| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Affaldsstrategi 2005-08

1 Affaldsstrategi 2005-2008, fokusområder

Formålet med Affalds-strategi 2005-2008

Formålet med Affaldsstrategi 2005-08 er at udstikke retningslinierne for regeringens affaldspolitik. Den er grundstenen i de nationale myndigheders fremtidige arbejde på affaldsområdet og udstikker rammerne for kommunernes lokale affaldsplanlægning, når de skal udarbejde den næste generation af kommunale affaldsplaner for perioden 2005-08. Affaldsstrategien følger op på Affald 21, der dækker perioden 1998-2004, og den konkretiserer den nationale indsats på affaldsområdet, som medlemslandene er forpligtet til i forhold til EU.

Det er regeringens sigtelinie, at vi skal nedsætte vores forbrug af ressourcer og afkoble stigningen i mængden af affald fra den økonomiske vækst. Det er vigtigt, at vi nedbringer de miljøbelastninger, der opstår, når affald dannes og håndteres. Det er et fælles ansvar for såvel myndigheder som borgere og virksomheder at løfte denne opgave.

Affaldsstrategien er et vigtig element i regeringens samlede strategi for bæredygtig udvikling¹, der skal bidrage til afkobling mellem økonomisk vækst og ressourceforbrug. Fokus på ressourceoptimering i produktionen i form af mere ressourceeffektive produkter med lang levetid, et nedsat ressourcetab ved håndtering af affald, affaldsforebyggelse og øget genanvendelse kan alt sammen bidrage til en bæredygtig udvikling.

Affaldsstrategien indgår som et strategisk element i samspil med regeringens andre miljøpolitiske strategier, for eksempel kemikaliestrategien, der er vigtig i indsatsen for at nedbringe indholdet af de miljøbelastende stoffer i affaldet, den produktorienterede miljøstrategi med hensyn til forebyggelse af affald, strategien ”Miljø og sundhed hænger sammen” samt Grøn markedsøkonomi.

Regeringens affaldspolitik for 2005-2008 bygger på tre grundelementer:

• Vi skal forebygge tab af ressourcer og miljøbelastning fra affald
• Vi skal afkoble væksten i affald fra den økonomiske vækst
• Vi skal sikre mere miljø for pengene gennem
• øget kvalitet i affaldsbehandlingen og
• en effektiv affaldssektor

Disse grundelementer skal omsættes til virkelighed gennem en række forskellige virkemidler, der kombinerer hensynet til miljø og økonomi. Vi skal sikre, at affaldet behandles miljømæssigt forsvarligt og til en fornuftig pris. Derfor er det vigtigt, at kvalitet i behandlingen af affaldet øges, og at grundlaget for at træffe beslutninger på affaldsområdet styrkes. Vi skal opstille nye affaldsindikatorer, som inddrager de væsentligste miljøforhold som ressourceforbrug og miljøbelastning. Og vi skal endvidere gennemføre miljø-økonomiske analyser på flere affaldsområder. For at opnå en mere effektiv affaldshåndtering skal vi se på, hvordan hele sektoren er organiseret.

1.1 Ressourcetab og miljøbelastning fra affald skal sættes ned

Forbruget af ressourcer skal ned

Affald repræsenterer ressourcer. Det er centralt i den fremtidige indsats at begrænse tabet af disse mest muligt. Desuden skal de enkelte materialestrømme prioriteres. Ikke alle materialer er lige velkomne i affaldsstrømmen, og indsatsen må i første omgang rettes mod de mest sundheds- og miljøbelastende stoffer. Andre materialer er kendt for at skabe store mængder affald eller anden forurening undervejs i deres livsforløb. Disse materialer vil også have høj prioritet i den kommende indsats. Forebyggelse af affald er derfor et vigtigt element i det samlede arbejde, der skal lede mod større ressourceeffektivitet og en mere bæredygtig udvikling.

Dansk miljøpolitik sigter i vid udstrækning på at fremme et forsvarligt brug af ressourcer. Men selv med den eksisterende politik er det fortsat nødvendigt at arbejde for en bedre udnyttelse af ressourcerne. For at kunne følge denne sigtelinie vil et element i strategien være at fokusere på at frembringe data og udvikle metoder, der kan vurdere produkters og materialers samlede ressourcetræk og miljøbelastning.

Strategien skal sikre et grundlag for at vurdere, hvilken kombination af virkemidler der bedst sikrer ressourceeffektivitet og affaldsforebyggelse. I særlig fokus er markedsbaserede virkemidler, som vil blive foretrukket fremfor forbud og påbud.

1.2 Væksten i affald skal afkobles fra den økonomiske vækst

Afkobling af økonomisk vækst og affald

I en strategisk indsats for at afkoble væksten i affald fra den økonomiske vækst er det afgørende at finde frem til de faktorer, som gør, at affald dannes. Den økonomiske vækst har stor betydning for mængden af affald. Jo flere penge befolkningen har mellem hænderne, jo mere affald dannes der. Aktiviteten i byggesektoren er et godt eksempel på, at dannelsen af affaldet  hænger nøje sammen med den økonomiske konjunktur.

Også vores forbrugs- og produktionsmønstre spiller ind. En reel forebyggende indsats bygger på, at virksomheder og borgere får mulighed for og viser viljen til at bidrage til:

• at producere og forbruge mindre ressourcekrævende produkter, som holder længe og er miljøvenlige
• at miljøvenlige produkter får en større markedsandel
• at give både borgere og virksomheder en mulighed for at vælge et forbrug, der er til gavn for miljøet

1.3 Mere miljø for pengene - øget kvalitet i affaldsbehandlingen

Kvaliteten skal op

Vi skal sikre en øget kvalitet i affaldsbehandlingen. Hidtil har affaldsbehandlingen især taget udgangspunkt i affaldshierarkiet, og det skal det fortsat gøre. Redskabet er et godt og fornuftigt instrument til en første prioritering af, hvilken behandling affaldet skal have. Affaldshierarkiet fortæller, at affaldsfraktionerne skal flyttes op i hierarkiet. Det betyder, at forebyggelse og genanvendelse af affaldet skal prioriteres fremfor forbrænding. Allerhelst skal vi undgå deponering af affaldet. Der er imidlertid behov for en nuanceret vurdering, og vi skal som hovedregel følge affaldshierarkiet, når det både er miljømæssigt velbegrundet og samfundsøkonomisk effektivt.

Vi skal stræbe efter at udvikle og anvende den behandling, som er miljømæssig bedst. Og samtidig skal vi være opmærksomme på og kræve, at prisen vi betaler for behandlingen af affaldet, skal give mere miljø for pengene. Det skal være tydeligt, hvilken miljøkvalitet vi får for pengene. Men et centralt spørgsmål er, om vi altid er i stand til at vurdere, om en given behandling af affaldet er mest optimal.

Affaldshierarkiet alene er ikke tilstrækkeligt til at vælge den bedste behandling af fremtidens affald. Vi skal have et mere solidt grundlag for at træffe de rigtige beslutninger. Affaldshierarkiet er med andre ord et groft værktøj til at basere fremtidens valg af behandling af affald på. Det er nødvendigt at kunne dokumentere, hvilken miljøgevinst vi får for pengene ved en specifik behandlingsform. Derfor skal der fremover mere fokus på sammenhængen mellem økonomien og miljøbelastningen i de valg, vi træffer på affaldsområdet.

For at fremme en bedre kvalitet i affaldsbehandlingen er der især tre centrale indsatsområder, som vi skal styrke i de kommende år.

• For det første skal vi udvikle en metode, hvor det er muligt at opgøre kvaliteten i behandlingen af affaldet samt at vurdere, om affaldet behandles til den rigtige pris.
• For det andet skal vi i højere grad end i dag stille krav til den behandling affaldet sendes til.
• Og endelig skal vi arbejde for, at affaldet bliver mindre farligt, og for at nedbringe mængden af farligt affald.

Metode til at opgøre kvalitet – nye affaldsindikatorer

Sådan kan vi opgøre kvaliteten

En behandlingsteknologi af høj kvalitet er ofte anvendt som en betegnelse for teknologier, hvor det er muligt at udnytte affaldets ressourcer - både energi og materialeressourcer - samt eliminere problemerne med de miljøbelastende stoffer. Dette er forsat en god rettesnor for, hvad en fornuftig teknologi skal kunne præstere. Men det er måske også parametre, der er vanskelige at anvende i praksis. Der er derfor behov for at udvikle en metode, som på et mere detaljeret og konkret niveau angiver, hvor godt og til hvilken pris vi er i stand til at behandle affaldet. Dette kan skabe en større gennemsigtighed i beslutningerne.

Affaldsindikatorer viser miljøeffekter

Der er i dag allerede taget de første skridt til at udvikle dette instrument. Sammen med Affaldsstrategi 2005-08 kommer det første bud på en række affaldsindikatorer, som viser ressourceforbrug, energiforbrug og behovet for deponering for forskellige affaldsfraktioner. Indikatorerne viser, hvor der kan opnås størst miljømæssigt effekt ved for eksempel at vælge genanvendelse frem for forbrænding.

Hidtil har der været fokus på mængden af produceret affald, og på hvordan dette affald blev håndteret. Jo højere genanvendelsesprocenten var, jo bedre var affaldshåndteringen. Dette er ikke længere tilstrækkeligt. Der er nu behov for at supplere de tidligere anvendte indikatorer med nye indikatorer, som fortæller noget om affaldets miljøbelastning. De nye affaldsindikatorer skal videreudvikles, så de giver et samlet billede af ressourceforbruget og miljøbelastningen. Indikatorerne skal desuden suppleres med en vurdering af materialernes miljø- og sundhedsmæssige effekter.

Man skal være opmærksom på, at de nye indikatorer er forbundet med en vis usikkerhed. De kræver et stort datagrundlag og forudsætter komplicerede beregninger. Derfor vil de i første omgang ikke være lige så robuste som den nuværende indikator for affaldsmængden i tons, og de skal fortolkes med forsigtighed.

Affaldsindikatorerne skal kombineres med samfundsøkonomiske analyser. Herved opnår vi et solidt grundlag for at vurdere, om konkrete affaldsfraktioner behandles miljømæssigt bedst og til den rigtige pris.

Krav til behandling af affaldet

Krav til behandling af affaldet

Vi skal sikre, at de genanvendte materialer har en højere kvalitet, og at behandlingen belaster miljøet mindst muligt. Når der er taget stilling til, at en affaldsfraktion skal udsorteres med henblik på en særlig behandling, skal vi i højere grad end i dag stille krav til kvaliteten af affaldets behandling. 

I de kommende år vil vi sandsynligvis se nye krav til behandling af fraktioner som PVC og imprægneret træ. Desuden skal der som følge af deponeringsdirektivet udvikles en række såkaldte acceptkriterier for deponering af affald. Alt i alt vil krav til behandling af affald medvirke til en bedre kvalitet i affaldshåndteringen.

Affaldet skal være mindre farligt

Affaldet skal være mindre farligt

Affaldet skal med tiden blive mindre farligt. Med den produktorienterede miljøstrategi og kemikaliestrategien vil der på sigt blive sat ind over for farlige stoffer i produkter. Det vil gøre, at affaldet bliver mindre ”farligt”, når disse produkter engang ender i affaldsstrømmen.

Vi skal i de kommende år udarbejde en strategi for farligt affald, som sætter fokus på affaldets farlighed og afdækker eventuelle barrierer for at sende det farlige affald til den miljømæssigt bedste og samfundsøkonomisk mest effektive behandling.

Vi har i dag kriterier til at afgøre, om affaldet er farligt, men der er behov for at udvikle en metode, der angiver, hvilken behandling det farlige affald skal have. Nye initiativer hertil vil blive overvejet i strategiens periode.

1.4 Mere miljø for pengene - en effektiv affaldssektor

Organisering af affaldssektoren
Affaldsområdet har i Danmark været tilrettelagt, så vi i dag har en velfungerende affaldshåndtering på et højt miljømæssigt beskyttelsesniveau. Desuden er priser for affaldsbehandling yderst rimelige sammenlignet med udlandet.

Kommunerne har ansvaret for alt affaldet og har overordnet stået for håndteringen af det i et samlet kommunalt affaldssystem. Yderligere har kommunerne ikke sjældent selv påtaget sig driftsopgaver på affaldsområdet. Størstedelen af alle deponeringsanlæg og affaldsforbrændingsanlæg har været offentligt ejede og drevne.

Internationale undersøgelser har  påvist, at Danmark har relativt lave priser for forbrænding og deponering af affald. Dette vel at mærke uden at der er gået på kompromis med miljøet. Det er værd at holde fast i.

Der er altså opnået gode resultater med den måde, vi har tilrettelagt affaldsområdet, men der er også svagheder. Ikke tilstrækkelig konkurrence inden for området, sammenblanding af kommunernes myndigheds- og driftsopgaver, affaldsproducenternes vanskeligheder med at opnå fritagelse fra kommunale affaldsordninger, krav til indberetning af data, uigennemsigtige affaldsgebyrer og uforklarlige forskelle i behandlingsgebyrer samt manglende implementering af nye behandlingsteknologier (anlæg) på markedsmæssige vilkår er nogle af de væsentligste problemer, vi i dag kan notere.

Samtidig er der også lavet analyser, der viser, at der er et effektiviseringspotentiale af varierende størrelse på forbrændings- og deponeringsområdet.

Affaldet skal håndteres både miljømæssigt og økonomisk effektivt – det er hovedsagen. Derfor må vi se fordomsfrit på, hvem der bedst løser opgaverne, og hvordan det kan gøres mest effektivt. Fremtidens affaldspolitik skal have mere økonomi bag beslutningerne, så indsamlingsmetoder og behandlingsformer vælges, så de er miljømæssigt og samfundsøkonomisk effektive. Klarere valg og mere synlige prioriteringer af indsatsen er mål i sig selv, og det er samtidig forudsætninger for, at borgere og virksomheder i højere grad selv tager ansvaret og for, at de lokale affaldsløsninger afspejler borgeres og virksomheders behov bedre. 

I foråret 2002 nedsatte regeringen en arbejdsgruppe, der skal give en samlet vurdering af omfanget og betydningen af de væsentlige problemstillinger på affaldsområdet, herunder belyse fordele og ulemper ved en liberalisering af affaldssektoren. Arbejdsgruppen skal i 2004 komme med bud på fremtidige løsninger indenfor områder, hvor gruppen har vurderet, at det er nødvendigt med en ændret organisering og lovgivning. Resultaterne af arbejdet skal som helhed bidrage til en mere effektiv sektor, hvor det er lettere for borgere og virksomheder at komme af med affaldet og klart, hvad man betaler for, og hvad omkostningerne til affaldshåndteringen er.

Der er i arbejdsgruppens regi foreslået og igangsat undersøgelser om gennemsigtighed i gebyrer og om fordele og ulemper ved liberalisering af deponerings- og forbrændingsområdet. Endvidere er der planlagt undersøgelser om kortlægning af indberetningsforpligtigelser og om et centralt register over affaldstransportører, en forenkling af de kommunale affaldsregulativer, gennemsigtighed i affaldstransportørers og –mægleres rolle, erfaringer med en konkurrenceudsat affaldsbehandling (genanvendelsessektoren), adskillelse af myndigheds- og driftsherrerollen samt om producentansvar for kasserede produkter.

Arbejdsgruppen skal koncentrere sig om rammebetingelserne for affaldssektoren, herunder de organisatoriske, konkurrencemæssige og økonomiske forhold for såvel husholdnings- som erhvervsaffald og både for private og offentlige aktører. Men arbejdsgruppens arbejde vil naturligvis få indflydelse på affaldsstrategiens gennemførelse og resultater, idet det er hensigten med arbejdet, at affaldssektoren gerne skulle blive mere effektiv.

Arbejdsgruppen skal derimod ikke se på udviklingen i affaldsmængder, tiltag til forebyggelse af øgede mængder eller konkrete mål for specifikke affaldsfraktioner og behandlingsformer. Affaldsstrategiens sigtelinie er baseret på de nuværende rammer for affaldssektoren. I hvor høj grad en ændret organisering vil bidrage til en mere effektiv affaldssektor i økonomisk og miljømæssig henseende, er det for tidligt at sige noget om endnu.

Affaldsstrategien 2005-08 skal derfor ikke betragtes som en udtømmende beskrivelse af de tiltag, der i perioden skal gennemføres vedrørende organiseringen af affaldsområdet og anvendelsen af styringsmidler. Ændringer i de organisatoriske forhold bliver ikke behandlet yderligere i strategien. Arbejdsgruppen afslutter sit arbejde i 2004. På baggrund heraf vil regeringen tage stilling til, hvilke initiativer der skal gennemføres fra 2005 og frem.

Producentansvar på relevante områder
Et mål i affaldsstrategien er at afdække, om der på relevante produktområder kan opnås fordele ved at indføre et producentansvar. Det skal vurderes, om indførelse af producentansvar kan ske uden administrativt tunge byrder for fabrikant/importør og myndigheder. Det skal endvidere vurderes, om producentansvar kan føre til mere miljøvenlige produkter. For særlige produkter forventes producentansvar at kunne være velegnet.

Producentansvar skal ikke vælges som en ensidig dansk løsning. Virkemidlet skal indføres på internationalt plan, eksempelvis i EU. Her er regler om producentansvar allerede indført på områder som udrangerede køretøjer og affald fra elektrisk og elektronisk udstyr.

Miljø- og samfundsøkonomiske vurderinger  - et bedre grundlag for at træffe beslutninger
På affaldsområdet er det vigtigt at sikre en større miljømæssig effekt af de investeringer, der foretages.

Der er mange ting, der spiller ind på, hvilken løsning der skal vælges - tilgængelig behandlings- og indsamlingsteknologi, vilje til god udsortering og mange andre faktorer. I fremtiden vil affaldshåndteringen givet vis kræve mere avancerede teknologiske løsninger, end der findes i dag, og der vil derfor også blive stillet højere krav til f.eks. sortering og indsamling. De teknologiske løsninger kan betyde, at det er nødvendigt med nye investeringer på affaldsområdet.

Der skal også være en mere veldokumenteret prioritering mellem den vifte af mulige ordninger, der kan iværksættes på affaldsområdet. Her er det  nødvendigt at veje de fordele og ulemper, der opnås. Med andre ord er det for alle initiativer nødvendigt at vide, om de miljøeffekter, vi opnår ved et konkret tiltag på affaldsområdet, nu også står mål med det, det koster.

For at sikre at miljøeffekten bliver størst muligt, er det nødvendigt på en metodisk og struktureret måde at sammenveje miljø og økonomi - og sikre os, at vi kan sammenligne forskellige initiativer. Her er miljø- og samfundsøkonomiske vurderinger et værktøj, som kan udgøre en del af grundlaget for de affaldspolitiske beslutninger. Her bliver miljøeffekterne sammenholdt med de samfundsøkonomiske analyser, så vi på den måde sikrer, at der kommer et økonomisk perspektiv i de beslutninger, der bliver truffet. 

Styrken ved analyserne er, at oplysningerne bliver struktureret på en måde, så den beslutning, der træffes, er velunderbygget og dokumenteret - og der findes ikke andre anvendelige alternativer. Med miljø- og samfundsøkonomiske analyser bliver det mere tydeligt, hvad en given indsats koster, og hvilken effekt den får. Men samfundsøkonomiske analyser er kun en del af beslutningsgrundlaget, og der kan være politiske årsager til, at et tiltag gennemføres, selv om den samfundsøkonomiske analyse viser, at det ikke kan betale sig.

Det er dog ikke så let, som det lyder. Enhver metode har styrker og svagheder. En af de største svagheder er, at ikke alle miljøeffekter er undersøgt til bunds, og alt ikke er gjort op i kroner og øre. Desuden er der usikkerhed om selve værdisætningen af miljøeffekter. En forsvarlig miljømæssig og samfundsøkonomisk analyse er desuden meget afhængig af de data, der er til rådighed. Det er derfor vigtigt, at der er tilstrækkeligt med oplysninger om både miljø og omkostninger.

Vi skal naturligvis også fortsat prioritere mellem de undersøgelser, vi sætter i gang. En ændring i de danske regler som følge af et EU-direktiv er oftest vurderet i forbindelse med forhandlingerne og behøver derfor ikke nødvendigvis blive undersøgt på samme detaljeringsniveau som øvrige regler, når de skal implementeres.  Indenfor rammerne af EU-direktiverne skal gennemførelsen ske, så omkostninger og miljøeffekter er afstemt.  

Det samme gælder for nogle af de områder, som er nævnt i strategien. Den viser en retning for, hvordan udviklingen gerne skulle gå; men både miljø og økonomi skal undersøges nærmere for at få et veldokumenteret og sagligt beslutningsgrundlag. Der bliver gennemført samfundsøkonomiske vurderinger, når områderne er specificeret nærmere, og der er tilstrækkelige data til at udføre en samfundsøkonomisk analyse.

1.5 Sådan når vi strategiens sigtelinie

• Sigtelinie 2008
• 65% genanvendelse
• 26% forbrænding
• 9% deponering

Danmark genanvender i dag en stor del af den samlede affaldsmængde. Men der kan stadig ske forbedringer.

Regeringens sigtelinie for den fremtidige indsats over for de samlede affaldsmængder er at øge genanvendelsen. Samtidig er det sigtet at nedbringe mængden af affald til deponering, således at vi undgår at tabe ressourcer. Sigtelinien for genanvendelse er 65% i 2008, og sigtelinien for deponering er højst 9%. 

De decentrale miljømyndigheders tilsynsarbejde er et vigtigt element i at nå de fremtidige sigtelinier på affaldsområdet.

Affaldsstrategien indeholder samlet over 100 nye initiativer, der dækker hele affaldsområdet. Hovedparten af initiativerne er rettet mod dels at gennemføre såvel EU-regler som danske regler, dels at tilvejebringe ny viden gennem udviklings- og udredningsprojekter. Hertil kommer en række initiativer, som sigter på at udvikle nye værktøjer, delstrategier samt miljømæssige og samfundsøkonomiske vurderinger. Endelig indeholder strategien et mindre antal informationsaktiviteter. Strategien kan ikke gennemføres uden tilskud til størstedelen af disse initiativer.

Sigtelinierne skal realiseres gennem en indsats der er rettet mod følgende områder:

Tværgående initiativer

Vidensdeling er et centralt virkemiddel for aktørerne ved gennemførelsen af strategien. Videncenter for Affald har en central rolle på dette område, og det er vigtigt, at videncentret, der er støttet via midler på Finansloven, kan  fremme vidensdeling mellem aktørerne på affaldsområdet.

For at fremme udvikling af nye behandlingsteknologier i fuld skala er det nødvendigt fortsat at yde økonomisk støtte. Desuden skal det sikres, at reguleringen understøtter anvendelse af den nye teknologi.

Der skal skabes gennemsigtighed i de kommunale gebyrer. Der vil blive foreslået ændringer i Miljøbeskyttelsesloven herom.

Det skal vurderes, om der kan ske en forenkling af virksomhedernes registrerings- og indberetningsforpligtigelser. Antallet af kommunale regulativer skal ned, og regulativernes indhold skal ensrettes, således at det bliver nemmere for virksomheder at arbejde på tværs af kommunegrænser.

Der skal udarbejdes en strategi for farligt affald. Formålet er dels at afdække om de forskellige reguleringer, der vedrører eller refererer til farligt affald, lægger barrierer for den økonomisk og miljømæssigt bedste behandling af affaldet, dels at pege på mulige initiativer for at minimere barriererne.

Byggeri og anlæg

Den store mængde bygge- og anlægsaffald, der i dag genanvendes, kan være forurenet med miljøbelastende stoffer. I den kommende planperiode vil der blive stillet krav til udvaskningen af disse stoffer, således at genanvendelsen kan foregå miljømæssigt forsvarligt og på samme vilkår, som genanvendelse af andre restprodukter.

Desuden skal forbruget af kemikalier, som giver anledning til miljø- og sundhedsproblemer i byggerier, nedbringes mest muligt, så fremtidens byggeaffald bliver renere. Det skal undersøges, om der er en miljø- og sundhedsmæssig effekt i forbindelse med brug, renovering og nedrivning af bygninger, der indeholder PCB.

Der skal opstilles forslag til konkrete ressource- og miljøindikatorer for enkelte byggerier. Indikatorerne skal sætte bygherrerne i stand til at tage ansvaret for forbedring af miljøforholdene i byggeriet. Der skal desuden foreslås principper for et benchmarkingsystem, som gør det muligt at vurdere og sammenligne miljøindsatsen.

Desuden skal der indføres regler om håndtering af fjernvarmerør, der indeholder CFC’er og HCFC’er, som følge af EU-forordningen om stoffer, der nedbryder ozonlaget.

Husholdninger

Borgerne skal generelt have bedre information om de kommunale ordninger. Det skal vurderes, om der kan opnås en miljøeffekt ved at gennemføre en informationskampagne om forbrug og affald. Mange forbrugs- og adfærdsmønstre grundlægges allerede hos børnene. For at sikre at fremtidens borgere er opmærksomme på ressource- og affaldsproblemerne, vil der blive udarbejdet informations- og undervisningsmateriale til børnehaver, skoler og gymnasier.

Der skal udvikles et værktøj til brug for en lokal vurdering af den miljømæssigt og økonomisk mest hensigtsmæssige behandling af organisk dagrenovation. Kommunerne får herved mulighed for at vurdere, hvorvidt der lokalt skal indføres todelt indsamling af den organiske del af dagrenovation og træffe afgørelse herom. Erfaringerne viser, at den indsamlede mængde og omkostningerne i forbindelse med indsamling af organisk dagrenovation kan variere betydeligt. Men også forhold i forbindelse med forbrænding, fx varmeafsætning eller behov for forbehandling inden bioforgasning, kan variere lokalt og være afgørende for den miljø-økonomiske vurdering.

Genanvendelsen af emballager skal øges i henhold til målene for 2008 i det reviderede Emballagedirektiv. Der stilles krav til kommunerne om øget indsamling af plast- og metalemballager fra husholdninger.

Kommunerne vil blive motiveret til at øge genbrug og genanvendelse af storskrald. De vil endvidere blive opfordret til at etablere netværk for mandskab på containerpladser mv.

InduIndustri

Virksomhederne skal fokusere på at nedbringe affaldsmængden i produktionsprocessen samt producere mere miljøvenlige produkter. Der er ofte god økonomi i at satse på disse områder på grund af besparelser i råvareforbruget. Det skal vurderes, om øget brug af miljøstyring på virksomhederne kan opnås bedst gennem brancheaftaler, eller om der skal udarbejdes en vejledning om affaldskrav i forbindelse med miljøgodkendelse af virksomheder.

Industrien deponerer affald, som det i dag er muligt at genanvende. Dette affald skal, såfremt det er samfundsøkonomisk effektivt, flyttes til genanvendelse.

Det eksisterende værktøj til at kortlægge virksomheders affald skal videreudvikles. I dag anvendes det hovedsagelig af små og mellemstore virksomheder, men værktøjet skal udvikles, så det også kan anvendes i store virksomheder samt i servicesektoren.

Håndteringen af animalsk affald skal ændres som følge af nye regler vedtaget i EU i form af EU-forordningen om animalske biprodukter. Reglerne administreres af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Industri samt institutioner, handel og kontor 

Ændringen i EU’s Emballagedirektiv forpligter os til at tage en række initiativer på området. Strategien indeholder derfor initiativer til øget genanvendelse af transportemballager af plast og anden plastemballage fra alle virksomheder, og der skal sikres 15% genanvendelse af træemballageaffald.

EU-direktivet om affald af elektriske og elektroniske produkter skal være implementeret senest ved udgangen af 2004. Dette indebærer bl.a., at producenterne får ansvaret for affaldshåndteringen og skal dække udgifterne hertil.

Detailhandlen

For at styrke indsatsen i detailhandlen er der nedsat et panel af aktører inden for området. Detailhandelspanelet skal fremme udbuddet af renere produkter indenfor dagligvareområdet og medvirke til at øge forbrugernes interesse for sådanne produkter. Samtidig skal detailhandelspanelet fokusere på at nedbringe miljøbelastningen fra sektoren blandt andet på transport- og emballageområdet.

Deponeringsanlæg

Affald til deponering er faldet gennem de senere år. Det er vigtigt at sikre en miljømæssig optimal drift af deponeringsanlæg. I strategiens periode vil der i forbindelse med gennemførelse af EU-lovgivning blive fastsat krav om, at der skal foreligge dokumentation for affaldets indhold og udvaskning af miljøskadelige stoffer. De nye krav om affaldskarakterisering forventes at medvirke til en yderligere reduktion i den deponerede affaldsmængde. Udviklingen forventes at gå i retning af færre, men større deponeringsanlæg. Herved kan der opnås en miljømæssig og samfundsøkonomisk bedre drift af anlæggene.

Affaldsforbrændingsanlæg

Der skal udarbejdes en handlingsplan for den fremtidige håndtering af røggasrensningsprodukter. Planen skal udarbejdes i samarbejde med affaldsforbrændingsanlæggene. Handlingsplanen skal indeholde terminer for, hvornår problemerne med røggasrensningsprodukterne skal være løst.

Nye EU-regler

Der er desuden en række nye eller reviderede direktiver på vej fra EU. For disse direktiver er der typisk en kort frist til at gennemføre dem i dansk lovgivning. Det drejer sig om Slamdirektivet, Direktivet om biologisk behandling af organisk affald til jordbrugsanvendelse, Batteridirektivet og Transportforordningen.

1.6 Det koster strategiens initiativer

Strategien indeholder forskellige typer af initiativer. En række tiltag er forårsaget af nye eller reviderede EU-direktiver, og der er således krav om implementering i dansk lovgivning. Omkostninger ved disse initiativer er vurderet:

• Emballagedirektivet, herunder øget genanvendelse af plast-, pap-, træ- og metalemballage
• Elektronikdirektivet, herunder bl.a. gennemførelse af producentansvar
• Gennemførelse af acceptkriterier for deponering af affald 
• Regler om håndtering af fjernvarmerør, der indeholder CFC’er og HCFC’er, som følge af Forordningen om stoffer, der nedbryder ozonlaget

For at nå målet i det reviderede Emballagedirektiv, skal der indsamles plastemballage fra husholdninger. På baggrund af gennemførte miljø-økonomiske analyser er indsamlingsordningen med de laveste omkostninger pr. ton plastaffald valgt. De samlede omkostninger vurderes til i alt ca. 2 mio. kr. pr. år. Desuden skal der for at nå målet i Emballagedirektivet ske en øget indsamling af transportemballage af plast fra virksomheder med større mængder. Det forventes ikke at påføre virksomhederne øgede nettoudgifter, da omkostningerne ved den øgede indsamling modsvares af sparede behandlingsudgifter for blandet affald til forbrænding. Såfremt det bliver nødvendigt at indsamle plastemballage fra virksomheder med små mængder, vil det betyde øgede omkostninger for virksomhederne.

De nye materialespecifikke mål i Emballagedirektivet forventes kun at medføre begrænset øgede udgifter til indsamling af metalemballage fra husholdninger. Der vil blive udarbejdet en redegørelse til Folketinget i 2005 om, hvordan målet om 55% genanvendelse af al emballageaffald kan nås. De yderligere initiativer skal foretages, så der sikres mere miljø for pengene.

Elektriske og elektroniske produkter er hidtil blevet indsamlet gennem kommunale ordninger, som er blevet finansieret via de kommunale gebyrer. Med det nye direktiv indføres producentansvar, som indebærer at udgifterne ved affaldshåndtering indregnes i produkternes pris. Omkostninger i forbindelse med affaldshåndtering af elektriske og elektroniske produkter forventes at udgøre 0,2-3,0% af produkternes købspris.

De økonomiske konsekvenser ved gennemførelsen af deponeringsdirektivets bilag er vanskelige at opgøre. Inden affaldet deponeres, skal der foreligge oplysninger om affaldets sammensætning og udvaskning af forurenende stoffer på kort og lang sigt (såkaldt karakterisering). Omkostningerne hertil kan først beregnes, når man ved, hvilke affaldstyper der skal karakteriseres.  De samlede omkostninger for affaldsproducenterne ved karakterisering af affaldstyper til deponering vurderes at ligge i størrelsesordenen 100-200 mio. kr. Omkostningerne forventes at skulle afholdes over en ca. 2-årig periode (2005-2006).

Udover omkostningerne til karakterisering vil affaldsproducenterne blive pålagt regelmæssigt at dokumentere, at den enkelte affaldstype ikke ændrer egenskaber med tiden. Dokumentationen vil være analyser (overensstemmelsestest), som har til formål at vise, om en affaldstypes sammensætning og udvaskningsegenskaber er ændret i forhold til resultaterne fra den tidligere karakterisering. Er dette tilfældet, kan affaldsproducenten i værste fald blive pålagt at gennemføre en ny karakterisering af den pågældende affaldstype. De samlede årlige omkostninger for affaldsproducenterne ved gennemførelse af overensstemmelsestest skønnes at ligge i størrelsesordenen 5-10 mio. kr.

Der er i halvfemserne gennemført internationale regler om afvikling af ozonlagsnedbrydende stoffer i Montreal-protokollen og en EF-forordning om stoffer, der nedbryder ozonlaget. En undersøgelse har vist, at den største mængde findes i fjernvarmerør. Mængden af kasserede fjernvarmerør indeholdende ozonlagsnedbrydende stoffer vil øges væsentligt i de kommende år, men der foreligger ikke oplysninger om, i hvilket omfang de kasserede rør opgraves. Der skal derfor gennemføres en undersøgelse heraf, inden omkostningerne ved særskilt behandling af fjernvarmerør, der indeholder ozonlagsnedbrydende stoffer, kan opgøres. I forbindelse med gennemførelsen af den konkrete ordning for affaldshåndtering af disse affaldsfraktioner vil der blive lagt vægt på at finde den økonomisk mest effektive ordning.

Udover de nævnte retsakter kan det oplyses, at Forordningen om animalske biprodukter (Fødevareministeriet) gælder fra 2003. Forordningen ophæver ikke det midlertidige forbud mod fodring med kødbenmel, som har været i kraft siden 1. januar 2001, og som blev besluttet på Landbrugsministerrådsmødet i december 2000. Forbudet medfører, at en stor mængde kødbenmel skal behandles som affald. Erhvervet har oplyst, at dets ekstraomkostninger som følge heraf vurderes at ligge i størrelsesordenen 200 mio. kr. per år.

For andre initiativer i affaldsstrategien er der behov for yderligere vurderinger af de økonomiske konsekvenser. På disse områder bliver der ikke gennemført konkrete nye tiltag, før der er foretaget en miljø- og samfundsøkonomisk analyse.

En række initiativer om udsortering af særlige fraktioner blev sat i gang som følge af den tidligere affaldsplan. For disse områder vil en beslutning om endelig håndtering af fraktionerne afvente undersøgelser af miljømæssige og økonomiske forhold. Dette gælder for initiativer som:

• PVC
• trykimprægneret træ

Disse analyser forventes afsluttet i 2003.

En række initiativer i affaldsstrategien angiver en retning, som regeringen ønsker at arbejde hen imod. Tiltag under disse initiativer vil ikke blive økonomisk vurderet, inden strategien træder i kraft. Men inden der træffes beslutning om igangsætning af konkrete, bindende tiltag, vil der blive foretaget vurdering af de miljømæssige og økonomiske konsekvenser. Dette kan være relevant inden for initiativer som:

• En øget genanvendelse af industriaffald
• Initiativer for øget genanvendelse af storskrald
• En strategi for farligt affald
• Ændringer af restproduktbekendtgørelsen, herunder krav til indhold af organiske forureninger samt en udvidelse af bekendtgørelsen til også at omfatte bygge- og anlægsaffald
• Undersøgelse af muligheder for at indføre producentansvar for relevante produkter

Derudover vil en række initiativer kræve, at der gennemføres udredningsprojekter med statslige tilskud.

Der er en række nye eller reviderede regler på vej fra EU. For direktiverne er der typisk en kort frist til at gennemføre dem i dansk lovgivning. Følgende regler er på vej:

• Direktiv om emballage og emballageaffald
• Slamdirektivet
• Direktiv om biologisk behandling af organisk affald til jordbrugsanvendelse
• Batteridirektivet
• Transportforordningen

Emballagedirektivet

Emballagedirektivet er under revision. Der er i oktober 2002 vedtaget en fælles holdning, hvori der opstilles mål for 2008 for nyttiggørelse og genanvendelse af de enkelte emballagematerialer og af de samlede emballagemængder. Revisionen af direktivet forventes endeligt vedtaget i 2003. De nationale mål for genanvendelse af emballageaffald i 2008 i denne affaldsstrategi er afstemt med de forventede målsætninger i EU’s reviderede Emballagedirektiv.

Slamdirektivet 

Slamdirektivet fra 1986 er under revision, og kommissions forslag forventes i 2003. Direktivet forventes fortsat at være et minimumsdirektiv, og de foreløbige udmeldinger tyder på, at direktivets grænseværdier vil blive tilnærmet de danske, der er væsentlig lavere end minimumskravene. Danmark vil arbejde på at få reduceret grænseværdierne samt få indført krav til organiske miljøfremmede stoffer med henblik på, at kravene tilnærmes det nuværende danske niveau.

Bioaffaldsdirektiv

Kommissionen har planlagt at fremsætte et direktiv om biologisk behandling af organisk affald til jordbrugsanvendelse i 2004. Af forarbejdet til direktivet fremgår bl.a., at Kommissionen overvejer at kræve tvungen kildesortering af organisk dagrenovation i hele EU. Desuden overvejes det, om direktivet skal været et minimumsdirektiv, eller om medlemsstaterne skal anvende direktivets grænseværdier. Danmark finder ikke, at krav til indsamling af organisk dagrenovation bør reguleres på EU niveau, men finder det væsentligt, at der opstilles minimumsstandarder for indholdet af skadelige stoffer i det behandlede affald. Danmark vil derfor arbejde for, at direktivet bliver et minimumsdirektiv, og at kravet om kildesortering udgår.

Batteridirektivet

Det forventes, at EU vil revidere det gældende batteridirektiv i affaldsstrategiens gyldighedsperiode. Det forventes, at ændringen vil sigte på, at alle batterier skal indsamles og genanvendes. Der er ikke fremlagt en tidsplan for revisionen.

Transportforordningen

Transportforordningen er under revision, men tidsplanen for færdiggørelsen kendes ikke. Formålet med revisionen er primært at integrere OECD-beslutning af 14. juni 200 C (2001) 107/FINAL i forordningen. Denne beslutning dækker over, at der skal ske en  harmonisering af lister og andre krav i Baselkonventionen om transport og bortskaffelse af farligt affald. 

Ændringen sigter endvidere på at simplificere procedurerne samt at sætte klarere og mere ensartede krav til notifikation, transportdokumenter, information, finansiel sikkerhedsstillelse mv. i hele fællesskabet.

Det forventes ydermere, at der skal foreligge et skriftligt samtykke forud for transporten for både orange og rødt affald, hvor der i dag kun skal foreligge et skriftligt samtykke til transport af rødt affald.

____________________________________________________________
¹ Der henvises til ”Fælles fremtid – udvikling i balance”, Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling, Regeringen 2002.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |