Statistik for jordbrugsmæssig anvendelse af affaldsprodukter fra husholdninger og institutioner og virksomheder 2001

1 Metode

1.1 Statistikkens dækning
1.2 Statistikkens grundlag
1.3 Ændret indberetningspraksis for biogasanlæg
1.4 Definitioner
1.5 Beregninger
1.6 Lovgrundlag
      1.6.1 Bekendtgørelse 49/2000

1.1 Statistikkens dækning

Statistikken bygger på de indberetninger, som virksomheder, hvis organiske affald udspredes på jorden, i følge Slambekendtgørelsen er pligtige til at foretage, /1/.

Virksomhedernes indberetninger sker til amtsrådet og skal foreligge senest den 1. marts, mens amtsrådet senest den 1. juli skal indberette til Miljøstyrelsen.

Indberetningerne knytter sig alene til produktionsstedet. Den amtskommunale opdeling i statistikken viser således kun, hvor affaldet er produceret – ikke hvor affaldet efterfølgende er bragt ud eller anvendt.

Opgørelsen baseres på i alt 296 udfyldte indberetningsskemaer. Dette er 26 flere end sidste år. 34 virksomheder har indberettet, at de ikke afleveret noget slam eller mangler at oplyse om den producerede affaldsmængde, ”0-indberetninger”. Disse indberetninger indgår ikke i statistikken.

En del indberetningsskemaer er mangelfuldt udfyldt. Der er rettet telefonisk henvendelse til amter og virksomheder, der har fremsendt mangelfulde oplysninger. Dette gælder dog ikke for virksomheder, der frembringer mindre end 50 tons affald (vådvægt).

1.2 Statistikkens grundlag

Virksomheder, der frembringer organisk affald, som efterfølgende spredes på jorden, indberetter oplysninger herom til amterne. Oplysningerne vedrører mængden af affald (tons vådvægt og tørstofindhold - % TS), behandling og den jordbrugsmæssige anvendelse samt indholdet af næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer.

Affald fra virksomheder, der har indberettet oplysninger til det amt, hvor affaldet er blevet udspredt, er i statistikken tilbageført til produktionsamtet. Tidligere år er der virksomheder der har indberettet mængden af importeret affald (f.eks. slam). I 2001 er der ikke sket indberetning om importeret affald. Importeret affald ikke er produceret i Danmark og ville derfor ikke indgå i ”Statistik for jordbrugsmæssig anvendelse af affaldsprodukter fra husholdninger, institutioner og virksomheder 2001”.

Indberetninger omfatter tre parametre for næringsstoffer: total N (kvælstof), total P (fosfor), K (kalium) – samt otte tungmetaller: Cd (cadmium), Hg (kviksølv), Pb (bly), Ni (nikkel), Cr (krom), Zn (zink), Cu (kobber), As (arsen). I Slambekendtgørelsen findes en række muligheder for at reducere antallet af indberettede parametre.

Virksomhederne indberetter endvidere indholdet af fire miljøfremmede stoffer: LAS, PAH, NPE og DEHP. Det ligger uden for denne statistik at opgøre mængden af miljøfremmede stoffer.

1.3 Ændret indberetningspraksis for biogasanlæg

På baggrund af tidligere års erfaringer med virksomhedernes indberetninger til amterne, så har Miljøstyrelsen dette år overfor amterne præciseret hvorledes affald tilført biogasanlæg skal indberettes, /4/. Indberetninger skal således foreligge for hver affaldsproducent der leverer affald til biogasanlæg. Husdyrgødning defineres ikke som affald og skal ikke indberettes.

Ikke alle biogasanlæg følger ovenstående procedure for indberetning til amtet. Det er heller ikke alle biogasanlæg, der følger kravet om indberetning til amterne.

1.4 Definitioner

En række affaldsprodukter, med jordbrugsmæssig værdi, kan uden forudgående tilladelse anvendes i jordbruget. I Slambekendtgørelsens Bilag 1 er nævnt følgende typer affaldsprodukter:

A.
  
Slam og spildevand samt uforurenede produktrester fra forarbejdningen af vegetabilske råvarer samt fra mejerier. I statistikken benævnes denne affaldstype ”Vegetabilsk”.
B.
  
Slam m.v. fra dambrug – herunder slam fra ferskvandsdambrug samt slam og spildevand fra recirkulerede anlæg til opdræt af fisk og slam fra indpumpningsdambrug. I statistikken benævnes denne affaldstype ”Dambrug”.
C.
  
Slam m.v. fra forarbejdning af animalske råvarer – f.eks. slam fra rensningsanlæg på slagterier, fiskeindustrivirksomheder og foderproduktionsvirksomheder. I statistikken benævnes denne affaldstype ”Animalsk”.
D.
  
Kildesorteret affald, herunder biologisk behandlet affald fra husholdninger, institutioner og private virksomheder. Herunder madaffald, kaffefiltre, bleer og lignende. I statistikken benævnes denne affaldstype ”Husholdning”.
E.
  
Spildevandsslam. Herunder slam fra offentlige spildevandsanlæg og slam fra private rensningsanlæg til behandling af husspildevand. I statistikken benævnes denne affaldstype ”Spildevand”.

Amtsrådet kan efter ansøgning tillade affaldsproducenten at anvende andre end de ovenfor nævnte affaldsprodukter til jordbrugsformål. Tilladelsen sker efter Slambekendtgørelsens § 21. Denne type affaldsprodukter benævnes i statistikken som ”§ 21-produkt”.

Den nævnte inddeling i affaldstyper er begrundet i hygiejniske anvendelsesrestriktioner efter forskellig forudgående behandling af affaldet – jvf. Bilag 3 i Slambekendtgørelsen, /1/. De korte angivelser bruges alene i statistikken, som en enkel identifikation af affaldstypen.

I Slambekendtgørelsens Bilag 3 fremgår de hygiejnisk begrundede restriktioner for anvendelsen af affaldsprodukter. Der skelnes i den forbindelse mellem følgende former for behandling af affaldet:

  • ”Stabilisering”. Stabiliserede produkter skal have gennemgået: anaerob eller aerob stabilisering, kompostering uden temperaturkontrol, kemisk stabilisering med kalk eller mineraliseret slam.
  • ”Kompostering”. Kontrolleret kompostering med dokumentation af daglige temperaturmålinger.
  • ”Hygiejnisering”. Kontrolleret hygiejnisering, produktet skal have gennemgået behandling i rådnetank eller reaktor under kontrollerede temperaturforhold. Behandlingen kan også ske ved hævning af pH-værdien.

Såfremt affaldet ikke behandles efter én af ovenstående former betegnes det som ”Ikke behandlet”.

Affaldsprodukterne afhændes efter en eventuel behandling til jordbruget. ”Jordbrug” dækker her følgende områder:

  • Plante- og træproduktion i landbrug – også kaldet ”Landbrug”
  • Skovbrug – kaldet ”Skovbrug”
  • Gartneri – kaldet ”Gartneri”
  • Park- eller kirkegårdsdrift og lignende – også kaldet ”Parkdrift”
  • Havedrift – også kaldet ”Privat have”.

1.5 Beregninger

I flere tilfælde har virksomheden ikke indberettet det relative tørstofindhold. I lighed med tidligere år er der her valgt at supplere virksomhedens indberetning med følgende data for det relative tørstofindhold (TS-%):

1. For restprodukter fra fjernvarme/forbrændingsanlæg (et § 21-produkt) sættes TS-% = 100
2. For slam fra dambrug, åleopdræt sættes TS-% = 0,5
3. For slam fra øvrige dambrug sættes TS-% = 30
4. For slam fra andre fiskeindustrier sættes TS-% = 5
5. For flydende affaldsprodukter sættes TS-% = 2
6. For slam fra private tanke sættes TS-% = 15

Disse værdier for TS-% er fundet som middelværdier af de øvrige indberetninger for tidligere års indberetninger. I 24 af indberetningerne er der blevet påført en TS% efter ovennævnte retningslinier. Herved er det samlede antal indberetninger, der indgår i statistikken opgjort til 296. Det er primært mindre producenter, der ikke har oplyst TS-%.

I 34 tilfælde har indberetningerne manglet oplysninger om den producerede affaldsmængde, ”0-indberetninger”. Indberetningerne indgår derfor ikke i statistikken. Endelig er der af andre årsager set bort fra endnu 2 indberetninger.

I alt er 36 indberetninger ikke medtaget i statistikken på grund af manglende oplysninger.

Ved indberetning af næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer er indholdet i visse tilfælde anført som ”< xx”. I disse tilfælde er det valgt at registrere indholdet som halvdelen af den anførte værdi.

Resultaterne præsenteres i tabeller. For at gøre tabellerne mere overskuelige anføres kun afrundede tal, hvilket kan resultere i mindre uoverensstemmelser mellem værdierne i tabellen og den angivne sum.

Analysegrader og middelkoncentrationer for næringsstoffer og tungmetaller er beregnet som vægtede gennemsnit. Det betyder:

  1. Analysegraden indenfor et amt beregnes som tørstofindholdet i de analyserede affaldsprodukter i forhold til det samlede tørstofindhold i affaldsprodukter indenfor amtet. Tilsvarende gælder hvis analysegraden beregnes for en affaldstype eller afhændelseskategori.
  2. Analysegraden på landsplan beregnes ligeledes som tørstofindholdet i alle analyserede affaldsprodukter i forhold til det samlede tørstofindhold i samtlige affaldsprodukter. I tabellerne betegnes dette som ”vægtet gennemsnit”, der altså ikke beregnes som et gennemsnit af analysegraden inden for hvert amt. Tilsvarende betegnes det ”vægtet gennemsnit”, hvis analysegraden på landsplan beregnes for en affaldstype eller afhændelseskategori.
  3. Middelkoncentrationen indenfor et amt beregnes som en vægtet middelkoncentration for de analyserede affaldsprodukter, hvor vægtningen baseres på tørstofmængden for de analyserede affaldsprodukter.
    Tilsvarende gælder hvis middelkoncentrationen beregnes for en affaldstype eller afhændelseskategori.
  4. Middelkoncentrationen på landsplan betegnes ”vægtet gennemsnit”. Det ”vægtede gennemsnit” beregnes som den vægtede middelkoncentration for alle analyserede affaldsprodukter, hvor vægtningen baseres på tørstofmængden for alle analyserede affaldsprodukter. Tilsvarende gælder hvis middelkoncentrationen beregnes for en affaldstype eller afhændelseskategori.

1.6 Lovgrundlag

1.6.1 Bekendtgørelse 49/2000

Grundlaget for udarbejdelsen af ”Statistik for jordbrugsmæssig anvendelse af affaldsprodukter fra husholdninger, institutioner og virksomheder 2000” findes i Slambekendtgørelsen, /1/. Bekendtgørelsen omfatter affald fra husholdninger, institutioner og virksomheder, herunder biologisk behandlet affald, processpildevand og spildevandsslam i det omfang, affaldet er egnet til jordbrugsformål og ikke indeholder en væsentlig mængde af miljøskadelige stoffer, /1, § 2/.

Slambekendtgørelsen regulerer den jordbrugsmæssige anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål.