Miljø og forbrugeradfærdBilag C: Uddybning af erfaringer fra de andre aktører1.1 Erfaringer fra myndigheder 1.1.1 Danmarks Statistik – Familiens miljøvaner Danmarks Statistik har de seneste 5 år gennemført en årlig analyse af familiernes miljøvaner, der belyser familiernes holdning til konkrete spørgsmål om miljømæssig adfærd og handlinger. Analysen gennemføres som telefoninterview med ca. 900 personer på baggrund af en stikprøve på 1.500 tilfældigt udvalgte personer. Den seneste undersøgelse fra august 2002, som er offentliggjort i “Statistiske efterretninger; Miljø og energi; 2002:21 af 29.11.2002”, viser, at 68% af Danmarks familier en gang imellem køber forskellige økologiske varer, mens 32% siger, at de aldrig køber økologisk. Undersøgelsen i 2002 viser, at familiers køb af økologiske varer sandsynligvis har fundet et stabilt leje, idet niveauet for køb af forskellige økologiske varer har været det samme i de seneste 5 år. Der er ca. 60%, som køber økologiske mejeriprodukter og økologiske grøntsager, mens ca. 40% køber økologisk kød. Der er i 2002 15%, som køber andre økologiske varer. Det sidste er et mindre fald fra de foregående år, hvor niveauet har ligget på mellem 20-25%. De 68%, som køber økologiske varer en gang imellem, er blevet spurgt, om de er villige til at betale mere for de økologiske varer, og hvor meget mere. 76% af de familier, som køber økologiske varer, er villige til at betale mere. Familierne er blevet spurgt, om de er villige til at betale 10%, 30% eller 50% mere. Lidt over halvdelen – 56% – siger, de vil betale op til 10% mere, 16% er villige til at betale op til 30% mere, og 4% er villige til at betale op til 50% mere for købet af økologiske varer. Der er ingen markante ændringer fra sidste undersøgelse i år 2001, hvor 78% af de familier, der købte økologiske varer, var villige til at betale mere. 20% af de familier, der køber økologiske varer, er ikke villige til at betale mere. Det er samme niveau som i 2001, hvor 21% ikke ville betale mere. De familier, der køber økologiske varer, er blevet spurgt om, hvorfor de køber de økologiske varer. 74% angiver, at det har “meget stor” eller “stor” betydning, at varerne gavner miljøet, 73% svarer, at det har “meget stor” eller “stor” betydning, at det er bedre for dyrevelfærden, 59% angiver, at det har “meget stor” eller “stor” betydning, at varerne er sundere, mens 38% angiver, at det har “meget stor” eller “stor” betydning, at de økologiske varer smager bedre. Der er 40%, som angiver, at smagen ingen betydning har for købet af økologiske varer. Dette er stort set det samme niveau som i 2001. Der er 32% af familier på landsplan, som angiver, at de aldrig køber økologisk. Det er det samme som året før. Der er dog stor spredning i forhold til forskellige områder af landet, som det fremgår af tabel 1.1. Der er flest, som bor i Nord-, Syd- og Vestjylland, som aldrig køber økologiske varer og færrest i Hovedstaden. Tabel 1.1: Familierne, der aldrig køber økologisk, er blevet spurgt, om de kan angive 3 grunde til, hvorfor de ikke køber økologiske varer. De vigtigste grunde er, at de mener, at de økologiske varer er for dyre, og at man ikke kan stole på, at varerne bliver kontrolleret godt nok. Svarene er vist i tabel 1.2. Tabel 1.2: Af de familier, som aldrig køber økologiske varer, angiver 10%, at der er andre årsager. Hovedparten svarer, at det er fordi, at de selv dyrker eller på anden måde er selvforsynende med økologiske varer. 1.2 Erfaringer fra organisationer 1.2.1 Danmarks Aktive Forbrugere – Unges kendskab og holdning til økologi Danmarks Aktive Forbrugere (DAF) har med støtte fra Fødevareministeriet stået bag en undersøgelse om unges kendskab og holdning til økologi. Undersøgelsen er tilrettelagt i et samarbejde mellem CASA og DAF. DAF har i perioden fra februar til april 2002 haft repræsentanter rundt på 40 skoler, hvor de har præsenteret undersøgelsen og stået for uddeling og indsamling af spørgeskemaer fra knap 700 elever i 40 9. klasser fordelt rundt i hele landet. Spørgeskemaerne er efterfølgende behandlet og analyseret af CASA. Undersøgelsen viser, at 15 årige har et ganske godt kendskab til økologi, at de er positivt indstillet over for miljø, og at de jævnligt køber økologiske varer. Den viser, at det i høj grad er hjemmenes indstilling, som præger eleverne, men at en aktiv miljøindsats på skolen også har betydning for elevernes viden og holdning til miljø og økologi. Eleverne i 9. klasse tænker på miljøet. I en vurdering af elevernes subjektive miljøinteresse angiver knap 2/3 af eleverne en overvejende positiv miljøinteresse. Ca. ¼ er neutrale i forhold til miljøinteresse, mens knap hver tiende har en negativ indstilling til miljø. Den store miljøinteresse er vigtig, da undersøgelsen også viser, at det primært er de unges interesse for miljøet, der er bestemmende for, hvorvidt de køber økologiske eller miljømærkede produkter. Skolernes miljøindsats herunder primært skolernes deltagelse i Grønt Flag, Grøn Skole-kampagnen er dels med til at give eleverne viden og holdninger til miljø og økologi dels med til at øge deres interesse for miljøet. Ved deltagelse i Grønt Flag, Grøn Skole-kampagnen bliver miljøindsatsen på skolerne synliggjort for eleverne, også selvom eleverne ikke selv deltager aktivt i kampagnen. I undersøgelsen er der således en klar tendens til, at jo større indsats der er gjort på skolen, des større interesse har de unge for miljø og for at få mere at vide, bl.a. i form af ønske om mere undervisning om miljø. Undersøgelsen peger dog også på, at det i højere grad er elevernes baggrund og dermed familiernes indstilling til miljø og økologi, som har betydning i forhold til elevernes viden, holdning og handlinger omkring miljø og økologi. I undersøgelser er foretaget en vurdering af elevernes objektive naturinteresse og subjektive miljøinteresse. Pigerne er både lidt mere naturinteresserede og mere positivt miljøinteresserede end drengene. Der er flest positivt miljøinteresserede blandt de elever, som bor sammen med to forældre/voksne og har en eller flere søskende. Der er flest miljøneutrale blandt dem, der bor sammen med to forældre uden søskende. Og der er flest negativt miljøinteresserede blandt elever, som kun bor sammen med en forælder. Der er blandt de elever, som bor på landet på en gård/husmandssted, markant flere, som er meget naturinteresseret, end de elever, som bor i lejlighed eller hus/rækkehus. Af de elever, som bor i lejlighed, er der derimod en større andel, som er meget lidt naturinteresseret. Billedet er anderledes i forhold til elevernes miljøinteresse. Her er der en lille overvægt af de positivt miljøinteresserede blandt de elever, som bor i lejlighed eller hus/rækkehus, mens der er en tilsvarende overvægt af de negativt miljøinteresserede blandt de elever, som bor på en gård/husmandssted. Unge har et godt kendskab til økologi Eleverne har generelt et godt kendskab til, hvad økologi står for. 95% af eleverne kan vælge den rigtige af tre mulige forklaringer på, hvad det røde Ø-mærke står for. Derudover kan et stort flertal udpege en række kendetegn ved den økologiske produktion:
Lidt flere af drengene mener, at økologisk landbrug er bedre for miljøet, dyrevelfærden og bedre for landmændene selv, mens lidt flere af pigerne mener, at økologisk produktion er bedre for vores sundhed. De meget natur- og de positivt miljøinteresserede svarer i højere grad end gennemsnittet bekræftende på spørgsmålene omkring kendetegnene for økologisk produktion. Der er størst spredning i svarene omkring betydning for sundheden, hvor 38% af de negativt mod 74% af de positivt miljøinteresserede svarer bekræftende på spørgsmålet. De unge har ikke et tilsvarende kendskab til miljømærkerne som til økologimærket. Knap halvdelen af eleverne (49%) angiver den rigtige ud af tre svarmuligheder for det europæiske miljømærke “Blomsten”. For det nordiske miljømærke “Svanen” er der 45%, som giver det rigtige svar, mens der er 49%, som angiver, at mærket betyder, at varen er fremstillet uden brug af tilsætningsstoffer. Der er en lille tendens til, at jo større miljøinteresse, des større kendskab har eleverne til økologi- og miljømærkerne. Det gælder dog ikke entydigt. For Svanemærket er der måske lidt overraskende flest af de “miljønegative” (53%) og færrest af de “miljøneutrale” (35%), som kender mærket, mens der er 48% af de “miljøpositive” som (gen)kender mærket. De unge køber jævnligt selv økologiske varer En del unge køber selv økologiske eller miljømærkede produkter, som vist i tabel 1.3. Mellem en fjerdedel og halvdelen angiver, at de “som regel” eller “nogle gange” vælger de økologiske produkter. Det er især: Mælk, brød, frugt, grøntsager og juice, som de unge vælger økologisk. Der er ikke forskel på pigernes og drengenes indkøb af økologiske produkter, mens det stort set kun er pigerne, der vælger de miljømærkede produkter: Sæbe, creme, hårshampoo, kosmetik og til dels tøj. Tabel 1.3: Lidt over halvdelen af eleverne angiver som begrundelse for ikke at købe økologiske eller miljømærkede varer, at de økologiske og miljømærkede varer er for dyre, eller de ikke har sat sig ind i, hvilke varer der er økologiske eller miljømærkede. Men de angiver også andre barrierer, som er gengivet i tabel 1.4. Lidt over en tredjedel angiver, at det ikke interesserer dem, mens knap en tredjedel angiver, at varerne ikke findes økologisk. En fjerdedel angiver, at der er for lidt information om de økologiske varer. Tabel 1.4: Under andet angiver eleverne bl.a. følgende begrundelser for ikke at købe de økologiske eller miljømærkede produkter:
Der er visse forskelle i forhold til elevernes natur- og miljøinteresse og deres begrundelser for ikke at købe de økologiske og miljømærkede produkter, mens der ikke er fundet de store forskellige i forhold til skolernes miljøindsats. I tabel 1.5 er vist årsagerne til ikke at købe de økologiske og miljømærkede produkter i forhold til elevernes natur- og miljøinteresse. Tabel 1.5: Der er størst forskelle i forhold til elevernes miljøinteresse. Den største forskel ligger i interessen for at købe økologiske eller miljømærkede produkter. Hele 77% af de negativt miljøinteresserede og 60% af de neutralt miljøinteresserede angiver, at “det ikke interesserer dem”. Det gælder kun 23% af de positivt miljøinteresserede. For de meget lidt naturinteresserede er det også næsten halvdelen (48%), som angiver manglende interesse. De positivt miljøintereserede angiver primært:
De negativt miljøintereserede og de neutrale angiver primært:
Selvom både de positivt, de neutralt og de negativt miljøinteresserede alle har som næstvigtigste årsag, at de økologiske/miljømærkede varer er for dyre, så er der forskel på svarene. Der er således hhv. 56% af de negativt miljøinteresserede, 53% af de neutralt miljøinteresserede og 41% af de positivt miljøinteresserede, som angiver denne årsag. Blandt de positivt miljøinteresserede er der en større del (38%) end blandt de negativt og neutralt miljøinteresserede (12% og 18%), som angiver, at “varerne ikke findes økologiske/miljømærkede”. En mindre andel af de negativt miljøinteresserede (14%) angiver, at “der ikke er information nok”, mens det gælder for hhv. 25% af de neutralt og 26% af de positivt miljøinteresserede. De negativt miljøinteresserede afviger også fra de andre grupper i forhold til, at en mindre andel (31%) angiver, at “de ikke har sat sig ind i, hvilke varer der er økologiske/miljømærkede. Dette er ganske enkelt ikke så vigtigt for denne gruppe. De negativt og neutralt miljøinteresserede skiller sig også ud i forhold til vurderingen af smagen af de økologiske produkter. Der er således 35% af de negativt og 23% af de neutralt miljøinteresserede, som svarer, at “de økologiske varer ikke smager så godt”. Mens det gælder 14% af alle eleverne, og kun 8% af de positivt miljøinteresserede. I analysen af elevernes boligform er der mindre forskelle. Hvor der er en lille overvægt blandt dem, som bor i lejlighed, der svarer, at “det har de ikke har sat sig ind i” eller, “de køber det samme, som deres kammerater”, så er der en overvægt af, at “der ikke er information nok” hos dem, der bor i hus/rækkehus, mens eleverne fra landet i højere grad mener, at de økologiske varer er for dyre. I forhold til elevernes familiestatus er der ikke så store forskelle. Elever, der bor sammen med to voksne uden søskende, svarer i mindre grad end de øvrige, at “de økologiske/miljømærkede varer er for dyre”, ligesom der er færre i denne gruppe, som angiver, at “det ikke interesserer dem”. Til gengæld er der også flere i denne gruppe, som angiver, at “der ikke er information nok”. I familier med kun en voksen er der en større andel end gennemsnittet, som svarer, at “det ikke interesserer dem”, mens en mindre del end gennemsnittet anfører, at “der ikke er information nok”. Tre ud af fem elever mener, at der bør være lavere moms på de økologiske varer. Det vil kunne kompensere for nogle af de merudgifter, der er ved økologisk produktion i forhold til almindelig landbrugsproduktion. Eleverne mener, at det først og fremmest er miljø- og forbrugerorganisationerne, som skal sikre viden og information om miljø og økologi, frem for myndigheder, producenter og detailhandlen. Dette til trods for, at miljø- og forbrugerorganisationerne er stort set fraværende i elevernes bevidsthed. Disse organisationer har dermed en vigtig opgave foran sig med at blive synlige for de unge og nå ud med deres budskaber og kampagner, hvis flere unge skal tage hensyn til miljøet ved deres indkøb. Eleverne har tillid til de økologiske varer Knap to tredjedele af eleverne har i nogen eller høj grad tillid til, at landmændene overholder reglerne for økologisk produktion, og at myndighederne kontrollerer varerne godt nok. Hver femte elev har ikke tillid til myndighedernes kontrol, mens hver fjerde elev ikke har tillid til landmændene. Elever, som bor på landet, og elever, som bor i hus/lejlighed, har lidt større tillid til såvel landmændene som myndighedernes kontrol end de elever, som bor i lejlighed. I forhold til elevernes natur- og miljøinteresse, er der markante forskelle i tiltroen til såvel landmændenes overholdelse af kravene som myndighedernes kontrol. Der er en tydelig tendens til, at jo større natur- og miljøinteresse, des større tillid har eleverne til både landmændene og myndighederne. Svarene er angiver i tabel 1.6 og tabel 1.7. Tabel 1.6: Tabel 1.7: 1.2.2 Grøn Information – Gir’ grønne holdninger grønne handlinger Videnscentret Grøn Information (nu Informationscenter for Miljø og Sundhed) har i 1997 undersøgt befolkningens holdninger om adfærd på miljøområdet. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Rendan (tidligere Videnscenter for Affald og Genanvendelse), og den er udført af analyseinstituttet GfK på baggrund af spørgeskemaer. Undersøgelsen repræsenterer en “gennemsnitshusstand med hensyn til urbanisering, alder, erhverv, familietype etc. Der er indkommet 1.895 brugbare besvarelser, svarende til 94% af de udsendte spørgeskemaer. Undersøgelsen viser, at de, der tænker grønt, også handler grønt. Danskerne er dog generelt ikke meget miljøvenlige eller “mørkegrønne”. De fleste tilhører den brede midtergruppe, der handler miljøvenligt “en gang imellem”. Jo mere besværligt det er – fx at gå i en anden butik – jo færre handler miljøvenligt. Det samme gælder hensynet til miljøet i forhold til prisen. Undersøgelsen viser, at de ældre, dvs. husstande med far/mor over 60 år, er den mest miljøvenlige aldersgruppe – bortset fra når det gælder pleje af haven. De unge husstande, dvs. under 25 år, betegnes som de mindst miljøvenlige – undtagen, når der indgår varer, der er testet på dyr. Indkøb af grønne varer Danskerne er flittige til at købe genbrugspapir, idet mere end 50% af “indkøberne” i husstandene svarer, at de for det meste eller næsten hver gang køber papirvarer af genbrugspapir. Hos de mørkegrønne erklærer tre ud af fire sig enige i, at “alle papirvarer bør laves af genbrugspapir”. Der købes også genbrugspapir for det meste eller næsten hver gang. Det er ca. 20% flere end gennemsnittet. Det er en stigning på 10% i forhold til en tidligere undersøgelse fra Grøn Information i 1995. Næsten hver tredje undgår at købe varer, der indeholder PVC. Det er en stigning på mere end 10% i forhold til 1995. Når det gælder andre miljøvenlige varer, viser undersøgelsen, at i gennemsnit køber hver tredje “for det meste eller næsten hver gang”, en vare, fordi den er miljøvenlig. Disse tal er næsten ens for 1995 og 1997. Det er hver anden af de mørkegrønne forbrugere, som “for det meste eller næsten hver gang” køber en mere miljøvenlig vare. Men det er kun lidt over hver fjerde af de mørkegrønne forbrugere, der går i en anden forretning for at købe en mere miljøvenlig vare. Derved adskiller de sig fra gennemsnittet, hvor 12% går “for det meste eller næsten hver gang” i en anden butik for at købe en mere miljøvenlig vare, hvis den ikke findes i den forretning, man er i. Hver femte (ca. 20% ) erklærer sig helt enige i spørgsmålet om, at bl.a. indkøb gerne må koste ekstra tid og besvær, hvis det er bedre for miljøet. Mens kun 11% mener, at det vigtigste ved en vare er, at den er miljøvenlig, og at dette er mere vigtigt, end hvad den koster, og hvordan den ser ud. Der bruges mindre sprøjtemidler, idet mere end hver anden haveejer aldrig bruger sprøjtemidler i haven. Det er en stigning fra 1995, hvor 43% angav, at de næsten hver gang eller for det meste undlod sprøjtemidler i haven. Blandt de mere end 40%, der erklærer sig helt enige i spørgsmålet om “at man bør undgå at bruge kunstgødning og sprøjtemidler i haven”, er det nærved 100% af de såkaldte mørkegrønne forbrugere, der aldrig eller sjældent bruger kemiske sprøjtemidler i haven. I tabel 1.8 er angivet gennemsnitsresultaterne fra undersøgelsen i forhold til miljøadfærd, mens der i tabel 1.9 er angivet gennemsnittet af svarene for holdninger til miljøet. Tabel 1.8: Tabel 1.9: 1.3 Institut for Konjunktur-Analyse: Danskerne 2003 – Mellem velfærd og afmagt Institut for Konjunktur-Analyse udgiver med ca. 1½ års mellemrum en rapport med en analyse af danskerne ud fra en række aktuelle samfundsforhold. Siden efteråret 1995 har instituttet spurgt til befolkningens indkøb af økologiske fødevarer samt planer om at købe økologiske fødevarer. I det følgende uddrages erfaringerne fra de seneste to analyser “Danskerne 2001 – Vælgernes dagsorden og det nye mediebillede” samt “Danskerne 2003 – Mellem velfærd og afmagt” omkring markedet og efterspørgslen af økologiske fødevarer. Under overskriften “Miljøet, økologien og den farlige mad” sætter analysen fokus på bl.a. efterspørgslen af økologiske fødevarer. Det konstateres, at det samlede marked for økologiske fødevarer i de senere år oplever en vigende efterspørgsel. “Efter at husstandenes køb af økologiske fødevarer havde været stigende i en årrække, begyndte efterspørgslen i slutningen af 1990erne at falde. En trend der siden er fulgt. Umiddelbart er der ikke meget, der peger på, at udviklingen vil vende. Dette understreges yderligere af en nedadgående tendens i husstandenes planer om køb af økologiske fødevarer gennem de sidste 5 år.” Andelen af husstande, der inden for den seneste uge har købt økologiske fødevarer, er faldet fra 60% i 2000 over 56% i 2001 til 48% i 2002 – det laveste siden målingerne startede i begyndelsen af 1998. Siden slutningen af 1997 har der ligeledes været en klar tendens til en stadig mindre andel, der har angivet planer om at købe flere økologiske varer. I slutningen af 1997 havde 43% af husstandene planer om at købe flere økologiske fødevarer inden for en tremåneders periode. I efteråret 2002 er den tilsvarende andel nede på knap 14%. I analysen angives det, at der på baggrund af udviklingen i såvel den andel af befolkningen, der har planer om at købe flere økologiske fødevarer, og den andel, der har handlet økologisk inden for den sidste uge, ikke er meget, der tyder på, at markedet for økologiske produkter vil vende og gå en mere positiv fremtid i møde. Udviklingen går nedad for alle økologiske produktkategorier. Salget af de økologiske mejeriprodukter har i hele perioden, der er målt, ligget højst, men er påvirket af den generelle nedadgående trend på markedet for de økologiske produkter. Andelen af husstande, der købte økologiske mejeriprodukter, udgjorde ca. 50% i november 2000, mens der gjaldt lidt under 40% i august 2002. Sammensætningen af det økologiske forbrug er vist i tabel 1.10. Tabel 1.10: I gennemsnit køber halvdelen af de forbrugere, der handler økologisk, produkter fra to eller færre produktkategorier. Denne gruppe af forbrugere handler nok økologisk, men er ikke overbeviste økologiske forbrugere, der baserer størstedelen af deres daglige indtagelse af fødevarer på økologiske produkter. Der er en gruppe på cirka en fjerdedel af den samlede befolkning, som i det daglige medtænker økologi i deres indkøb af fødevarer. Denne gruppe af forbrugere er kendetegnet ved at have købt økologiske fødevarer fra tre eller flere produktkategorier inden for den seneste uge. Gruppen kan betragtes som kerneforbrugere, mens de øvrige forbrugere går under benævnelsen ikke-kerneforbrugere. Gruppen af ikke-kerneforbrugere dækker over både de respondenter, der har købt ganske få eller ingen økologiske produkter inden for den seneste uge. For kerneforbrugerne rangerer de økologiske mejeriprodukter også højst, som det fremgår af tabel 1.11. Rangeringen følger den for alle husstandene. I gennemsnit køber en økologisk kerneforbruger produkter fra 5 forskellige økologiske produktkategorier. Karakteristik af den økologiske forbruger Den økologiske kerneforbruger er overrepræsenteret blandt de 30-49 årige og blandt familier med børn under 15 år. De følger med i samfundsdebatten gennem læsning af aviser, især Politiken, og investerer mere i bøger end gennemsnittet. Der er en større del end gennemsnittet, som har adgang til Internettet, såvel hjemme som på arbejdet. En forholdsvis stor andel er bosat i Storkøbenhavn. Der er i det hele taget en større andel af økologiske storforbrugere øst for Storebælt end tilfældet er vest for Storebælt. Mere end 60% af de dedikerede økologiske forbrugere har studentereksamen eller lignende, hvilket er markant over gennemsnittet. Gruppen er overrepræsenteret blandt de offentligt ansatte og i husstande med en årligt bruttoindkomst på 600.000 kr. eller mere. En forholdsvis stor andel af de økologiske forbrugere har ingen bil i husstanden. Dette skal imidlertid ikke ses som en konsekvens af manglende midler, men tyder snarere på et bevidst fravalg. Fravalget skal ses i sammenhæng med, at forholdsvis mange økologiske forbrugere har valgt at bosætte sig i storbyen, hvor behovet for en bil ikke umiddelbart er så stort som andre steder i landet. Der hersker generelt blandt de forbrugere, som planlægger et øget forbrug af økologiske fødevarer inden for en tremåneders periode, en højere bekymring for en række samfundsforhold end i befolkningen som helhed. Særligt er bekymringen for forurening og fødevarernes kvalitet markant. Således oplyser 8 ud af 10 forbrugere, der vil købe flere økologiske fødevarer, at de er meget eller en del bekymret for forurening mod godt halvdelen af samtlige forbrugere. Tilsvarende oplyser 7 ud af 10 forbrugere, der planlægger at købe mere økologisk, at de er meget bekymrede for fødevarernes kvalitet mod 6 af 10 i den samlede befolkning.
Bekymring for fødevarernes kvalitet og forurening er faldet Der har i pressen været fokus på kvaliteten – eller mangel på samme – af de fødevarer, som danskerne sætter til livs. Men Institut for Konjunktur-Analyses undersøgelser viser, at andelen af meget bekymrede danskere af faldet fra 35% i december 2000 til knap 32% i sommeren 2001 og til nu 22% i august 2002. Det tyder på, at danskerne enten har fået en større tiltro til fødevarernes kvalitet eller, at det er et forhold, der ikke længere fylder så meget i bevidstheden som tidligere. Foruden de 22%, som er meget bekymrede, angiver 31%, at de er en del bekymrede for fødevarernes kvalitet. Tilsvarende er andelen af de meget bekymrede i forhold til forurening halveret i marts 2001 (34%) i forhold til niveauet i slutningen af 1980erne (ca. 70%). I foråret 2002 undersøgte Institut for Konjunktur-Analyse blandt dem, som var meget eller en del bekymrede for fødevarernes kvalitet, hvori bekymringen bestod. Som det fremgår af tabel 1.11, er det især tilsætningsstoffer og konserveringsmidler i fødevarerne, der optager den bekymrede del af befolkningen. Dernæst følger forhold som anvendelse af sprøjtemidler og andre kemikalier samt en generel formodning om, at fødevarernes kvalitet forringes. Tabel 1.11: De, som er bekymrede for fødevarernes kvalitet, er generelt mere bekymrede for en række samfundsforhold end gennemsnittet. Det gælder særligt bekymringen for forurening, således oplyser 77% af dem, som er bekymret for fødevarernes kvalitet, at de ligeledes er meget eller en del bekymrede for forurening. Tilsvarende er 2/3 af dem, der er bekymret for forurening, også bekymrede for fødevarernes kvalitet. Det fremgår af tabel 1.12. Tabel 1.12: Bekymring for fødevarernes kvalitet og forurening, marts 2002. Tabel 1.12: Generelt er der også for den del, der er bekymret for forurening, en større bekymring for andre samfundsforhold end blandt gennemsnittet. Det forklares med et stort overlab mellem de to grupper, der bunder i, at de to emner i en vis udstrækning er beslægtede. Men overordnede set eksisterer der, jf. rapporten, et betydeligt overlap mellem samtlige bekymringsspørgsmål forstået på den måde, at mennesker, der bekymrer sig for ét bestemt samfundsproblem, statistisk set er mere tilbøjelige til også at bekymre sig for de øvrige problemer. Dette fænomen optræder mellem alle bekymringsspørgsmålene – ikke kun mellem dem, der er beslægtede. Selvom fødevarernes kvalitet bekymrer størstedelen af dem, som er meget eller en del bekymret for forurening, er det ikke et forhold, der vejer tungt, når de skal begrunde deres bekymring. De fleste begrunder deres bekymring for forurening med en henvisning til den generelle udvikling eller andre overordnede betragtninger. De forhold, der specifikt fremhæves, er vandforurening, klimaændringer og luftforurening. Kun 3% angiver fødevarernes kvalitet som et forhold, der ligger bag deres bekymring for forurening, jf. tabel 1.13. Tabel 1.13: Mulige forklaringer på faldet i salget af økologiske produkter Det er vanskeligt at konkludere, hvad udvikling med faldet af salget og det forventede fremtidige salg skyldes. Det forklares bl.a. med, at bekymringen for forurening er mindre udbredt nu (2001) end tidligere. En anden forklaring er også, at husstandenes økonomi er strammet til. Kun knap hver femte er villig til at betale 20% mere for de økologiske produkter, 65-70% vil betale mellem 5-10% mere for de økologiske varer, mens 17% slet ikke vil betale mere for de økologiske varer. Et tredje forhold, der kan medvirke til at svække efterspørgslen efter de økologiske fødevarer, er en svækket tillid til, at disse opfylder forbrugernes forventninger om, at de reelt køber kvalitet i bredeste forstand, når de køber økologiske produkter. Som det er nævnt i “Danskerne 2001 – Vælgernes dagsorden og det nye mediebillede”, har der været en del sager i pressen om svindel med fx økologiske æg, at fritgående grise i større omfang end ikke-fritgående grise er udsat for salmonella, og at fritgående høns ikke nødvendigvis har et bedre liv end burhøns. I takt med den øgede volumen er der sket et skift fra de ideologisk prægede primærproducenter til turboproducenter, der er dem, som har skiftet til økologisk produktion for pengenes skyld mere end for holdningernes skyld. Samtidig er selve forarbejdningen skiftet fra mindre enheder til store og mere industrielt orienterede producenter som Arla i mejerisektoren og færre og større slagterier i kødsektoren. De store producenter kan typisk sikre en mere ensartet kvalitet, hvad de mindre kan have problemer med. Omvendt kan de mindre producenter være mere selektive med råvarerne og fokusere mere på den smagsmæssige kvalitet. Men forbrugernes tillid til de store fødevareindustrielle virksomheder Danish Crown, Vestjyske Slagterier og MD Foods/Arla er meget begrænset, og de klarer sig kun marginalt bedre end Cheminova, Scandlines og Skandinavisk Tobakskompagni i en test fra 1999 af virksomhedernes etiske standard blandt 60 erhvervsjournalister. Ud af 50 udvalgte virksomheder ligger Danish Crown (45), Vestjyske Slagterier (46), MD Foods (47), Cheminova (48), Scandlines (49) og Skandinavisk Tobakskompagni (50) blandt de dårligste. Endelig peger Institut for Konjunktur-Analyse i “Danskerne 2001 – Vælgernes dagsorden og det nye mediebillede” på, at en rapport i slutningen af februar 2001 fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, FØJO med titlen; “Økologiske fødevarer og menneskets sundhed” satte gang i en debat om de økologiske produkters sundhedsfremmende egenskaber bl.a., fordi forfatterne af rapporten ikke var helt enige. Rapporten gennemgår dansk og international viden om de økologiske fødevarers sundhedsmæssige betydning. De er to hovedkonklusioner i rapporten. Den ene er, at der er ret begrænset viden om emnet. Den anden lyder således: “Det er projektgruppens vurdering, at der ikke aktuelt foreligger dokumentation for forskelle mellem økologiske og konventionelt producerede animalske produkter, som kan tillægges sundhedsmæssig betydning”. Rapporten afviser ikke, at de økologiske fødevarer er sundere end de konventionelle. Der er dog flere udsagn om, at de økologiske og biodynamiske fødevarer nok har en højere kvalitet, indeholder færre pesticid- og antibiotikarester og skaber bedre kostvaner. Det kan bare ikke dokumenteres, at de gode egenskaber har “væsentlig sundhedsmæssig betydning”. Der skal mere forskning til, siger flertallet af forskerne, der har været med i projektet.
|
