af de studerende bor på Ingeniørhøjskolens kollegium, der ligger i gangafstand fra Ingeniørhøjskolen. Fra spørgeskemaundersøgelsen foreligger der ikke oplysninger om afstanden til Ingeniørhøjskolen opdelt på ansatte hhv. studerende.

I den følgende tabel er transportmiddelfordelingen vist i forhold til afstanden mellem de ansattes og studerendes bopæl og Ingeniørhøjskolen. Antallet af ansatte og studerende i de forskellige kategorier er fremkommet ved en aflæsning af figurerne 3.2.1 og 3.2.3 fra undersøgelsesrapporten. Efter aflæsningen af tallene er der foretaget en udjævning af kategorierne efter Fratars Metode⁵⁾.

Tabel 3
Transportmiddelfordelingen i forhold til afstand fra bopæl til Byggeteknisk Højskole

Blandt de ansatte og studerende, der har svaret, har 95% kørekort, og 48% rådighed over bil. Dette svarer til, at 288 ansatte og studerende har mulighed for at køre i bil til arbejde. Ifølge undersøgelse kører 201 ansatte og studerende til arbejde i bil, hvilket svarer til, at 70% af de med rådighed over bil anvender denne. At ansatte og studerende med rådighed over bil vælger alternative transportformer skyldes formentligt de rimeligt gode muligheder for kollektiv transport samt at en stor del af eleverne bor direkte i tilknytning til Ingeniørhøjskolen.

6.4 Virkemidler

I det følgende beskrives de forskellige virkemidler, der kan anvendes for at nedsætte andelen af bilture som chauffør til Ingeniørhøjskolen. Virkemidlerne kan deles op på følgende 4 hovedoverskrifter:

1. Flere cyklende og gående
2. Flere, der benytter kollektiv transport
3. Mere samkørsel
4. Øvrige virkemidler

I det følgende er de forskellige tiltag indenfor hver hovedgruppe beskrevet, og der er opsat mål for de første 3 hovedgruppe.

Flere cyklende og gående

Den store andel af lette trafikanter vurderes at skyldes, at mange studerende bor på kollegier og værelser i nærheden af skolen, samt at Ingeniørhøjskolen ligger centralt for den østlige del af Horsens og Stensballe området.

For de studerende dominerer cykel og gang på afstande op til 3-4 km, hvor der dog er op til 32% af de studerende, der benytter personbil. Personbilen er det foretrukne transportmiddel ved afstande over 6 km.

Omfanget af studerende, der cykler og går, er generelt højt, og skyldes i høj grad, at de studerende ikke har råd til at have en bil samtidig med, at kollegier og ungdomsboliger ligger tæt ved skolen.

De ansatte cykler og går kun på afstande under 4 km, men bortset fra afstande under 1 km er der dog stadig omkring 50% af ansatte med under 4 km til arbejde, der kører i bil. Personbilen er generelt det foretrukne transportmiddel ved alle andre afstande over 1 km, således at det for disse afstande gælder, at mellem 51% og 100% bruger bil til arbejde.

Årsagerne til, at især ansatte med under 6 km til arbejde bruger bilen, kan være, at bilen skal bruges i arbejdstiden; 24% af ansatte/studerende svarende til 144 bruger bil i arbejdstiden. Bilen kan også være valgt af bekvemmelighedsgrunde eller pga. at chaufføren har ærinder på vej til eller fra arbejde. 33% af de, der kører i bil til arbejde, har ophold på vej til eller fra arbejde, heraf stoppede 40% fordi de skulle afsætte eller medtage passagerer, mens de resterende 60% fordeltes ligeligt på folk, der skulle hente/aflevere børn i skole/daginstitution og folk, der skulle foretage indkøb.

Endelig kan valget af bilen skyldes, at ansatte ikke bryder sig om at cykle til Ingeniørhøjskolen, fordi der ikke er tilstrækkeligt med cykelstier, eller fordi cykelparkeringsfaciliteterne ikke er tilfredsstillende.

Som mål sættes, at flere af de ansatte og studerende, der har under 6 km til Ingeniørhøjskolen skal benytte cyklen.

Årsagen til, at 6 km vælges som den maksimale afstand, hvor det anses for sandsynligt at overflytte bilister til cykel, er, at en sådan tur kan køres på ca. 20 minutter, hvilket kun er ca. 10 min. mere, end den samme tur ville tage i bil. En cykeltur på 6 km kræver desuden ikke, at cyklisten er i meget god fysisk form for at kunne gennemføre turen.

Fordelingen af transportmidler på ansatte og studerende med under 6 km. til Ingeniørhøjskolen er som i efterfølgende tabel:

Tabel 4
Transportmiddelfordelingen for ansatte og studerende med under 6 km. til Ingeniørhøjskolen

På trods af, at der er mange cyklister i forvejen, kan der mødetiderne og skolens meget centrale placering taget i betragtning sættes som et mål, at ca. 10% af turene i bil overflyttes til cykel, så kun 66 svarende til 17% af de ansatte/studerende i denne gruppe kører til arbejde i bil som chauffør.

47% svarende til 282 af de ansatte/studerende mener, at mulighederne for kollektiv transport er gode eller meget gode. Hele 12% af ansatte/studerende har svaret, at de ikke ved, om mulighederne for kollektiv transport er gode eller dårlige – dette kan bl.a. skyldes den store andel af studerende, der bor på kollegium nær skolen.

Over halvdelen af ansatte/studerende fra Horsens, Vejle og Århus mener, at mulighederne for kollektiv transport er gode eller meget gode, mens kun 27% af ansatte/studerende fra de øvrige kommuner mener, at mulighederne er gode eller meget gode.

Kun ansatte og studerende, der går eller kører i bil som chauffør synes overvejende, at mulighederne for kollektiv transport er dårlige. Omkring 75% af de, der allerede bruger kollektiv transport er tilfredse eller meget tilfredse med mulighederne for kollektiv transport, hvorimod kun 25% af de, der kører i egen bil til Ingeniørhøjskolen er af samme opfattelse.

På trods af det store antal ansatte og studerende, der er tilfredse med mulighederne for kollektiv transport, vurderes der alligevel at være et potentiale i overflytning af personer fra bil til kollektiv transport, hvis der informeres bedre om disse muligheder.

Afstanden til Horsens Banegård er så stor, at andelen af ansatte og studerende, der benytter en kombination af kollektiv transport og cykel, kunne øges, hvis cykelfaciliteterne på banegården forbedres med bl.a. flere aflåste cykelstativer.

En del har anført, at det er for dyrt at anvende kollektiv transport. Studerende på videregående SU berettigede uddannelser kan få et SU-kort, der giver 65% rabat på en del af udgiften til den kollektive rejse.

Som mål sættes, at flere ansatte/studerende med over 3 km til Ingeniørhøjskolen skal benytte kollektiv transport.

Fordelingen af transportmidler på ansatte og studerende med over 6 km. til Ingeniørhøjskolen er som i efterfølgende tabel:

Tabel 5
Transportmiddelfordelingen for ansatte og studerende med over 6 km. til Ingeniørhøjskolen

På grund af Ingeniørhøjskolens beliggenhed, og pga. at de fleste ansatte og studerende møder på tidspunkter, hvor der er god kollektiv dækning, skal ca. 10% af alle bilturene som chauffør over 6 km overflyttes til kollektiv transport, så kun 115 ansatte/studerende i denne gruppe svarende til 55% kører til Ingeniørhøjskolen i bil som chauffør.

Fordelingen af transportmidler på ansatte med mellem 3 og 6 km til Ingeniørhøjskolen er som i efterfølgende tabel:

Tabel 6
Transportmiddelfordelingen for ansatte og studerende med mellem 3 og 6 km til Ingeniørhøjskolen

Som for ansatte og studerende med over 6 km til arbejde skal 10% af bilturene som chauffør mellem 3 og 6 km til arbejde svarende til 4 bilture overflyttes til kollektiv transport, således at kun 26 ansatte eller studerende, svarende til 31% kører til arbejde som chauffør i bil.

Fordelingen af ansatte/studerende på, om de kører i bil som chauffør eller som passager, svarer til, at belægningen i bilerne i dag er 1,16 personer pr. bil, hvis det antages, at alle passagererne kører med deres kolleger, lærere eller studiekammerater til Ingeniørhøjskolen.

En oplagt løsning på, at så mange kører til Ingeniørhøjskolen som chauffør, er, at der arbejdes på at få ansatte/studerende til at køre sammen.

Eleverne udgør omkring 462 af de 600 ansatte og elever. Idet der er en udskiftning blandt disse, og da såvel ansattes som studerendes skema bliver ændret hvert semester, kan det være en barriere, at samkørselsordningerne skal revurderes ved hvert semesterstart. Yderligere kan det forventes at være en barriere, at måske ikke alle ansatte er interesserede i køre sammen med studerende. Disse barrierer bør kunne overvindes ved hjælp af information om bl.a. de økonomiske fordele ved samkørsel.

Med den store andel af enkeltbilister, der er i dag, tyder meget på, at der er potentiale for samkørsel.

Målet er, at flere af de, der kører i bil til Ingeniørhøjskolen, skal køre sammen.

Fordelingen af transportmidler på alle ansatte og studerende er som i efterfølgende tabel:

Tabel 7
Transportmiddelfordelingen for alle ansatte og studerende til Ingeniørhøjskolen

Pga. mødetiderne og pga. Ingeniørhøjskolens ikke meget centrale beliggenhed, skal bilturene via samkørsel reduceres med ca. 5%, så kun ca. 191 ansatte/studerende svarende til 32% kører til Ingeniørhøjskolen som chauffør. Dette svarer til, at belægningen i bilerne øges fra 1,16 til 1,22.

I april 1999 blev det vurderet, at der mangler 40-50 ungdomsboliger i byen. Ingeniørhøjskolen har tilbudt at stille en gratis grund til rådighed for opførelsen af ungdomsboliger. Ingeniørhøjskolen såvel som Horsens Kommune har desuden undersøgt mulighederne for finansiering af ungdomsboliger nær Ingeniørhøjskolen eller andetsteds.

Ingeniørhøjskolen overvejer at indføre fjernundervisning på enkelte kurser, hvor kursister undervises over internettet og ikke har behov for at møde på Ingeniørhøjskolen en hver uge.

6.5 Implementering af virkemidler

I det følgende er alle virkemidlerne opstillet efter, hvem der er ansvarlig for virkemidlets gennemførelse.

Ingeniørhøjskolen

Virkemidlerne for Ingeniørhøjskolen er opdelt på de virkemidler, højskolen agter at indføre indenfor en tidshorisont på 3 år og de virkemidler, der i øvrigt overvejes udført, som der derfor endnu ikke er sat tidshorisont på.

Virkemidlerne for Horsens Kommune er opdelt på de virkemidler, kommunen agter at indføre indenfor en tidshorisont på 3 år og de virkemidler, der i øvrigt overvejes udført, og som der endnu ikke er sat tidshorisont på.

Nedenfor er opridset en række virkemidler, der implementeret hver for sig vil give den anførte reduktion i antallet af bilture som chauffør til Ingeniørhøjskolen. Idet der er overlap i målgruppen, der skal flyttes fra bil til cykel, kollektiv trafik og samkørsel, kan den samlede reduktion i bilture ikke summeres, men skal beregnes ud fra målgrupperne.

Succeskriterier

På skemaform ser reduktionen i antallet af bilture til Ingeniørhøjskolen ud som følger:

Tabel 9
Samlet opgørelse reduktionen over i antallet af bilture til Ingeniørhøjskolen

Den reduktion, hvert enkelt af virkemidlerne vil give, afhænger af, om der er udført andre virkemidler for samme målgruppe. Derfor er der angivet en minimums- og en maksimumseffekt for hvert af virkemidlerne. Maksimumseffekten for det enkelte virkemiddel vil kunne forventes, hvis alene dette virkemiddel implementeres, men hvis effekten af virkemidlerne summeres, vil det være de mindste effekter, der beregnes til at være de reelle effekter.

Den samlede reduktion i antallet af ture bliver i alt 29 ture, svarende til, at andelen af bilture som chauffør reduceres fra 201 (34%) til 172 (29%).

Ud over ovennævnte reduktion i antallet af bilture vil der komme en miljøgevinst, hvis et eller flere af tiltagene under øvrige virkemidler gennemføres.

6.7 Evaluering

Efter en periode på 1-2 år efter gennemførelsen af pendlerplanen foretages en ny spørgeskemaundersøgelse for at undersøge, om tiltagene i forbindelse med pendlerplanen har medført ændringer i transportmønstre og –vaner.

Som udgangspunkt skal spørgeskemaundersøgelsen være udformet på samme måde som den spørgeskemaundersøgelse, Horsens Kommune gennemførte i oktober 1998. Den nye spørgeskemaundersøgelse skal yderligere indeholde spørgsmål om de tiltag, der er vedtaget i pendlerplanen, og om disse har haft indflydelse på transportmiddelvalget, f.eks. om mulighederne for hjemmearbejde er til stede, og om de bliver udnyttet, om de ansatte eller studerende er flytte for nyligt, og om bopælen var valgt i forhold til afstand til Ingeniørhøjskolen, om ansatte og studerende generelt har ændret transportvaner pga. pendlerundersøgelsen.

Den nye spørgeskemaundersøgelse udføres i oktober, og de samlede fordelinger af solokørsel i bil sammenlignes med målet opsat i pendlerplanen.

En simpel tælling af antallet af bilture til Ingeniørhøjskolen kunne også være en mulig evalueringsmetode, men ved en tælling vil det være nødvendigt at korrigere for forskelle pga. at kun 56% har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, jf. uddybningen i afsnit 3. Desuden kan der være besøgende, som ikke skal medregnes. Hvis der ønskes gennemført en tælling, kan denne således ikke sammenlignes direkte med spørgeskemaundersøgelsen, og der bør også laves en før-tælling af antallet af bilister, før virksomheden påbegynder tiltag til reduktion af bilismen.