| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljø-, etik og arbejdsmiljøkrav i tekstilproduktkæden

4. Muligheder for at stille krav

4.1 Indledning

Herefter præsenteres hvilke specifikke krav, de enkelte virksomheder stiller til deres leverandører inden for de udvalgte kravområder, og hvor det er relevant, beskrives kommunikationsformen.

I afsnittene om virksomhedens motivation for at stille kravene beskrives både hvilke positive motivationer, som får virksomhederne til at handle inden for det enkelte kravområde samt negative motivationer, som får dem til at afstå fra at handle. Den positive motivation kan eksempelvis være forventning til, hvad der kommer på den politiske dagsordenen fremover, interesse for området eller forventning om, hvad der umiddelbart vil kunne markedsføres.

Efterfølgende præsenteres og analyseres virksomhedernes strategier for at stille krav til deres leverandører. Specielt lægges vægt på at få relationerne mellem virksomhederne frem. Bliver kravene eksempelvis stillet som en del af det kontraktlige grundlag mellem virksomhederne, eller bliver det stillet ved at formulere fælles udviklingsprojekter. Er der tale om langvarige eller kortvarige relationer, hvor godt kender de involverede personer hinanden? Vælger virksomheden at shoppe mellem forskellige leverandører, eller vælger den at have længere relationer.

4.1.1 Afgrænsning

Ved udvælgelse af leverandører til de først interviewede virksomheder er der lagt vægt på at dække både baltiske lande og lande fra Asien, hvor der i begge områder foregår stor tekstilproduktion i dag. Gennem analysearbejdet er det blevet klart, at nogle problemstillinger, specielt vedrørende arbejdsforhold og børnearbejde, er betinget af kulturelle træk og økonomi i de relevante geografiske områder, hvor produktionen – eller en del af produktionen - foregår. Således er børnearbejde i store træk kun blevet nævnt i forbindelse med leverandører fra Asien, mens træk som udbetaling af løn kun har været nævnt som et aspekt i forbindelse med tidligere østeuropæiske lande. Problemstillinger relateret til geografi og kultur har ikke været et omdrejningspunkt for analysen, og det er ikke blevet undersøgt som sådan i projektet. I det omfang en given problemstilling er mere karakteristisk i nogle geografiske områder end andre, beskrives dette under de enkelte problemstillinger.

4.2 Miljø og miljømærker

Miljø har været på dagsordenen i mere end ti år inden for tekstilområdet. I en dansk kontekst var projekterne i begyndelsen fokuseret meget omkring vådprocesser og kemikaliehåndtering og –substitution. Således var et af de første problemområder, der blev identificeret, afdampning af formaldehyd fra en kemisk efterbehandling mod krympning. Et par af de interviewede virksomheder startede deres miljøfokus ved, at deres leverandører kunne tilbyde en mekanisk efterbehandling, så formaldehydafdampningen kunne undgås. Dette betød, at virksomhederne herved fik løst et arbejdsmiljømæssigt problem, idet formaldehydafdampning i systuerne blev reduceret væsentligt eller helt undgået. Efterfølgende har der været mange tekstilprojekter med fokus på renere teknologi og renere produkter. Det vil sige hovedsageligt den del af produktionen, som fandt sted i Danmark. Inden for de sidste år er miljøarbejdet blevet mere produktorienteret, og virksomhederne er derfor begyndt at fokusere på hele produktets livscyklus og dermed også de miljøpåvirkninger, der ligger hos underleverandørerne. Det betyder, at både de dele af processen, der ligger inden for Danmarks grænser, men også de processer, der ligger udenfor, har fået mere opmærksomhed.

Gennem helhedsorienteringen af miljøarbejdet er det blevet klart, at en del af miljøbelastningerne ved fremstilling af tekstiler de facto ligger uden for Danmarks og EU’s grænser. Dette gælder især ved bomuldsdyrkning, hvor kemikalie- og vandforbrug er stort. Men også uld- og syntetfibre giver anledning til belastning af miljøet. Produktion af disse fibre foregår dog både inden for og uden for EU’s grænser.

Med den stigende internationalisering har flere danske færdigvareproducenter og detailhandlere valgt at få produceret deres varer uden for EU’s grænser. Hermed er miljøbelastningen fra vådprocesserne også flyttet og det i mange tilfælde til områder og lande, hvor miljøreguleringen er mindre veludviklet end i Danmark og EU.

Tekstiler er et område, der nyder relativt meget miljø-fokus fra forbrugerside. Måske netop derfor findes der forskellige miljømærker rettet mod tekstiler. Der findes i dag de officielt anerkendte miljømærker EU´s Blomsten og det nordiske Svanen. Desuden findes et privat miljømærke "Bra Miljöval", som er ejet af den svenske naturfredningsforening, samt Økotex 1000 som ligeledes er et privat mærke. Disse fire mærker omfatter hver især et bredt spektrum af tekstiler baseret på såvel naturlige som syntetiske fibre. Desuden findes der miljømærker i bl.a. Japan, Ungarn, Kroatien samt USA og Canada, men disse mærker er kendetegnet ved enten kun at omhandle et enkelt tekstilprodukt som eksempelvis håndklæderuller eller indkøbsposer eller begrænse sig til en type fibre som fibre lavet af brugte plastikflasker. Herudover findes Økotex 100, som kan betegnes som et sundhedsmærke, der sikrer at det færdige tekstil ikke indeholder sundhedsskadelige kemikalier. Dette mærke har oprindeligt primært været anvendt i de tysktalende lande, men efterhånden er det blevet udbredt til de fleste vesteuropæiske lande. Endelig kan nævnes, at der findes en række økologi-ordninger, som har kriterier for tekstiler baseret på økologisk bomuld, uld og silke. Dette er behandlet i afsnittet om økologi.

4.2.1 Virksomhedernes krav til miljø

Da udgangspunktet for at udvælge virksomheder til interview har været, at disse kan karakteriseres som værende proaktive, har en stor del af virksomhederne enten haft et af de officielle miljømærker eller været i gang med at søge om det på interviewtidspunktet. I forhold til at stille miljøkrav kan kravene i miljømærkerne derfor tages som udgangspunkt for typen og omfanget af miljøkrav, den enkelte virksomhed stiller.

I Tabel 4.1 er specificeret hvilke krav, der har været fokus på i de enkelte produktkæder på tidspunktet, hvor interviewene er blevet gennemført. Krav, hvor der ikke er sat kryds ved, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at virksomheden eller kæden har undladt at tage de pågældende hensyn, da disse kan være indeholdt i miljømærkekriterier som de opfylder.

Tabel 4.1:
Oversigt over hvilke miljøhensyn, der er taget i de forskellige produktkæder

Se her!

Som det fremgår ved en hurtig gennemgang af tabellen, er der forskellige fokus i miljøkravene. Nogle krav er stærkt kemisk orienteret, mens andre fokuserer på leverandørernes adfærd (emballage-håndtering, leverandør-styring). Generelt kan det siges, at de fleste kemisk orienteret miljøkrav, som i tabellen er specificeret som enkeltkrav, typisk også er omfattet af et eller flere af de nævnte miljømærker. I tilfælde, hvor både enkeltkrav og miljømærker er markeret, har virksomheden selv fremhævet enkeltkravene som et vigtigt område.

Tabellen kan opsummeres på følgende måde:

Fem virksomheder har produkter mærket med enten Blomsten eller Svanen. En enkelt virksomhed har begge mærker på sine produkter.

To virksomheder har udover Blomsten også Økotex 100 på nogle af deres produkter, mens to virksomheder har tidligere erfaringer med Økotex 100.

Én virksomhed arbejder på at få sine produkter IVN godkendt, mens en virksomhed anvender IVN og Demeters produktkriterier som retningslinie ved udvælgelse af leverandører.

En virksomhed har tidligere haft sit eget private mærke, som var baseret på økologisk, håndplukket bomuld kombineret med Økotex 100. Virksomheden har opgivet dette mærke og anvender i dag ikke nogle mærkeordninger på sine produkter. Virksomheden har i stedet opstillet en række krav primært til kemikalieanvendelsen i produktionen. Disse krav svarer i store træk til de krav, der er til vådprocesserne i Blomsten og Svanen. Virksomheden krav adskiller sig primært ved ikke at stille nogle krav til pesticider, økologisk eller håndplukket bomuld.

En virksomhed har gennem et Private-Sector-projekt under Danida medvirket til at indføre renere teknologi inden for energi- og vandbesparelser samt spildevandsområdet hos en leverandør i Indien. Virksomheden har ikke stillet krav om miljømærker eller specifikke krav til kemikalieanvendelsen.

Endelig har to virksomheder et integreret kvalitets- og miljøledelsessystem certificeret efter hhv. ISO 9001 og ISO 14001. Den ene er desuden registreret under EU’s EMAS ordning. En virksomhed har et certificeret miljøledelsessystem under ISO 14001, som desuden er registreret under EMAS.

4.2.2 Virksomhedernes motivation for at stille krav til miljø

Motivationen for at gennemføre miljøforbedringer varierer for de forskellige virksomheder/produktkæder.

Udfra de gennemførte interviews fremgår det, at for en af produktkæderne er miljøkravene startet med muligheden for at skifte teknologi, således at formaldehydafgivende kemikalier har kunnet undgås ved at skifte til en mekanisk forarbejdning. Dette har for de involverede virksomheder været begyndelsen til et samarbejde om produktforbedring inden for miljøområdet. Dette samarbejde har udviklet sig til at omfatte andre miljøkrav også. Motivationen har været at kunne fremstille og sælge tekstilprodukter, der til stadighed har været i front på miljøforhold og derved kunne profilere sig på markedet på denne baggrund. For færdigvareproducenten har motivationen bygget på et koncept om, at virksomheden på alle områder løbende forbedrer sig og kan dokumentere dette over for omverdenen. Færdigvareproducenten har derfor som den ene part været meget aktiv også i forhold til at stille miljøkrav til leverandørerne og har for tekstilleverandørerne været drivkraft, mens det for kemikalieleverandøren har været farveriet, der har fremført kravene.

En virksomhed har etableret en kontakt til det tyske marked via én fast kunde. Virksomheden og kunden har udnyttet den større opmærksomhed og interesse for miljøvenlige tekstiler, der er på det tyske marked (frem for det danske) til i samarbejde at udvikle miljøvenlige tekstiler.

En anden virksomhed giver ligeledes udtryk for, at der er mange muligheder i Tyskland for køb og salg af tekstiler baseret på økologiske fibre. I det hele taget gav virksomheden udtryk for at der er stor fremdrift i mindre miljøbelastende produkter i Tyskland. Virksomhedens motivation for at starte en miljøvenlig produktion har dog i høj grad været ideologisk begrundet.

Virksomheden, som selv har opstillet en række miljøkrav til deres produkter, har bevidst fravalgt at ansøge om et af de officielle miljømærker eller andre mærker, ligesom den ikke har certificeret kvalitets- eller miljøstyringssystem. Begrundelsen herfor er, at virksomheden finder dokumentationskrav og opbygning af nye rutiner for administrativt tunge. Virksomheden mener dog at miljøarbejde sammen med andre etiske regler er en nødvendighed og arbejder med det internt i organisationen.

En virksomhed har arbejdet med miljøforhold i mange år. Virksomheden har blandt andet arbejdet med miljøstyring på virksomheden og har gennem de senere år inddraget livscyklusvurderinger som en del af deres miljøarbejde. Virksomheden har i forbindelse med tekstilpanelets planer om at gennemføre en kampagne for Blomsten valgt at søge om mærket til en del af deres produkter.

I tre virksomheder ses et sammenfald mellem, at virksomhederne har indført et miljøledelsessystem certificeret efter ISO 14001 eller registreret under EU’s EMAS ordning, og at de har et eller begge af de officielt anerkendte miljømærker Blomsten og Svanen. Typisk har virksomhederne først indført miljøledelsessystemet og senere besluttet også at få miljømærket til en del af virksomhedens produkter. Der kan være flere forklaringer på dette.

Udviklingen kan ses som en konsekvens af miljømyndighederne i starten af 90’erne fokuserede på renere teknologi, som er procesorienteret og derfor lægger op til en miljøstyring. Denne udvikling gik over i at blive mere produktorienteret med hele produktets livscyklus som fokus, hvilket naturligt fører over i miljømærkning, når en virksomhed gerne vil fremstå over for sin omverden som proaktiv inden for miljøområdet. Ydermere kan det tænkes, at virksomhederne, som i forvejen har indført miljøstyring, har haft veludbyggede dokumentationssystemer fastlagt. Desuden har disse virksomheder haft ressourcer og faglige kompetencer på plads fra arbejdet med miljøstyring. Alle virksomhederne har haft en miljømedarbejder eller –koordinator ansat, hvilket har givet bedre muligheder for disse virksomheder til at gennemføre arbejdet med miljømærkning af deres produkter.

4.2.3 Strategi for at stille krav til miljø

Som det fremgår af tabel 4.1, er typerne af miljøkrav meget varierende. Virksomhederne vælger overordnet set forskellige strategier i deres måde at stille miljøkrav på. Inden for de enkelte produktkæder er der ikke konstateret forskelle i måden, hvorpå de forskellige typer miljøkrav (tungmetaller, miljømærkekriterier etc.) stilles. Det vil sige, at den strategi, den enkelte virksomhed i kæden vælger for én type miljøkrav, bliver gentaget for andre typer af miljøkrav. Parallelt hermed gentages dialogen om miljøkravene. Ofte – men ikke altid - er det de samme personer, der kommunikerer om forskellige typer af miljøkrav i kæden.

Den tilgang, hvor virksomheden formidler sit ønske og overlader det til leverandørerne at dokumentere overensstemmelse, kan se ud på forskellige måder i de enkelte produktkæder.

En virksomhed har en relativt detaljeret liste af specifikke krav, som den melder klart ud til sine leverandører. Virksomheden er stor og har aktiviteter i mange lande. Mange af virksomhedens leverandører bliver identificeret ved, at de selv henvender sig. Hvis leverandørens produkter har interesse for virksomheden, besøges denne. Ved besøget vurderes leverandøren på en lang række forhold som økonomi, eksportkvoter, kvalitet, leveringssikkerhed, sikkerhed på arbejdspladsen. Hvis denne vurdering giver et positivt resultat, fremsender virksomheden sine krav, herunder miljøkrav, til leverandøren som på sin side vurderer, om den kan leve op til disse. Kravene til den umiddelbare leverandør gælder også til dennes leverandører, så selvom der er tale om en virksomhed i detailleddet, rækker kravene et stykke bagud i produktkæden – dog ikke helt tilbage til råvareleverandørerne. Typen af krav er af en sådan karakter, at virksomheden kan kontrollere dem og følge op på dem.

Virksomheden opfatter, at den er moralsk forpligtet til at tage et vist ansvar med såvel etiske som miljømæssige forhold, hvilket betyder, at der stilles mange forskelligartede krav til leverandøren . Derfor har virksomheden på miljøsiden valgt ’kun’ at fokusere på udfasning og begrænsning af visse kemikalier.

I samarbejdet med leverandørerne forventer virksomheden ikke, at disse kan leve op til alle miljøkravene fra begyndelsen. Virksomheden lægger derfor vægt på, at den rette indstilling er tilstede, og at der sker fremskridt efterhånden.

En anden virksomhed arbejder i funktionsopdelte grupper, hvoraf tekstiler er en gruppe. Disse grupper varetager alt inden for den pågældende varegruppe – således også miljø. Krav bliver kommunikeret videre til eksempelvis indkøberne i virksomheden. Det er således indkøberne, der kommunikerer miljøkrav videre til leverandører. Denne virksomhed har stillet krav om, at en leverandør skal kunne leve fuldt op til miljømærkekriterierne.

4.2.3.2 Virksomheden involverer sig aktivt i processen

Flere virksomheder videreformidlede i starten af deres arbejde med miljømærket blot kravene til leverandørerne, men oplevede alle, at leverandørerne havde behov for mere dialog og støtte. Nogle af virksomhederne har derfor selv kategoriseret kravene til leverandørerne og formuleret hvilke krav, disse specifikt skulle dokumentere overensstemmelse med.

En virksomhed, der arbejdede på at deres produkter skulle opnå et privat miljømærke baseret på økologiske fibre, havde i første omgang videregivet sine krav, men oplevede at dette ikke medførte handling. Derfor valgte virksomheden at hjælpe flere af sine leverandører til at "sætte sig sammen" med henblik på i fællesskab at løse opgaven om at kunne opfylde kravene i den private mærkeordning.

Virksomheden ser hermed sig selv i en rolle som en slags mediator for at få processen til at forløbe.

En nystartet virksomhed, der har ladet sine krav inspirere af forskellige miljømærke- og økologi-ordninger, har lagt stor vægt på at håndplukke sine leverandører, der enten har kunnet leve op til kravene i nogle af de økologiske mærkeordninger, eller som umiddelbart har kunnet leve op til en række kriterier, som virksomheden har opstillet på baggrund af Svanemærket og udvalgte krav fra de økologiske ordninger. Leverandørerne er blevet identificeret ved deltagelse i en række messer og konkret også søgning via internettet. Denne virksomhed har valgt selv at stå for at indhente dokumentation hos sine leverandører for at vise overensstemmelse med kriterierne i Svanemærket.

En virksomhed har via en agent valgt at shoppe rundt blandt forskellige leverandører for at finde nogle, der kunne leve op til miljømærkekravene i Blomsten. Virksomheden, der er en mellemstor virksomhed, havde tidligere shoppet rundt og var nu ved afsøge forskellige muligheder, men ønskede på sigt at have få samarbejdspartnere, fordi fortolkning, etablering af forståelse samt dokumentation af miljømærkekrav er tidskrævende hos den enkelte leverandør og derfor nemmere at indhente hos få faste leverandører. Virksomheden måtte dog erkende, at det var nødvendigt selv at gå ind og formidle meget konkret, hvilke krav de enkelte led i kæden skulle dokumentere for at få den nødvendige dokumentation fremskaffet, da leverandørerne havde vanskeligt ved at forstå det samlede kriteriedokument.

En virksomhed har som udgangspunkt, at deres leverandører ved rekrutteringen umiddelbart skal kunne opfylde kravene til Økotex 100. Virksomheden har primært faste leverandører, hvor store dele af den tekstile produktionskæde ligger hos samme leverandør. Virksomheden har, i forbindelse med ansøgning om miljømærket, haft en løbende dialog med sin leverandør om at opfylde kravene, men det er leverandøren, der har stået for det praktiske arbejde og dermed har det også været leverandøren, der har skullet gennemføre test på den indkøbte bomuld.

Endelig har en virksomhed valgt selv at indsamle dokumentation hos de enkelte led i kæden om opfyldelse af Blomstens og Svanens kriterier. Virksomheden har selv kontakt til de tekstilleverandører og underleverandører bagud i kæden. Kriterierne fra miljømærkeordningerne indgår desuden som en del af virksomhedens leverandørevalueringssystem, som bruges som et dialogværktøj mellem virksomheden og dens samarbejdspartnere/leverandører.

4.2.4 Effekt af de stillede miljøkrav

Flere virksomheder formulerede, at de i princippet ikke stiller krav, men blot videreformidler krav. Dette er eksempelvis tilfældet for farverier. Farverierne er dog klar over, at de kan bidrage til en stor miljømæssig effekt bl.a. ved valg af farvestoffer og kemikalier. Derfor spiller disse en aktiv rolle i forhold til farvestof-producenterne og kemikalieleverandørerne.

Konkret er de stillede krav til farvestofferne med til at reducere belastningen af vandmiljøet med tungmetaller, reducere den sundhedsmæssige belastning ved at undgå farvestoffer, som kan forårsage kræft eller allergi, samt i forbindelse med vaskeprocesserne at undgå en række tungtnedbrydelige kemikalier. Desuden sikrer miljømærkekravene at en række hjælpekemikalier, som detergenter og blødgøringsmidler der er svært nedbrydelige undgås i produktionsprocesserne.

En virksomhed har gjort en indsats for at substituere PVC. I dette projekt samarbejdede virksomheden med deres kemikalieleverandør for at finde alternativer. Det nyudviklede produkt blev af nogle kunder først modtaget med skepsis, men blev accepteret, da årsagen til produkt forandringen blev forklaret.

Det er projektteamets indtryk, at de virksomheder, der har haft leverandører i Østeuropa eller Asien, har skullet yde en større indsats i form af at finde nye leverandører eller have en tættere dialog med deres leverandører for at formidle miljøkravene/miljømærkekravene videre, end virksomhederne som har benyttet sig af danske leverandører inden for farveriområdet. Årsagen hertil er, at de østeuropæiske og asiatiske leverandører ikke har så lang en tradition for at håndtere miljøkrav og derfor har haft vanskeligere ved at forstå kravene.

I nedenstående Tabel 4.2 gives en samlet oversigt over sammenhængene mellem virksomhedernes miljøkrav til deres leverandører, motivationen for at stille kravene, virksomhedernes strategier til at opnå, at kravene opfyldes hos deres leverandører og effekten af kravene og strategierne hos deres leverandører.

Tabel 4.2:
Oversigt over sammenhænge mellem virksomhedernes miljøkrav, motivation for at stille kravene, strategi til at opnå kravopfyldelsen og effekt af kravopfyldelsen hos leverandørerne

Se her!

4.2.5 Barrierer og muligheder og idéer til handling

Der er identificeret forskellige barrierer og muligheder for virksomhedernes muligheder for at stille miljøkrav eller krav om miljømærker.

To virksomheder nævnte, at en væsentlig barriere ved miljømærkerne er tidsforbruget ved at indsamle dokumentation. Kriteriedokumentet er stort og med mange krav, der skal dokumenteres med tests eller erklæringer fra leverandører. Dette tidsforbrug kræver, at virksomheden afsætter betragtelige ressourcer til udarbejdelse af ansøgningen. For nogle krav er det samtidig næsten en forudsætning, at man har etableret faste langvarige relationer til sine samarbejdspartnere for at kunne håndtere dokumentationskravene.

Et farveri har erfaret, at de i forbindelse med en ansøgning om miljømærke - på trods af et langvarigt samarbejde med en stor kemikalieleverandør - fik problemer med at få dokumentation fra leverandøren for overholdelse af miljømærkekravene. Dette på trods af at kravene, der blev stillet, ikke var nye i forhold til de miljøkrav, virksomheden og leverandøren tidligere havde samarbejdet om. Årsagerne til disse problemer har ikke været muligt at kortlægge.

En virksomhed oplevede, at kultur og traditioner hos en leverandør og/eller det land, hvorfra leverandøren kom, kunne være en barriere. Det bliver en barriere, når leverandøren ikke har en tradition for at tage miljøhensyn og derfor ikke forstår det konkrete krav. Denne virksomhed lagde derfor vægt på, kravene er så målfaste og kontrollerbare som muligt.

En virksomhed anførte endvidere, at det muligvis ville være attraktivt, hvis der havde været ét miljømærke i stedet for mange miljømærker. For at begrænse denne barriere foreslog en virksomhed, at forskellige godkendelses-/miljømærkeordninger anerkender, at hvis en virksomhed lever op til et specifik krav et sted i en ordning, så må det være tilstrækkelig dokumentation for, at virksomheden lever op til samme krav i en anden ordning.

4.2.5.2 Muligheder og idéer til handling

To virksomheder har fremhævet, at de har modtaget meget hjælp og støtte fra Miljømærkesekretariatet i Danmark, og at dette har være uvurderligt. Da Miljømærkesekretariatet ikke direkte kan yde konsulentbistand til potentielle ansøgere, vil muligheden for at benytte sig af en uafhængig konsulentbistand eller støtte til opbygning af egen miljøkompetence være en måde at hjælpe virksomhederne til at komme lettere igennem ansøgningsproceduren. Miljøstyrelsens miljøkompetenceordning, som er en støtteordning til opbyggelse af miljøkompetence i produktionsvirksomheder, må anses for at være en mulighed for virksomhederne. Det bør overvejes, om ordningen kan tilpasses til anvendelse i leverandørkæder, således at kompetencen vil blive opbygget i hele kæden.

En meget konkret erfaring i forbindelse med indsamling af dokumentation er, at virksomhederne, når de videreformidler miljømærkekrav til deres leverandører, er nødt til at specificere for den enkelte leverandør hvilke krav, der er relevante i netop dette tilfælde. At fremsende det samlede kriteriedokument til leverandøren uden yderligere specifikationer gør det vanskeligt for leverandøren, som i mange tilfælde mangler forudsætninger for at forstå kravene, at levere den ønskede dokumentation. Her har Miljømærkesekretariatets brugermanual, som specificerer de enkelte krav, været til hjælp for flere af virksomhederne.

Nogle virksomheder havde erfaringer med samarbejder støttet af Danida. Virksomhederne udtrykte, at disse støttede aktiviteter var overordentligt værdifulde for opbygning af langvarige relationer på højt miljømæssigt niveau.

Et par af virksomhederne gennemførte regelmæssigt oplæring eller træningsaktiviteter for deres udenlandske samarbejdspartnere. Disse aktiviteter foregik ved, at samarbejdspartneren i en kortere eller længere periode deltog i arbejdet i Danmark for at få en bedre forståelse af de krav til kvalitet og miljø, som virksomheden stillede til leverandørens produkter. For virksomheder, som har faste samarbejdsrelationer til udenlandske leverandører, er dette en oplagt mulighed for at sikre en bedre forståelse af de krav, der stilles af virksomheden.

Virksomhedernes arbejde med at søge om miljømærker kunne lettes betydeligt, hvis der i højere grad kunne etableres en gensidig anerkendelse mellem de forskellige mærkningsordninger af de dokumentationskrav, der stilles inden for de enkelte ordninger. Herved ville det være muligt for virksomhederne at spare omkostninger til tests og administrativt behandling, når de skulle hente dokumentation hos deres leverandører. En forudsætning for gensidig anerkendelse vil dog oftest kræve, at der sker et større samarbejde og koordinering omkring ordningerne. Dette sker allerede til en vis grad for Blomsten og Svanen, mens det sandsynligvis vil være vanskeligere mellem de officielle og de private ordninger.

4.3 Pesticider

Bomuld produceres over store dele af verdenen, med lande som USA og Kina som de førende producenter. Andre store producenter er Indien, Pakistan, det tidligere Sovjetunionen samt mindre producenter som Tyrkiet, Grækenland, Argentina og Egypten.

I årene 1996-98 var den samlede verdensproduktion af bomuld ifølge International Cotton Advisory Council, ICAC, på henholdsvis 19,6, 20,1 og 18,6 mio. tons /10/.

En væsentlig miljøbelastning ved konventionel bomuldsdyrkning er anvendelse af pesticider samt afløvnings- og visnemidler. Pesticiderne anvendes til kontrol af ukrudt, insekt-, svampe- og nematoideangreb. Tal fra 1994 viser, at bomuldsdyrkning på verdensplan optog 5% af et opdyrket areal, mens pesticidanvendelsen til bomuldsdyrkning svarede til 11% af verdens pesticidforbrug. /4/. Afløvnings- og visnemidler anvendes forud for høstning for at muliggøre maskinel høstning af bomulden.

Bomuld dyrkes både på farme med en størrelse på flere 1000 ha, men også af småbønder, som kun dyrker et par få hektarer bomuld. På de store farme dyrkes bomulden på kommercielle vilkår. I disse tilfælde vil farmeren kunne dokumentere hvilke kemikalier, der er anvendt under dyrkningen. Anderledes forholder det sig for småbønderne, som oftest dyrker bomuld på marker med en størrelse på 2-5 hektar som en ekstra afgrøde. Disse bønder er ofte ikke særlig bevidst om typen og mængden af pesticider, de anvender. Ginnere, som opkøber bomuld i et område, hvor dyrkningen sker hos småbønder, kan således have flere tusinder leverandører. Storfarmandelen udgør dog nogle steder arealmæssigt langt den væsentligste del af bomuldsdyrkningen. Således er eksempelvis mere end 95% af bomuldsproduktionen i Sydafrika drevet som storfarmdrift /8/, men også i eksempelvis USA er store dele af bomuldsdyrkningen drevet som storfarmdrift.

Ved ginningen adskilles bomuldsfibre fra frø og videresælges til et bomuldshus eller direkte til en spinder. For hvert parti bomuld, en ginner sælger angives, kvalitetsparametre som fiberlængde, -tykkelse og -styrke samt farve. Ginneren kan, hvis der er særlige forhold, der skal tages hensyn til, sørge for at holde bomulden fra forskellige leverandører adskilt i ginningsprocessen. Sådanne hensyn kan være, at bomulden er dyrket økologisk, bomulden er genmodificeret, eller at bomulden er håndplukket. Der er dog sandsynligvis mange ginnere, hvor sådanne hensyn ikke skal tages, og hvor der derfor ikke er opbygget særlige systemer til at håndtere bomulden adskilt.

Bomuldshusene fungerer som mellemhandler mellem ginner og spinder. Der er placeret bomuldshuse i eksempelvis England og Sverige. Disse bomuldshuse, som ligger i regioner, hvor der ikke dyrkes bomuld, opkøber ofte bomuld fra flere forskellige lande eller regioner. Oplysningerne, som følger med et parti bomuld, er typisk kvalitetsoplysninger, samt eventuelt oplysninger om oprindelsesland. Oplysninger om hvilke kemikalier, der har været anvendt under dyrkningen, er ikke tilgængelige /5/.

Når spinderen skal spinde et garn, blander han oftest fibrene fra omkring tyve baller bomuld for at opnå en ensartet garnkvalitet inden for det samme parti garn. De tyve baller kan komme fra forskellige områder eller lande, men kendetegnende er, at bomulden ikke må være alt for forskellig kvalitetsmæssigt, idet det kan give problemer i spindingen. Det er dog muligt at blande små mængder af en fiberkvalitet, der afviger en del fra kvaliteten af de øvrige fibre, som indgår i garnet. Der føres typisk journal over sammensætning af baller for at kunne dokumentere kvaliteten af det færdige garn samt for at sikre ensartethed fra parti til parti.

Et ofte anført problem omkring anvendelse af pesticider er dokumentationen herfor. På grund af de strukturelle og styringsmæssige vanskeligheder, der ligger i leddet fra småfarmer til ginner, vil det i disse tilfælde oftest ikke være muligt at dokumentere direkte hvilke kemikalier, der har været anvendt på markerne.

Derudover er det tvivlsomt, hvorvidt det er muligt ved en test på bomuldsfibrene at dokumentere, om et bestemt pesticid har været anvendt. Således anses sandsynligheden lille for at finde rester af kemikalier, der har været anvendt tidligt i dyrkningsfasen af bomulden. Tests foretaget på bomuld fra forskellige lande viser negative testværdier /9/. Det samme gør sig gældende for tests foretaget i forbindelse med EU’s miljømærkeordning. Da det i disse tilfælde ikke er muligt at identificere de faktisk anvendte kemikalier, kan det ikke med sikkerhed fastslås, om et negativt testresultat for et kemikalie er en følge af, at dette ikke har været anvendt. Det er dog overvejende sandsynligt, at de negative testresultater er en blanding af, at kemikalierne ikke har været anvendt, og at resultaterne er falsk negative (i forhold til anvendelsen).

Hermed fremstår et reelt problem med at kunne dokumentere hvilke kemikalier, der rent faktisk har være anvendt i dyrkningsprocessen, mens det ikke er noget problem at påvise, at der ikke findes restmængder af kemikalierne i bomuldsfibrene efter høst.

Både EU’s miljømærke, Blomsten og Økotex 100 stiller krav til indholdet af pesticider i bomuldsfibrene. Dokumentation for overholdelse af kravet kan ske ved at teste for de navngive pesticider. For Blomsten kan dokumentationen desuden ske ved at dokumentere, hvorfra bomulden kommer, samt hvilke pesticider der konkret har været anvendt under dyrkningen.

De pesticider, der testes for i de to systemer, er for en stor dels vedkommende pesticider, som er opført på FN’s PIC-liste².

4.3.1.4 Integreret pest management og genmodificeret bomuld

Inden for de sidste ti år er der sket en udvikling inden for to områder, som er af betydning for bomuldsdyrkning, nemlig integreret pest management, IPM, og udvikling af genmodificerede planter.

Som management system er IPM ikke et fasttømret begreb, hvorom der er opnået international konsensus. Mange lande arbejder med begrebet og er i gang med at formulere deres egen definition af IPM. Af de væsentligste årsager til interessen for IPM kan nævnes bekymringen for det stigende antal pests, som udvikler resistens over for pesticider, behovet for at reducere omkostningerne til pesticider især for småbønder samt endelig de miljø- og sundhedsmæssige problemer forbundet med brugen af pesticider.

Motivationen for at anvende genmodificerede planter er først og fremmest en udbytteforøgelse på 10-35%, hvor den største forøgelse i udbytte ses hos småbønder med ringe teknologisk know-how. En anden motiverende faktor er,at den genmodificerede plante medfører en signifikant reduktion i antallet af sprøjtninger mod orm i frøkapslen (bollworms). /8/

4.3.1.5 Håndplukket bomuld

Ved høstning af konventionel dyrket bomuld anvendes ofte visne- og afløvningsmidler for at sikre en ensartet modning af frøkapslerne og lette maskinel høst.

Ved håndplukning er det ikke nødvendigt at anvende visne- og afløvningsmidler, idet der ved håndplukning dels kan plukkes af flere gange, efterhånden som frøkapslerne modnes, dels sikrer håndplukningen, at der ikke kommer så mange blade og stilke med, som der ville komme med maskinplukningen, hvis ikke der blev anvendt afløvningsmidler.

Håndplukket bomuld sælges fra ginneren med et certifikat. Certifikatet giver garanti for, at bomulden er håndplukket, og men ikke om visne- og afløvningsmidlerne er undladt ved høsten. Det er dog ikke normalt at anvende visne- og afløvningsmidler ved håndplukning af bomuld /4/. Typisk er den håndplukkede bomuld heller ikke testet for disse kemikalier. Visne- og afløvningsmidler anvendes så sent i dyrkningsforløbet, at disse midler efter al sandsynlighed vil kunne påvises ved test af bomuldsfibrene. Ønsker en kunde at teste for disse midler, er det op til kunden selv at få udført en sådan /6/.

Merprisen på den håndplukkede bomuld er ikke så høj som merprisen for økologisk bomuld. Den typiske pris for håndplukket bomuld ligger 5% over prisen for det konventionelle bomuld. Dette anses som en væsentlig årsag til, at efterspørgslen på det håndplukkede bomuld er højere end på den certificerede økologiske bomuld. Således er markedet for den håndplukkede bomuld omkring det dobbelte af, hvad det er for certificeret økologisk bomuld /6/.

4.3.2 Virksomhedens krav til pesticider

Erfaringerne med at stille krav til pesticider begrænser sig for de fleste af de interviewede casevirksomheder til at være relateret til de erfaringer, virksomhederne har i forbindelse med mærkningsordninger som Økotex 100 og EU’s miljømærke, Blomsten.

Kun én af virksomhederne har valgt selvstændigt at opstille en liste over pesticider, som de ønsker at undgå. Listen omfatter omkring 40 forskellige pesticider inklusive de pesticider, der er opført i kriterierne for EU’s miljømærke, Blomsten.

Fire af virksomhederne har erfaringer med at stille krav til pesticider i forbindelse med ansøgning om Blomsten.

To virksomhed har erfaringer med at stille krav til pesticider i forbindelse med anvendelse af Økotex 100 ordningen.

Tre virksomheder har ingen erfaringer med at stille krav til brugen af pesticider i konventionelt dyrket bomuld.

Tre virksomheder har erfaringer med at købe håndplukket bomuld.

En enkelt virksomhed har valgt at basere hele sin produktion på økologisk bomuld og er således kommet ud over problemstillingen på den måde.

4.3.3 Virksomhedernes motivation for at stille krav til pesticider

Der er identificeret tre forskellige motivationer til at stille krav til indholdet af pesticider.

For virksomheden, som selv har opstillet en liste over pesticider, de tester for, ligger kravet til pesticider i tråd med det miljø-koncept, som virksomheden har for hele deres produktion.

For virksomhederne med erfaringer fra Blomsten har motivationen været at kunne profilere sig i forhold til konkurrenterne. En enkelt af disse virksomheder har fået stillet som krav fra en af deres kunder, at deres produkter skulle kunne miljømærkes.

For de virksomheder, der har erfaringer med Økotex 100, har motivationen været,, at Tyskland har været et af deres væsentlige afsætningsmarkeder. Her er Økotex-ordningen langt mere udbredt end i Danmark. Det har derfor været krav fra mange tyske kunder, at produktet var mærket med Økotex 100.

En detailvirksomhed har valgt at opstille en række egne miljøkrav til sine leverandører frem for at anvende et af de etablerede mærker. Virksomheden har dog ikke inddraget pesticider i rækken af krav, de har opstillet.

4.3.4 Strategier for at stille krav til anvendelse af pesticider

En af virksomhederne har ikke tidligere stille krav til pesticider. Først i forbindelse med ansøgning om EU’s miljømærke, Blomsten, har virksomheden stillet kravet til sin leverandør af metervare. Virksomheden har ladet sin leverandør om at finde underleverandør, der kunne opfylde Blomstens krav, men virksomheden har selv gennemført test på den bomuld, som har været anvendt.

En virksomhed har som mål, at deres leverandører ved rekrutteringen umiddelbart skal kunne opfylde kravene til Økotex 100. Virksomheden har haft en løbende dialog med sin leverandør om at opfylde kravene, men det er leverandøren, der har stået for det praktiske arbejde i forbindelse med at søge om miljømærket og dermed også været leverandøren, der har skullet gennemføre test på den indkøbte bomuld.

En virksomhed får primært sin bomuld fra én fast underleverandør, en spinder, som virksomheden har et kontraktligt forhold med. Spinderen har ligeledes en veletableret kontakt bagud til ginneren, som leverer bomuld opkøbt fra bomuldsdyrkere i et fast defineret område. Virksomheden har flere gange været på besøg i området for at se på dyrkningsforhold og diskutere de krav, som virksomheden ønsker opfyldt med hensyn til pesticidanvendelse. Diskussionerne foregår primært med spinder og ginner, da bomulden dyrkes af småbønder, som hver kun dyrker få hektarer bomuld. Det er derfor ikke muligt for virksomheden at have direkte kontakt med den enkelte bonde. Udover den direkte kontakt til spinderen har virksomheden valgt at teste hvert indkøbt parti af bomuld for den række af pesticider, som de har oplistet.

4.3.5 Effekter af de stillede krav

Ud fra et miljømæssigt synspunkt vurderes det, at et krav om at teste for indhold af pesticider i bomuldsfibrene giver en begrænset miljømæssig effekt, da testen ikke nødvendigvis giver garanti for, at de pågældende pesticider ikke har været anvendt. Imidlertid er pesticidtestene medvirkede til, at der bliver sat fokus på hele problematikken omkring anvendelse af pesticider i bomuldsdyrkningen.

I de gennemførte interviews er der kun en enkelt færdigvareproducent, der har præsenteret sine pesticidkrav direkte til spinderen, og som har arbejdet for at disse krav blev formidlet videre til ginneren. De øvrige virksomheder har ikke selv haft den direkte kontakt længere bagud i kæden end til deres nærmeste leverandør. Hermed etableres der ikke de kontakter, som kunne være et første skridt til at samarbejde om hvilke pesticider, der skal forsøges undgået under dyrkningen

Krav om pesticidtest i forbindelse med Økotex 100 har været almindeligt kendt i leverandørkæden gennem de sidste 5-10 år. Således har garnproducenter og –agenter i perioder været stillet over for kravet om Økotex 100 certifikat på deres produkter af så stor en del af deres kunder, at det har været standard at have certifikatet på sine produkter/5,6/. Testene har tilsyneladende ikke flyttet fokus til hvilke pesticider, der rent faktisk har været anvendt ved dyrkningen, idet disse oplysninger ikke er tilgængelige for det enkelte parti bomuld.

I nedenstående Tabel 4.3 gives en samlet oversigt over sammenhængene mellem virksomhedernes krav til deres leverandører om anvendelse af pesticider, motivationen for at stille kravene, virksomhedernes strategier til at opnå, at kravene opfyldes hos deres leverandører samt effekten af kravene og strategierne hos deres leverandører.

Tabel 4.3:
Oversigt over sammenhænge mellem virksomhedernes pesticidkrav, motivation for at stille kravene, strategi til at opnå kravopfyldelsen og effekt af kravopfyldelsen hos leverandørerne

Se her!

4.3.6 Barrierer, muligheder og idéer til handling

Ved en sammenstilling af erfaringerne fra interviewene med beskrivelsen af state-of-the-art i begyndelsen af afsnittet kan følgende barrierer identificeres:

De fleste virksomheder anser test af bomuld som tilstrækkeligt dokumentation, når de skal dokumentere, at de har stillet krav til pesticider. Typisk er der ikke blandt tekstilproducenterne opmærksomhed på, at en test sandsynligvis ikke er tilstrækkeligt bevis for, at pesticiderne ikke har været anvendt.

Der er ikke den direkte kontakt mellem virksomheden som stiller kravet til pesticider og bomuldsdyrkeren eller ginneren Oftest stopper kontakten ved enten spinder eller bomuldshuse. Dette vanskeliggør muligheden for at efterspore hvilke pesticider der rent faktisk har været anvendt på marken, idet oplysningerne ikke er tilgængelige gennem de mellemliggende led.

Der gives i dag ikke nogen merpris for bomuld, hvor det kan dokumenteres hvilke pesticider, der har været anvendt under dyrkningen. Der er derfor ikke noget incitament for dyrker og ginner til at give disse oplysninger til deres kunder.

Projektet har ligeledes identificeret en række muligheder, som har eller kan have indflydelse dels på opmærksomheden omkring brug af pesticider dels på den faktiske brug af pesticider.

Der er tilsyneladende potentielle muligheder for at opstille management systemer for kommercielt dyrket bomuld i produktionsprocessen fra bomuldsdyrker til spinder. Dette vil med fordel kunne indbefatte IPM, som i givet fald skulle have en form for officiel eller international anerkendelse. Støtteordninger som DANIDA og DANCED kan målrette projekter til udvikling af Integrated Pest Management systemer i bomuldsproducerende lande, hvor både IPM for selve dyrkningen samt managementsystem til håndtering af bomulden fra dyrker til spinder udvikles. Projekterne skulle samtidig sikre opbyggelse af et afsætningsmarked med faste aftagere af bomulden.

Tilsvarende vil projekter til udvikling af certificeringsordninger for IPM være en opgave, hvor DANIDA OG DANCED kan støtte. Udviklingen af sådanne støtteordninger er nødvendige for at sikre troværdigheden af et IPM system og dermed sikre bedre afsætning på verdensmarkedet.

Ved at efterspørge bomuld, som kan opfylde kravene til Blomsten eller Økotex 100, sætter detailleddet og færdigvareproducenterne fokus på pesticider. Dette kan være med til at gøre forbrugere og andre slutbrugere opmærksomme på problemerne omkring pesticidforbruget ved dyrkning af bomuld og dermed skabe et pres fra forbrugerne om at få produkter, hvor der ikke har været anvendt pesticider. Samtidig kan efterspørgsel være med til på leverandørsiden at sætte fokus på pesticider som et miljøproblem, der forsøges undgået.

Der er tilsyneladende potentielle muligheder for at opstille management systemer for bomuldsproduktionen baseret på kommercielt dyrket bomuld. Her kan farmeren dokumentere hvilke pesticider, der har været anvendt under dyrkningen, ginneren har potentielt muligheden for at holde forskellige partier adskilt, især hvis partierne, der ginnes, har et vist volumen. Endelig fører spinderen journal over hvilke partier bomuld, der indgår i et garn.

Udvikling af nye typer af bomuldssorter, herunder genmodificeret bomuld, kan være med til at reducere antallet af pesticidsprøjtninger. Dette er et element, som nævnes i forbindelse med integreret pest management systemer. Udbredelsen af genmodificeret bomuld er i hastig vækst. Imidlertid stilles der stadig spørgsmålstegn ved sikkerheden omkring brugen af genmodificerede planter Blandt andet er der rejst tvivl, om det genmodificerede Bt-bomuld kan være med til at udvikle resistens blandt nogle af de skadedyr, som Bt-bomulden i dag er virksom overfor.

4.3.6.1 Idéer til handling

For at fremme et mindre kemikaliepres under dyrkningen af bomuld kan følgende idéer til handling foreslås:

Tekstilproducenterne kan, når de handler med bomuldshuse, efterspørge hvilket område, den indkøbte bomuld stammer fra. I det omfang, der kan dokumenteres reduktion i anvendelse af pesticider og eventuelt, at de pesticider, der er opført på lister under forskellige mærkningsordninger, ikke har været anvendt, kan der måske tilbydes en merpris. Såfremt der udvikles anerkendte IPM-systemer for bomuldsdyrkning, vil det være mere oplagt med en sådan merpris. På samme måde som for den håndplukkede bomuld vil en forudsætning for producenten være, at der er et incitament til at spørge efter oprindelsen.

Der kan tilbydes en merpris for bomuld, hvor der kan garanteres, at de pesticider, der er opført på lister under forskellige mærkningsordninger, ikke har været anvendt. Merprisen vil afhænge af, hvor meget tekstilproducenterne vil kunne spare i udgifter til testning, som igen vil afhænge af hyppigheden af tests, der forlanges i de enkelte mærkningssystemer.

Producenterne kan efterspørge håndplukket bomuld, som er høstet med reduceret brug af kemikalier. Denne bomuld har en højere markedsandel end økologisk bomuld, og merprisen er samtidig ikke så stor.

4.4 Økologisk bomuld

Økologisk bomuld udgør på verdensplan kun en lille del af bomuldsmarkedet. Således viser tal fra 1996/97, at den samlede verdensproduktion af bomuld var på 20 mio. tons, hvoraf økologisk bomuld kun udgjorde 0,1% svarende til 20.000 tons./4,10/

Økologisk bomuld adskiller sig fra konventionelt dyrket bomuld ved, at der ikke anvendes kunstgødning, samt at brugen af pesticider er begrænset til nogle få tilladte midler, som ikke må anvendes præventivt, men kun når der er en umiddelbar fare for skade på planten.

Der findes flere certificeringssystemer, der certificerer økologisk dyrket bomuld. Af disse ordninger kan næves det internationale IFOAM³, det hollandske SKAL⁴, det tyske IVN⁵ og det svenske KRAV⁶. Disse systemer omfatter samtidig krav til den efterfølgende forarbejdning til færdige tekstiler, således at forbrugerne kan købe de færdige produkter certificeret i forhold til ordningen. Kravene omhandler typisk forbud mod brug af tungmetalholdige farvestoffer, azofarvestoffer og en række hjælpekemikalier. SKAL-certificeringen adskiller sig ved udover forbud mod ovennævnte farvestoffer at være baseret på en række positivlister over hvilke hjælpekemikalier, der må anvendes i produktionen. Certificeringsorganerne certificerer økologisk dyrkning enten efter IFOAM’s retningslinier eller efter EU’s forordning for økologisk produktion (2092/91 EØF).

Udover den certificerede bomuld er der en udbredt opfattelse af, at en del bomuld på verdensplan dyrkes af småbønder efter økologiske principper eller dyrkes med brug af så få kemikalier, at omlægningen til økologiske dyrkning vil være forholdsvis nemt. Årsagerne til dette er, at bønderne ikke har økonomi til at købe kunstgødning og pesticider. Muligheden for omlægning certificering og deraf følgende merpris for bomulden er sandsynligvis ikke kendt i tilstrækkelig grad af småbønderne. Desuden kan manglende økonomi til certificering, manglende organisering af småbønderne og eventuelt analfabetisme være forklaringen på, at ikke mere bomuld omlægges til økologisk drift. Mængden af bomuld, der således dyrkes, så det let ville kunne omlægges, kendes ikke, men den antages at være betydeligt større end den mængde, der certificeres i dag /11/.

4.4.1 Virksomhedens krav til økologisk bomuld

De 8 produktkæder fordeler sig på følgende måde med hensyn til at stille krav om økologisk bomuld.

En af detailvirksomhederne har tidligere haft et sortiment af beklædningstekstiler, som var baseret på økologisk bomuld. Dette initiativ er stoppet i dag.

En virksomhed har baseret hele sit sortiment på økologiske fibre.

To af de interviewede virksomheder har en andel af deres sortiment baseret på økologisk bomuld, mens det resterende sortiment er baseret på konventionelt bomuld eller bomuld, der er dyrket med et lavt kemikalieforbrug.

Fire af de interviewede produktkæder har ingen erfaring med økologisk bomuld.

4.4.2 Motivation for at stille krav om økologisk bomuld

Følgende motiver er blevet identificeret hos virksomhederne for at anvende eller ikke anvende økologisk bomuld.

Postordrevirksomheden har valgt at basere sin produktion udelukkende på økologisk bomuld. Årsagen hertil er at sikre, at det færdige produkt er sundhedsmæssigt forsvarligt for brugeren, samtidig med et ønske om at produktet er miljømæssigt forsvarligt.

For en af færdigvareproducenterne har motivationen været af ideologisk. karakter. Tekstiler baseret på økologiske fibre passer godt ind i virksomhedens koncept om miljøbevidsthed baseret på en industriel holdning. Konceptet anvendes aktivt til at profilere virksomheden over for dens kunder.

En anden færdigvareproducent har sammen med en kunde været motiveret af at kunne afsætte deres produkter på det tyske marked, hvor de har fundet en niche. Denne fællesmotivation har afstedkommet et langvarigt samarbejde om at udvikle miljøvenlige tekstiler.

En detailvirksomhed har forsøgt sig med en kollektion af tekstiler baseret på økologisk bomuld. Virksomheden har efterfølgende valgt at stoppe denne kollektion og desuden valgt ikke at anvende mærkeordninger som eksempelvis Blomsten og Økotex 100 på deres kollektioner. Begrundelsen herfor er dels, at der ikke er ét mærke, der dækker hele deres markedsområde, dels at dokumentationen er administrativ for omfattende.

Nogle af de virksomheder, som ikke har satset på økologisk bomuld, har angivet manglende efterspørgsel fra kunder og slutbrugere, manglende eller variabelt udbud, for dyrt i indkøb og ringere kvalitet af de økologiske fibre som de væsentligste grunde til ikke at være motiveret for at gå ind på det økologiske marked.

4.4.3 Strategier for at stille krav om økologisk bomuld

Udfra de gennemførte interview kan det konkluderes, at producenterne, når det gælder økologisk bomuld, ikke har den direkte kontakt bagud i kæden tilbage til marken.

Typisk etableres kontakten til garnproducenten, som kan dokumentere med certifikat, at det pågældende garn er spundet af økologisk dyrket bomuld.

Postordrefirmaet har dog valgt at basere sin produktion på metervarer, hvor det er metervareproducenten, der kan dokumenter, at produktet er baseret på økologisk bomuld.

Certificeringsorganerne, som SKAL, IVN og KRAV er veletablerede og har et godt omdømme i tekstilbranchen, hvorfor producenterne ikke finder det nødvendigt at kontrollere længere bagud i kæden end til garnproducenten.

4.4.4 Effekter af de stillede krav

Ved at stille krav om økologisk dyrket bomuld kan virksomhederne medvirke til at mindske kemikaliepresset under dyrkningen af bomuld. Den økologisk dyrkede bomuld vil oftest både medføre et reduceret forbrug af kunstgødning samt pesticider og afløvnings- og visnemidler. Det reducerede kemikalieforbrug vil igen medføre reduceret risiko for opbyggelse af pesticidresistens, bioakkumulering af persistente kemikalier, eutrofiering, m.m., samt bevirke at det kemiske arbejdsmiljø for bomuldsdyrkerne bliver forbedret.

En af de producenter, der anvender økologisk bomuld, har aktivt forsøgt at påvirke udvalgte kunder til at aftage og markedsføre produkter, hvor der er taget en række miljøhensyn herunder, at bomulden er dyrket økologisk. Producenten oplevede, at en af kunderne ikke umiddelbart var interesseret i et sådant produkt på grund af merprisen for produkte,t og fordi der ikke hos kundens kunder var interesse for tekstiler baseret på økologisk bomuld. Efter nogen tid vendte kunden dog tilbage, idet hans kunder var begyndt efterfølgende at stille krav om at kunne købe produkter, hvor der var taget udpræget miljøhensyn i de enkelte trin gennem produktionen.

I nedenstående tabel gives en samlet oversigt over sammenhængene mellem virksomhedernes krav om økologiske bomuld til deres leverandører, motivationen for at stille kravene, virksomhedernes strategier til at opnå, at kravene opfyldes hos deres leverandører, og effekten af kravene og strategierne hos deres leverandører.

Tabel 4.4:
Oversigt over sammenhænge mellem virksomhedernes krav til økologisk bomuld, motivation for at stille kravene, strategi til at opnå kravopfyldelsen og effekt af kravopfyldelsen hos leverandørerne

4.4.5 Barrierer, muligheder og idéer til handling

Dette afsnit er struktureret ud fra de barrierer, der blev identificeret ved interviewene med de virksomheder, som ikke har baseret deres produktion på økologisk bomuld. Mulighederne, som er identificeret hos virksomhederne med produktion baseret på økologisk bomuld, er indarbejdet i denne struktur.

Markedet for tekstiler baseret på økologisk bomuld er lille både i Danmark og i udlandet. Tyskland har dog et generelt større marked for miljøvenlige tekstiler end Danmark. Således har nogle af de tyske postordrefirmaer valgt enten at have en ’miljøvenlig’ linie i deres sortiment eller udelukkende være baseret på miljøvenlige produkter.

Den begrænsede efterspørgsel efter tekstiler, der er baseret på økologisk bomuld, opleves både af de konventionelle producenter og af producenterne, som anvender økologisk bomuld.

En producent, som anvender økologisk bomuld i produktionen, afsætter hele dette sortiment af tekstiler til én enkelt kunde. Relationen mellem producenten og kunden er langvarig og præget af, at de to virksomheder har udviklet et fælles koncept for ’miljøvenlige’ tekstiler, hvor ét af kravene er, at bomulden skal være certificeret økologisk. Producenten har hermed sikret sig et marked, men har samtidig en stiltiende aftale med kunden om ikke at sælge de ’miljøvenlige’ tekstiler til andre potentielle kunder.

Et andet problem, som producenterne fremfører, er det manglende udbud af certificerede økologiske fibre. Produktionen af økologisk bomuld udgør på verdensplan kun en ringe andel af den totale bomuldsproduktion. De senet tilgængelige tal ifølge IFOAM og OTA viser at der i 1996 blev produceret omkring 20.000 tons og i 1997 omkring 8000 tons certificeret økologisk bomuld/4,3/, hvilket svarer til henholdsvis 0,1% og 0,04% af den totale verdensproduktion.

Selv om produktionen er minimal, fremfører en af de interviewede færdigvareproducenter ikke desto mindre, at det ikke har været vanskeligt at købe økologisk bomuld, udbuddet har været større end efterspørgslen, dog har der været en merpris på den økologiske bomuld på omkring 25%. Producenten har et par faste leverandører af økologisk bomuld/garner.

Denne opfattelse underbygges desuden af oplysninger fra et nu lukket spinderi, som både har haft en konventionel produktion og en lille niche med produktion af garner baseret på økologisk bomuld. Her er erfaringerne, at bomuldshusene, som opkøber råbomuld, gennem de senere år har opbygget en viden om økologisk bomuld og skabt et netværk af leverandører, så de kan levere økologisk bomuld på kunders forespørgsel. Spinderens erfaringer med leverancer af økologisk bomuld er, at der ikke er forskel i leveringstid på det økologiske og det konventionelle bomuld /5/.

I modsætning hertil oplyser en garnagent, at markedet for økologiske garner varierer meget især på grund af varierende efterspørgsel. Agenten efterlyser et mere stabilt pres fra færdigvareproducenterne for at få markedsandelen af økologiske fibre presset i vejret. En af grundene til, at efterspørgslen ikke er stabil, er ifølge agenten, at kunderne skal betale en merpris for bomulden /6/.

En af producenterne angiver, at i det område, hvor han køber sin bomuld fra, bliver bomulden dyrket hos småbønder, som ikke har råd til at købe pesticider. Samtidig angives manglende økonomi, udbredt analfabetisme og manglende organisering som årsager til, at bomulden fra disse bønderne ikke kan certificeres som økologisk.

Et af de forbehold, som bliver fremført af de konventionelle producenter i diskussionen om økologisk bomuld, er, at den økologiske bomuld er af ringere kvalitet end den konventionelle bomuld. Dette underbygges af undersøgelser, som refereres i ICAC Recorder⁷, september 1996, hvor det fremgår, at mangel på nitrogen vil medføre, at fibrene bliver kortere og tykkere og bomuldskvaliteten dermed ringere end normalt. Ligeledes fremgår det af artiklen, at bomulden får flere ’yellow spots’ forårsaget af orm i frøkapslen, hvis anvendelsen af pesticider undlades. Artiklen refererer dog også undersøgelser, der ikke kan påvise forskel i tykkelse og længde af fibrene, men dog påviser et øget antal ’yellow spots’ /7/.

Et svensk projekt viser, at det er muligt at opnå en kvalitet af økologisk bomuld, som er bedre end den konventionelle bomuld. Dette projekt omhandler 200 småbønder i Peru, som dyrker økologisk bomuld. Bomulden fra projektet har i forhold til konventionelt dyrket bomuld fra samme område længere fibre og færre metalforureninger, samtidig med at bomulden er blødere. Alt i alt er kvaliteten derfor bedre end den konventionelle bomuld.

Kvaliteten afhænger meget af hvilken sort, der anvendes, og de klimatiske og jordbundsmæssige forhold, bomulden dyrkes under. Det er derfor muligt at få bomuld i forskellige kvaliteter ligesom for den konventionelle bomuld, dog med den begrænsning at der findes færre kvalitetsklasser for den økologiske bomuld end for den konventionelle, hvilket betyder, at spredningen i længde og tykkelse af fibrene er større inden for den enkelte klasse end inden for det konventionelle system. Ligeledes er det også vanskeligt at opnå en kvalitet, der svarer til de bedste klasser i det konventionelle system. Dette er ifølge den interviewede spinder dog ikke et større problem, idet det kun har betydning for de tyndeste kvaliteter af tekstiler, mens de fleste almindeligt anvendte kvaliteter godt kan opnås med økologiske fibre.

4.4.5.4 Idéer til handling

På basis af de indsamlede erfaringer i projektet kan følgende idéer til handlinger skitseres til at fremme økologisk bomuld.

For at sikre et mere stabilt marked for økologisk bomuld og dermed en bedre prisstabilitet kunne færdigvareproducenter og detailvirksomheder begynde at efterspørge garner og metervarer, som indeholder en fast lille procentdel af økologiske fibre. Dette vil ikke influere nævneværdigt på kvaliteten, og det ville samtidig øge efterspørgslen på økologisk bomuld, således at der ville blive skabt et marked herfor og derved også muliggøre et marked for produkter baseret udelukkende på økologisk bomuld. Sådanne tiltag er kendt fra firmaer som Levi-Strauss, Nike og GAP/12/.

Flere udviklingsprojekter under Danida og Danced kunne fokuseres på dyrkning og certificering af økologisk bomuld fra småfarmere, som allerede har en dyrkningsform, der ligger tæt på den økologiske. Den danske virksomhed kan i dette tilfælde stå som aftager af det økologiske bomuld fra ginneren.

Etablering af nationale certificeringsordninger for økologisk dyrket bomuld for at sikre en billig certificering kunne afhjælpe problemet for småbønder, der ikke har økonomi til at blive certificeret. Eksempler på sådanne ordninger er set i Zimbabwe. I givet fald skulle der samtidig arbejdes med, at sådanne ceritficeringsordninger bliver internationalt anerkendt.

4.5 Arbejdsmiljø

I den internationale diskussion om arbejdsmiljø er arbejdsmiljø ofte knyttet tæt sammen med arbejdstagerrettigheder og arbejdsvilkår bredt. Virksomhederne, vi har interviewet i denne undersøgelse, agerer internationalt både med hensyn til leverandører og markedet. Vi har derfor i forhold til undersøgelsen af, hvorvidt og hvordan virksomhederne stiller krav til deres leverandører valgt at anlægge et bredt perspektiv på arbejdsmiljø. Til at perspektivere området introduceres i det følgende dels de danske erfaringer med arbejdsmiljø i forhold til tekstilbranchen, dels en række krav og anbefalinger som ILO har udviklet.

Problemer knyttet til hud og luftveje er støv fra materialer, samt kontakt med kemikalier, farve og hjælpestoffer m.m. og fordampning fra disse. Nogle kemikalier fordamper først lang tid efter, de er blevet brugt til at behandle tekstiler med, og fordampning af kemikalierne fra tekstilerne under senere bearbejdningsprocesser kan derfor også give problemer. Problemerne kan opstå ved spinding, vævning, farvning og trykning, oplægning og tilskæring, syning, presning og klargøring samt rengøring.

Problemer knyttet til løft opstår ved håndtering af tunge ting i dårlige arbejdsstillinger. Problemer i forbindelse med EGA opstår, når medarbejderne en væsentlig del af arbejdstiden gentager de samme bevægelser med stor hyppighed. I det danske arbejdsmiljøsystem er der en erkendelse af, at EGA bedst løses gennem organisatorisk udvikling, og der har været iværksat en handlingsplan til at fremme udvikling af løsninger på EGA. Tunge løft, EGA og dårlige arbejdsstillinger forekommer ved tekstilfremstilling, farvning og trykning, oplægning og tilskæring, syning og stropning, presning og klargøring, sammenlægning og intern transport.

Problemerne knyttet til de psykiske belastninger er typisk forbundet med EGA, som stiller begrænsede krav til færdigheder og viden og høje krav til arbejdstempo og opmærksomhed. Problemerne er ofte ved sy- og trykkearbejde. Endvidere er aspekter som skifteholdsarbejde og jobusikkerhed centrale aspekter.

Støjproblemer stammer fra støjkilder, hvor de værste støjkilder er: Spinde- og spolemaskiner, broderimaskiner, fladstrikkemaskiner, flettemaskiner, og væve

Arbejdsmiljøvejledningen afspejler bredt, hvor de seneste års indsatsområder har været i Danmark inden for branchen.