Statistik for hjemmekompostering 2001

2 Kortlægningens resultater

2.1 Hjemmekompostering
      2.1.1 Deltagende husstande ifølge kommunedatabasen
      2.1.2 Mængden af lokal- og hjemmekomposteret madaffald
      2.1.3 Andre forhold

På opgørelsestidspunktet havde i alt 212 kommuner godkendt oplysninger i Kommunedatabasen vedrørende hjemmekompostering.

2.1 Hjemmekompostering

I det efterfølgende beregnes, hvor mange husstande der skønnes at hjemmekompostere en del af det vegetabilske madaffald. Beregningerne baseres på de i kapitel 1 anførte forudsætninger.

2.1.1 Deltagende husstande ifølge kommunedatabasen

2.1.1.1 Hjemmekompostering

Blandt de 212 kommuner, der har godkendt oplysninger vedrørende hjemmekompostering, har 86 kommuner oplyst, hvor mange husstande, der er omfattet af ordningen. Heraf har 13 kommuner anført, at ingen husstande deltager i ordningen.

I de 86 kommuner er det oplyst, at 421.000 husstande deltager i en ordning for hjemmekompostering. Dette antal reduceres først for husstande i etageboliger og de tilfælde, hvor kommunerne har oplyst flere husstande end der findes for den pågældende boligtype i kommunen. Således er der maksimalt 322.000 husstande i en- og tofamiliehuse samt sommerhuse tilsluttet ordningerne.

Antallet af registrerede husstande reduceres efterfølgende, som beskrevet i afsnit 1.2.2.2. Antallet af deltagende husstande i de 86 kommuner kan herefter beregnes til 140.000 husstande – heraf 123.000 husstande i en- og tofamiliehuse og 17.000 sommerhuse.

På tilsvarende vis beregnes antallet af aktivt hjemmekomposterende husstande blandt de kommuner, som ikke har oplyst antallet af deltagende husstande, samt de kommuner der ikke har indberettet til kommunedatabasen. Beregningerne sker efter de retningslinier, der blev præsenteret i afsnit 1.2.2.2.

I Tabel 2.1 ses resultatet af disse beregninger.
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 2.1‘‘
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 2.1‘‘

Det er beregnet, at 404.000 af de i alt 1.445.000 husstande i en- og tofamiliehuse (28 %) og 61.000 af de i alt 218.000 sommerhuse (28 %) aktivt hjemmekomposterer vegetabilsk madaffald i egen have.

2.1.1.2 Lokalkompostering

Kommunerne har oplyst, at 55.000 husstande i etageboliger hjemmekomposterer. Som tidligere anført, så defineres ”hjemmekompostering i etageboliger” som ”lokalkompostering”.

I alt 18 kommuner oplyst at have en ordning for lokalkompostering, mens 73 kommuner har oplyst hvor mange af kommunens husstande der vurderes at lokalkompostere. 62 af disse kommuner har oplyst at ingen (0) husstande deltager i lokalkompostering, mens de resterende 11 kommuner har oplyst, at i alt 14.000 husstande lokalkomposterer. Sammenlagt med de 55.000 husstande i etageboliger, der blev overført fra hjemmekompostering, er det således i alt registreret, at 69.000 husstande lokalkomposterer.

På grundlag af beregningsforudsætninger i kapitel 1 kan det herefter beregnes, at 12.000 husstande aktivt lokalkomposterer deres vegetabilske madaffald.

2.1.2 Mængden af lokal- og hjemmekomposteret madaffald

2.1.2.1 Mængden af hjemmekomposteret madaffald

Hver af de 404.000 husstande i en- og tofamiliehuse komposterer 50 kg vegetabilsk madaffald om året. Det svarer til i alt 20.200 tons for hele landet.

Fra hvert af 61.000 sommerhuse komposteres årligt 10 kg vegetabilsk madaffald – eller i alt 610 tons.

Sammenlagt bliver der således hjemmekomposteret en mængde svarende til 20.800 tons vegetabilsk madaffald om året.

2.1.2.2 Mængden af lokal komposteret madaffald

Der er beregnet, at 12.000 husstande komposterer en del af deres madaffald i et fælles anlæg. Hver af disse husstande komposterer i gennemsnit 50 kg vegetabilsk madaffald pr. år, hvilket svarer til i alt 600 tons.

Tabel 2.2 viser den beregnede mængde vegetabilsk madaffald, der i 2001 blev komposteret i en ordning for hjemme- eller lokalkompostering.
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 2.2‘‘
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 2.2‘‘

De sidste års udvikling i omfanget af hjemme- og lokalkompostering af vegetabilsk madaffald fremgår af Tabel 2.3.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 2.3‘‘
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 2.3‘‘

Sammenlignes Tabel 2.2 og Tabel 2.3 er der tilsyneladende sket et markant fald (fra 28.400 tons til 21.400 tons) i den mængde vegetabilsk madaffald, der er komposteret via ordninger for hjemme- og/eller lokalkompostering. Årsagen til dette fald i mængden af komposteret affald er dog, at det i årets opgørelse er vurderet, at en langt mindre mængde affald fra hver af de deltagende husstande reelt er blevet komposteret end tidligere antaget. Mængden af affald komposteret i de deltagende husstande er således reduceret fra 140 til 50 kg pr. husstand fra 1999 til 2001.

Tidligere år er antallet af husstande, der antoges at kompostere vegetabilsk madaffald alene baseret på de oplysninger fra de kommuner, der i Kommunedatabasen oplyste at have en permanent ordning for hjemmekompostering. Nærværende statistik har beregnet et antal deltagende husstande fra såvel kommuner uden permanent ordning som kommuner der ikke har godkendt oplysninger i Kommunedatabasen. Det betyder, at det beregnede antal deltagende husstande i årets statistik er ca. dobbelt stort som i statistikken for 1999.

2.1.3 Andre forhold

Kommunedatabasen indeholder flere oplysninger om de kommunale ordninger for hjemme- og lokalkompostering.

2.1.3.1 Hjemmekompostering

Af de kommuner der har indtastet oplysninger om hjemmekompostering i 2001gives følgende:

  • 174 kommuner oplyser, at de gør en aktiv indsats for hjemmekompostering i kommunen.
  • 110 kommuner oplyser at de har en permanent ordning for hjemmekompostering. En permanent ordning betyder ikke nødvendigvis, at kommunen yder tilskud til anskaffelsen af kompostbeholderen, eller at renovationsgebyret er reduceret for de husstande, der deltager i den permanente ordning.

2.1.3.2 Lokal kompostering

Kommunedatabasen indeholder blandt andet følgende oplysninger om lokalkompostering:

  • 17 kommuner har en permanent ordning
  • Én kommune kører med en forsøgsordning
  • 11 kommuner oplyser, at vegetabilsk madaffald samkomposteres med haveaffald