Bæredygtig bolig-arbejdsstedstrafik i Horsens Kommune

Bilag 7
7 Pendlerplan for Byggeteknisk Højskole

7.1 Indledning
7.2 Overordnet mål
7.3 Baggrund
7.4 Virkemidler
7.5 Implementering af virkemidler
7.6 Forventet effekt
7.7 Evaluering
 

7.1 Indledning

I efteråret 1996 gav Miljøstyrelsens tilskudsordning "Bytrafikprojektet" tilskud til at gennemføre projektet "Bæredygtig bolig-arbejdsstedstrafik i Horsens Kommune". Projektet er udført i samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Vejle Amt, Horsens Kommune og RAMBØLL NYVIG.

Det overordnede formål med projektet var at undersøge og udvikle muligheden for, at pendling mellem bolig og arbejde sker på en mere miljømæssig forsvarlig måde, end det nu er tilfældet. Målet med projektet er således at kortlægge transportarbejdet til og fra 5 udvalgte virksomheder og skoler for siden at udarbejde individuelle pendlerplaner for de involverede.

Udgangspunktet for denne pendlerplan er den spørgeskemaundersøgelse, Horsens Kommune gennemførte i oktober 1998 i samarbejde med virksomhederne og skolerne. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at klarlægge transportmønstre og –vaner hvert enkelt sted. I spørgeskemaundersøgelsen er yderligere faktorer som parkeringsforhold, bade- og omklædningsfaciliteter og afstand til kollektiv transport samt frekvenser af denne foruden omfanget af brug af bil i arbejdstiden søgt kortlagt. Desuden er der spurgt om betydningen af boligforholdene i Horsens for valg af bopæl. Spørgeskemaundersøgelsen samt resultaterne af denne er beskrevet nærmere i en separat rapport.

7.2 Overordnet mål

42% af de ca. 600 ansatte og studerende svarende til omkring 250 kører i dag i egen bil til Byggeteknisk Højskole. Målet er, at dette antal skal reduceres, så den samlede andel af ansatte og studerende, der kommer til Byggeteknisk Højskole i egen bil bliver 33% svarende til 200 ved 600 ansatte og studerende.

7.3 Baggrund

Byggeteknisk Højskole tilbyder en videregående uddannelse og ligger centralt placeret midt i Horsens.

Figur 1
Kort over placeringen af Byggeteknisk Højskole. © Kort og Matrikelstyrelsen

De vigtigste adgangsveje til Byggeteknisk Højskole er Amaliegade, Slotsgade og Havneallé. På Amaliegade og Sundvej er der på dele af strækningen cykelstier i den nordlige vejside, mens resten er uden stianlæg. På Havneallé er der cykelstier.

De studerende modtager oplysninger om mulighederne for kollektiv transport ved studiestart. Bybus linie 4 og 2 og regional rute 306 stopper lige ved Byggeteknisk Højskole, og bybus linie 1 og 3 stopper på Amaliegade.

Byggeteknisk Højskole har overdækkede cykelskure med plads til ca. 140 cykler. Benyttelse er ikke undersøgt i spørgeskemaundersøgelsen. Bade- og omklædningsfaciliteter ligger relativt langt fra cykelparkeringen. Mange stiller yderligere deres cykel i parallelgaden Amaliegade, hvor der ikke er rigtig cykelparkering.

Byggeteknisk Højskole har i alt 84 parkeringspladser; derudover kan der parkeres i de omkringliggende gader. Parkeringsfaciliteterne omkring skolen forekommer lettere kaotiske, og det vurderedes i spørgeskemaundersøgelsen, at der ikke er parkeringspladser nok. Efterfølgende har Byggeteknisk Højskole indført parkeringskontrol.

Der er i alt 600 ansatte og studerende på skolen, hvoraf 56% deltog i spørgeskemaundersøgelsen. Hvis fordelingen af ansatte og studerende blandt respondenterne anses for at svare til niveauet på Byggeteknisk Højskole, er 63% af respondenterne svarende til 378 studerende, 27% svarende til 162 er fastansatte, og de resterende 10% svarende til 60 er timelærere, folk i puljejobs eller på prøvetid mm.

Mødetiderne for de ansatte og de studerende på Byggeteknisk Højskole er som følger:

Tabel 1
Fordeling af mødetider for ansatte og studerende på Byggeteknisk Højskole

Arbejdstid/undervisning start

Arbejdstid/undervisning slut

Tid

Andel af ansatte/
studerende

Tid

Andel af ansatte/
studerende

08.00

30%

16.00

67%

08.20

58%

   

Øvrige tidspunkter

12%

Øvrige tidspunkter

33%

Fordelingen af ansatte og studerende ud fra bopælskommuner er iflg. spørgeskemaundersøgelsen:

Tabel 2
Bopælskommuner for ansatte og studerende på Byggeteknisk Højskole.

Bopælskommune

Samlet

Studerende

Ansatte

Horsens Kommune

60%

58%

65%

Århus Kommune

9%

13%

6)

Juelsminde Kommune

4%

3%

6%

Vejle Kommune

4%

3%

5%

Skanderborg Kommune

16)

3%

16)

Gedved Kommune

16)

16)

5%

Andre kommuner

23%

20%

19%

Fra spørgeskemaundersøgelsen foreligger der ikke oplysninger om afstanden til Byggeteknisk Højskole opdelt på ansatte hhv. studerende.

I den følgende tabel er transportmiddelfordelingen vist i forhold til afstanden mellem de ansattes og studerendes bopæl og Byggeteknisk Højskole. Antallet af ansatte og studerende i de forskellige kategorier er fremkommet ved en aflæsning af figurerne 3.2.1 og 3.2.3 fra undersøgelsesrapporten. Efter aflæsningen af tallene er der foretaget en udjævning af kategorierne efter Fratars Metode7).

Tabel 3
Transportmiddelfordelingen i forhold til afstand fra bopæl til Byggeteknisk Højskole

Afstand

Bil som fører

Bilpassager

Kollektiv

Gang, cykel, knallert

I alt

21+

113

27

44

0

184

16-20

22

0

2

0

24

11-15

15

8

1

0

24

6-10

31

1

1

1

34

4-5

21

1

14

11

47

3-4

15

0

6

3

24

2-3

14

0

8

32

54

1-2

11

0

5

61

77

0-1

10

0

2

120

132

I alt

252

37

83

228

600

Blandt de ansatte og studerende, der har svaret, har 94% kørekort, og 65% rådighed over bil. Dette svarer til, at 390 ansatte og studerende har mulighed for at køre i bil til arbejde. Ifølge undersøgelse kører 252 ansatte og studerende til arbejde i bil, hvilket svarer til, at 65% af de med rådighed over bil anvender denne. At ansatte og studerende med rådighed over bil alligevel vælger alternative transportformer skyldes formentligt Byggeteknisk Højskoles centrale placering i Horsens samt mangelen på parkeringspladser ved skolen.

7.4 Virkemidler

I det følgende beskrives de forskellige virkemidler, der kan anvendes for at nedsætte andelen af bilture som chauffør til Byggeteknisk Højskole. Virkemidlerne kan deles op på følgende 4 hovedoverskrifter:

  1. Flere cyklende og gående
  2. Flere, der benytter kollektiv transport
  3. Mere samkørsel
  4. Øvrige virkemidler

I det følgende er de forskellige tiltag indenfor hver hovedgruppe beskrevet, og der er opsat mål for de første 3 hovedgrupper.

Flere cyklende og gående

Den store andel af lette trafikanter vurderes at skyldes placeringen af Byggeteknisk Højskole i bymidten samt at mange studerende bor på kollegier og værelser i nærheden af skolen.

For de studerende dominerer cykel og gang på afstande op til 2-3 km, hvor der dog er op til 17% af de studerende, der benytter personbil. Personbilen er ikke det foretrukne transportmiddel selv ved store afstande.

Omfanget af studerende, der cykler, er generelt højt, og skyldes i høj grad, at de studerende ikke har råd til at have en bil samtidig med, at kollegier og ungdomsboliger ligger tæt ved skolen.

For de ansatte dominerer cykel og gang kun på afstande under 3 km, hvor der dog er mellem 20% og 33%, der kører i bil. Personbilen er det foretrukne transportmiddel ved alle andre afstande, hvor mellem 38% og 83% bruger bil til arbejde.

Årsagerne til, at især ansatte med under 6 km til arbejde bruger bilen, kan være, at bilen skal bruges i arbejdstiden; 28% af ansatte/studerende svarende til 168 bruger bil i arbejdstiden. Bilen kan også være valgt af bekvemmelighedsgrunde eller pga. at chaufføren har ærinder på vej til eller fra arbejde. Endelig kan valget af bilen skyldes, at ansatte ikke bryder sig om at cykle til Byggeteknisk Højskole, fordi der ikke er tilstrækkeligt med cykelstier, eller fordi cykelparkeringsfaciliteterne ikke er tilfredsstillende.

Som mål sættes, at flere af de ansatte og studerende, der har under 6 km til arbejde skal benytte cyklen.

Årsagen til, at 6 km vælges som den maksimale afstand, hvor det anses for sandsynligt at overflytte bilister til cykel, er, at en sådan tur kan køres på ca. 20 minutter, hvilket kun er ca. 10 min. mere, end den samme tur ville tage i bil. En cykeltur på 6 km kræver desuden ikke, at cyklisten er i meget god fysisk form for at kunne gennemføre turen.

Transportmiddelfordelingen for ansatte og studerende med under 6 km. til Byggeteknisk Højskole er som i efterfølgende tabel:

Tabel 4
Transportmiddelfordelingen for ansatte og studerende med under 6 km. til Byggeteknisk Højskole

Bil som fører

Bilpassager

Kollektiv

Gang, cykel, knallert

I alt

71

1

35

227

334

På trods af, at der er mange cyklister i forvejen, kan der mødetiderne og skolens meget centrale placering taget i betragtning sættes som et mål, at ca. 10% af turene i bil overflyttes til cykel, så kun 64 svarende til 19% af de ansatte/studerende i denne gruppe kører til arbejde i bil som chauffør.

Målet søges opnået ved følgende virkemidler:
Horsens Kommune opdaterer cykelstiplanen, og Byggeteknisk Højskole tilbydes eksemplarer, der hænges op på skolen
Ansatte på Byggeteknisk Højskole informeres om de helbredsmæssige og økonomiske fordele ved at cykle eller gå til arbejde. Dette kan ske i forbindelse med kampagner for at få flere til at cykle. Kampagnerne kan gennemføres i samarbejde med f.eks. Hjerteforeningen, Vejle Amt, Horsens Kommune, Videncenter for Bysundhed, Firmaidræt og Dansk Cyklistforbund. Danish Crown kan bl.a. tilmelde sig "Vi cykler til arbejde" kampagnen på adressen www.vicykler.dk
Der etableres cykelstier langs hele Sundvej samt Amaliegade og krydsningen ved Amaliegade/Havneallé sikres for cyklister. Det ville øge cyklisternes tryghedsfølelse ikke at skulle dele vejareal med motorkøretøjer; især i myldretiden.

Flere, der benytter kollektiv transport

36% svarende til 216 af de ansatte/studerende mener, at mulighederne for kollektiv transport er mindre gode eller dårlige. Kun ansatte/studerende fra Horsens er overvejende tilfredse med mulighederne for kollektiv transport.

Især ansatte og studerende, der benytter tog og bus, er tilfredse med den kollektive transport. De ansatte/studerende, der går til Byggeteknisk Højskole har i de fleste tilfælde ikke nogen mening om, hvorvidt den kollektive transport er god eller dårlig. Generelt er ansatte og studerende dog tilfredse med den kollektive transport; hele 58% af bilisterne er tilfredse med mulighederne for kollektiv transport på trods af, at de ikke selv anvender transportformen.

På trods af det store antal ansatte og studerende, der er tilfredse med mulighederne for kollektiv transport, vurderes der alligevel at være et begrænset kendskab til de muligheder, den offentlige transport tilbyder.

Afstanden til Horsens Banegård er så stor, at andelen af ansatte og studerende, der benytter en kombination af kollektiv transport og cykel, kunne øges, hvis cykelfaciliteterne på banegården forbedres med bl.a. flere aflåste cykelstativer.

En del har anført, at det er for dyrt at anvende kollektiv transport. Studerende på videregående SU berettigede uddannelser kan få et SU-kort, der giver 65% rabat på en del af udgiften til den kollektive rejse.

Som mål sættes, at flere ansatte/studerende med over 3 km til Byggeteknisk Højskole skal benytte kollektiv transport.

Transportmiddelfordelingen for ansatte og studerende med over 6 km. til Byggeteknisk Højskole er som i efterfølgende tabel:

Tabel 5
Transportmiddelfordelingen for ansatte og studerende med over 6 km. til Byggeteknisk Højskole

Bil som fører

Bilpassager

Kollektiv

Gang, cykel, knallert

I alt

181

36

48

1

266

På grund af Byggeteknisk Højskoles gode beliggenhed, og pga. at de fleste ansatte og studerende møder på tidspunkter, hvor der er god kollektiv dækning, skal ca. 10% af alle bilturene som chauffør over 6 km overflyttes til kollektiv transport, så kun 163 ansatte/studerende i denne gruppe svarende til 61% kører til arbejde i bil som chauffør.

Transportmiddelfordelingen for ansatte og studerende med mellem 3 og 6 km til Byggeteknisk Højskole er som i efterfølgende tabel:

Tabel 6
Transportmiddelfordelingen for ansatte og studerende med mellem 3 og 6 km til Byggeteknisk Højskole

Bil som fører

Bilpassager

Kollektiv

Gang, cykel, knallert

I alt

36

1

20

14

71

Som for ansatte med over 6 km til arbejde skal 10% af bilturene som chauffør mellem 3 og 6 km til arbejde svarende til 4 bilture overflyttes til kollektiv transport, således at kun 32 ansatte eller studerende, svarende til 45% kører til arbejde som chauffør i bil.

Målet søges opnået ved følgende virkemidler:
VAT forbedrer Rejseplan Danmark ved at lægge bybusserne ind
Byggeteknisk Højskole gør brug af Rejseplan Danmark og informerer nye ansatte, studerende og kursister om muligheden for at anvende kollektiv transport
Der opsættes udskrifter af bus- og togplaner evt. fra Rejseplan Danmark i kantiner og fællesrum mm. så de ansatte, studerende og kursister på den måde får oplysninger om den kollektive trafik
De studerende informeres om muligheden for med SU-kort at få rabat på kollektiv transport
Der etableres flere cykelparkeringspladser ved Horsens Banegård for at fremme kombinationen af kollektiv transport og cykling. Cykelparkeringspladserne bør kunne aflåses, så cyklerne ikke risikere at blive stjålet om aftenen eller i weekenden.

Mere samkørsel

Fordelingen af ansatte/studerende på, om de kører i bil som chauffør eller som passager, svarer til, at belægningen i bilerne i dag er 1,15 personer pr. bil, hvis det antages, at alle passagererne kører med deres kolleger, lærere eller studiekammerater til Byggeteknisk Højskole.

Eleverne udgør omkring 380 af de 600 ansatte og elever. Idet der er en udskiftning blandt disse, og da såvel ansattes som studerendes skema bliver ændret hvert semester, kan det være en barriere, at samkørselsordningerne skal revurderes ved hvert semesterstart. Yderligere kan det forventes at være en lille barriere, at måske ikke alle ansatte er interesserede i køre sammen med studerende. Disse barrierer bør kunne overvindes ved hjælp af information om bl.a. de økonomiske fordele ved samkørsel.

Med den store andel af enkeltbilister, der er i dag, tyder meget på, at der er potentiale for samkørsel.

Målet er, at flere af de, der kører i bil til Byggeteknisk Højskole, skal køre sammen.

Transportmiddelfordelingen for alle ansatte og studerende er som i efterfølgende tabel:

Tabel 7
Transportmiddelfordelingen for alle ansatte og studerende til Byggeteknisk Højskole

Bil som fører

Bilpassager

Kollektiv

Gang, cykel, knallert

I alt

252

37

83

228

600

Pga. mødetiderne og pga. Byggeteknisk Højskoles meget centrale beliggenhed, skal bilturene via samkørsel reduceres med ca. 10%, så kun ca. 227 ansatte/studerende svarende til 38% kører til Byggeteknisk Højskole som chauffør. Dette svarer til, at belægningen i bilerne øges fra 1,15 til 1,27.

Målet skal opnås ved følgende virkemidler:
Horsens Kommune sørger for, at der stilles en samkørselsdatabase til rådighed for Byggeteknisk Højskole
Byggeteknisk Højskole sørger derefter for, at databasen er tilgængelig for såvel de ansatte som de studerende
De ansatte og de studerende får tilstrækkelig information om og hjælp til søgning til at kunne benytte databasen
I kombination med indførelsen af databasen, bør alle ansatte og studerende modtage information om de økonomiske og miljømæssige fordele ved at køre flere sammen
Der kan evt. laves forsøg med at lade ansatte og studerende, der kører sammen, parkere på de parkeringspladser, der ligger nærmest indgangen, men det vil være svært at kontrollere
Kursister informeres om mulighed for samkørsel til og fra kurser.

Øvrige virkemidler

Følgende virkemidler kan søges anvendt til at reducere de ansattes og studerendes transportbehov:
Hjælp til boligsøgning for nye ansatte og studerende, hvis de ønsker at flytte til Horsens Kommune
Skriftlig information og reklame for Horsens Kommune for alle ansatte/studerende, der ikke bor i Horsens Kommune
Byggeteknisk Højskole og Horsens Kommune arbejder aktivt på at få etableret flere ungdomsboliger.
Ansatte og studerende kan desuden informeres om nye og mere miljøvenlige biler og om, hvorledes man kører miljørigtigt
Byggeteknisk Højskole arbejder på at indføre fjernundervisning på enkelte kurser
Byggeteknisk Højskole udnævner en pendleransvarlig, der skal stå for Byggeteknisk Højskoles del af pendlerplanen. Den pendleransvarlige er kontaktpersonen og den ansvarlige i forhold til de aftaler, der indgås med Horsens Kommune i forbindelse med pendlerplanen.

Vedr. en lokaliseringspolitik med henblik på at få ansatte og studerende til at flytte tættere på Byggeteknisk Højskole skal her bemærkes, at 240 af de 600 ansatte og studerende svarende til 40% ikke bor i Horsens. Af disse har kun 2 svaret, at grunden til, at de ikke bor i Horsens, er mangel på boliger. Kun 17 vil flytte til Horsens, hvis muligheden byder sig.

Byggeteknisk Højskole råder for øjeblikket over ca. 90 boliger til studerende. Disse er placeret rundt omkring i Horsens midtby og er alle i gangafstand fra skolen. Derudover tilbyder Byggeteknisk Højskole at hjælpe med at finde private værelser/lejligheder til de studerende. I Horsens findes der desuden 2 kollegier samt ca. 280 ungdomsboliger. For at styrke studiemiljøet arbejder Byggeteknisk Højskole generelt på at få flere af de studerende til at flytte nærmere skolen. Byggeteknisk Højskole vil yderligere arbejde på at få flere kollegier og ungdomsboliger til Horsens.

Byggeteknisk Højskole overvejer at indføre fjernundervisning på enkelte kurser, hvor kursister undervises over internettet og ikke har behov for at møde på Byggeteknisk Højskole en hver uge.

7.5 Implementering af virkemidler

I det følgende er alle virkemidlerne opstillet efter, hvem der er ansvarlig for virkemidlets gennemførelse.

Byggeteknisk Højskole

Virkemidlerne for Byggeteknisk Højskole er opdelt på de virkemidler, virksomheden agter at indføre indenfor en tidshorisont på 3 år og de virkemidler, der i øvrigt overvejes udført, som der derfor endnu ikke er sat tidshorisont på.

Virkemidler, der foreslås gennemført:
Byggeteknisk Højskole indfører fjernundervisningskurser
Byggeteknisk Højskole arbejder på at få etableret flere ungdomsboliger
Ophængning af cykelstiplanen
Udlevering af generel information om de helbredsmæssige og økonomiske fordele ved at cykle eller gå til arbejde samt gennemførelse af kampagner for at få flere til at cykle (hvert år)
Byggeteknisk Højskole gør brug af Rejseplan Danmark
Byggeteknisk Højskole informerer nye ansatte, studerende og kursister om kollektiv trafik
Der opsættes udskrifter af bus- og togplaner evt. fra Rejseplan Danmark i kantiner mm.
De studerende informeres om SU-kort
Byggeteknisk Højskole sørger for, at samkørselsdatabasen er tilgængelig for de ansatte enten via. intranettet eller via. en frit tilgængelig arbejdsstation
De ansatte og de studerende får tilstrækkelig information om og hjælp til at kunne benytte databasen
Udlevering af information om de økonomiske og miljømæssige fordele ved at køre flere sammen
Der laves forsøg med at lade ansatte og studerende, der kører sammen, parkere på de parkeringspladser, der ligger nærmest indgangen
Kursister informeres om mulighed for samkørsel

Virkemidler, der overvejes gennemført:
Hjælp til boligsøgning for nye medarbejdere
Udlevering af reklame for Horsens Kommune
Udlevering af skriftlig information og reklame for Horsens Kommune for alle ansatte/studerende, der ikke bor i Horsens Kommune
Udlevering af information om nye og mere miljøvenlige biler og om, hvorledes man kører miljørigtigt
Byggeteknisk Højskole udnævner en pendleransvarlig, der skal stå for Byggeteknisk Højskoles del af pendlerplanen. Den pendleransvarlige er kontaktpersonen og den ansvarlige i forhold til de aftaler, der indgås med Horsens Kommune i forbindelse med pendlerplanen.

Horsens Kommune

Virkemidlerne for Horsens Kommune er opdelt på de virkemidler, kommunen agter at indføre indenfor en tidshorisont på 3 år og de virkemidler, der i øvrigt overvejes udført, og som der endnu ikke er sat tidshorisont på.

Virkemidler, der foreslås gennemført:
Horsens Kommune arbejder på at få etableret flere ungdomsboliger
Opdatering af cykelstiplanen
Udarbejdelse af generel information om de helbredsmæssige og økonomiske fordele ved at cykle eller gå til arbejde samt gennemførelse af kampagner for at få flere til at cykle (hvert år)
Der etableres cykelstier langs Sundvej samt Amaliegade og krydsningen Havneallé/Amaliegade sikres
Der stilles en samkørselsdatabase til rådighed for Byggeteknisk Højskole
Udarbejdelse af information om de økonomiske og miljømæssige fordele ved at køre flere sammen

Virkemidler, der overvejes gennemført
Udarbejdelse af reklame for Horsens Kommune
Udarbejdelse af information om nye og mere miljøvenlige biler og om, hvorledes man kører miljørigtigt

Andre myndigheder
VAT forbedrer Rejseplan Danmark ved at lægge bybusserne ind
DSB etablerer flere cykelparkeringspladser ved Horsens Banegård i samarbejde med Horsens Kommune

7.6 Forventet effekt

I afsnit 4 er opridset en række virkemidler, der implementeret hver for sig vil give den anførte reduktion i antallet af bilture som chauffør til Byggeteknisk Højskole. Idet der er overlap i målgruppen, der skal flyttes fra bil til cykel, kollektiv trafik og samkørsel, kan den samlede reduktion i bilture ikke blot summeres.

Succeskriterier

På skemaform ser reduktionen i antallet af bilture til Byggeteknisk Højskole ud som følger:

Tabel 8
Samlet opgørelse reduktionen over i antallet af bilture til Byggeteknisk Højskole

 

0-3 km

3-6 km

Over 6 km

I alt

Flere cyklende og gående

3-4

3-4

0

6-8

Flere, der benytter kollektiv transport

0

3-4

18

21-22

Mere samkørsel

3-4

3-4

18

24-26

Reduktion i alt

6

9

36

51

Antal bilister som udgangspunkt

35

36

181

252

Den reduktion, hvert enkelt af virkemidlerne vil give, afhænger af, om der er udført andre virkemidler for samme målgruppe. Derfor er der angivet en minimums- og en maksimumseffekt for hvert af virkemidlerne. Maksimumseffekten for det enkelte virkemiddel vil kunne forventes, hvis alene dette virkemiddel implementeres, men hvis effekten af virkemidlerne summeres, vil det være de mindste effekter, der beregnes til at være de reelle effekter.

Den samlede reduktion i antallet af ture bliver i alt 52 ture, svarende til, at andelen af bilture som chauffør reduceres fra 252 (42%) til 201 (33%).

Ud over ovennævnte reduktion i antallet af bilture vil der også komme en lille miljøgevinst, hvis et eller flere af tiltagene under øvrige virkemidler gennemføres.

7.7 Evaluering

Efter en periode på 1-2 år efter gennemførelsen af pendlerplanen foretages en ny spørgeskemaundersøgelse for at undersøge, om tiltagene i forbindelse med pendlerplanen har medført ændringer i transportmønstre og –vaner.

Som udgangspunkt skal spørgeskemaundersøgelsen være udformet på samme måde som den spørgeskemaundersøgelse, Horsens Kommune gennemførte i oktober 1998. Den nye spørgeskemaundersøgelse skal yderligere indeholde spørgsmål om de tiltag, der er vedtaget i pendlerplanen, og om disse har haft indflydelse på transportmiddelvalget, f.eks. om mulighederne for hjemmearbejde er til stede, og om de bliver udnyttet, om de ansatte eller studerende er flytte for nyligt, og om bopælen var valgt i forhold til afstand til Byggeteknisk Højskole, om ansatte og studerende generelt har ændret transportvaner pga. pendlerundersøgelsen.

Den nye spørgeskemaundersøgelse udføres i oktober, og de samlede fordelinger af solokørsel i bil sammenlignes med målet opsat i pendlerplanen.

En simpel tælling af antallet af bilture til Byggeteknisk Højskole kunne også være en mulig evalueringsmetode, men ved en tælling vil det være nødvendigt at korrigere for forskelle pga. at kun 56% har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, jf. uddybningen i afsnit 3. Hvis der ønskes gennemført en tælling, kan denne således ikke sammenlignes direkte med spørgeskemaundersøgelsen, og der bør også laves en før-tælling af antallet af bilister, før virksomheden påbegynder tiltag til reduktion af bilismen.

6) Under 3 procent, der indgår i gruppen "Andre kommuner"
[Tilbage]
 
7) P. H. Bendtsen:"Trafikteknik I", Akademisk Forlag, 1964
[Tilbage]