| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Statistik for jordbrugsmæssig anvendelse af affaldsprodukter fra husholdninger og institutioner og virksomheder 2001
3 Datakvalitet
3.1 Manglende indberetninger
3.2 Dobbeltregistrering
3.3 Mangelfulde og fejlbehæftede indberetninger
3.4 Affaldskvalitet
I dette afsnit beskrives usikkerhed og fejlkilder i forbindelse med Statistik for jordbrugsmæssig anvendelse af affaldsprodukter fra husholdninger, institutioner og virksomheder.
3.1 Manglende indberetninger
Det er amterne, der står for at indhente indberetninger fra virksomhederne. Fra de fleste amter foreligger der ingen liste over hvilke virksomheder, der har modtaget indberetningsskema og hvilke virksomheder, der har indberettet oplysninger. Det er således ikke muligt at kontrollere, hvorvidt statistikken bygger på indberetninger fra alle affaldsproducenter, der er omfattet af Slambekendtgørelsen.
Eftersom amterne giver tilladelse til jordbrugsmæssig anvendelse af de såkaldte ”§ 21-produkter” må det formodes, at virksomheder, der leverer denne type affald er omfattet af indberetningerne.
Til gengæld er det mere usikkert, hvorvidt alle relevante virksomheder inden for de øvrige affaldskategorier (jvf. Slambekendtgørelsens Bilag 1) giver indberetning.
Tilsyneladende er der stor forskel på det relative antal indberetninger, der for de respektive affaldstyper foreligger for amterne. Specielt for kategorien ”Spildevand” synes der stor forskel på antallet af indberetninger amterne imellem. Det er ikke umiddelbart gennemskueligt, hvorvidt en sådan forskel skyldes, at indberetningerne i nogle amter sker via slamformidlere, mens det i andre amter er rensningsanlæggene, der indberetter.
Kompostanlæg skal foretage indberetning, såfremt anlægget behandler kildesorteret, organisk dagrenovation. Indberetninger foreligger også for flere af denne type kompostanlæg. Det vides dog, at enkelte kompostanlæg ikke indberetter til nærværende statistik. Som nævnt i afsnit 1.3 og 2.3, så er der fortsat mangler i indberetningerne fra biogasanlæg. Enkelte biogasanlæg indberetter fortsat den samlede tilførte biomasse (inkl. husdyrgødning). Husdyrgødning skal, jvf. Slambekendtgørelsen, ikke indberettes, hvorimod affald fra hver enkelt leverandør skal indberettes. Fra en række biogasanlæg (såvel biogasfællesanlæg som biogasgårdanlæg) foreligger der ingen indberetning.
Det er uklart, hvor stor usikkerheden er for opgørelsen af affaldsmængden.
3.2 Dobbeltregistrering
Hele affaldsmængden skal indberettes i det amt, hvor affaldet produceres. Nogle virksomheder har dog indberettet affald til alle de amter, hvortil affaldet afhændes. Det er søgt at undgå dobbeltregistrering i de tilfælde, hvor datamaterialet giver mulighed for det.
Dobbeltregistrering menes ikke at forekomme i et omfang, der kan påvirke statistikken.
3.3 Mangelfulde og fejlbehæftede indberetninger
Flertallet af indberetninger indeholder de nødvendige oplysninger. I 24 tilfælde er indberetningerne blevet påført et relativt tørstofindhold, som er beregnet på grundlag af tidligere års indberetninger for denne affaldstype. Dette giver en usikkerhed på opgørelserne i statistikken. Det er fortrinsvis mindre affaldsproducenter, der ikke har givet oplysninger om TS-%.
Derudover er der set bort fra 34 indberetninger, hvor det er oplyst at virksomheden ikke har produceret noget affald.
I nogle tilfælde har indberetningerne været fejlbehæftet. Oftest har der været tale om, at oplysningerne er indberettet i forkert enhed – kg i stedet for tons, osv. Hvor fejlene har været åbenlyse er indberetningen checket med tidligere års indberetninger og i andre tilfælde er virksomheden kontaktet med henblik på at verificere oplysningen.
Mangelfulde og fejlbehæftede indberetninger menes derfor ikke at påvirke statistikken væsentligt.
Virksomhedens indberetning til amtet indeholder oplysning om den leverede affaldsmængde. Indberetningen skal endvidere indeholde specificerede oplysninger om afhændelse og affaldstype.
I tilfælde hvor der er opstået tvivl om de indrapporterede datas troværdighed er der rettet henvendelse til pågældende virksomhed eller amt for at opklare tvivlen.
3.4 Affaldskvalitet
Metoden for beregning af middelkoncentration og analysegrad er ændret i forhold til tidligere år. Både i udregningen af koncentrationen fordelt på amter og på affaldstyper er middelkoncentrationen vægtet i forhold til den mængde af tørstof, der er analyseret for det pågældende stof.
I de foregående år har en manglende analyse talt som et ”0” i udregningerne af middelkoncentrationen og der har heller ikke været taget højde for, hvor stor en andel de enkelte indberetninger har udgjort af den samlede affaldsmængde. Således har middelkoncentrationerne generelt ligget lavere de foregående år og er således ikke til at sammenligne med tallene for år 2001.
Analyse for fosfor foreligger for 91 pct. af affaldet, for kvælstof 88 pct. og for kalium 68 pct. af affaldet. Det betyder, at mængden af fosfor kan være anført ca. 10 pct. for lavt, mens kvælstofmængden er ca. 15 pct. for lav og kalium ca. 50 pct. for lavt.
For tungmetallerne foreligger der relativt færre analyser. Her er der kun foretaget analyser for mellem 37 og 72 pct. af affaldet – for arsen endog kun for 4,4 pct. Mængden af tungmetaller spredt på jordbrugsmæssige arealer er sandsynligvis mellem 40 og 170 pct. højere end beregnet i tabellerne – for arsen endog endnu højere.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
|