Statistik for jordbrugsmæssig anvendelse af affaldsprodukter fra husholdninger og institutioner og virksomheder 20012 Kortlægningens resultater2.1 Affaldsmængde2.2 Storproducenter 2.3 Afhændelse 2.4 Affaldstyper 2.5 Behandlingsformer 2.6 Affaldskvalitet 2.6.1 Slambekendtgørelsens krav 2.6.2 Analyser af affald 2.6.3 Næringsstoffer 2.6.4 Tungmetaller 2.1 AffaldsmængdeAf Tabel 2.1 fremgår det, at der i 2001 blev anvendt ca. 3,7 mio. tons affald (vådvægt) til jordbrugsmæssig formål fordelt på 296 indberetninger. Dette svarede til 205.737 tons tørstof eller en gennemsnitlig tørstof-% på 5,6. Som det fremgår af Tabel 2.1, er der stor variation mellem amterne, både hvad angår produceret mængde og antal indberetninger. I hovedstadsområdet er der modtaget relativt få indberetninger. Årsagen til de relativt få indberetninger fra hovedstadsområdet skyldes, at virksomhederne her ofte anvender det kommunale spildevandssystem til håndtering af slam. Som det fremgår af Tabel 2.1 varierer det relative tørstofindhold (TS-%) meget fra amt til amt. Det skyldes, at en virksomhed, der producerer en stor affaldsmængde, ikke nødvendigvis producerer en stor mængde tørstof. Der er sket en markant stigning i den frembragte affaldsmængde. I 2001 blev der frembragt 710.000 tons slam mere end i 2000. Tørvægten er steget med ca. 30.000 tons tørstof. Det gennemsnitlige tørstofindhold er faldet fra 5,8 til 5,6 pct. I 1999 var tørstofindholdet gennemsnitlig 6,3 pct. Tørstofindholdet er dermed faldet to år i træk, hvor der tidligere var en tendens til, at den steg fra år til år. Der er sket store ændringer i fordelingen af affaldsmængden, både Nordjylland, Ribe, Ringkøbing og specielt Viborg amt har markante stigninger i mængden af slam, der blev brugt til jordbrugsmæssige forhold. I Vejle og Vestsjællands amt er mængden (vådvægt) faldet, men tørstofindholdet er steget, hvorved tørstofmængden totalt er steget. 2.2 StorproducenterI 2001 findes ti storproducenter af industrielle affaldsprodukter, der anvendes i jordbruget. En storproducent er defineret som en virksomhed, der årligt frembringer mere end 100.000 tons (vådvægt) affald, som anvendes i jordbruget. De ti storproducenter frembragte 63 pct. af den samlede affaldsmængde (vådvægt). Storproducenterne er listet i Tabel 2.2. Seks ud af de ti er gengangere fra år 2000. For Karup Kartoffelmelsfabrik er affaldsmængden steget med 430.000 ton siden 2000, hvilket også er årsagen til den store stigning i mængden, der produceres i Viborg amt. Der er stor forskel på det relative tørstofindhold fra de forskellige virksomheder. I Tabel 2.3 fremgår de 10 største producenter af tørstof for 2001.
Det ses, at Novozymes A/S alene stod for 23,3 % af den samlede affaldsmængde (tørvægt). I forhold til 2000 er der kommet seks nye virksomheder til blandt de ti som producerer mest slam udtrykt ved tørstofmængden. Sammenholdes Tabel 2.2 og Tabel 2.3 fremgår det, at der ikke nødvendigvis er sammenfald mellem storproducenter af affald (vådvægt) og mængden af tørstof. Som eksempel har affaldsprodukter fra Cheminova A/S en tørstof-% på 91, hvorfor vådvægten bliver relativt lille. Det er således en relativt mindre mængde affald, der skal transporteres og udspredes. Som modsætningen hertil har affaldsproduktet fra Karup Kartoffelmelsfabrik en tørstof-% på 1,7. I det følgende beskrives afhændelse, affaldstype, behandling og produktkvalitet relateret til den indberettede mængde tørstof. 2.3 AfhændelseI Tabel 2.4 ses det, hvor den indberettede affaldsmængde er blevet anvendt. Det fremgår tydeligt, at langt den største del (over 90 %) af den indberettede mængde tørstof anvendes i landbruget. I de tilfælde hvor anden anvendelse har fundet sted, er det typisk mindre producenter, der har fundet en lokal afsætningsmulighed.
Fordelingen mellem de øvrige kategorier er ikke ændret væsentligt i forhold til tidligere år. Afhændelseskategorien ”Andet” er dog steget fra 0,9 % af den samlede tørstofmængde til nu 6,1 %. Kategorien dækker blandt andet bortskaffelse til deponering (losseplads og lign.), bioforgasning, samt til renseanlæg, dvs. også ikke-jordbrugsmæssige formål. Til forskel fra de foregående år har der i 2001 fra miljøstyrelsens side været lagt vægt på at der skal indberettes oplysninger fra hver enkelt virksomhed, der afleverer affald til et centralt biogasanlæg. Dette betyder at antallet af indberetninger er steget, da det tidligere har været de centrale biogasanlæg der har indberettet en samlet affaldsmængde for de virksomheder, der har afleveret til anlægget, jvf. 1.3. 2.4 AffaldstyperIfølge Slambekendtgørelsen sondres mellem affaldstyper, der umiddelbart kan anvendes til jordbrugsmæssige formål, og affaldstyper, der kræver særlig tilladelse – jvf. 1.4. I visse tilfælde vil behandling forud for anvendelse til jordforbedring være påkrævet. Af Tabel 2.5 fremgår det, at den indberettede affaldsmængde primært findes indenfor affaldstyperne ”§ 21-produkter” (57 %) og ”Vegetabilsk” (30 %). Blandt de mindst repræsenterede hører ”Dambrug”, ”Husholdning” og ”Spildevand” – med til sammen 4,7 % af affaldsmængden (tørstof), men hele 16 % af virksomhederne. Denne fordeling er stort set identisk med fordelingen i 2000. Blandt leverandørerne af § 21-produkter findes de to største affaldsproducenter (Novo Novozymes A/S og Cheminova A/S). Disse to virksomheder leverer tilsammen ca. 53 % af § 21 affaldet. Dette er årsagen til, at denne kategori leverer så stor en del af den samlede affaldsmængde (tørstof). Inden for ”Dambrug” er antallet af virksomheder mere end halveret siden statistikken blev udarbejdet første gang i 1996, hvilket blandt andet skyldes, at flere af disse virksomheder indberetter en affaldsmængde på ”0 tons”, og derfor ikke indgår i årets statistik. Af Tabel 2.6 ses fordelingen af affaldets vådvægt og tørvægt for de enkelte affaldstyper. Affaldstyperne ”Vegetabilsk”, ”Dambrug”, ”Animalsk” og ”Spildevand” har alle en tørstof-procent lavere end gennemsnittet. Derfor udgør disse affaldstyper også en mindre del af den samlede tørvægt end af den tilsvarende vådvægt. 2.5 BehandlingsformerVirksomhederne skal indberette behandlingsformen, jvf. afsnit 1.4 – eventuelt at der ikke er tale om behandling. Der er derfor følgende muligheder for registrering::
159 virksomheder ud af 296 indberetter ”Uden behandling”, mens 37,9 % af den samlede tørstofmængde er anvendt ”Uden behandling”. Knap 16 % tørstof er behandlet på anden måde i form af ”Stabilisering” eller ”Kompostering”. Det er mere end hver tiende af virksomhederne, der har stabiliseret eller komposteret affaldet inden afhændelse til jordbruget. I forhold til 2000 er der sket en stigning fra 30 til 50 indberetninger, hvor der ikke er angivet behandlingsform. I 1999 var antallet ligeså 50. Af Tabel 2.8 ses, at for affaldstyperne ”Vegetabilsk” og ”Dambrug” afhændes hovedparten af affaldet uden forudgående behandling. Lige over halvdelen af spildevandet spredes også uden behandling. For alle andre affaldstyper gennemgår den største del af affaldet en behandling inden affaldet afhændes. 2.6 Affaldskvalitet2.6.1 Slambekendtgørelsens kravIfølge Slambekendtgørelsen, bilag 2, skal alt affald, der benyttes i jordbrugsmæssig sammenhæng kontrolleres for en række parametre af næringsstof og tungmetal. Disse parametre er vist i Tabel 2.9. I indberetningsskemaet skal det anføres om virksomheden har fået skærpet eller opnået dispensation for hvilke parametre, der skal analyseres. 2.6.2 Analyser af affaldAf Tabel 2.10 ses antallet af indberettede analyser for næringsstoffer og tungmetaller fordelt på amter. Ikke alle 296 indberetninger har oplyst indholdet af næringsstoffer og tungmetaller. For totalfosfor (TP) er der oplysninger herom i 86 % af indberetningerne, mens indholdet af totalkvælstof (TN) fremgår af 79 % af indberetningerne. I 2000 blev indholdet af TP oplyst i 85 % af indberetningerne og indholdet af TN i 78 % af indberetningerne. I Tabel 2.11 er for hvert amt vist, hvor stor en andel af affaldet (tørstof), der er analyseret for de respektive tungmetaller og næringsstoffer. I størstedelen af amterne er affaldet primært analyseret for indholdet af total-fosfor og total-kvælstof. For Vestsjællands amt er den relativt lave analysegrad for chrom, kviksølv og zink en konsekvens af, at den klart største affaldsproducent har dispensation for analyse af disse parametre. Beregning af den gennemsnitlige analysegrad i Tabel 2.11 på såvel amtsplan som landsplan følger den beregningsalgoritme som er anført i afsnit 1.5. Dette er en anden metode end den der er anvendt de foregående år. Sammenligning med tidligere års opgørelser er derfor ikke relevant. 2.6.3 NæringsstofferDet fremgår af Tabel 2.12, at i 2001 blev der fra den analyserede del af affaldet udbragt 3.007 tons totalfosfor, 6.646 tons totalkvælstof og 5.534 tons kalium. I 2000 var mængden af totalkvælstof opgjort til 4.986 tons. Der er sket en stigning i tilførslen af kvælstof på ca. 1.600 tons - eller 33 %. Dette selvom analysegraden for 2001 er lavere for N(kvælstof) end i 2000. En del af stigningen kan tilskrives en øget affaldsmængde fra nogle større affaldsproducenter. Ifølge Slambekendtgørelsens § 16 må der pr. 1. juli 2000 maximalt udbringes 30 kg totalfosfor og 210 kg totalkvælstof pr. ha pr. år. Fosfordoseringen kan dog beregnes som et gennemsnit over 3 år. Alt andet lige er det således indholdet af fosfor, der er bestemmende for hvor meget af affaldsprodukterne der må udspredes pr. arealenhed. Med 3.007 tons fosfor i det analyserede affald kræves således et areal på mindst 100.000 hektar til udspredelse heraf. Forudsættes at fosforindholdet i den ikke analyserede del af affaldet (8,7 %) svarer til indholdet i den analyserede del (91,3 %) kræves et areal på mindst 110.000 hektar. I 2000 blev minimumsarealet til udspredning beregnet til 111.000 hektar henholdsvis 115.000 hektar ved 100 % analysegrad. Af Tabel 2.12 ses endvidere, at Ringkøbing og Vestsjællands amter leverer 58 % af den samlede mængde totalfosfor og 27 % totalkvælstof i affald, der udbringes på landbrugsjord. Dette skyldes bl.a. produktionerne på Cheminova A/S og Novozymes A/S. 28 % af den samlede mængde kvælstof leveres af Viborg amt, hvilket skyldes at par virksomheder frembringer betydelig mere affald end de forrige år. Virksomhederne med de største bidrag af næringsstoffer er præsenteret i Tabel 2.13.
Både Cheminova A/S og Novozymes A/S er virksomheder, der leverer affaldsprodukter i henhold til Slambekendtgørelsens § 21. Det betyder, at affald fra denne kategori bidrager med den største mængde næringsstof. Kvælstofbidraget er størst for vegetabilsk affald. Mængden af næringsstof fordelt på affaldstype fremgår af Tabel 2.14, og mængden fordelt på afhændelseskategori ses i Tabel 2.15. Af Tabel 2.15 ses, at landbruget er den altdominerende modtagegruppe af næringsstof.
2.6.3.1 Middelkoncentration Middelkoncentration af næringsstoffer fordelt på amter samt for hele landet fremgår af Tabel 2.16. Det ses, at middelkoncentration varierer meget amterne imellem. I Tabel 2.16 er middelkoncentration og det ”vægtede gennemsnit” beregnet som beskrevet i afsnit 1.5. Tilsvarende præsenteres middelkoncentrationen af næringsstoffer fordelt på affaldstype i Tabel 2.17. Middelkoncentration og ”vægtet gennemsnit” beregnet som beskrevet i afsnit 1.5. 2.6.4 TungmetallerIndholdet af tungmetaller i organisk affald udspredt på jordbruget fremgår af Tabel 2.18. Mængden er fordelt på amter og hele landet. Tabellen viser kun indholdet fra det affald, som er analyseret for det pågældende tungmetal. Sammenhængen mellem affaldstype og tungmetaller fremgår af Tabel 2.19. For alle tungmetallers vedkommende kommer det største bidrag fra § 21-produkter. Tabellen viser kun indholdet fra det affald, som er analyseret for det pågældende tungmetal. Mængden af tungmetal fordelt på afhændelseskategori fremgår af Tabel 2.20. Afhændelseskategorien “Landbrug” modtager den største andel af de tungmetaller, der indgår i de affaldsprodukter, der anvendes til jordbrugsmæssige formål. Tabellen viser kun indholdet fra det affald, som er analyseret for det pågældende tungmetal. Tabel 2.21 er udarbejdet for at afdække analysegraden for de respektive affaldstyper. Således fremgår det, hvor stor en mængde (målt i %) af den totale tørstofmængde, der er blevet analyseret for tungmetaller.
Af Tabel 2.21 fremgår, at for affaldstyperne, ”Vegetabilsk”, ”Dambrug”, og ”Animalsk” er analysegraden af tungmetaller lavere end for andre affaldstyper. Middelkoncentrationen af tungmetaller fordelt på amter fremgår af Tabel 2.22. Middelkoncentrationen er et vægtet gennemsnit af den del af affaldet, der er analyseret for det pågældende tungmetal. Slammets kvalitet varierer meget de enkelte amter i mellem. Dette skyldes, at der er meget stor forskel på de producenter, der indgår i opgørelsen for de respektive amter. For stort set alle tungmetallernes vedkommende gælder, at der findes amter, som har middelværdier, der er over dobbelt så høje som gennemsnittet på landsplan. I Tabel 2.23 er middelkoncentrationen af tungmetaller relateret til affaldstypen. Middelkoncentrationen er et vægtet gennemsnit af den del af affaldet der er analyseret for det pågældende tungmetal |
