| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Statistik for madaffald 2001

1 Metode

1.1 Dataindsamling

”Statistik for Madaffald 2001” baseres på indberetninger fra tre anlæg, der oparbejder madaffald. De tre anlæg er: PNA 83 i Kolding, DAKA med hovedkontor i Løsning og KAMBAS, Ringsted. De veterinære myndigheder har godkendt alle anlæg til oparbejdning af madaffald.

Anlæggene er de eneste, der i 2001 oparbejdede madaffald dels fra storkøkkener dels fra detailhandel og fremstillingsindustri i Danmark. Datagrundlaget er således dækkende for indsamling og oparbejdning af madaffald i Danmark.

1.2 Opgørelsesmetode

1.2.1 Potentiale

Potentialet for indsamling af madaffald fra storkøkkener blev i 1989 beregnet til 19.600 tons, /1/. Beregningerne var baseret på undersøgelser i Vejle Amt foretaget af PNA 83. Herudover blev det skønnet, at potentialet for indsamling af madaffald fra handel og industri på landsplan udgjorde ca. 10.000 tons, /1/. Det samlede potentiale blev således skønnet til ca. 30.000 tons.

De senere år er potentialet for indsamling af madaffald beregnet på baggrund af behandlingsanlæggenes skøn over den potentielle mængde.

Behandlingsanlæggenes skøn bygger på deres erfaring med hvor meget madaffald, der indsamles fra henholdsvis storkøkkener og industri/handel. Der er de seneste år gennemført undersøgelser, hvor mængden af blandt andet organisk affald fra dagligvarehandel og servicesektoren er kortlagt.

En undersøgelse viser således, at dagligvarehandelen hvert år frembringer ca. 46.000 tons organisk affald, hvoraf 2.500 tons består af animalsk affald, /12/.

En anden undersøgelse blandt udvalgte dele af servicesektoren har kortlagt mængden af organisk affald fra disse udvalgte sektorer. Det viser sig, at fra hoteller og restaurationer udgør mængden af organisk affald ca. 750 kg pr. ansat pr. år, /13/. Herudover viser undersøgelsen, at enkelte andre brancher også har en mindre mængde organisk affald pr. ansat. Den registrerede mængde fra hoteller og restaurationer bør være indeholdt i den mængde, som behandlingsanlæggene skønner som potentialet, jf. afsnit 2.1.

1.2.2 Indsamling og behandling af madaffald

Behandlingsanlæggene indberetter hvor meget madaffald, der indsamles dels fra storkøkkener dels fra detailhandel og fremstillingsindustri. Ligeledes indberettes antallet af storkøkkener m.v., der er dækket af indsamlingen. Det er dog ikke alle anlæg, der skelner mellem om indsamlingen sker fra et ”storkøkken” eller fra ”detailhandel/ fremstillingsindustri”.

Antallet af kommuner hvorfra der sker indsamling oplyses ligeledes.

RenoFlex indsamler madaffald i Hovedstadsområdet. Virksomheden leverer indsamlet madaffald til behandling på KAMBAS.

1.2.3 Afsætning

Anlæggene oplyser, hvorledes det behandlede madaffald afsættes.

1.3 Afgrænsning og definitioner

”Statistik for madaffald 2001” omhandler udelukkende madaffald fra storkøkkener samt fra detailhandel og fremstillingsvirksomheder. Madaffald (herunder organisk dagrenovation) fra private husholdninger indgår ikke i denne statistik.

Ved et storkøkken forstås et køkken, der leverer mad til andre. Leveringen kan f.eks. ske gennem salg, servering eller forplejning. Storkøkkener der indgår som affaldsproducenter i nærværende statistik frembringer mere end 100 kg madaffald pr. uge.

Madaffald fra storkøkkener består af rester og levninger fra såvel tilberedning som servering af levnedsmidler.

Fast madaffald fra detail- og fremstillingsvirksomheder kan f.eks. være produktionsrester eller defekte sendinger/partier af frugt, grønt, brød, kager og andre fødevarer.

Separat indsamlet madaffald fra storkøkkener og fast madaffald fra detail- og fremstillingsvirksomheder oparbejdes enten til madpulp eller til kød-/benmel henholdsvis mel/fedt. Madpulp anvendes som svinefoder.

1.4 Lovgrundlag

1.4.1 Bekendtgørelse nr. 883, 1986

Bekendtgørelsen om indsamling af madaffald fra storkøkkener forpligter kommunerne til at indsamle madaffald fra storkøkkener, der frembringer mere end 100 kg madaffald pr. uge, /2/.

Kommunerne kan enten selv etablere indsamlingen eller lade andre virksomheder forestå denne. Oparbejdningsanlæggene har indgået aftaler med kommunerne om indsamling af madaffald – eller også har de aftaler med transportører, der leverer direkte til anlæggene.

Der er ingen lovhjemmel for særskilt indsamling af fast madaffald fra detailhandel og fremstillingsvirksomheder. Indsamling af madaffald fra disse kildetyper sker således gennem frivillige ordninger.

1.4.1.1 Senere lovændringer
Reglerne for anvendelse af madaffald er blevet skærpet i år 2002. Dette får konsekvenser for den fremtidige anvendelse af madaffald fra storkøkkener, detailhandel og fremstillingsindustri.

I hele år 2001 var bekendtgørelse nr. 1389 af 28/12/2000 gældende. Ifølge bekendtgørelsen er det tilladt at bruge madaffald indsamlet fra storkøkkener, restaurationer m.m. til dyrefoder. Dog må det ikke bruges til drøvtyggere, jævnfør § 1 og § 4. Bekendtgørelsen omhandler også regler for håndteringen af madaffald der anvendes til dyrefoder, /8/.

I løbet af 2002 har der været flere ændringer med hensyn til anvendelsen af madaffald.

Bekendtgørelse nr. 93 af 20/02/2002 ændrer reglerne for brug af madaffald indenfor egen husholdning, jævnfør § 4, /9/.

Bekendtgørelse nr. 246 af 30/04/2002 ændrer på reglerne for hvilke typer af virksomheder, der omfattes af reglerne for indsamling, /10/.

Den 7. november 2002 trådte endnu en bekendtgørelse, Bekendtgørelse nr. 896 af 07/11/2002, i kraft, /11/. Den nye bekendtgørelse erstatter bekendtgørelsen nr. 1389 af 28/12/2000 og det hedder i § 2, at ”Madaffald må ikke anvendes som foder eller indgå som bestanddele i foder til produktionsdyr eller til fremstilling af foder til selskabsdyr (pet food)”. Samme bekendtgørelse siger, at madaffald kan anvendes i biogasanlæg såfremt det overholder bekendtgørelsens regler for indsamling, transport og behandling.

Med virkning fra den 28. maj 2003 trådte den seneste bekendtgørelse om bortskaffelse og forarbejdning af animalske biprodukter i kraft, /14/.

Bekendtgørelsen erstatter tidligere bekendtgørelser herom. Denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser, der er nødvendige for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum.

De nævnte ændringer vil få konsekvenser for den fremtidige anvendelse for madpulp, kød- og benmel samt fedt/mel.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |